Google This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world's books discoverablc onlinc. It has survived long enough for the copyright to cxpirc and the book to cntcr the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expircd. Whcthcr a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discovcr. Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this flle - a reminder of this book's long journey from the publishcr to a library and fmally to you. Usage guidelines Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken stcps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. We also ask that you: + Make non-commercial use of the filés We designed Google Book Search for usc by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes. + Refrainfivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help. + Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each flle is essential for informingpeopleabout this project andhelping them lind additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. + Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whelher any speciflc use of any speciflc book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. Äbout Google Book Search Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discovcr the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web at |http : //books . google . com/| Google Det här är en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibhotekens hyllor innan Google omsorgsfullt skannade in den. Det är en del av ett projekt för att göra all världens böcker möjliga att upptäcka på nätet. Don har överlevt så länge att upphovsrätten har utgått och boken har blivit allmän egendom. En bok i allmän egendom är en bok som aldrig har varit belagd med upphovsrätt eller vars skyddstid har löpt ut. Huruvida en bok har blivit allmän egendom eller inte varierar från land till land. Sådana böcker är portar till det förflutna och representerar ett överflöd av historia, kultur och kunskap som många gånger är svårt att upptäcka. Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken fiinis med i filon. Det är en påiniimelse om bokens långa färd från förlaget till ett bibliotek och slutligen till dig. Riktlinjer för användning Google är stolt över att digitalisera böcker som h;ir blivit Jillmän egendom i samarbete med bibliotek odi göra dem tillgängliga för alla. Dessa böcker tillhör mänskligheten, och vi förvaltar bara kulturarvet. Men det här arbetet kostar mycket pengar, så för att vi ska kunna fortsätta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgärder för att förhindra kommersiella företags missbruk. Vi har bland annat infört tekniska inskränkningar för automatiserade frågor. Vi ber dig även att: • Endast använda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke Vi har tagit ftam Google boksökning för att det ska användas av enskilda personer, oeli vi vill att du använder dessa filer för enskilt, ideellt bruk. • Avstå från automatiska frågor Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinöversättning, textigenkänning eller andra områden där det är intressant att få tillgång till stora mängder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gärna att material som är allmän egendom används för dessa syften och kan kanske hjälpa till om du har ytterligare behov. • Bibehålla upphovsmärket Googles "vattenstämpel" som finns i varje fil är nödvändig för att informera allmänheten om det här projektet och att hjälpa dem att hitta ytterligare material på Google boksökning. Ta inte bort den. • Håll dig på rätt sida om lagen Oavsett vad du gör ska du komma ihåg att du bär ansvaret för att se till att det du gör är laghgt. Förutsätt inte att en bok har blivit allmän egendom i andra länder bara för att vi tror att den har blivit det för läsare i USA. Huruvida en bok skyddas av upphovsrätt skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det är tillåtet att använda en viss bok på ett särskilt sätt. Förutsätt inte att en bok går att använda på vilket sätt som helst var som helst i världen bara för att den dyker upp i Google boksökning. Skadeståndet för upphovsrättsbrott kan vara mycket högt. Om Google b ok sökning Googles mål är att ordna väi'ldens information och göra den användbar och tillgänglig överallt. Google boksökning hjälper läsare att upptäcka världe ns böcker och författare och fö rläggare att nå nya målgrupper. Du kan söka igenom all text i den här boken på webben på följande länk |http : //books . google . com/| ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI UTGIVKT UNDER MED VÄRKAN AV SOPHUS BUGGE FINNUR JÖNSSON KRISTIAN KAlUND NILS LINDER ADOLF NOREEN GUSTAV STORM LUDV. F. A. WIMMER THEODOR WISÉN GENOM AXEL KOCK. Attciide bandet. NY FÖLJD. FJÄRDE BANDET. — -^^-v- • * » C. W. K. GLEERUP. OTTO HARRASSOWITZ. LUND. LEIPZIG. LUND 1892. X I > •1 . * ^ v ' * • ■ • ■ • • •• I • • • •• • • • • • » • LUXD 1802. litKUNfSKA B-JKTRTCKERI- OCH STILOJUTE&I-AKTIEBOULGET. InnehålL Sophus Bugge, Runestenen fra Opedal i Hardanger (med två. plancher) 1 Jön Thork elsson, Personalsuflixet -m i farste Person Ental hos norske og isländske OIdtidsdigtere 34 Konr. Gislason, U- og regressiv v-omlyd af a i isländsk ... 62 Elis Wadstein, Anmälan av "Beyging sterkra sagnorda i islen- sku. Jön I>orkelsson hefir samid" . . . 83 Gustaf Cederschiöld, Anmälan av ^'Die Vplsungasaga. Nach Bugges Text mit Einleitung und Olossar herausgegeben von Wilhelm Ranisch" 93 R. C. Boer, tJber die Qrvar-Odds saga 97 I. Die elements der saga (s. 97). II. Der kampf auf Såmsey (s. 112). III. Die verse der Qrvar-Odds saga; ihr verhältniss zur saga und unter einander; ihr alter (s. 123). Adolf Noreen, Bidrag till den fornnordiska slutartickelns hi- storia , 140 Gustav Morgenstern, Zur tiberliefrung der grossen Olafssaga Tryggvasonar 163 I. God. AM. 54 foL, 325 Vin 2 c-e und IX 1, 4:to (s. 153). n. Verlorne handschrift^n (s. 159). III. God. 53, fol. (G), 309, 4:to und fragmente (s. 161). Natanael Beckman, Om y-typen som tecken for ändelse voka- ler i Siselinna Tröst. Ett bidrag till läran om fornsven- skans länga ändelse-vokaler 167 Ad. Noreen, Bidrag till äldre Västgötalagens täkstkritik. II, . 176 8) Betydelsen av tyi>en é (rättare c') (s. 176). R. C. Un ger, Bemserkninger om nogle isländske og norske Haandskrifter fra Middelalderen 181 Theodor Wisén, Anmälan av ''Der Lj6t)ahåttr. Eine metrische Untersuchung von Andreas Heusler" 183 Gustaf Cederschiöld, Anmälan av ''H&ndskriftet Nr. 2365 4:to (Godex regius af den seldre Edda). Udgivet ved Ludv. F. A. Wimmer og Finnur J6nsson" 190 Otto Lund, Nekrolog över G. F. V. Lund 196 ■^- Jön Jorkelsson, Isländske h&ndskrifter i England og Skotland 199 Eirikr Magnusson, Kodex Skardensis af postulasögur 238 R. C. Boer, Weiteres zur Qrvar-Odds saga 246 I. Zu Odds reise nach dem riesenlande (s. 246). II. Zu Odds siidlandsreise (s. 262). III. Das verhältniss der Q. O. s. zur Magus saga (s. 252). Axel Kock, Spr&khistoriska bidrag 256 I. /-omljud i kort rotstavelse, följd av -ia- (s. 256). II. Till uppkomsten av medialmHrket -zt^ -st i isländskan (s. 265). III. Nysvenskans behandling av o i stavelser med levis och levissimus (s. 269). E. H. Lind, Bibliografi för å.r 1890 275 Ferdinand Detter, Anmälan av ''Die Eddische Kosmogonie, ein Boitrag zur Geschichte der Kosmogonie des Altertums und des Mittelalters von D:r Elard Hugo Meyer" 304 Pinnur Jönsson, Navnet LjéSahåttr og andre versarters navne, samt rettelser i texten i Codex regius af Snorres Edda. . . 307 Eggert O. Brim, Athuganir og leidréttingar vid Sturlunga sögu 323 Axel Olrik, Er Uifesagnet indvandret fra England? Bemserk- ninger til Miillenhoffs ''BeovulP 368 Gustaf Cederschiöld, Nekrolog över Theodor Wisén 375 Gustav Morgenstern, Notizen 380 Axel Kock, Anmälan av "Södermannalagens spr&k L Ljudlära af Robert Larsson" 381 J « « « ^ o •o p. O O QD M P. a. i Runestenen fra Opedal i Hardånger. Gaarden Opedal ^) i Ullensvang Prsestegjffild har vse- ret og er en af. de störste i Hardånger. Den har Havn. Husene ligge i en tset Klynge, 70 til 80 sammen. Herom- kring har der vädret flere Grupper af Gravröser. Se Ben- dixen i Aarsberetning fra Foren. t. n. Fort. Bevar. for 1889 S. 39 — 41. I Syd og SV. for Husklyngen, noget höiere end den og skilt fra den ved en liden Dal og en Bsek, ligger Slotten AlvavoU ^). Gaar man fra Gaarden op paa denne, har man stråks til höire, paa Voldens yderste Rand, en gammel Grav- rös, dsekket af Torv, 12 •;, M. i Tv., omkr. 1 */a M. höi, og i Vest er der paa en höi Knaus, ret op for Fjorden, 5 store Röser i Rad. Lidt nede i Bakken, omtrent 50 Skridt fra hin mindre Rös og nsermere denne end den inderste af de 5 store Röser er i September 1890 fundet en Sten, der er forsynet med den Indskrift, som jeg her skal behandle. De förste Meddelelser om dette Fund skyldes Cand. theol. Johan- nes Brochmann, som bor i Nserhedeu. Han har siden méd utrsBttelig Velvilje skaffet tilveie de Aftryk, Photographier og Tegninger, som ligge til Grund for den her meddelte Tegning, Beskrivelse og Tydning, ligesom alle andre nödvendige Op- ^) Gaard-Nr 74. Navnet udtales med aabent o. Det skrives i Middelalde- ren Opudalr, Aupudalr, OppudcUr og er dannet af et Elvenavn *Opa, nn Opo (med aabent o i förste, lukket o i anden Stavelse). Dette Elvenavn hö- rer tU apa eUer hopa "at vige tilbage, at gaa bagl»ngs^. *) Navnet synes at betegne "Alvemes Slette". ABKIV rÖm JIOBDMX riLOLOOl TIU, VT VÖLJD IV. *■ 2 Bugge: Rnnestonen frti Opedal. lyeninger om den fundne Ruiieaten og dens Omgivelser. Ogsaa Skolebestyrer Bendixen i Bergeu skyldor jeg raange vjErdi- fulde Meddelelser om Stenen, hvilkc i det fölgendc er be- nyttecie. Selv har jeg ikke seet den. Den Del af Stenen, hvorpaa Runerne findes, laa naesten en Fod nede i Jorden, men den mest uregelmseasige Del af den stak op över Jordskorpen. Saaledes havde den sandsyn- 1ig ligget i länge Tider. Paa det Sted i Bakkeakraauingen, hvor Stenen blev funden, viste Jordoverfladen ikke Formen af en Gravhaug. För Indskriften var opdaget, sprsengte Eie- ren et stort Stykke af Stenen i den Hensigt at benytte Re- sten til at bygge med, men Skriften er derved ikke bleven ekadet. Da Stenen var bleven löftet op og man ryddede Jorden omkring den en Fod dybt, fandt man en Msengde Kul og Aske. Eieren Knut Isaksson Opedal har skJEenket Stenen til Bergens Museum, bvortil den nu er kommen ind. Den er efter Hr. Conservator Th. C. Thomasscn af chloritholdig Lerglimmerskifer, Denne Stenart förekommer under Navnet "Blaasten" hyppig der i Bygden. Skiferen er i Stenen temmelig ötterkt ispriengt med Kvarts. Denne lig- ger dela i mindre Lameller og Lag parallelt med Skifei-fla- deme, hvilket er det fremherskende, dels gjennemssetter den Skiferflademe som Aarer eller Baand. Skiferen er dog ikke mere isprangt med Kvarts, end at den let läder sig klöva Stenarten er meget blöd, og en Skifer som denne maa antagee for at vffire saerlig udsat for hurtig Forvitring. Det fraaprtengte Stykke er omtrent en Tredjedel af den helc Sten. Dets La^ngde er 1,20 M.; störste Bredde 0,89 M.j, störste Tykkelse 0,33 M. Hoveddeleu er 1,32 M. läng; 0,67 M. bred paa den bredeste, ikke beskrevne Side. Stenen har kun to Fläder, som kunde egne sig til An- bringelse af Indskrift, og längs den Kant, hvor disse skjsere I Bagge: Eanestenen fira Opedal. 8 hinanden i en omtr. ret Vinkel, staar Indskriften paa den ene Flade. Paa den ikke beskrevne Side er der flere Stri- ber og Fordybninger, som er gjorte med Menneskehaand, men som ikke ser ud til at betyde noget som helst. Paa Indskriftsiden findes der föran og efter Indskriften nogle svage indridsede Streger, som ligeledes maa vcere betydnings- löse. Indskriftfladen er efter et gammelt Brud, men ikke glattet ved Kunst. Bendixen bemaerker: "Runerne er aabenbart ridsede med Kniv eller skarpt Instrument i den blöde Sten, ikke ind- huggede. Uregelmsessighedeme i Linjersekken og tildels i enkelte Runers Form synes at hidröre fra saadanne haarde Knuder, som Kniven ikke har kunnet faa fast Tag i; den har gledet ud eller Risteren har maattet vige og söge Pläds udenfor den rette Linje längs Kanten for sine Tegn. Selv den lette Eftergaaen af Tegnene med Blyant eller Penne- kniv har tildels sat Mserker i den blöde Skifer, og det er tydeligt, at en saadan Sten ikke kan have staaet udsat for Veirliget, uden at Overfladen er bleven helt forvitret, i hvil- ket Tilfffilde Runerne vilde vsere forsvundne. Den maa der- for have vceret lagt eller opstillet inde i en Haug, som flere af den eeldre Jaemalders Runestene. Dens Form er meget regelmsessig og danner en langagtig Tceming.'^ Indskriften danner to Rsekker af de aeldste Runer, som er skrevne längs efter Stenen, fra höire mod venstre og oven- fra nedad. Runerne er ikke indfattede i nogen Ramme. De skifte mellem en Höide af 2 */, og 3 Cm. og er i det hele tydelige. Den Rsekke, som skal Iseses först og som er laengst (28 Cm.), er neermest Stenens ene Kant. Toppene af Ru- nerne i anden Reekke, som er 15 Va Cm. läng, er nsermest ved Basis af Runerne i förste og begynder kenger til höire end denne. Fra överste Rune (förste Rune 'i 2:den Rsekke, 1 i liubu) er der til Stenens Top 20 Cm., til Fladens över- ste Kant omtr. 17 Cm. Fra nederste Rune (sidste Rune i Irste tore - 4 Bugge: Rmieatenen fra Opndal. Riekke, u i minu) til Stenens nederste Ende 77 (_'ni., til dcns nederste Kant 31 Cm. Denne Rune a er kun 1 Ci fm Fladenn nffirmeste Kant. Föntte Reekkc danner en svag Krumning, saa at dens sidste Rune er nEPrmere ved Kanten til venstrp end dene furste Rune. De 8 förste Runer i anden Rjvkke staa nogen- lunde 11^ med avag Sänkning, saa at de sidste af disse Runer staa lidt lavere end de förste. Men Rune 9 i denne Rffikke er anbragt meget lavere end de foregaaende Ru- ner i samme Rfekke, og Rune 10 igjen meget lavere end Rune 9. Dette er gjort, fordi anden Ra^kkes Runer ellers vilde stöde aammen med förste Rrekkes Runer. Rune H), 11, 12 af anden Rsekke lude steerkere föröver end do forc- gaaende Runer i samme Raskke; de staa indbyrdes ni lunde lige under de förste Runer af förste Rsekke. Af de hosstaaende Tegninger, der er udförte efter Phä? tographi af Sttmon og Papiraftryk af Ruoerne samt tillige af Skolebestyrer Bendixen sammenlignede med Originalen, viser a Sti^nens Indskriftside, b Runerne i fuld Maalestok, Med Hensyn til den Maade, paa hvilken Indskriften er anbragt paa Stenen, har Opedal-Stenen nogen Lighed med Strand-Stenen fra Ryfylke, som dog har större og dybere Runer. Paa begge disse Stene gaar Indskriften i flere R^k- ker, som ikke er indesluttede af nogen Ramme, fra höire mod venstre; dog paa Opedal-Stenen ovenfra nedad, paa. Strand- Stenen omvendt. Överste Rsekke er paa begge Stene nffir- mest Kanten. Paa Opedal-Stenen begynder anden Rtekke Itenger til höire end förstj', paa Strand-Stenen förste Raskke Ijenger til höire end anden. I Runenies Former er der gen Sferegen Lighed mellem du to Indskrifter, Paa Opedal-Stenen er Ordadskillelse ikke betegnet Skilletegn. To' Ord er flere Gange skrevne sammen; f. Ex, Bwestanuiuu. Ordet liubu er skilt fra Ordet mea ved KKe Bugge: Kunestenen fra Opedal. 5 större Mellemrum *), men dette har kun sin Grund deri, at der her er en nsesten oval Kvartsknude, der staar frem paa Overfladen. Med Hensyn til de enkelte Tegn i Indskriften bemser- kes: I det fölgende skal jeg tale om Betydningen af Rune 5 og af Rune 8, samt om Betydningen af det Tegn, som föl- ger efter Rune 8 og som gjentages efter paafölgende r. Hverken paa b-Runen eller paa r-Runen gaar paa Ope- dal-Stenen Sidestavene ind til den lodrette Stavs Midte. Rune 3 r har paa Grund af en Ujsevnhed i Stenen faaet en ne- dentil uregelret Form. 8-Runen er förste Gäng skreven som to forenede Vink- ler, anden Gäng som tre forenede Vinkler. Begge Former förekommer ellers; jfr. Wimmer "Runenschrift" S. 102. Runen e har alle 3 Gange, den förekommer her, en ret horizontal Streg, som oventil forbinder Toppene af de to lodrette Stave. Navnlig förste e-Rune er temmelig smal i Forhold til Höiden. Denne Form af e med ret Forbindelsesstreg oventil fin- des ogsaa paa Dopskoen fra Torsbjserg og paa Diademet fra Straarup. Opedal-Indskriften viser, at Wimmer har Uret, naar han mener ("Runenschr." S. 103), at e har faaet denne Form udelukkende derved, at de to sidstnsevnte Indskrifter er indridsede paa Metal. Den Mening, som jeg för har udtalt ("To nyfundne norske Rune-Indskrifter" S. 24), at Ligheden mellem Formen af e i den norske Valsfjord-Indskrift og For- men af e paa Torsbjserg-Dopskoen ikke er tilfroldig, tror jeg derfor at burde fastholde, dog med den Reservation, som gjö- res nödvendig derved, at jeg ikke selv har seet hin Ind- skrift «). ') MeUem venstre Stav af m og höire Stav af e er der nedentil 1 Gm., men mellem venstro Stav af audet u og höire Stav af m nedentil 1 */|o Gm. *) Wimmer forklarer "den temmelig plumpe og ubehjtelpelige Form, som ikke blöt 1^7 men Buneme i det hele taget" har i VaUfjord-Indskriften, af de meget vanskelige Forhold, under hvilke Roneridseren maatte arbeide. 6 Bugge: Runestouou frft Opedal. Endclig kan nieviics, at fl förekommer paa Krogetad- Stencn i Upland. Denne har jeg selv seet, og jeg kan be- vidnc, at TvEeretregen oventil ikke skraaner ned til venstre. Ilcr har man sBedvanlig Issst Tegnet som u, ikke som e. Paa (iette SpJirgsmaal skal jeg her ikke gaa ind. Runeformen fl for e kunde tale for den af "Wimmer "Rimenschr." S. 102 ntevnte Mulighwl, at e-Runeu har sin Op- rindclsc fra den eteregne latinske Form for e [ j . m-Runen er paa Opedal-Stenen förste Gäng meget ema- lere end anden Gäng. Paa förste m er den Skraastreg, der fra anden Stav lidt nedenfor dcnnee Top skraaner nedad til förste Stav, noget utydelig. Paa n-Runen er Kvisten kort og svag, men dog sikker. Den skraaner nedad i den Retning, hvorfra R^ekken begyn- der. Se om denne Form Wimmer "Runenschr." S. 106 Änm. B ^ i men har faaet en uheldig Form derved, at de to Kviste ikke slutte til Hovedstaven lige långt nede. I lödskriften gjielder det först at bestemme Rune 5. Ved Dr. Torps Hjselp er jeg, efter Ifpnge at have vaklet, nu bleven overbevist om, at Stenen her har Runon tor >{, der ikke gaar saa höit op eller saa långt ned som de ometaa- ende Runer. Den ovale Runetbrm bcstaar af <[ og y-, der her er snarere krummede end kantede. Diase to Runer er lagte sammeu eaaledes, at Endernc ikke blöt modes, men ogsaa stikke lidt frem udenfor de to Punkter, hvor de to Runehalvdele mödea. Nedentil kan det tydeligere end oven- til eees, at Enderne stikke ud. To Striber, som kunde eynea at gaa ned fra Runen og som ende et godt Stykke under de andre Runers Basis, er saa svage og Baa uregelmtessige af Fonn, at de sikkert maa ansees for betydningslöse og til- B(en Dr. Urnlaot, aum har soot Imlskriften, boknefter boBtoint mjn Opfatning, at Formeriie i do» af mig udgivue Tegniiig a er at forkluro doraf, at Bu- nBToes Omrids paa Orund af det Tandaig, Hom bar slidt Steneu. ec blevne nt^dfllige. Bagge: Ronestenen fra Opedal. 7 feeldige. Den her forekommende Form for ^ danner ligesom Begyndeisen til en Udvikling, der er fört videre i den old- engelske Form 5. Ogsaa paa Vadstena-Bracteaten har g en lukket Form; jfr Wimmer "Runenschrift" S. 115 f. Da Runen ^ paa Opedal-Stenen staar mellem to g-Ru- ner, maa den her have vseret udtalt som Stavelsen ing. Dette har sin Förklaring deri, at Runens Navn, som paa Angel- saksisk er Ing^ begyndte med i(j. Den samme Brug af dette Runetegn som Stavelsetegn findes i har^a paa Kammen fra Viemose (= hari/ja paa Skåäng-Stenen). Man leeser almin- delig ran^a, d. e. Baninga paa Spydspidsen fra Muncheberg. Stephens (Run. Mon. I, 306) anförer, at en Mynt af Beom- wulf (Konge af Mercia 821 — 23) har monnti (de 4 förste Bogstaver er latinske, den 5:te er Runen Ing). At det förste Ord paa Stenen er et Kvindenavn i No- minativ, bevises ved de i Apposition dertil staaende Ord swestar minn liubu "min kjeere Söster" i det fölgende. Man bör vistnok, saaledes som Dr. Torp först har fore- slaaet, udskille et Kvindenavn i Nominativ birg^jgu som för- ste Ord. EUers findes ikke Runen g efter g i samme Ord som Betegnelse for den Lyd, der ssedvanlig betegnes ved g alene; men i den yngre Torvik-Indskrift er skrevet k efter ng i {)rodwingk *). Om Nominativendelsen u skal jeg i det fölgende nsermere tale. Kvindenavnet birg?jgu er af Stammen Birgingo-^ der er dannet ved samme Suffix som oldnord. drotning^ kerling. I umordiske Indskrifter förekommer tilsvarende Hankjönsfor- mer paa -i^aR dels som egentlige Navne, dels som Patro- nymica. Ogsaa ved det beslöegtede Suffix 4ngon dannes ur-- nordiske Kvindenavne: taliigo paa Viemose-Hövelen, Gene- tiv igi^n Stenstad. M I Gotisk skrives drigkan og driggkan; én Oang (Math. 9,15) atgagg- gand. 8 Bngge: Bimeateiiou fra Ojiedal, Kvindeiiavnet birgygu höi-er aandaynlig til oidii. hjprg teiii, "iljivlp", ökjöiit. Stammcordet fra Foniiciis 8i(ie kuiido flvart' til oidii. hjtmf eller hern noutr. "Bja?rg". Det er lii> ölffigtct med det iiorek-islandöke Kvindpuavn Bjprg og med det norek-iBlandöke Mandeiiavu Berffr, vistuok tilligu inctl Mandsnavnet Birf/ir, mm förekommer tidligere i Sverigi; end i Norge. SammenRatte Kviiidenavu paa -A/pr// har hävt eu större AnvpivdelBe end det usammensatte Kvindenavii Bjpri/ og er vistnok spldre end dette og a;ldre end Bergr og Bir- gir. HoB Fraukenie förekommer i latinske Documenter eu Rtekke af eammenaatti? Kvindenavne paa -berga, de tidligste i G:fe Aarhundred, medeus dot usaramensatte Berga derimod er yderst sjffldent. Hoa Burgunderne kan sammeuaatti' Kvin- denavn paa -herga allerede paaviseB i 5:te Aarhundred. I latinske Diplomer fra 8:de Aarh. nfevnes maiige langobar- diflke Kvinder, som btere sammensatte Navnc, der ende paa -perga eller -herga. En Kvinde af den ÖstgotiBke Kongnaet i (lite Aarh. hed Amalaherga. H00 Alemanuer fnrekommer saramensatte Kvindenavne paa -pirc eller -hvig. birg/fgu or sandsynlig afledet af et sammensat Kvinde- uavn. livifl andet Led har svaret til oUln. -hj^rg (f. Ex. Het- hjgrg jfr. oht. Hcrip/rc), i urnord. Form -*hr.rgu. En 1ig- nendo Förkortning er indtraadt i Kjtelenaviie, som ved Til- föielse af et Sufhx er dannede af Kammensatte Navne. Saa- ledf» nordtydsk Giso, Navn paa den fianime Person som Wartgis i I0:de Aarh., sydtydsk Grimizo — Theudgrim i I l:tc Aarh. (Stark "Koaenamen" S. 13 f.); uyisl. Fricfa af HUm- fri&r, Lauga af Gwflaug, Leifi af porUifr o. s. v. (Vig- h\mm Teel.-Engl. Diet. XXXIV b). I birgj(gu er fcirste Stavelses i opstaaet af t ved ludllydelso af dot efter det palatale g lolgende i i AHed- ningaelsen -mflö. At et i eller j i Öuffixet i Umordisk ogsaa forandrede et foregaaende € til «, naar ikke et palatalt g Bagge: Bunestenen fra Opedal. 9 eller k gik umiddelbart forud for Suffixets i eller y, haaber jeg andensteds at skulle kunne vise. I Modseetning til birg/;gu med i i förste Stavelse staar Bergio (med e), Navnet paa et Folk, der bor i den sydlige Del af den svenske Halvö, hos Jordanes Getica III 22 (ed. Mommsen p. 59), hvilket tydelig staar i Förbindelse med "et Bjffirg". Den nsevnte Modstetning forklarer jeg deraf, at Formen Bergio er bleven paavirket af den gotiske Optegners Sprog. Förändringen af e til t ved Indflydelse af et fölgende i eller j er, som bekjendt, först bleven videnskabelig paavist af Läffler i en grundig Afhandling i Tidskr. f. Filol., N. R, 2:det Bd. *). Denne Lydovergang er meget tidlig ind- traadt i forskjellige germanske Sprog, men den er ikke ur- germansk og heller ikke indtraadt samtidig eller i samme Omfång i de forskjellige germanske Sprog. Efter Bremer skal denne Lydovergang vsere udgaaet fra den tydske Nordsökyst, og i förste Aarhundred efter Chr. skal e i betonet aaben Stavelse ved Indflydelse af et föl- gende i vfere blevet til /. Men urnordisk erilaR i Ind- skrifteme fra Kragehul, Lindholm, Varnum og forvansket paa flere Bracteater, navnlig Nr. 49 og 49 b hos Stephens (sent umord. eirilaR Veblungsnses, By) synes at vise, at be- tonet kort e i aaben Stavelse i Urnordisk indtil omkring 600 blev uforandret, naar der i nseste Stavelse fulgte i efter en ikke palatal Consonant. I 7:de Aarhundred havde anden Stavelses i vistnok virket palataliserende paa förste Stavelses e i eirilaR, men endnu ikke forandret dette til i ^). Det samme Ord opföre de irske Annaler ved Aar 847 i Formen *) Jfr. nu bl. a. Brugmann Grundriss I § 67; Emil v. Borries "Das orsto stadium des i-umlautes", Strassburg 1887; Bremer i Zeitschr. f. doutschc Phi- lol. XXn, 248-252; Kluge i Pauls Grundriss I S. 355, 857. ») Anderledos Läffler i Tidskr. f. Filol., N. R., II, 316, Burg Runoninschr. 8. 88 f., Noreen i Nordisk Revy 1884— a5 S. m> o^ Bråte i Bezzenb Beitr. XI, 188. 10 Boggo: Rnndtfteiieii fira Opedml. «rrM. At et botonet e i aiiben Staveide i Urnordisk ikke bWv fonuidret til i ved ludtlvdelso af en fökende Stavelses n fivmg^ar og^oui af norsk-isL seifir af ^sewiifer ^sewHfåi^ kieii> kJéid af *Uf9ti&$i9K Ligeledes kan gldaosk skialnap fcrklaneis af urnonl. ^skeiiHöpux eller ^skeliHö&UB. Oldnorek $€tr er ^^naiv^t af uniord. "^sf/ur^ oldn. r^kr af umonL ^reqiBj 'VtdhrtV, Moil^vmincen til siffr grunder ^ vel paa det sid$n^ g *X I birgy^u blev det förete g den^nir, da Indskriften Klev rid^^H^ sikken udialt ^mi Spirant og s^ndsynlig ssom pniUial Spirant. i>ni det andot g denganc blev udtalt som Spimnt eller ^hv^d jt^g holder for sandsynligT^ »m gattural Kstpkvivlyvl. läder sig nepjv l^srenmu\ Jty antager, at b i FVmljvlen deng^ng blev udtalt som Explosivlyi For a t kunno foi^taa do eft^T bir«f?«ra na^rmesit fol- ^E^^nde 4 Tfvn or det förf^t luxlvondiirt ai besTommt^ Benrd- ninge:» af iKn i iug^^n ^ndon unu>T\li>k linfekrift foivfundne TVspv ÄUtt fMg^T otYor Runo S t^ doqvia igjt^n efu^r p. Teg- »et KviaAr K>ggx> liAugw det fon^kotnmor. *f et Skraakors, Ä«i er hikkei tilh^^iro v<\l on Kxlrvt Stn^. IVn Korsamu ÄMT $kniaih>r m>lad i Uotning nvvl iMp^ni^k^ Rune. er paa Ä« förstii^ af diÄÄ^ Ttyn n:Ms j\ää ^le: ^niiot kram. IVt för- ;5^ af disÄ^ 1\^\ naar m\l til dej> torÄnsiaaioihie Runes Ba- ^ WHHt ikke op til donmv Top: det andet naar op til den &Mnin$iMei)«)i' Ruth>s Tojv moti ikke iv\i t:l A^niK^ Basis. Hxis fuMstan^dig Skriftlvtxytvl^^ ht^r var as^vendn maatte ^lein^ TVci> nMv^^tvlic \a^n^ et Vokal t^vn. Men ethvwt af Ruw4^>imew for YokjiVr har en gai»;ke Ä3>*fcn Ftvm: i^r^sfM <V ^Vnt ikkv tvVt^Kowmor \ hniskrtV^v Wxi a: 1«^ det to l)ai^' ^^r^^k\^n^W1n>^k r<^\ Ä^m o \:^\k nyir* ht^lor il Bagge: Runestenen fra Opedal. 11 faa frem noget Ord, som kunde passé i Sammenheengen *). Tegnet kan derfor ikke veere noget Vokaltegn eller over- hoved noget Bogstavtegn. Heraf fölger, at intet af de Ord, som staar nsermest föran dette Tegn, kan vsere skrevet helt ud. Tegnet t>< efter Rune 8 og efter r har, som jeg for- moder, netop den Betydning at angive, at de Ord, som begge Oange gaa ncermest forud, er skrevne forkortet. At Tegnet ikke er Bogstavtegn, bestyrkes ved en an- den Indskrift. Paa Myklebostad i Vistdal Sogn, Nesset Pgd., Romsdals Amt, blev i 1888 fundet et Stykke af en Sten med Indskrift med de seldre Rimer; se O. Rygh i ''Aarsbe- retning" for 1888 S. 155. Indskriften gaar i en horizontal Reekke fra venstre mod höire. Efter Runeme asugas staar her Tegnet X, der kun er halvt saa höit som Runerne og hverken naar op til disses Top eller ned til deres Basis. Derefter fortsaettes med i, hvorefter der endnu ved Bruddet er Spor af en Kvist af en Rune. Tegnet paa Myklebostad- Stenen forstaar Rygh visselig med rette som et Skilletegn. Det to Gange forekommende Tegn paa Opedal-Stenen synes tydelig at veere besleegtet med dette. Begge bestaar af et Skraakors og intet af dem er saa höit som Runeme. Myklebostad-Korset er lukket ved en ret Streg for öven og for neden, Opedal-Korset föran *). Hvis nu Myklebostad- Tegnet ikke er Bogstavtegn, saa tör heller ikke Opedal- Tegnet opfattes som saadant. Jeg forstaar det sidstnsevnte som et Forkortningstegn og gjengiver det i det fölgende ved en Prik. *) Man kan ikke med Gjentagolso af n leese *uboro og forstaa dette som got. ufaro "över". £t dertil svarondo Ord i Urnord. maatte hode *uharo. Desuden vilde det vsere paafaldendo, at Vorbum i en saavidt adför- Ug Indskrift skulde mangle. HeUer ikke et Tilnavn *boro vilde her vsere aandsynligt. ') Opedal-Korset er bredere i Forhold tU Höiden end Myklebostad- Korset. 12 Bugge: Runest«noii (ra OjHäilal. Forkortet Skrivcmaade forokoranier af og til i urnordi- sko Iiidskriftt-r. Der findeö saaledcts Exempler paji, at en Vokal ikke er l>otegTnH. By-Indskriften '), tiiulig fra omkr. GäO — 700, euder efter Couöonant med rm!) (iiden Vokal imel- lem), livorefter endnu en Rune fölger. Paa Skjoldbulen fm TorabJBerg synes at va;re skrevet aisgiib, der miilig tör op- fattes som et furkortet skrevet Mandsna^Ti i Nominativ aisgit og Begyndelseerunen af Oi-det "lieder jeg" h. Fra Iiul- skriftcr med yngre Runer kan flere Exempler paa stterk Förkortning nffivnes. Finstad-Stenen i Upland (Dyb. fol. 7) - har mange Ord forkortet skrevne, bl. «. sn knm, d. e. sin kufi- mutit, og frnia, d. e. fru maria. Paa en sen isländsk Ligsten (Kaahmd Aaritöger 1882 S. 109) er skrevet A; med Ökille- tegn efttir for "Gud". Men mere analogc med det, som or akrevet paa Opedal-Stwnen, er Forkortniuger i romerske Ind- gkrifter a»m de aiedvanlige P- (or posiiit samt F' C- for fa- riendum turavii og det sjaaldnc S' fov scripsit. Det gjffilder nu, om rauligt, tilna'rmelse8viK at tyde det, som efter birgygu er skrevet forkortet. Da do övrige Oi-d i Indakriften er skrevne fuldt ud, kan Förkortning her ikke vel vffre anvendt for at gjöre Indskriften vanskeiig at for- staa. De forkortet skrevne Ord maa tveertimfKl, ligesom f. Ex. P; d. e. pomit, i romerske Ind8krii'ter, höre til en Ven- ding eller Formel, som ja^vnlig förekom i de gamle Ind- skrifter og som derfor af La-serne i hin Tid let kunde for- ötaaes af Sanunenhajagen, selv om Ordene ikke var skrevuc fuldstendig. En anfJen Veiledning til nogenlunde at bestemme Me- ningen af de forkortet skrevne Ord har vi deri, at intet af de övrige Ord i Indskriftcn er ot Verbum eller ligetil be- t^ner Udförelsen af Mindesraa-rkef eller Indakriften. Nu förekommer der vistnok flere umordiske Indskrifter, i hvilke ■) Denoe Indskrift har tidljgert! (Tidskr. f. Philol. or Pted. VU, Sti) Treroi leilagtig opfatlet af mig. Bagge: Runestenen fra Opedal. 13 et Verbum mangler og maa teenkes til. Men i en saavidt udförlig Indskrift som den fra Opedal venter man dog et Verbum. Derfor tror jeg, at man i b* r* maa söge et Ver- bum med Tilbehör, hvorved Udförelsen af Mindeindskriften eller Mindesmeerket har vseret udtrykt *). Saameget tror jeg med Tryghed at turde sige. Men hvis ikke nye Fund skulde bringe os Oplysning, läder Ordene b- r* sig neppe med Sik- kerhed udfylde, og hvad jeg i det folgende herom nsevner, skal kun betragtes som usikre Formodninger. Söger man efter et Ord, som har begyndt med b og som tör antages i Formler, der betegnede en Virksomhed ved Udförelsen af Mindesmserket eller Mindeindskriften, at have vseret brugt saa ofte, at det kunde skrives forkortet, saa vil man neppe finde noget andet *) end det Verbum, som er fselles for fölgende Indskrifter med de yngre Runer: 1) tuttR hap karua kubl pita af t iuta Dybeck fol. II, 55, sandsynlig fra förste Halvdel af 10:de Aarhundred. 2) hakun hap rista i en Isengere Indskrift (Bråte Run verser 21 = Lilj. 333), hvor der menes Kong Haakon den rödc omkr. 1070. 3) stuopkil hap opuakan hakua Lilj. 143. 4) haraltr kunukr hap kaurtia kuhl pami o. s. v. paa den store Jsel- linge-Sten. 5) (Bsi hatf uahn rist i den sene Kraglund-Ind- skrift i Jylland (Thorsen Nr. 63). Jfr. Lilj. 1010: hap hru kera; Bråte Runverser 36: hap stata . . . stain. Udtrykket tutin hap karua paa Björkö-Stenen (Dyb. fol. n, 55) förekommer i en Indskrift af Rök- Stenens Typus, som ellers fra de umordiske Indskrifter har bibeholdt flere Eiendommeligheder end de saedvanlige svenske Runeindskrif- ter fra ll:te Aarhundred. Paa Björkö-Stenen er ligesom paa Opedal-Stenen en Kvinde Subject i Seetningen, og Ud- ') Jeg har her kan forelöbig gjengivet Bune 8 ved b*. *) Et Udtryk, som i historisk oldnorsk Form vilde lyde hj6 rwtar og som sknlde betyde ''har bragt Runerne istand", kan vistnok aldrig have vttret sflBdvanligt. 14 Bngge: Ranestenen fra Opedal. trykket med hap brugtes sandsynlig i Mindeindskrifter oftere med en Kvindes Navn som Subject, fordi det vel var Regel, at Kyinder ikke personlig indridsede Mindeindskrifter. Elfter det for^^aaende ligger det nser at forstaa b' paa Opedal-Stenen som hap ^). Men hap krsever med Nödvendighed en deraf styret In- finitiv. Hvis Lsesningen b* er rigtig og hvis b* betegner det ene Ord bap^ saa maa der altsaa i r- stikke en Infinitiv. Jeg kan ikke finde nogen anden Infinitiv, som her kmide passé, end den, der svarer til onorsk reisa *). Den umord. Form har vel snarere vseret *rai^an (eller ^raisijan) end *raijyan (jfr. ags. r&ratf). Jeg holder det altsaa for muligt, at her skal keses b* r og' at dette skal opfattes som hap raisjan lyoå at reise^ "lod reise (denne Sten)". Dog er denne Opfatning af flere Gnmde betsenkelig eller usikker, hvilket jeg her skal soge at vise. 1) Til Angivelse af Mindesmaerkets Udforelse er i de hidtil fundne umordiske Indskrifter ikke, saaledes som i Indskrif- ter fira Hedendommens Slutning og fra den förste kristne IU1| bragt Udtrykket "reiste denne Sten" 'X denmod ofte ide (elkr akrev) Buneme". "flmMt paa den Person, for hv«n Mindesmserket er i|a Opedal-Staien, som vi i det fägende vil se, adan al ^nre styret af nogen Prseposition. Men if i Mmdeindskrifter fundet "reiste (denne Sten)" til föntMNi hmfi braMBTker jeg, ai ^ her forndMsttes at ^ t Vålfå af å. BtaMet er gmf SlentofU opstaaei af *gäb. i ^aoi* sitttMm *ML *åmmk af Hmmm, WNtdlllm fitim *ai ridM* bar Tistook ikke Tsrei brugt ptetegaA Vidn* er i umord. Indakrifter hidtil kon fan- ■a» Oa OM fiita baTde T«n* braict i Umardiak, maatte •r t AtMdyåML mmm. ionkommut aate. Dc« kar engfJikw Simeind- aaoa)biou Bngge: Runestenen fra Opedal. 15 förbundet med den blötte Dativ af den Dödes NaVn. Mulig- heden af en saadan Udtryksmaade vil jeg dog ikke benegte. 3) Antagelsen af Udtrykket "reise" i Opedal-Indskriften er ikke blöt betsenkelig, fordi dette Udtryk hidtil ikke er fundet i nogen umordisk Indskrift, men ogsaa fordi Opedal- Stenen maa antages at have veeret anbragt inde i en Grav- haug. 4) Rune 8 afviger fra den ellers överalt forekommende Form af b derved, at der stikker en Vinkel frem midt paa b-Runens Sidestav. Hvis man Iceser Runen som b alene, maa man altsaa antage, at Runeridseren ber har ridset feil, hvordan man saa end vil forklare Feilen. Runen r, som staar föran andet Forkortningstegn, kan yaekke Formodning om en anden Udfyldning end hap rais- jan. Udfbrelsen af Mindesmeerket udtrykkes nemlig i ur- nordiske Mindeindskrifter ssedvanlig ved ''gjorde (eller: rid- sede) Runerne". Saaledes: worahto r[unoR] Tune; runOR waritu Yamum; warAit ruoAB t)AiAR Istaby; runo faihido Einang o. s. v. Det ligger derfor meget nser at udfylde r- til runoR. Men denne Udfyldning läder sig ikke forene med Udfyldningen af b- til fta^ med mindre man foruden bafi her kan antage en Infinitiv, hvortil runoR kan vsere Object. Nu synes det mig muligt, at Rune 8, der har en Til- foielse til den ellers överalt forekommende Form af b-Runen, kan vcere en Binderune af b og w. Imod Lcesningen af Rune 8 som bw kan man vistnok indvende, at Sidestavene paa w ellers ikke naa saa långt ned. Men den her fore- kommende Form kan finde sin Förklaring deri, at naar man vilde forene w i en Binderune med b saaledes at begges Sidestave, som ellers, var vendte til samme Side, da kunde Sidestavene af w ikke vel anbringes andensteds end, spm II) Bngge: Knnestonen fra Opedal. her, paa Midten af b-Runens Sidestav, hvor denne böier i ind mod I lovedstaven '). .log tror derfor, det er muligt, at Rune 8 skal la'Re8 mm Binderune for bw. Naar vi aaa udfylde b til hop og r til rttnOK, man w (hvis det er rigtig Iiest) Vierti Begyn- dokearune af en Infinitiv, Bom er styret af hap. Naar vi samraenligne paa den ene Sidi' worahto rfunoii] paa Tune- Stenen, wurte runou [)aa Tjurkö-Brueteaten, paa den andon runoR waritu Varnum, warAit ruruit |iAiAti Istaby, wraet runa Freilaiibersheim, saa ne vi, at en Infinitiv, som har begyndt mod W og som har sin Plada mellem hap og runou, enten maa va-re wurkjan ') eller writan. -leg foretriekkor det förBte, fordi her den Dödes Navn fiilger i Dativ, Hgeaom worahto J^unonJ paa T-une-Stenen og wurte runou paa Tjn rkö-Bracteaten er fi)rbundet mod en Dativ af et Person- navn. Bogyudelsesruneme af de to OnJ hap wurk,ian kunde viere förbundne i en Bindernne, fiirdi disee to Ord er logiak nöie forbundne. I latinske Indskriftcr kan to Bogataver vfpre forbundne ogaaa, hvor de anm Begyndelseabogstaver repriesen- tere hver ait af to Ord, som syntaktisk höre aammon. Jeg föreslåar altsaa efter birgggu at Ifese enten b* r-, d. e. hap raisjan "lod reise (denne Sten)", eller snarere bw r-, d. e. hap wurkjan t-unoR "lod gjöre Runernc". Men jeg gjentager, at begge Ltesninger og Tydningcr kun er usikre Fonnodninger. Det efter r- fölgende Ord sweatar giver os for förste öang den uniordiake Form for "Söster". Den er Hgely- ') Binderauor findo» i flcrc andre urnordiske IiidBkrifter, Iiidtikrifteii pan TorsbjferK-Dopskoen, med hvilken Op(«ia1-Iiidskriflon har Formi-ii af q- HnnpD tilfteUea, liar sanlodea Biiideruno for em, der ser iid som en m-Biine med on horizootal Streg, der forbinder do to lodrette BlavoB Toppe, (Donnc af Burg Dg HolthauBen fremsatlo Opfatning holdcr jeg nu for den rette.) *] Onorslf yrl(ja foradstettor UGsrinrat 'Kurkjan, hvis a steromer overens metl u i wurte. Tidligore kan *icon^'un Itave -vnret bnigt, ligesnm Onld- hornot har holtl^aa med o. Bngge: Ronestenen fira Opedal. 17 dende med oldsaks. swestar og staar ganske neer ved got. swistar og oldhöitydsk swester. Forholdet mellem den ur- nord. Form swestar og den historiske Tids nordiske Form syster^ systir er af Vigtighed for Sproghistorien. Hvad förste Stavelses Vokal angaar, skulde swestar lydret blive til *svestir i Nominativ Ental, men den lydrette oldnord. Form for Nom. Flertal skulde vsere *svistr. Fra den sidstnsevnte Form og fra andre Casusformer, i hvilke swest- ved i-Omlyd gik över til *sioist-^ udbredte Vokalen i sig til alle Former af Ordet. Paa lignende Maade maa oldn. vist Gen. vistar tidligere have hävt Gen. *vestar. Siden blev swist- ved Indflydelse af et folgende u (eller o) forandret til syst-j saaledes som Hoffory först har paa- vist (Nord. Tidskr. f FiloL, N. R., III S. 296); altsaa Gen. sg. systur. Endelig udbredte syst- sig ved Analogi til alle Former af Ordet. Ogsaa Vokalen a i swestar er vigtig. I Lighed med denne Form maa vi formode som urnord. Nominativformer *fadar^ *mödar^ "^bröpar. Den historiske nordiske Nominativ- form systir tör ikke uden Nödvendighed skilles fra den ur- nordiske swestar og altsaa heller ikke fra den gotiske No- minativform swistar. Jeg kan derfor ikke slutte mig til den af Torp (Den grseske Nominalflexion S. 131) udtalte Mening, at de gotiske Nominativer fadar og bröpar har antaget Ac- cusativformens Vokal og at de er etymologisk forskjellige fra oldnord. fai^irj br6^ir. Derimod viser urnord. swestar ligeoverfor oldn. systir efter min Mening, at de Sprogforskere *) har Ret, som före de gotiske Nominativformer paa -ar {fa- dar o. s. v.) ligesaavel som de oldn. paa -er, -ir {fa^ir o. s. v.) tilbage til indogermanske Former paa -er {pater o. s. v.). I Förbindelse hermed staar et andet grammatisk Spörgsmaal. ')Heinzel i Anzeigor f. deutsoh. Alt. 12 S. 48 siger, at "altn. fader ^ faäir doch jedenfalls in der periodo der äl testen runen * fadar geschrieben werden mosste, altnord. -er also fur eoropäisch -ér^, Streitberg "D. germ. ABKIT röm JtOSDUK FILOLOai VUl, HT FÖLiD !▼. 2 18 Bugge: Bunestenen fra Opedal. Nominalstammer af Hankjön paa -n danne sin Nominativ Ental i Urnordisk paa -a, derimod i historisk nordisk Sprog paa -e, -/. Den ssedvanlige Mening *) er den, at de urnor- diske Nominativformer paa -a, f. Ex. niuwila, vise tilbage til indogermanske Former med Vokalen ö og at de er ety- mologisk forskjellige fra Nominativformer paa -e, 4 i det historiske Sprog, hvilke sidste skal vise tilbage til indoger- manske Former med Vokalen é. Denne Opfatning er efter min Mening ikke rigtig. Den modbevises navnlig derved, at n-Stammer af Hankjön i de seldste nordiske Indskrifter al tid danne sin Nom. Ental paa -a, aldrig paa -e. Först i de seneste Indskrifter med den Isengere Reekkes Runer, paa Fonnaas-Speenden og paa Björketorp-Stenen *), fremtreede No- minativformer paa -e af w-Stammer. Derfor maa de histo- riske nordiske Nominativformer paa -«, -i vsere etymologisk identiske med de urnordiske paa -a, ligesom Formen stfster^ systir paa -er, -ir med Hensyn til sidste Stavelses Vokal er etymologisk identisk med den urnord. swestar paa -ar *). I begge diöse Tilfajlde, hvor det historiske nordiske Sprog har et e eller /, som ikke virker Omlyd, men hvor de ur- nord. Indskrifter har a, ligesom Gotisk har a, der har det indogermanske Fa^Uessprog, som man tör formode, hävt é; jfr. Compar. auf -äi-", S. 22 £f. (hor aiifort ofber Bru|pxiann Gmndris» d. vg\. Oramm. II S. 529) udtalor don ovonfor autagno Mening. *) Udtalt bl. a. af Bromor i Pauls og Braunoa Beiträge XI, 39, af Burg BunoninHcliriftcn S. 48 ff., 5B. 5G, og af Torp ''Don grsdsko Nominalfloxiou" IS. 12-1. Jfr. Noroon Ooschichte d. nord. öpr. § 175, 1. ') Björkotorp-Stonens daude forstaar jog som Nominativ og ikko med Noroon (Gosch. d. nord. 8pr. § 171, 4) som Dativ. ') Det ovonstaaondo var uo<lskrovot, forond jog kjondte Hoinzels Bomuirk- ning (Anzcigor f. d. Alt. 12, 48), at Nom. Ental af ?;v-Typon paa a (i niu- wila o. 8. v.) blev til -c, -i i hnni o. s. v.;, ligesom faétir i den SBldsto Ru- noskrift maatto skrivos *fadar. Ogsaa Kock antager (Paul-Braunos Boitr. XV, 257;. at a i masculino n-Stammor lydrot or gaaot över til -», -c. Old- norrtk(^ Formor som kempaj Sturla og lign. har efter min Moning intet med do urnord. Nominativer paa -a af n-Stammor at gjöro. Bugge: Bunestenen fra Opedal. 19 gr. Ttoi/Aifp '), navTjQ *). Heraf slutter jeg, at a baade i swes- tar og i Nominativformcr som niuwila har vseret et meget höit a Cein helles a^\ der nsermede sig til ce. Vokalen i begge de nsevnte Tilfa^lde var läng i det idgerm. Fselles- sprog; men i Gotisk var a baade i swistar og i Nominativ af n-Stammer sandsynlig kort. Ligesaa var i eller e i Old- islandsk sandsynlig kort i systir og i Nominativ af w-Stam- mer. I enkelte nordiske Sprogarter er i i Nominativendelsen af w-Stammer i historisk Tid blevet halvlångt eller långt under Indflydelse af en 8t«rk Bitone i tostavelses Ordformer, hvis förste Stavelse var kort. At a i Nom. af Hankjönsstammer paa -n i Umordisk har vseret kort ^), ialfald naar der gik en läng Stavelse nser- mest forud, slutter jeg af Skåäng-Indskriften i Södermanland: harigaAleugaR, hvor jeg ved a gjengiver Indskriftens f^, der- imod ved a Indskriftens %. Her betegner a långt e?, og vi har da al Grund til at antage, at a her i Modstetning der- til betegner kort a. At förste a i hari/^a var kort, maa vi ogsaa af den Grund antage, at hari/^a sandsynligst ssettes i Förbindelse med Stammen härja-, Naar -a i Nominativ af t?-Stammer har vseret kort i Urnordisk, antager jeg det samme om a i swestar. Af Ud- talen i senere Nordisk kan det med Sikkerhed sluttes, at dette a i Nom. af n-Stammer og i swestar har vseret udtalt med Bitone, og denne var vel dengang steerkere udprseget end senere. Denne germanske Bitone er her traadt isteden- ') De got. og urnord. Nominativor paa -a synos, paa Grund af Modsset- ningen til do got. Gon. Flört, paa -é, at forudsaette idgerm. -e uden ti. Hans- sen (Kuhns Z. 27, 614 f.y forklarer Modsaetningon mellem got. håna (Nom. ^fi') og dage (Gen. pl.) deraf, at hint tidligere var oxytoueret, dctte circum- flecteret. ') Yistnok maa don idgerm. FaQllesform for "Söster" havo lydt *8wé8ör^ men urnord. swestar forudssBtter en Grundform, der har optagot Endelsen -er fra *mote'r, patéer (pdté'r). •) Verner i Anzeiger f. deutsch. Alt. VII, 18 og Noreen i Gesch. d. nord. 8pr. § 175, 1 antage urnord. a i Nomin. af n-Stammer for långt. 20 ; Runestenen fra Opodal. i det idgeitn. Fselieseprop laa paa de' for TIovedtonen, som tilsvai-endf Endelser. swestar har bilieholdt det oprindelige r, der betegnes ved Runen f^. En mindre oprindelig Conaonant, betegnet ved 3/r-Kunen h, finde vi i analoge Former, aora er skrevue med den kortere REekkes Runer, f. Ex. fapiii paa Rök-Stenen, tuttR Björkö, sustin Tryggevteldc. I disse Former er r kom- met ind istedeiifnr r ved Analogi fra andre Nominativer, i hvilke det var Cafiusendelee og ikke hörte til Stammen (No- reen Gesch. d. nord. Spr. § 178, 1). swestar minu liubu I>etyder "min kjiere Söeter". Baade minu ug liubu er Nom. Ental Hunkjöii. Disse to Former er af ^itor Vigtighed, foidi de give os to sikre Exempler paa, at tostavelsea HunkjÖnsstararacr paa -ö, hvia förste Stavelse er läng, i det urnord. Runesprog dannede sin Nnminativ Ental paa u. Den samme Endelse har vi i birg^gu ved en trestavelses Stamme. Läffler her allerede {Ant. tidskr. för Sverige VI, H. 2, S. 14) paa en Bracteat, der or funden i Sjrelland (Stephens Nr. JJT), forklaret gibu som en No- minativform = oldn. ff/pf af en toatavelses Stamme paa -S, hvis förste Stavelae var kort '). Et andet og sikkert Exem- pel giver Ordet la|)U, der förekommer paa en Bracteat fra Damm i Jylland samt föran andre Runeforbindelser paa Bracteaterne Nr. 19 ho8 Stephens (hvor jeg ikke med Wim- mer Runenschrift S. 76 laiser lawu) og Nr. '24, Jeg tror, at dette la|iu formclt »vaa-r til oldn. Ipd "Indbydelse", men at det er at forstaa som "Tegn paa Velvilje", "Kjaprlighedfs- gave"; jfr. got. hpakiko FjdtOTa (meget gjaerne), lupons jm- OdKÅipts, ÅvTQroais {Tröst, Furlösniog) '). ^fl ') Dog er denno OiTfatuiu); «.( glbn la »oppe er sikkort foi-klarct. 'l Med aretto forklaTor tieriiiiod Wlnij pna Anrstad-Stouoii som NomJiiativ &f o>i i I tolgende OtH at »knne kuiiiio - ■. a 214 f.) saraln n jeg liKabor Lij^clcdCH holdor jojt det for ubevist, hvad Wimmer Bngge: Runestenen fra Opedal. 21 Denne Endelse -u var ubetonet i umord. tostavelses Ord- former, hvis förste Stavelse var läng. Endelsen -u forudsaet- ter-urgerm. -ö og synes at svare til -a i andre indogerm. Sprog. Hovedtonen hvilte allerede i det idgerm. Fsellessprog i tilsvarende tostavelses Ordformer paa förste Stavelse. De germanske Hunkjönsord af Stämmer paa -ö, som er gaaet över til Finsk, har der Endelsen -a, -w eller -o; se Thomsen "Den gotiske sprogklasses indflydelse" s. 78 f De finsko Former paa -a er vistnok laante fra Gotisk, ikke fra Nordisk, f. Ex. niekla Naal fra got. nepla^ multa Stöv fra got. muldaj kansa Folk, Selskab fra got. hansa (paa en Tid da dette blev udtalt x^^^^)- Derimod er Formeme paa -w vistnok laante fra Umordisk, f Ex. panku "fibula" fra ur- nord. *spangu^ hvoraf oldn. sppng. Jeg vover ikke at afgöre, om de finske Former paa o, der er laante fra germanske Hunkjönsord af Stämmer paa ö (f Ex. kauto Overteder paa Sko), bör forklares af germanske Accusativformer paa -ö. I den historiske Tids nordiske Sprog faldt Endelsen -w bort, men virkede omlydende paa den foregaaende Vokal, forsaavidt denne var modtagelig for Omlyd; f Ex. oldn. lp& = umord. lapu. Former paa -w holdt sig endnu i 9:de Aarh., endog ved tostavelses Stämmer med läng förste Stavelse. Saaledes erkjender jeg nu, at strantu paa Rökstenen maa for- staaes som Accusativ = oldn. strpnd. Til Accusativ er For- men paa 'U efter min Mening bleven överfört fra Nominativ. Danske Nominativer paa -w fra 9:de Aarhundred skal jeg andensteds paavise. Ligesom minu, saaledes staar ogsaa minino (Aec. sg. masc.) paa Strand-Stenen efter det Substantiv, hvortil Pos- sessivet hörer. liubu er Nom. Ental Hunkjön af det Adjectiv, som heder oldn. (;t{/r, got. liufs (Stamme liuha-^ oht. Woft, nht. mener, at de seldre Indakrifter med den laengere Raekkes Runer skulde have Endelsen o i Hunkjönsord, hvor de yngre havde n. 2S Bugge: Ranesfenen fra Ojiedal. lieb, å^. U<if. I liubu Ixitegner b don tononde bilahiale Spi- rant fi, som hörtes allerede i dette Ords ftelleBgermanske Form. Den fiellesgermanske Diphtliong eu (got. iu) fremtrieder i Urnordiek Boni eu i ftirstr Stavelse af Ordformer, hvis an- den Stavelse har Vokalen a eller o. Saalcdes skijialeubait Skärkind; Aleugaii Skääng '); hleuuo paa Viemnse-IIövelen, d. e. "bliv bcskjterract" (Imperativ). Derimod er cu ^aaet över til in i förste Stavelse af umordiBke Oi-dformer, hvor der i anden Stavelse fölger Vokalen i: iu|)iiip;au paa Reistad- Stenen, niuwila paa en Bracteat fra Varde (Stephens Nr. 80). Jeg Imr (Aarliöger 1871 S. 217 f.) formodet, at sidst- nfevnte Navn er opstaaet af *Nitijila og at det hörer til got. niujis ny. Herimod har Burg (Runeninschr. 8, 35 f), Wimmer (Runensehr. S. 211) og Noreen (Öeseh. d. noi-d. Spr. § 55) udtalt sig. Men at min na^vnte Formodning er rigtig, godtgjör niujil (paa en hidtil ikke udgiven Bracteat fra Da- mm, Jylland), der er graphisk Förkortning af *nivjila. I dette Navn er 4:dc Rune den Form af Runen jara, som fö- rekommer paa Vadstcna-Braeteatcn, Endelig nievncr jcg her bAriutip paa Stentofta-Stenon. I de urnordiske Inilskrifter er iu altsaa, saaledes som Burg (S. Sfi) först har sagt '), opstaaet af eu ved omlydende Indflydelse af et fölgende i eller j. Den htir forekommende Form liubu viser, at eu i för- ste Stavelse er blevet til iu ogsaa, naar anden Stavelses Vo- kal er u. Hermed sammraligne man f. ex. det Forhold i Oldfrankisk, at fadlesgermanek eu er blevet til co, naar den fölgende Stavelses Vokal er o, e eller o, men i alle andre ') Jec forklarer xlQngan nom ot Tilniivn, dor boMgnor "aom er uden LOgn", "•om ikkp svigtor". Jfr. Sammonswtnitigcr i Oht. äberiir escors, i &^ ämfiil "ont of mooJ" o. s. v. ^ a pr Ruiipn ära, der licr beteg^iar långt a; ulmindelig forklaror man her med orätte Tegnet som tt SklUeMgn. ') Sknledes no ogaasi. Wiinmer (BuneuMhr. 8. 886). Bagge: Btmestenen £ra Opedal. 28 Tilftelde til iu (Braune Althochdeutsche grammatik § 47). Dette er forsaavidt overensstemmende med Forholdet i Ur- nordisk, som eu i begge Sprog er blevet til éw, naar den föl- gende Stavelses Vokal er i eller u (oht. biutUy hiutis\ medens denne Lydovergang ikke er indtraadt, naar den fölgende Sta- velses Vokal er a eller o. Det läder sig neppe endnu af- gjöre, hvorvidt i umord. gibu = oldn. gjgf (Läffler) i er op- staaet ved Indflydelse af det fölgende u (jfr. oht. gibu^ jeg giver) eller af det foregaaende g. Noreen (Geschichte d. nord. Sprachen § 23 og § 42) mener, at det Umordiske fra urgermansk Tid havde över- fort Diphthongen eo i Former som *skeotaR^ hvoraf vcstnord. skiötr^ glsv. skiöteTy og *leotar^ hvoraf glsv. liöver, Herimod tale, saavidt jeg skjönner, Formeme ski^aleubaK, AleugaK, hleuBo. Disse synes at vise, at o i glsv. skioter^ liover er opstaaet av u ikke i Urgermansk, men paa et Trin af de nordiske Sprogs Udvikling, der ligger efter de feldste Ind- skrifters Tid >)• Det Adjectiv, hvoraf liubu er Nom. Ental Hunkjön, förekommer som sidste Led i Navnet ski^aleubaR paa Skär- kind-Stenen. Dette opfatter jeg som *skinpaleubaRj der i oldisl. Form vilde hede *Skinnljvfr '). Medens vi sige "min kjflere Söster" med Adjectivet i den bestemte Form, heder det i Indskriften swestar minu liubu med Adjectivet i ubestemt Form. Dette er den oprindeligere Udtryksmaade, thi Adjectivets bestemte Form er i sin Op- rindelse en substantivisk Form. I Eddadigtene er det med Possessivet forbundne Adjectiv oftest bestemt ved Artikel. Undertiden har dog det efter *) Herimod tåler ikke Chreotingis Jordan. Get. m, 122, hvis dette er den rette Leesemaade. ') Jeg har paa Stenen selv med Bestemthcd troet at IsBse skiI>aletibaR, ikke -lenwaR. Lector Bråte, hvem jeg havde meddelt dette, har paa Ste- nen senere troet at IsBse -lenwaa. Men ogsaa Papiraftrykket synes mig at vise -lettbaa. 24 Bugge: Runeatenen fra Ojiedal, PosseBsivet fölgende Aiijectiv ubestemt Form: mina forna sUifi Vafpr. 55. I Lokas. 17: arma pina lagdir itrpvegna er Adjectivet ved en Verbalform adskilt fra det med det pos- seBflivc Pronomen forbundne Substantiv og opfattes af Ny- goard (Eddasprogets Syntax I S. 46) appositivt, ligesora i Hym. 5: minn fapir mopvgr. I Dipl. Norv. I Nr. 144 (Aar 1315) heder det: mU fullt vmbod (hvor fullt vmbod har vip- ret npfattet eom ét Begreb). I andre garamelgermanBke Sprog Htaar Adjectivet ofte i ubestemt Form ved det med et poB- sessivt Pronomen forbundne Substantiv; f. Ex. got. in niu- jamma seinamma hlaiiva; oht. mm sun guater; raht. Uehiu min frou og Uehiu frouwe mtn^ o. 8. v. Apponitionen sweatar minu liubu er adskilt fra birg((gTi, hvortil den hörer, ved flere mellemkommende Ord, snarest et Verbum med det dertil hörende Object. Lignende Ordstilling findes ofte ved Apposition i historisk Oldnorsk, f. Ex. i Od- demes-Indskriften: ayintr karpi kirkiu pcsa kosunr olafs hins hala aopali sinu. Nffiötsidste Ord er meit = oldn. mér Dat. "mig". Det läder sig ikke afgjöre, om Vokalen i mea er läng, som s^- vanlig i oldn. mér, eller kort, som i got. mis. Oprindelig har Vokalen vjpret kort e '). Dativendelsen i Ental af de personlige kjiinslöae Prono- mener betegnes endnu i Tndskrifter med den kortere Rsekkes Runer ved Runen yr. Saaledes saii Hällestad (Lilj. 1442, Bråte Runverser 125); san Jrellinge '). Sidste Ord wage er Dativ af et Mandanavn, som i No- minativ snareat har hedt *Wagaii. En Dativ Ental paa -e af en Stamme paa -a findes ogsaa i flere andre urnord. Ind- ') I mia trykte men ondiiu ibko iidgivno Tolkning af Foniiaaa-InJskrif- ten Böger jeg at -viae, at dpniie har sa med det HBiome langa a som oldn, tå i Hodatetning til gol. sa. .- ') Malstsd-Indsl(rift«ii t HelKingland har, naavidt jeg véi), ikkF>, saaledes ' som Noreen (Qeschiolite d. nord. Spr. § 181, 8) anfdrer, Dativen mit. Bugge: Runestenen fra Opedal. 25 skrifter; saaledes waige paa Torsbjfierg-Dopskoen, woduride Tune og flere. mea wage forbinder jeg syntaktisk ikke med liubu C^jser for mig Wagar"), men med de Ord i det foregaaende, som er skrevne forkortet: bw (?). r- Dativerne meR wage an- give Personen, for hvem (eller: til hvem) Indskriften er rid- set. Den Döde betegnes herved som den, til hvem Minde- indskriften vies. Paa lignende Maade er Dativ ogsaa ellers brugt i umordiske Mindeindskrifter, f Ex. paa Aarstad- Stenen. Samme Udtryk med Dativ förekommer i Bracteat- Indskrifter, f Ex. paa Tjurkö-Bracteaten : wurte runoR . . . heldaR kunimudiu. Analog er Brugen af Dativ i romerske Gravskrifter; f. Ex. D M T. FL. ONESIPHORO . . . . AKMILIUS FELIX SCRI (d. e. scripsit) Wilmanns Exem- pla inser. Nr. 2490. Et Mandsnavn *TFa^a/?, Dat. wage kan jeg ellers ikke paavise *). Dets etymologiskc Betydning kan jeg ikke be- stemme, ligesom jeg ikke tör afgjöre, om det i förste Stavelse har kort eller långt a. I Tydskland, isser i det nordvestlige men ogsaa i det sydlige, förekommer, navnlig i 9:de Aar- hundred, et Mandsnavn WagOj der maaské er nserbeslsegtet med urnord. wage (Dat.). Muligt efter Formen kunde det vsere, at det urnord. Navn er *WägaR af Verbet wegan^ jfr. oldn. lågr af liggja og mågr^ og at den etyraologiske Betyd- ning af dette * Wägan har vseret "han som löfter" '). *) Förste Bunes Form tillader ikke at IsBse da£^ af Nom. dagan. Vist- nok förekommer d eUers ikke i Indskriften, men d har i allo andre Ind- skrifter en forskjellig Form. Förste Rune i wage adskillor sig fra anden i swestar kon derved, at denne sidste har en moro krum Sidestav, hin en mere kantet, og derved, at Hovedstaven af w i wag^ nedentil er blevon lidt kort og lidt skjsBv ved at stöde sammen med en läng og bred Fnre i Stenen. Ogsaa ellers kan w i en og samme Indskrift dels have en mere kantet, dels en mere krom Sidestav. ') wage tör neppe sammenstillos med oldn. Vagha i Stedsnavnet a Vaghs- arfue Dipl. Norv. m Nr. 598 (Aar 1410). Thi dette Navn, som tilhörer en Gaard i Lom (Qaard-Nr. 50) i Gudbrandsdalen, udtales nu Vågåsar (anden r<.\n.\* K.: .,^NU'V.»*'. {\:\ 0\\\\a\ \( 1 •.. x « »:/.x »«*• * \ i V \, • X ,\', 4 V. > ,,l » \ ^ ■ ■ 1 ,-.N\. ;^\- ^ V- \ -N . *\ " * ,-.• ■. , ^ ■ .» \ ». NV -V ' v * X v v N » \ - ' • "V v \ ■ • \ k ko. Kn juulon ••. ^^> <:vr. >>toni- ... ...^ ■ ■ ■ ■ ■ k v V> c iTal- * • >ii5<to ■ ■ ~ ><: r^*>,.< N.v \ •■ v ••. VN -4%» ■> \ ■ '^ V ■ v ^ \\ . \ .N \ « > ^ >\ ^ 'S ' ^ • N-^. n\\\ •^H^% ^-^^ ■. v i • * ««l^' S«.N v v nV Bagge: Rtmestenen fra Opedal. 27 liubuy meR Waié. "Birging, min kjsere Söster, lod reise (denne Sten) (eller: lod gjöre Runerne) for mig Vag". Indskriften synes ikke at vsere alfattet i Vers, men Or- dene er vistnok, ligesom i Strand-Indskriften, med Flid valgte og ordnede saaledes, at de danne Allitteration: Birqinflu \ b* T' II swestar mlnu liuhu \ mcR Wage ||. Mindeindskriften fra Opedal er i sit Udtryk sseregen derved, at den indförer den Döde talende i förste Person og omtalende den, som har ladet Indskriften udföre, i tredje Person. Denne Udtryksmaade er liidtil ikke funden i nogen anden af de umordiske Indskrifter. I disse er det derimod sfiedvanligt, at den, som har udfört Indskriften, tåler i förste Person. Den i Opedal-Indskriften brugte Udtryksmaade fö- rekommer heller ikke i nogen af de talrigc Mindeindskrifter paa reiste Stene, som er bevarede i Norden fra Hedendom- mens Slutning og den kristne Tids Begyndelse. Derimod ind- före romerske versificerede Indskrifter ofte den Döde talende i förste Person og omtalende i tredje Person den, som har ladet Mindesmserket udföre. Se f. Ex. Wilmanns Exempla inscriptionum latinarum Nr. 568. Ogsaa Ordet liubu i Förbindelsen "min kjcere Söster" fortjener at mserkes. I ingen anden urnordisk Indskrift er noget tilsvarende fundet, heller ikke i nordiske Mindeind- skrifter paa reiste Steine fra Hedendommens Slutning. Men i den kristne Tids Begyndelse förekommer det, om end me- get sjcelden, at et Fölelses-Forhold, som har knyttet den Af- döde til den Gjenlevende der läder Indskriften udföre, saale- des er udtrykt. I Lilj. 650 siges det, at Runerne er ind- ridsede bl. a. iftxR isikat hrupur keram^ og Lilj. 230 har en Person ladet gjöre at irmunt sun sin kaera^ hvis Af- skriften er rigtig *). I romerske Indskrifter er saadanne Ud- ') Udtrykket sun Pa^h tura (d. e. Pann eUer Pann hinn dyra) pcMi den ifc ■ r« ■ JT-I.'-- I- *ai ■T** lU. Ti- -:: ^'■'.■— ~ 1 i." -^ 1 f.-r:. ffk- - *S. <E. Bugge: Bunestenen fra Opedal. 29 en sproglig) Betydning, betegner "Vsern", d. e. en hellig Gjen- stand, som vserger Mennesket mod ondt eller onde Aander. Ogsaa den inde i Gravhaugen fundne Aarstad-Sten betegnes som alu i Indskriften, der indeholder baade den Dödes Navn og Navnet paa den Person, som har ladet Runestenen ssette. I det foregaaende er omtalt det paa Opedal-Stenen to Gange forekommende Forkortningstegn, som bestaar af et Skraakors, der ikke er saa höit som Runeme og som til den Side, hvorfra der skrives, er lukket ved en lodret Streg. Jeg har antaget dette Kors for beslsegtet med det Skilletegn, som förekommer paa den seldre Myklebostad-Sten fra Roms- dalen. Dette bestaar af et Skraakors, som er lukket for öven og for neden ved en horizontal ret Streg og som ikke er saa höit som Runeme. Jeg finder det ialfald muligt, at begge disse Tegn er, om end fjsernere, beslsegtede med det Skilletegn, som förekommer paa Möjebro-Stenen i Upland, nemlig et ikke lukket Skraakors, der ikke er saa höit som Runeme og som över og under Korsarmenes Krydsnings- punkt har en Prik. Det, som er fselles for disse Tegn, er et Skraakors, ikke saa höit som Runeme, anvendt som Skil- letegn. Et lignende Skilletegn findes, efter hvad Hiibner '^Exempla scripturae etc." oplyser, ikke i romerske Indskrif- ter fra Keisertiden. Derimod finder man et Skraakors, der ikke er saa höit som de omstaaende Bogstaver, undertiden anvendt som Skilletegn i romerske Indskrifter fra Republi- kens Tid. Se Ritschl "Priscae latinitatis monum. epigraphica" p. 119. Navnlig henviser jeg til 15,36 og 15,52 (Ind- skrifter paa "oUae cinerariae anno 1732 eflfossae in vinea clericorum de Somascha secus viam Appiam, ad saneti Cae- sarii", fra Slutningen af 7:de Aarh. efter Roms Anteg) samt til 47, 7 (Gravskrift fra Caere). Om dette gammelromerske Skilletegn (der i andre Indskrifter er meget lidet) staar i nogen historisk Förbindelse med de ovenfor nsevnte Tegn i de urnordiske Indskrifter fra Möjebro, Opedal og Myklebo- 30 Bugge: RuiiestensD fra Opedal. stad, vov(3r jeg ikk^ at afgjöre. Men denne Liglied Hg fleri! i det foregaaende nasvnte Lighedor mcUeni uiTinrdiske og romerske Gravskrifter fortjener Opmterksomhed tor IVem- tidige Undersögelsers Skyld. I Indskrifter med yngre Runer förekommer ofto et Skraa- kors som SkJllet^-gii. Wimmer (RunenBchr. 1(1(> Äum. 1) böl- der dette Tcgiis Lighed med Skilletegnet paa Möjebro- Stenen for "ganske tilfteldig". Heller ikke jeg vil ]}aastaa, at der er nogen historiBk BammeDhfeng imellem dem. Men tiaar Wimmer i sit fortrffiffelige Skrift om Uöbefonten i Aa- kii'keby Kirke S. 4 udtaler, «t han sikkort tror, dun lagt- tagelse ekal vise sig rigtig, "at det Ulle, i Regelen skraat- Uggende, korsformede Skilletegn. der jsevnlig brugea paa vore Runcstene, .... tilkjendegivei", at Runeristeren var kristen", saa vil jeg derimod udtale den Mening, at denne lagttagelue ikke har GyldiG;hed for hole Norden. Til Stötte for min Op-. fatning vil jeg henvise til den teldre Indskrift paa Sparlösa- Stenen i Veetergötland (Stephena Run. Moii. III, 487 f.), som jeg selv har undereögt. Dennes Tydning ved Stepheus er i flere Henseender forfeilet, navnlig paa Grund af Sam- menblanding af feldre og yngre Tegn. Deu leldre Indskrift er efter min Mening fra Hedendommen og vistnok lidt aildre eud 900. Denne har to Skraakors, det ene över det andet, hvilke adökille to Stavelser i et Navn. .leg har i det foregaaende frenihtevet, at den forkortede Skrivemaade bw r' forudsaHter, at de aaaleden forkortet skrevne Ord tilhöre en stedvanlig Formel. Folk, som Icvede paa den Tid, da Opedal-Indskriften hlev indridsot, vilde ikke let kiuine forstaa, hvad b- (eller: bw) r skulde betyde, med mindre de var vante til at Isese det samme Udtryk, enteu fuld9ta?ndig eller forkortet skrovet, i Mindeindfikrifter. Dette foriidsa^tter igjen, at Mindeindskrifter var sasdvanlige paa den Tid, da Ope<lal-lnd8kriften blev indridset, og tillige en god Bagge: Banestenen fra Opedal. 81 Stund tidligere. Herved faa vi en Forestilling om, hvor faa de uraordiske Indskrifter, som er bevarade, er i Sammenlig- ning med dem, som engang har vseret til. Hvad Opedal-Indskriftens Tid angaar, synes alt at tale for dens höie ^Ide. Jeg fremhaever her dens ikke faa Saer- egenheder. Den Udtryksmaade, at den Döde indföres omta- lende den, som har ladet Mindesmserket udföre, i tredje Per- son, er ellers ikke forefunden hverken i umordiske Indskrif- ter eller i Indskrifter med yngre Runer paa reiste Minde- stene. Mandsnavnet wage, Nom. * WagaR^ er heller ikke el- lers paavist i Norden, og jo Isenger vi gaa tilbage, des flere Navne har der vseret i Forhold til Antallet af Personer. Det Argument for Indskriftens höie ^Elde, som ligger deri, at den her forekommende Form af Runen e gjentindes i de al- lerseldste danske Indskrifter, vil rigtignok svsekkes noget, hvis samme Tegn for e förekommer paa Krogstad-Stenen. Det to Gange brugte Forkortningstegn kan ogsaa nsevnes i denne Förbindelse *). Naar jeg sammenfatter alle Indskriftens Eiendommelig- heder, faar jeg Indtrykket af, at Opedal-Indskriften er meget gammel, ja mulig den seldste i Norge bevarede Indskrift af nogen Udförlighed. Jeg er derfor tilböielig til at holde Opedal-Indskriften for noget seldre, lad mig sige omkring 50 Aar seldre, end Einang-Indskriften fra Valdres. Einang-Stenen staar paa en Gravplads, i hvis Grave der er fundet flere Gjenstande af de samme Typer, som Gjenstande fra Nydam-Mose i Slesvig. Nydam-Fundet er efter de fleste Archseologers Mening lidt yngre end Torsbjserg-Fundet. Den yngste Mynt i det sidst- nsevnte er prseget Aar 194 for Septimius Severus; den yng- ste Mynt i Nydam-Fundet er prseget 217 for Macrinus. Spsen- derne i Nydam-Fundet er af en Type, som er forskjellig fra ') At f{g staar sammen i sammo Ord Ixirgyjga, henviser neppo til se- nere Tid. 32 TBazfPi: RraLAtmstuati £n Oz^ååL og yngre end den. Tor^/JBfcfv-vSp«rn«lenii? rilliiöre'; jfr- lius Runomas åUfer. XvflÄni-Fiinfiet henfor? 4*- Aes» Ar- eha^ologer til 4:de .VArhrindre«L Til :<amme Til eller i^MJit Aar 400 swtter d*rrfor Mont^lin-i iRiinorna&^ ilder S. a*?»* «Cä» Einaiig-Stenen. Men VaaFjenformfim»^ knnde vel i *l^z in«ire N»XTze botfc 8ig uoget I»n^»*r^ i fJnjff end i det ?fydlige Damnart Itefi- uden kan OnivplaiWin v^ffl Einanj? have vaerec b«irK« t temmelig larig Tid. f'a;i den anden Side ."jynes det betaen- keligt at sa^tte Kiii;in:f-[nd.^kriften altfor långt bagenfor Tune- Indskriften. li^rr kan rnellem disMe to ikke paavi?eö sprog- lige elW |ialae<»trra(itiirtk*- Forflkjelligheder. fV)m tyde paa for- skjellig Tid (jfr. faihido VAimnn med worahto og dalidnn Tune). iRij^titynok <t Kinani^-rnd:4kriffen for kort til at der kan Iwggé^s .stor V'>f*i(t herp^ui.) Men Tune-Indskriften Tover jesf |Kia Gnind nf t\ruA .S|jft(r?ikab med Vamum-Indskriften ikke af HjvfN' Iii-ntr<Te riUmtre end til omkr. Aar 500. Var- num-Iiidrtkrifreii uuut urrnliir rfu-r sine Runeformer vsere sam- li«liif m*»d d#' ynuT»- iJnufrnf.-Ind.ikrifter t»g noget »Idre end Fi>nna*w-Inilrtknrr»-ii. .Irjr .suf.h-r drrfor Vamum-Indskriften til omkr. '}'}i>. IIrn'ffrr friM- \r\r AwiviM iit. hurde hentore Einang-Ind- skrifttMi rii timkr ITiO n\( njHMlul-Ind.Mkriften til omkr. 400 ••ft«'r rhristu-M*) Mru ilrfin»- TidMlM^MN^mmelse gjor ikke Krav I^ Il hrr iiifdilfltr Imlsknfr ^riiffrr det Ilaab, at endnu Hrr»' .it' disM» Kililrr ril KnmUkah om hine tj«me Tiders • \Vi:;ii'i-M Uiuii-it«<-iir sij.*' <-«t»iM IiiiUki'i(>iM*iii* tra EiuatLar, Tune og \ fcf.-iui »II-- •:! ■ ""iiii» fAfi) '\\.'.f *ii.n--.<f rii •■ 'i4ji) -.VA Fonuaak^-Sp^enden H.Hr.'i-i- Mioifi*!:'! : »..■ . f,. \.%tU ..lim 4.'ii.'^i fil ruliMi omkr Aar SiX"». Winimer ^t-rti-r l-iMii."! Kun. bi4 tu.t^ki itiiMi til f'*»)"»!^* -»u'. ii<«*rGiore ilen !$Ld:»t- ■:fcr^::*»' 1":!. ] -^ hhi.hI.m. kl K m i»-i'»-: Iml-ik firtiMi .T t'ni oiukr. Aar »500. og ■•'^ .ir\ : ^-T l*r\ !i! iVk.- n.fc loi« ri.i-*'»*>4*i'iniiii*l-«\ «<m Ky^h har ijivot for *.•::■-■ '^j.i-i:!' Ik:»:»,'-! i^^i, .;t.*i M..iiiii^ K"tinAA.^lii<Ukriiten ikke wen? • ri-.fr.'. «<*:ii'il:^ -,.,.,1 «!f.<ti.il.kl Ii. Uh •»'"•■'" . Iivilk^t M'*uteliu:« ^^vnetf at %n- Bagge: Banestenen £ra Opedal. 88 nordiske Sprog, Skrift og Forhold for övrigt i Fremtiden vil blive tilgjaengelige. Disse Indskrifters Vigtighed er nu bleven almindelig anerkjendt. I den nyeste Tid har isser Wimmer bidraget til at oplyse dem ved sit ypperlige Arbeide om Runeskrif- ten, i hvilket jeg överalt glseder mig ved den klare Frem- stilling, den sikre sproglige Methode og de omhyggelig udforte Afbildninger. En chronologisk ordnet Oversigt över de vig- tigste Resultater, der af disse Indskrifter er vundne for Nor- dens Sproghistorie, finder man nu hos Nore en i hans rig- holdige "Geschichte der nordischen Sprachen". Om Tegningeme bemsdrkes fölgende. I Tegning a er det firasprsBngte Stykke af SteneD förbandet med Hoveddelen^ men saaledes at man ser Braddet. I Tegning b har det paa Grand af Arkivets Pormat vaeret nöd- vendigt at bryde Baneinaskriften i to Dele. Förste Del indehol- der de 6 förste Baner (birg^g) af förste Bsdkke. Anden Del in- deholder de fölgende Baner af förste Bsakke^ der begynde med Bane 7 (u), men saaledes at af Bane 6 (g), der ender den förste Del af Tegning b, Halvdelen til venstre er tagen med^ dog kan pancteret^ Isengst til höire i anden Del af Tegning b. Ufaldkommenheder ved Tegningeme bedes undskyldte derved, at hverken jeg eller Tegneren, Professor Magnus Petersen i Kjö- benhavn har seet Stenen, samt derved^ at jeg ikke paa Stedet än- der Udförelsen har kannet conferere med Tegneren. Marts 1891. Sophus Bugga Aiucnr vöft KOI DUK rii.ouKn Tin, mt vöud it. o Personalsuffixet -m i förste Person Ental hos norske og isländske Oldtidsdigtere. m^ Saavidt mig bekendt, omtalea dette Suffix ikke i Gram- matikeme, og Verbet vera (vesa) er det eneste i Grammati- kerne forckommende Udsa^fnord, som har dette Suffix, nemlig; i praa. indic. sg. 1 em. I sin Altiöländische und altoorwegi- sche Grammatik, Halle 1884, § 445 Anm. 1, siger Noreen: "Die nordische Endung der 1. sing. muss -m geweeen sein", og i ain Geachichte der nordischen Sprachen § 229 8. 98, hvor han behandler Personalauffixeme, omtaler han ikke Suf- fixet -m og synes ikke at kende det som existerende i den overleverede Qorek-islandske Literatur. I Oldtidens indoger- maniske Sprog er dette Suffix, Bom bekendt, almindeligt. Ogsaa i Hildre tyske Dialekter fremtneder dette Suffix i enkelte For- mer, isffir i EoBtavelBesformerne, I Gotisk förekommer det ikke i andre Former end i im jeg er; men i Oldhöjtysk, Mellemhöjtysk, Oldeaxisk förekommer det oftere. I Oldhöj- tysk findcs saadanne Former som salböm jeg salver, habém jeg bar, töm jeg gör, gdm jeg gaar, stäm jeg ataar; i Mel- lemhöjtysk tuon jeg gör, gån jeg gaar, slån jeg ataar, i hvilke Former n er traadt i Stedet for m; i Oldsaxisk före- komme Formerne hiddon (for hiädom) jeg beder, wiHh(m (for wirthom) jeg bliver (hos norske og isländske Digtere verpom), gttrHön jeg haaber, wakön jeg vaager, werån jeg bliver, döm jeg gör. I Angelsasiak er dette Personal- Thorkelflson: Personalsuffixet -m. 85 suffix vistnok noget sjseldent. Dog omtaler Qrein (Angel- sächfiische Grammatik, Kassel 1880, S. 51) det som fore- kommonde i Oldnordhumbrisk i Durhambogen: ic geseam jeg ser. Da personalsuffixet -m i sg. 1. optrseder i saa mange andre Sprog, vilde det veere paafaldende, om der ikke fandtes noget Spor til det i Oldnorsk og Oldislandsk. Saadanne Former som ek l^(S^ ek r(B& kunne ikke vsere de oprindelige, da 1. sg. oprindelig ikke kan have haft nogen Omlyd. Om- lyden i 2. og 3. Person Ental forklares ved Binde vokalen é, som disse Personer oprindelig havde, jf. lat. scribiSj scribity got. niutiSj niutip. Det er Bindevokalen ?, som har bevirket Omlyden i sg. 2. 3. Sg. 1. derimod har aldrig haft Binde- vocalen i. Omlyden i förste Person maa altsaa, som Noreen har fremhsevet, vsere överfort fra 2. og 3. Person. Da nu Formeme ek h0^ hif(fk^ ek r(B(f^ rtedk ikke kunne vsere de oprindelige, saa opstaar Spörgsmaalet om, hvorledes de oprindelige Former vare. Ved Hjselp af Sammenligning med GrsBsk, Latin og de seldre germanske Dialekter kan man med Sikkerhed slutte, at Bindevokalen i prses. indic. act. sg. 1. maa have vseret o eller u. Scribo maa staa for scrihom^ Xa/iPåvcd for Xåufiavo/i. I Oldhöjtysk, Mellemhöjtysk og Oldsaxisk er Bindevokalen -w, i Nyhöjtysk er den e f. E. ich laufe uden Omlyd, medens anden og tredje Person have Omlyd (lät^stj läuft) fremkaldt ved den oprindelige Binde- vokal, ganske som pu hleypr, hann hleypr i Oldislandsk. Förste Persons Suffix maa i Oldnorsk og Oldislandsk have vseret -w som i de andre Sprog; altsaa hele Endelsen, Bin- devokal og Suffix, um el. om. De Former, som med Hensyn til Betydningen svarede til juheo og suadeo maa folgelig have vseret hiöpum el. hiöpom^ råpum el. råpom. Da Old- höjtysk har Bindevokalen w, er jeg tilböjelig til at antage, at Bindevokalen -w er den oprindelige. Hvis nu Endelsen i sg. 1. var -wm og i pl. 1. ogsaa -ww, begge Endelser uden I 3G Thorkelason : Person ulauffixet -ni. Omlyd, saa vilde do vfcrf faldne sammen i Oldsprogot. vilde ikke have voldt ii(^n Ulejlighed, da Ental og Flertal kunde skelnee ved Hjailp af de tilsatte FornaMie ek og vér. Imidlertid kan man ttenke sig, at PereonalBuffixet i pl. 1, i Oldsproget oprindelig har viEret -mes el. mer, ligesom -mé3 i Oldhöjtynk, og at Bndelsen -es el. -er senere er bortfalden. At Personalauffixet -m i sg. 1. virkelig förekommer i den opbevarede Literatur, skal jeg nu soge at vise. Jeg agter först at anfere nogle Steder, sora forekomme mig at vfere overlievisende, af den leldre Edda, ng derpaa Steder af andre Digt«, hvor Former med Suffixet -m kum vaere Ental. 1 rå&a. I ndvamdl 112 l. 113 l. 115 i. 116 l. 117 l. förekom- mer Formen råäomc i Betydningen Buadeo, jeg tiiraader: ,^^^ Biutomc per, Loddfafnir! ^^H en t>v rä^I nemir, ^^^^ nlota mvndo ef [)v nemr. ^^^| T Betydningen "suadere, tilraade, give en Raad" brugea altid den aktive Form, aldrig den refiexive. En Meengde Beviösteder kunne anferes. Jeg skal imidlertid indakrtenke mig til at anfore nogle faa: pat ratf ek otkatU, at ekki geri hann til saka vi& mik si&an. Nj. c. 5 i 57. Bécfu menn hån- um ^«, at hann skyldt å brott leita. Grett. 155 6. Nu ris$ ek per at géta pin Elis saga 19 i. Nu rfB^ ek per helldr, at pu lalir tru pina oc gu& 44 17. ree& ek per kelUir, at. Barl. 30 19. pat reeif ek per fa&er at bteriazk mgi vicF penna mann. Öllm. 24 29. I saadanne Förbindelser som de her an- fortc kan den refloxive Form ikke brugeH. Formen rå^omc kan derfor ikke vffire reflexiv. Den er aktiv, sammensat af råäom "suadeo", og det personligc Pronomen ek, hvis Vokal er bortfalden. Af rääo mik kan denne Form ikke vsere sam- mensat, fordi Ordforbindelsen råäo mik per (ek rff^ mik pét) er umulig. Thorkelsson: Personalsuf&zet -m. 37 heita. GrimiuBm&l 54 1 — 8 Opinn ec nv heiti^ yggr ec apan het^ netvmc pvndr fynr J)at. 46 i — s Hetomc Grimr, hetomc Gangleri. 48 6 eino nafhi. hetomc aldregi. Hvis Formen hetomc her var reflexiv, nemlig den re- flexive Form af Verbet heita i Betydningen "nsevne, kalde'*, saa vilde den reflexive Form efter al Sandsynlighed findes ogsaa i de andre Personer, men Formerne pu hézky hann hézkj vér hétomsc^ ér hétozk^ peir hétoskj pu heitesky hann heitesky vér heitomsCj ér heitezk^ peir heitask findes intet- steds. Jeg antager derfor, at hetomc er = hétom ek "jeg hed'*. vesttj vera. Åtlaméi 78: Spyrit litt eptirl lyst vårvmc pess lengi spilla etla ec bådom at lyfia ycr elli. Substantivet lysty "cupiditas, Begserlighed", har efter al Sandsynlighed ikke existeret i Sproget paa den Tid, da Dig- tet Atlamdl opstod. Forat udtrykke Begrebeme "cupiditas" og "voluptas" (Begserlighed og Lyst) bruger Oldsproget Substantivet fise^ f. E. 00 syndesc mer omaklect at neita peim fyse sinne. Eluc. (1869) 1 14. fyr per er oll fise min. StH. 80 35. mep allre fyse hiarta sins. at hann ncepe at sia crist 83 13. Andre Exempler findes hos Egilsson, Fritzner og Vigfusson. Efter- slaar man Substantivet lyst i Ordbegeme, saa finder man, at Vigfiisson ikke belsegger det med noget Citat. Fritzner' har et Citat af tslenzk cevent^e 49 9: Ek em ungr^ segir hann^ ok par fyrir vU ek taka mina lyst hvénter sem ek ma. Her bruges Ordet i Betydningen: "Lyst, Qlsede, Nydelse". Desuden findes dette Ord i Kr okar ef s rimur 7 46: Åf Haraldi kongi hermt er fyst. sjöli daamdi sina lyst; Hann er staddr å pingi; Hann sitr i garpa bringi. 38 Thorkelaaon; PerBonalsuffixet. -«m. Kråkarefs rimur ere, saaledes som Ud^veren anlaget (i Fortal(;n S. XXII), efter al Sandfij-nlighed digtcde i Aaret 1388. Islenzk mventyre maa henforee til sammo Tid eller til sidste Halvdel af det 14:de Aarh. Ordet syues at viere identiskt med dot tyske lust og at vjere et fra Syden i det I4:de Aarhundrede importeret Laaneord. I Egilasons Lexicou jMXjticum fjndes lyst, f. cupido med Ilenvisning lil det her ovenfor atifurte Sted af Atlamål: lyst varumk pess "cupido mihi fuit ejua rei". Ifolge det ovenfor udviklede tror jeg ikke, at dett« kan forholde sig saaledes. Jeg antager, at Formen lyst paa det omtalte Sted i Allamål er Hunkonsformen af Adjektivet lystr. Hunkonsformen pas- ser her fortrseflelig, da det er en Kvinde (Gudrdn), aom her tåler, Ordene Lyst vdrvtnc pess lengi, \ al lyfia ycr elli over- santter jeg: "Jeg har Isenge vjtret bega;rlig eft^r at tege Eder for Ålderdom". Paa samme Maadc o|)fatte8 dette Ord i Edda Saimundar hins fré^a, Pars secunda, Havni* 1818 pag. 717 i Ordsamlingen under lystr: verbo tenus: diu ejus cupida fui. vårvmc oversfettes her med fui og opfattes altuaa aom prffiteritum indicativi sg. 1. = vårum ek. Frtizner^ 2, 587 a u. hjstr opfatter ogsa Formen lijsi 8ora Adjektivum: vårmiUc maa han altsaa opfatte som sg. 1 ., ikke som var mér. Hos andre Digtere fiiides ogsaa Formen vårum i en saa- \ dan Ordforbindelse, at den synes at vsere ag. 1. Gisli SfirsBOD, d0d 978: Fold kom ek inn [lar er eldar _ annrnrs ! sal brunnu at vörnm t)ar aura oinn ok spx at meini, Giala s. (Hbh. 18-t9) ti x Ordene varom par at aura meini {jeg var dor hoeTS^ muens Gdela-ggelse) hore aammen. Egilsson oversaJtter (Gisl. 184 16): Jeg opholdt mig der ved liden. Her synes han alt- I saa at have opfattet Formen vårum Rom sg. 1. Gnimlangr Ormfitanga d. c, 1008: Muwit harrpram hjrjar bridmundadi hundar Thorkelsson: Personalsuffixet -m. 39 haiiia hQTYi drifiia hl5'da J9rd at t);^da8t pyi at lausikjar lékam lyngs er vörum yngri ^nar gims å ^msam andnesjam pvi landi. fsl. 8. (Kbh. 1847) 2, 245. Ordene Ukum^ er vörum yngri oversöBtter jeg: "Jeg le- gede, da jeg var yngre", ikke: "Vi legede, da vi vare yngre". lékum og vörum betragter jeg som sg. 1. HölmgQngabersi, 10. Åarh.: ^ötta ek t)&'8 OBre (årsagt es pat) v&rom hsefr at Hlakkar drifo hyrrunnom vel Gunnar. Korm. s. Str. 40. ÖK. 1, 418 ii. Prosaisk Ordfiöilge: Ek potta Gunnar hyrrunnom vel Juefr at Hlakkar dr^o^ på es varom cere (da jeg var yngre). pat es årsagt. Möbius indskyder (S. 132) Pronominet vér föran vårom^ men övers» tter dog (S. 133): ^galt ich den Leuten als tuch- tiger Kämpe". Jeg skal dernsest anfore i alfabetisk Orden noglc For- mer paa -ww eller -ow, som jeg betragter som sg. 1. bera. $orm6dr Kolbrunarskåld^ d. 1080: rikr uil ek med [)6r r^kir rannda linnz hinn suinni (rond beram ut a andra eybaugs) lifa ok deyia. Fb. 2, 202 b 3i. Einarr Skulason, Midten af 12:te Aarh.: $ar er Mardallar milli meginhordar liggr skurda Gauts berum ^Ua prutinn grÄtr dalreydar latra. SE. 1,346 21. Ordfolge: Berum Gauts meginhur^ar galla prutinn dal- rey^ar latra'' (låtri?)^ par er Mardallar grdtr liggr milli skur&a. Samme Digter: KådvQndum t)a ek raudra randa fs at visa, grand bernm bjålms i bendi, hvarmjiey drifinn Freyja. SE. 1,4301. Ordfelge: Eh på at rå^^ndum visa raucfra randa \ drifinn kvarmpey Freyju. Berum kjålms grand t hendi (jeg bsercr Hjielmens Fordtervelse i min Haand). Entallet hendi (ikke Flertallet h()ndum) taler beat*-!!!! ibr, at berum er EntalBform. Egilsson oversajtter herum paa beggc Steder ved Flertalsformtm "gestamuB". _^m Eyvindr skÅldaspilllr, dåd c. il95: ^^H B d r u ra ullr am atla I rfQUiini F<^riEvalla ^^| ininnlauks å haukn | Irto Håkonar isvi. Hkr. Ill bii. Ordfölge: Ullr iniunlauks! Bdrum (jeg bar el. vi hare) Fyrisvalla frm ä kaukafJQllum um alla esvi Hdkonar. ^^^ Skull &oret«insson, Begynd, af 11:te Aarb. : ^^^| &ar er til m6ts vid mroti ^^^| in&lml»in^ i dyn bjälma ^^^ snnnr tyrir Sv9!drar myn ni särlauk rodinn bärum. Hkr. 211 hut. Ordfelge: pur er bärum ro^mn sårlauli til möts virf vuUmpini/s tiitiiti i hldlma dt/n sunnr fyrir Svftldrar mynni. I Strofens ferate Halvdel bruges Etalsformei^ne fylgSa ek, fekk ek. Det er derfor sandBynligt, at bdrum ogeaa er Entaktorm. biarga. Grt;ttir AsmandurBSon, åad 1031: Hnekki ek Irä p&T er flokkar fara Jioris mjpk störir; er-a mer i Jiya J)eir!i [lorfiligt at hverfa. Fordnmat frjugra virda ftind & ek veg til liindnr (verd ek Heimdala nt hirda bjgr) bjgrguni sva Ij9rvi. Grett. 147 Da Grettir eliers brugcr Entalsformen om sig seW t I denne Strofc {knekki ek, forhumst, å ek, vert ek), »aa aynen bJQrgum ogBaa at vaire Entalaform. ThorkelsBon: Personalsuf&xet -m. 41 bua. Einarr (skålaglamm?): Baags getr med pér peygi p^dr drengr vera lengi (elg buum flöda) nema fylgi ftiastekkvir |)vi nekkvat. SE. 1, 444 s. Ordfelge: Baugs fricfstehkvir! pytSr drengr getr peygi vera lengi me(f pér^ nema nekkvat fylgi pvi. Buvm elg flårfs (jeg bereder mit skib til Afsejling). drekka. Egill Skallagrfmsson: dr ek kom (jeg drikker) veig sem viljom vel gl;^adra p^a. Egils s. Str. 9, S. 135. Samme Digter: Drekkom or^ p6tt el^Lkels eykridr bere tidom homasnnd at hende^ hvert fiill, bragar ulle. Egils s. Str. 46, S. 264. difia torgils, ll:te Aarh.: io man ek hitt at hrotta hpfJ)om (lass haf{)om) gvUi vafdann dvJ)om davrr i blodi drengr (laös drengs) var J)at fyr lengra. Mörk. 101 b as, Fms. 6,385 7. I Strofens farste Halvdel bruges Entalsformeme drö ec, åtta ecj vann ec. Man venter derfor ogsaa Entalsform i den sidste Halvdel. Dertil kommer, at Digteren bruger Entals- formen hrotta gvlli vc^fpan ikke hrotta gvlli vafpa^ som man dog maatte vente, hvis hpfpom og dvpom var virkeligt Fler- tal. D^ia kan nseppe her betyde "at svinge". Det synes, ligesom eng. dye^ at betyde "at farve". Dvpom davrr i blodi "jeg farvede Spyd i Blod". eiga. Egill Skallagrimsson: e i g o m ekkjor allkaldar tvaör. Egils s. Str. 62, S 318. I Egils saga 1809 overssettes disse to Linjer: "habemus in convivio viduas perfrigidas duas". Overscetteren har altsaa 4S Tliorkelasou: Poraoualauffixet -m. betragtet eigom som Flcrtalsform; men Finnur Jönsson oy^ versffitter eigom wtm Ental: Jog har to meget kolde Enker, Egils s. Kbh. 1886—88. 8. 405. Sorbjprn BruDiison. Beg. af ll:te Ärli.: H Kigi mun su er eigum | fold vill raensi muUlu, |H nudrasr at mik daudnn, | toiun aldr, blao fiiUla. Isl. 2,351 ^^ Ordfolge: Su auS^rosr, er etgum' (den Kvinde, som jeg liar til Kone), 7nun eigi falda blao at mik dauäan. Mens fold vill minn aldr i moldu. Bcer (i autfrcer) synes at vasre identiskt med det norske r0yr, f. "Ror, Rervffxt" (Aa»en 628 b), betragtet eom et Trse- navn af Hunkön og derfor brugt eom Hovedord i en ken- ning. Jeg skriver ikke hlå, men 6/ao, tbrdi Stavolseme i Verslinjen ikke maa vjcre fasrre end sex. Jeg skriver hlao uden Liengdetegii över o, fordi Regolen vocalis ante vocalcm corripitur sikkert gselder i norske og isländske Oldtiiisdigte, og fordi den furste Stavelse i Mellemfoden i denne Verslinje med Nodvendighed er kort. Det er nemlig, som Sievers paa flere Steder har fremhffivet, en metrisk Lov, at naar ferste Fod i dröttkv/Ecfr håttr har to stserke Betoninger, saaledes som her Tostavelseordet au&rosr, saa maa en Mellemfod, der bestaar af et Tostavelsesord, have den ferste stavelse kort. Afvigelser fra denne Regel bero paa de fleste Steder paa Förvanskning. Dereom man skriver ft/äo, har Verslinjen tre stffirkt iHitonede länge Stavelser, som folge umiddclbart paa hinanden, men dette er en metrisk Fejl. Sievers har et Steds i Arkiv for nordisk Filologi med Rette bema^rket, at min Kon- jektur til Korm. Str. 76 2 paa Grund heraf ikke kan veere rigtig, og jeg bar vistnok paa flere St«der i mine Forkla- ringer över Vers i Sagaerue begaaet ligneude Fejl af Man- gel paa Kendskab til Metriken. Jeg skal til min Undskyld- ning tillade mig at bemserke, at Kendskabet til den oldis- landske Metriks Love er omtrent 12 Åar gammelt. ThorkelsBon: Personalsuf&xet -m. 43 få. Eyvindr skåldaspillir: F e n g u m feldar stinga Q9rct ok galt vid hjprdu pann er aliiimins iit-an oss lendingar sendu. Hkr. 123 a 31. Oin fengum er Ental eller Flertal, er usikkert. Entalsfor- men galt tåler for det ferste, Flertalsformen oss for det sidste. Gisli Sursson: Hngda ek hlifar flagda hristendr af mér kvista (stör feingum ben) brynju badar hendr med vendi. Gisl. 67 4. 154 7. Ordfelge: Ek hug^a hlifar flagtia hristendr kvista af mér hädar hendr mecf brynju vendi. Feingum stor ben. Egilsson oversfietter (S. 187 20): "Jeg fik store Saar". Jeg betragter soin sikkert, at feingum er Ental. fara. Hölmg^ngabersi: Glikan hofr of gervan — Glumr es nefndr ej)a Skurna — f 9 r o m til möts A mome mann Steinare J)enna. Korin. Str. 36, S. 26. Jf. Egils s. Str. 37, S. 236. Fprom til möts d mome "jeg gaar til Modet imorgen". At Möbius betragter denne Form som Flertal, ser man paa S. 129: fprom vér til möts a mome. finna. Ormr Steinpörsson : Ek befi ordgnött miklu^ opt finnam |)at^ minni fram tel ek leyfj fyrir lofda lj6sa en ek mundi Kjösa. SE. 1, 468 11. Ordfelge: Ek hefi miklu minni or&gnöttj en ek mundi kjosa. Finnum pat opt (jeg bemserker det ofte. Egilsson: id saepe animadvertimus). Ek tel fram Ijosa leyf& fyrir lofta. Ljésa er Konjektur for liosir. fregna. Vili mer enn vpri -at vega pic sialfan f&tt er ffrlilla 44 ThörkelMon: PenonalsiifSaet hk. fi^rit> rip pfram slican; flrygt |«r fyrr hafbir tftt er menn A^mi riåaop [til] i hdmi ^;Miym; nv hfiffir pv f?nn arkit )>fit r^r a|)an frajzom (da har endaa fi argg w t de Forfarj- d^;liM!T, fl^^m jf^ har tidligere &aec Efterretnxn^ omj AtlamÄl 8^>. Kyjolfr f>fwfaÄkÄld, fJ^tf. af ll:te Aarh.: M»nT rann rn ikfu flfHri mÄlrnhr^ff jc^^nn» ftirlan^ Ä/lr fr^yurti pat fjeg har for hört det)^ ådra. Hkr. f 1 1 rj^i hry n^J/i^laÄkÄW : Rrarj/fcri rin/J Mikj4I ma&ztan iu(v^um )\^r\iu, tM^m fragnm (som jeg har hört), ft/>rir l'firfla l^^anrl ftinrim HunriUirKJ ffaniMr r(ymlu. Hkr. 550 a 7. F/fl fikmi/lt l>ip;t*T: firjriHr fjva//: h^rill at hondom hifirft Traf/om hat g0rva (jeg har faaet en paalidelig Ef- MTrr^triirif/ WTom), (/0r|fi prlii.rn a hr;r|)i j/n/if'/ /»fl hrvrnr at fot/^m. Mörk. 13*ib33. Fms. 7,12*. Kraf/»jm Kin rr/ hvn magi lyiK^lvt Kalfr lim ilylgior. OII. (1853) 244 a m. |/orfiririr rriiifinr IO<J(): f'»iifnnk vi^l n/ikti, «ui nlfDkni fwiprprr nkyli nrd nrri fordaflk fir at ^nirJMnf/i g^ ngn in g.innn-ifr mmVi ()'I«m(i. Ilkr. 4761)9. OH. (1853) 207 b n. Onlliilgi': llunmlc nii\ Hokn^ en seggr skyli um forcfcisk /il(iéninrf)^ vr gongum gunnrrifr at geirpit^i fn€& Oleifi Mrg IwrcfliT mig til Kiiinp, riHiii Manden (o: jeg) bör sky Ord (or l<'<'jglnMl, id<?t jog giuir kamplysten til Spydthinget uwa\ Oinif). Nogh' »if d<i Miuinn^ Afnkrivoro, dor opfattede ggngum Hoifi Mnrtal, forand rndn gunnrci/r til gunnrcifir for at faa di«t Hotn IVaMlikatHord til at HU^inmc med Subjektet i Fler- (ullpt. HiuilodoH Htaiir gunnreijir i Uaandökrifterne C. D. F. Thorkelsson: Personalsnffixet -m. 46 Fms. 5, 58 v. 1. 4. Fb. 2, 341 b 14. Jeg forbinder gunnreifr som Prseditätsord med Verbet gpngum. buumk er efter min Mening = buum mik "jeg bereder mig'*. Ilidtil have Overscet- teme betragtet huumk og gpngum som praes. imperativi pl. 1. geta. Eysteinn (Valdagon): Sin bjo Sifjar runi hornstraum gotura Hrimnis snarla fram raed karli hroera veidar-foeri. SB. 1, 254 i». Ordfolge: Sifjar runi hjå snarla fram vei^ar-fceri sin mett karli. Ge tum hr (era Tlrimnis hornstraum (Jeg kan be- vsege Rimnes Homström, jeg kan frambringe et Digt). Gisli Sursson: gå tum hug (Jeg har erholdt Mod, Naturen har givet mig modigt Hjoerte). Qisl. G5 29. 152 27. Jorvaldr vidfprli, 10:de Aarh.: P6r ek med dom inn dyra, drengr l^ddi mér engi, g å t u m håd af hreyti hlautteins (Jeg fik Spöt, blev spettet af Stsenkekostens Bruger). Bs. 1, 6 u. Sighvatr 56rdarson, ll:te Aarh.: V9II knå höfr til hallar^ hpfum litimi dag, slita. Hkr. 274 a 32. Grettir Asmundarson : T61f hQfum grpf hjå gjålfri guunelds buit ruunum; Ordfelge: Hpfum buit tålf gunnelds runnum grgf hjå gjålfri (Jeg har beredt en Grav til tolv Kampilds Bcerere ved Havet); ek nam einn vinna pllum utrauJttr hråJ^an dau&a. hrdtfan er ikke metrisk rigtigt; hra&an tilfredsstiller Metrets Fordringer. $orm63r Eolbrunarskåld. Hrundar ber ek & hendi hjaldr^ urpum {)a slnaldi BQng, h 9 f u m sår of fengit^ siklmgs flugu mikla. Föstbr.a. Kbh. 1853,32. og Fostbr. s. Kbh. 1822, 61. urpum på skjalåi (Da kastede jeg mit Skjold). h^fum of fengit sår (Jeg har faaet Saar). einn nära ek Qllum vinna fitraudr brådan dauda. Qrett. 47 4. !• rih-.; kolssii»r. : lY.rsonÄisnfLxeT hr. K \»s» ?..■■> •> - ' t» » ■ rr.s 'I/!*mfir':i'^iT." 4" '»• " IL v~T ;.-7 ; f ii ■■ .1. *^J. *^U■ V v ■■ ■ /• ■ • ^ ■». v >. v. v Thorkelsson: Persoiialsuffixet -m. 49 Verset er digtet Aar 1026. Det er vserdt at Isegge Mffirke til, at Digteren bruger i samme Halfstrofe baade den suffixlese Form {Itekk = Icetk^ Icet ek) og den oprindelige (skiötum). sveria. Egill Skallagrimsson : hér sverjom |)esB hyrjar hrannbrjötr. Egils s. Str. 21 7, R. 179. Her kunde Digteren ikke bruge Formeme sverk^ ek sver. syta. Gisli SÄTSSon: né ek s^tum. Glsl. S. 49. I Stedet for siftum staar paa Side 165 sy teg og S. 135 syti; ek sytum maa have staaet i det Haandskrift som Egils- son brugte ved Bearbejdelsen og Förklaringen af den Strofe, i hvilken Formen s^tum findes; sikkert har han ikke selv lavet den. I Lexicon poeticuin 807 b under Verbet s^ta an- fores Formen sytig ikke sytum. Da Pronominet ek scettes föran sytum^ kan denne Form ikke opfattes som Flertal. verda. Eyvindr skåldaspillir: er valjardar ver dum (jeg er nedsaget til) veljandi pér selja lyngva mens ^t er lengi Utr minn fadir atti. Hkr. 1 1 2 b lo. Frlssb. 87 b 5. Formen minn stemmer med Subjektet ek og Entallet verdum. Dersom ver&um var Flertal, skulde man have vsen- tet vårfy som svarer til Subjektet vér. Gisli Sdrsson: Räds leitar nu ritar rudr (vekium mjöd Sudra) skörd er skiliaz v er dum skialdsteins frå Ingjaldi. Gisl. 49 lo. 134 88. Formeme veJyum og ver&um synes at vsere Entalsformer. Halliredr vandraddask&ld: Sås med Sygna rsssi sidr at blöt ero kvidjut v er dum (cogor) flest at fordaz fomhaldin skQp norna. Hallfredar s. c. 6 (Prevor 19 25. Fms. 2, 53 25.) AUaT VÖft XO&OUK FILOI.OOI Tin, XT rÖUS IV. 4 50 Thorkelssoii : Porsonalsuf&xet -m. unna. Samme Digtor: J)vi at algrnndar omliz l)etr v n nu ra nu nytia attgoctrar mor trojii na)rr on heitid veri. Prover 15 is. Jeg forcöhuir at kvsc» cldgrundar EndUs i Stedet for dlgrundar cndiz. Ordfolgo: f)vi at unnum mer nu {= ek ann mér nu 'Jeg under mig nu'') ncvr hctr nijfja dttgotfrar EndiU grundar elds tråifUf en hcitit vcrri (thi jog or nu na^sten villigere til at tilstaa mig Nydolson af di^n höjbyrdige Kvindes Kserlighed, end om hun var mig fa^stot). Formen uvnum maa nodvendigvis vsere sg. 1., thi ellers kunde 7Hh\, dat. sg. af d(»t pei^sonlige Pronomen ekj ikke an- vendoH her. Man kan ligi^smi lidt sige ver unnum mér som man kan sige paa Latin concedhnus mihi i Stedet for cow- ccdimus nohis, lifter min Mening afgiver derfor det her an- forto StiMl {}\. uigc^ndriveligt IJevis for Suffixet -m i förste P(TH()n Ental. piöna. IlfillfnMlr vandruMliuskjild : l<'gg (»k ji IVnmvrr Friggjar fjnn, |»vi Mt Kristi |)j6niim (Jog hador Friggs Mand, tlii jrg t.j(»n(»r Kristus). IVover 10 4, Hallfr. s. c. 6. Frny. U, ':>;{ a. Fl). I, 327 4. Ogsjia sg. 1. i K(mjunktiv synes at have haft Suffixet -ni, \\'iU\ Suffix findos dog ikke i Konjunktiv paa mange Sicdcr i (len ophovarodo Liti^ratur i den Skikkelse, hvori den nu liavos. Uindovokalon föran -m maa her have vreret enten a A\i'x c, l)in(I(^v(»kal(Mi a lindoa dog ikke nogetsteds. Der- iinod synos sg. 1. oonj. nwA Suffixet -m og Bindevokalen e at forokommo: at [)u no (jvoliat (jvan Voliindar Tio brv|)i ininiii at bana vor|)ir f)ott [vor] kvån ^igira j)a or f)or (les ér) kvnnij) oJ)a iop o i g i ni innan hallar. Vplundar kvida 33. Pronomiuot vcr^ som forstyrrer Metret, er vistnok ua^gte, og Finimr Jonsson liar ogs(ui udeladt det som saadant i Thorkelsson: Personalsuffixet -m. 51 Eddalieder I. Halle 1888, S. 86. Man har her indskudt Pronominet ver^ ibrdi man betragtedc eigifn som förste Per- son Flertal. Formen eigim er sandsynligvis sg. 1. paa begge Steder: kvån eigim. iöp eigim. svo at öbaattan aattim eingi kost ^ er dreingja jefurr vill andar krefja åstnenninn hal {)enna. Harmsol 62 5 — s. I Strofens förste Halvdel bruges Entalsformerne bid^ ek og mér; i den sidste Halvdel er hal penna ogsaa Entalsformer. (Bttim synes derfor ogsaa at vsere Ental. Oldtidens norske og isländske Digtere have öjensynlig kendt begge Former, den primsere med Saffixet -m og Bin- devokalen u eller o i Indikativ, e i Konjunktiv, og den se- kundsere suffixlase Form, som maaske har vajret eneher- skende i Talesproget. De have derfor i deres Digte snart an- vendt den ene, snart den anden Form, den nemlig, som paa det vedkommende Sted fyldestgjorde Metrets Fordringer. I Oldtidsdigtene, saaledes som de nu foreligge, ere de sekun- dsere eller suffixlose Former de almindelige, og pa flere Ste- der fordrer Metret disse Former, f. E. i Verslinjerne: Fann k prvadrif svanni. Hvkk i hundrads flokki. L 89 k kat Lundar ekkjur. Sk^tk ok roek svåt n^tir. Da man ikke Isengere vidste, at Suffixet -m kunde bru- ges i sg. 1., indsatte man allevegne, hvor det paa nogen Maade lod sig göre, de suffixlose Former i Stedet for de op- rindelige; hvor derimod Metret ikke tilstedede Indssettelsen af de suffixlose Former, lod man de oprindelige blive staaende. Reykjavik, 28. Oktober 1890. Jön Thorkelsson. 5kp*vv*c '^MttHtF/r np jrfi i*.»**? ^ *' — synet? a t v»re en pn>- Bftjc loiod fuUkKeudii: a?:^imrnit«>rtL?e al' hin omlyd. Rigtig aok ^ Lex. foec. :v>4""^. i Artikeien Ptiw. :v\ ub: hxvA d'vibir 5<:r4czim ftii: i^xc^zn^/r (L e. hoti- s^i frJL .i: k:: :;rkor?cii- rorni it >aiisiaieQ kiittmAöttu phocfcui^k r.i^: rjkldrrr 5Äi::rLi*:T. ni-:^: .wv sin^. ai samme scuBLCie* — ^Är A'.rs.i uvi :nk a: si-srAzim^rr. mje^ieos -le som omlv^i M::*l: -i-;: :u>.l^:rc b^r .ilrvi rsrrc rr^e'. i isländsk. Ac »-^CArLin:-: r. hv^> torsrc v.vaI ct -\ i&ie^ ier Iwt? skjal- decw ror >r.«;rr', vu it^ v^rr^ rjiJLskt -ikr Jkii-inr ecd ^^ni^u sooi :V->Cc *.:v. : :■: .vc!i;v6:rju: «.\: ve kraorr kun ä.^ exem- ;SikOc: TVicr.^k Tcnuv.ilij: ^:ir::r>l:. "»-vC^* :rA >"onin' i — se oeri^ci: Hir O. r : ..v ^*. r. .>.^-- >:*>? .•>?, Fmsw lY i -t I, FIa:. uvU II '. >> . M.:: i»; ■sr. :ul:»i:l:.;:^c\r kon dUte!^^ ror a: ^Art* * . >;■-•: ,iv,:^ ,:•;:. ^Ccc:::z^; :•:' *->uizizier. hvi< N*cs^ nvul ?T e^ /vvr;'«ris >.crv.:',v« .'-v: ^ir.^^-.^rtfc -.c vät cXimp- vVHr^x >l\''. y';i:, \.«>^ II tS.s.. , -f/iifit ' s-i*' ''L*ia .. ::\ Gislason: Z7- og regressiv t;-omlyd af d. 63 par hayrpe på (paut mmkes dj malmhripar spd (sus mest of lä). Altså: v. ') 26' ''slik rån ek get hånom\ v. 38« vån Icetka ek hdnom^ v. 53' håfjöll digolsnjåve. Og naturligvis ikke blöt i ^adalhendingar', men ogsaa f. ex.: v. 12^* eigom dåp at drigja. III) Go[)l)ormr sindre 7) Hkr. Hg. c. 6, Fms. I 27*«, Flat. udg. I 52»2. blåröst .konungr arom. IV) Kormåkr 8) K. *) v. 24* greipar båls or skålom. 9) Ib. v. 35' gått . . . måttet. Altså: v. 70' Vår hefk of pik båro. V) Holmgöngoberse 10) K. v. 40* (SnE. I 418^* H 326, 437,, 5865) år sagt es pat varom. 11) Ib. v. 47* blåfipropom skjåfo. — Jeg skal nu sege at vise, hvorfor — skönt denne verslinie her påberåbes — jeg dog ikke tror skjåfo kan an- tages at stamme fra Holmgöngoberse. I K:8 prosaiske fremstilling omtales Berse som eier af to svertS^ ét höggspjoty tre spjot; men om nogen ham tilhe- rende ex findes intet. — K. 19'""^^ "Dalla segir: '. . . . mj^k (er) Ävsent at berjaz vid Bersa, hann er garpr mikill ok hefir göd våpn'. Bersi åtti [)at syerd er Hvltingr het, bitrt sverd ok fylgdi lyfsteihn, ok hafdi hann pat -sverd borit f m9rgum mannhsettum". Man ser, hvor steerkt dette svcerd fremhseves som Berses yndlingsvåben. — K. 21^*""^* Berses holmgang med Kormak: "J>å åtti Kormakr at hpggva; sidan hj6 hann til Bersa, hann brå vid Hvft- >) Bi '^KormakB saga horaosgegeben von Tb. Möbios". S4 GHslason: U- og regressiv tM>mlyd af i, irtifi. r/>k Skyfnungr af orfdinn af Hvltingi fyrir framan v^trimina ok hraut sverdsoddrinn å h9nd Konnakr. (Jf. 7. :{ I ^ ' "g^rjic . . . Hvlteng f tvau bita . . . Skafnongr^) Fonid^iTi Hkofnungr er her kun tale om Berses svserd Hvit- in$fr. K. 28*-*^ Berses holmgang med Steinarr: '^Berei h/» fil HtijinarH, m Hvfting festi f jårnrendingunni å skildi Ht/rifiPirrt . . . . f l)vi hj6 Steinarr til Bersa .... sverdit <f/4 I Urin i ok fell Bersi .... Bersi spratt ^ upp ok hj6 Ni Hf/inar.H ok klauf 8kJ9ldinn ok kom sverdsoddrinn f ^riniirij Hu-inari". Her omtales kun Berses svierd Hvltingr ^// '•".^•iri;irH nwivrd Skrymir. — K. 30^*"*^ Berses holmgang /r»//l pirk«!ll f.anngnj68tr: "Bersi hafdi sverd långt ok bitrt. ^^fk/■ll uiit']t\: *[)at sverd er l)<i hefir, Bersi, er lengra en 'W ''i^'/P ^il • 'j'^it skal eigi vera' segir Bersi, tekr upp M/itinj/ ok fvfh(*ndir, hpggr J>orkel banah9gg''. Her har /; IVri'^!:-, lo Hverrf. — Angående de tre spjot se K. 32" — K. ;{;>'-'* ^« Valen drab: "Bersi hafdi h^ggspjöt f h<:ri'li ok .-:t.}if i annarri, en Halldorr Hvfting''. Som man </,!. ':i Ut-r kun talr; om Berses Äö^^5j>;d< og svserdet Hvftingr. I lUvnCH Msur' förekommer aldrig en oxe. Hvor han t;j|'f oin kani[) i almindelighed, bruger han felgende beteg- /j':l->'r for aii^n;bHvåben. 1) hroddr (et udtryk, der udeluk- V.tj ron^«tilling(;n om oxe), i kendingen brodda hripar beip- an^k v. ;;7* ^ 2) Gunnarr hyrr^ v. 40*, i kendingen Gunn- ar hffrrunnr. Gunnar lujrr udelukker vel ikke absolut "'pv'!, j;ih;, ox er, men betegner dog nsermest sva^rdet 3) Li- v/-^)U\ Lauje v. ^V (og ligesom f. ex. Hrotte og Tyrfingr *^'^ andre skjalde) står 2^apr v. 43* som appellativ i steden 'or kjiirr. I>;t påfaldende ved en sådan brug af Napr for- "ivinder, når man antager, at det ikke er den samtidige Egell •"^kalla^rim.-^ riöns lx.»kendte Napr^ livorpå Berse har t«*nkt, ^^f^u ot gammelt berömt svrerd, efter hvilket Egels Napr har ^t ssit navn. 4) roglinnr^ v. 43'* i kendingen roglinns stafr^ "^^ ikke l)etvde oxe. 5) v. 47'"** har sikkert oprindelig hcdt Gislason: U- og regressiv t;-omlyd af a. 65 here på brynjo fura hrjöt t haug sem skjotast {brynjo fura hrjot svserdenes bryder). Og grunden til, at denne så overordentlig simple og klare ssetning ikke har kunnet holde sig uforvansket, er åbenbart ingen anden end den, at overleveringen ikke har kendt bere uden tilföiet subject, og strax vaeret ved handen med det banale brynjo mei^ar^ natiirligvis, som ssedvanlig, uden i mindste made at taenke på, eller bekymre sig om, folgerne. At jeg her just ssetter fura^ og ikke f. ex. vandar^ har sin grund i, at min gisning var falden mig ind, för jeg kendte de af J6n por- kelsson og Finnur Jönsson og Björn M. Oisen foreslåede sen- dringer (K. 14P-^ Aarb. 1888 side 10—11). Jeg sitter pris på det fuldtonende fura; men jeg opofrer geme fura for vandar^ da jeg må indrömme, at vandar er en mere correct gisning end furaj -for så vidt man ikke bryder ild som man bryder en vand. — — Hvor Berse omtaler sig selv som kaempende, kalder han sit vserge a) randlaukr v. 28\ At dette ord, som det var at vente, her betyder ( — ikke spyd, men — ) svserd, fremgår af klaufk. P) Opens hurp- ulfr v. 39*. Dersom Opens hurpu^fr betod spyd, vilde ginenn ikke passé ( — om ginenn se Sophus Bugge Aarb. 1889 side 64^~^^j. Dersom öpens hurpulfr betod oxe, vilde ginenn rigtig nok passé. Men, medens betegnelser for svaerd ( — vsere sig Penningar' eller *6kend heiti' — ), formodentlig af hensyn til masculinet Ä/örr, . i almindelighed optrsede i hankön, er det samme overordentlig sjelden tilfseldet med de betegnelser, der soettes i stedet for femininet 0x, skönt man i en ^vfsa', der tillsegges Skallagrlmr (Eg. v. 6), finder und- vargr *) ved siden af og i samme betydning som sveigar kör og 0x (og arghyrna). AUerede af denne grund må jeg anse ^) Med uudtagelso af donno, syuos sikre masculinc betcgnolsor. for exo ikke at forokommo, afset fra hruma ekke (isll.-dr4pa 24^), dor i övrigt na- turligvia ikke er så påfaldeudo som undvargr. ;m ^^l^l:lNl•!. i' iii; Ti^Vi-SSX /»-iillilvil ol' d. ,u Th M.«!Mi> J\ iTT :i,' !i;i\r ri'T i, ni lift rr rt sjvutJ, 11.: mi'iK-N IV:;.! k.-n::^.!:-: . :*: ;:ih^ii ^ikkrn or Diu 7/o/f//- .'.... I . : k .\ >•.■.. i.A •:':.'. man hriuiU' srtr(\. C)tT ... ■.. iv -s, x.\. . /'. • > ' /. />//"■■ Trt-iikr: i'int'11 i almin- . ■ i • I s \ . .fc» . >.» ", M ^: . . \ , ..\ . : X ,* ^ \j .. ... k N . ■ « ..'V \ K.:i!- K T 47"; s • T- /^ * M . X .;• r. Gislason: U- og regres»iv v-omlyd af a. 57 3) ib. 67,5 [168'] og 154i4 min sår und pvi vdro, Ligeledes: ib. 24^ [16P-'] og 108,, pds vit i sal sdtom; ib. 26,, [162^-^] og IIO7 Oeirr i gumna sårom. Vn) GlÄmr Geira s. 15) Fsk. 30n håg rifjunga Såf/o. Altså: Hkr. Öl. Tr. c. 17, Fms. I 92, Flat. iidg. I 8(5,. aupvån Haralds daupe. VIII) |)6rarenn måhlfpengr 16) Eyrb. c. 19 v. 4* varp är drifen såra. 17) Ib. c. 19 v. 11^ "/rdn vikinga måna"^. Altså: ib. c. 19 v. 9* gop vån fripar hdnom. Ligeledes: ib. c. 19 v. 2* vän es isarns åsom; ib. c. 19 v. 10' Muna mono vér at varom; ib. c. 19 v. 14® galdrs sdkmdlom hdde. IX) Eilffr Goprunar s. 18) SnE. I 294' (försdräpa 6*) "Äa/ skotna&ra svåfu\ hvor man sikkert, i det mindste forelobigt, må lade hdf . . . svåf stå. Brugen af h(ifr antyder formodentlig, at ^^skotnapra'' spids har haft en conisk form og vteret, ligesom en spyd- spids, forsynet med falr, I alt fald er håf skotnapra ikke så påfaldende, som h6f skotnapra vilde va?re. 19) SnE. I 296« (J>6rsdräpa 8') ''åss! hretvi&ri hläsintr, hvor åss skal vfere nom. sing. (i vocativfunction) af stam- men åsu. 20) SnE. I 302,2 (|)6rsdräpa 19*^) 'Hdtr valrugar måttu\ X) Ilallfropr vandra»l)askald 21) "Håkonardråpa'^ 4* (SnE. I 322^ II 528®^) ståla rikes-målom. 22) "Erfidråpa" 2' (Hkr. Kh. I 33(5, Ilkr. ved Unger 210'*, Fms. II 306 X 349,, Flat. udg. I 479,,, Öl. Tr. 1853 side 53^ Fsk. 63") ddpöflgan hör kväpo. 23) ib. 17' (Fms. III 3^^ [ipiat. udg. I 493,,]) randldps vijfer kväpo. 24) ib. 19^ (Hkr. Kh. I 347^ Hkr. ved Unger 2W\ Fms. III 5, Flat. udg. I 494«i„ l^^sk. 67*) särr mon gramr at hväro- 80 GKslason: U- og regressiv v-omlyd af d. opstillet det umulige ^''\i&P som det förste ord i verslinien. Lffisemåden "låg" er optagen efter Gimnlaugs-saga, samt efter membraneme U, 748, le^ (se SnE. II 324" 435" 584*). Da verslinien låg vask aups at eiga vistnok er udsprungen i samme hjeme som verslinien hårr karl es sä bär or (se nr. XVI i det foregående), antager jeg, at Mg er det oprindelige og altså en rigtig tesemåde i Gunnlaugs-saga ; men derimod ingenlunde i de tre membraner af SnE., hvor sammenhcen- gen, prosaforfatterens mening, fordrer log. På dette sted i Skåldskaparmål er denne falske form den rigtige laesemådc. — Som bekendt anvendes trreers navne i hankön som ho- vedord i kendinger for mand; L ex.: a/wr, askry elrer^ heggr^ hlynVy lundr^ meipr^ rayner^ runnry vipr^ pollr^ porn^ ölr. I lighed hermed anvendes traders navne i hunkön som hoved- ord i kendinger for k vin de; f. ex.: hjörk^ eik^ fura^ låg^ lindy selja^ pella^ pöJI. Men de anforte stöder i Skåldskapar- mål tage denne sag på en anden made, i det de opstillo ikke blöt selja^ men også ef log^ som betegnelse for hand- lende }x^rson i hunkön, det förste i betydningen 'sä sem selr gefr midlar*, det andet i betydningen 'sä sem logar gefr midlar* og lador disse to nomina agentis, ved phonetisk at falde samm(»n med to navne på trseer, have medfört at alle traMiavnc» i hunkrni kunne stå som ho vedord i kendinger for k vind e. Men log har dog sikkert aldrig v«eret til som no- men agentis, og er uden t\'ivl intet andet end det gamle låg arbor arborem arbori (med det 12:te århundredes ti- omlvd af å), i Skåldskaparmål, ved misforståelse, sat i for- bindels(^ med verbet loga^ eftersom forfatteren ikke har kendt nogen i>honetisk forskel mellem stavelsen log i dette verbum og /()//, med omlyd, = låg arbor osv. Til slutning anfores nogle exempler på den progressive f-omlyd, der består i, at et på r umiddelbart folgende å forandres til d. At denne slags omlyd allerede förekommer i midten af det 12:te århundnnle, samt, at man den gäng Gislason: U- og regressiv v-omlyd af å. 59 XVH) Haldörr ökristne 32) Hkr. Kh. I 340", Hkr. ved Unger 212"'^ Fms. II 318* X 359i», Öl. Tr. 1853 side 57e 66io, Flat. udg. I 485"', Fsk. 649 /råns legghita hdnom. Altså f. ex.: Hkr. Kh. I 340*", Hkr. ved Unger 212"'\ Fms. n 318" X 359,6, Flat. udg. I 485**^ Öl. Tr. 1853 side 57, 66,i Fsk. 64jo dolgs kvåpo fram fylgja. XVni) J)or|)r Kolbeins s. 33) Hkr. Kh. I 348'^ Hkr. ved Unger 217'**, Fms. ni 14, Flat. udg. I 533"*, FsL 69 dr at hersar vdro. 34) Hkr. Kh. I 349", Hkr. ved Unger 217'*^ Fms. m 15, Flat. udg. I 533"'', Fsk. 68" far hans b^er vdro. 35) Fms. XI 188" 199* drramngefendr vdro. Jf. Bjam. hftd. 37'* ^'■fdrs mar (gefendr vdruf. Altså bör man vistnok også i denne skjalds digtc skrive ikke blöt: Hkr. Öl. Tr. c. 57 v. 2», Fms. I 2324, Flat. udg. I 247, Fsk. 55* sliks vas van at hdnom; — samt Hkr. 01. Tr. c. 40 v. 1', Fms. I 164,o sdsk vitt huendr itrer; Hkr. Öl. Tr. c. 41, Fms. I 168', J6msvv.-saga ved C. af P. 1879 side 70"* (jf. Fms. XI 125^1,), Fsk. 48" peirs gdto sot slita; Hkr. Öl. Tr. c. 43 v. 1*, Fms. I HOg par es jarl und dröm; Hkr. Öl. Tr. c, 57 v. 2*, Fms. I 233*, Flat. udg. I 247, Fsk. 55', SnE. H 168» 423*, Björn M. Ölsen, Oramm. 28« 108'** 224 Satte reipr at rdpom; Hkr. Kh. I 343, Hkr. ^ed Unger 214**^ Fms. H 324'*, Flat. udg. I 488,sh grams «'ör bldom hjörve; Fms. XI 188,3 199' "en i gegn peir er ^d^u^; Fms. XI 196' blddyroni helt bdro; men også: EJkr. Öl. Tr. c. 41, Fms. I 168', Jömsvv.-saga ved C. af P. t S79 side 70* (jf Fms. XI 125,), Fsk. 48" hrefnes hava 'ha; Hkr. Öl. Tr. c. 57 v. 1*, Fms. I 224, Flat. udg. 242»' 518«., Fsk. 546 ?« Hdkunar ave. XIX) Sigvatr skald 36) Hkr. Öl. h. c. 7, Öl. h. 1853 side 18,j. Fms. IV a, Flat. udg. II 17,7, Meifr ne svik fålosk. ^^) ^rijiUuiOL : fj- oir retrreBBiv f-oinlvd af al (rijjb. i V r>]ji,, Aleifr sem ek ftr måiom. Men Hkr. 01. 1j. r. J;i v. J^, 01. k 1853 side 21»", Flat udg. H 20"* A/ei/r st:nt nk Jer tndle er vietnok det oprindelige.) 'M) Jlkr. 6l. h. c. 21 v. l\ ÖL L 1853 s. 27„„ Fms. III !()„ IV (ii)*, KJjit. wliT. I 537,, «« es skjöldungr måttet. ;{«) Hkr. Öl. h. <;. 48 v. 2^ 01. h. 1853 side 40»"% Fms. IV '.>'.)n, Klat. iKJj^. II 44„j, Mtt väpna brak kvdtte. :{'.») II kr. Öl. h. c. 92 v..Ly, Öl. h. 1853 side 82"», Kiiiö. IV !'.)(»'% Klal. iidK. Il 115,«^ Aleifr hugat mdlom. 40) llkr. (')!. h. c 1)2 v. 18% Öl. h. 1853 side 823^,^, Kiiiri. IV CM'*, Klut. m\ir. II I15,„i, i/e//>- feftef mdlom. 41) llkr. Öl. h. (!. 140 v. P, Öl. h. 1853 side 131, Fiiirt. IV 2S>2'^ XI 205', Flat. udg. II 253 (dldåpgöfogr tUpotn. 42) llkr. Öl. h. c. 154 v. 1% Öl. h. 1853 side 159", Fms. IV 841». Flat. ud»-. II 275'"'- Aleifr hiicntt hala. ■VW llkr. Öl. h. o. 15»; v. '>'; Öl. h. 1853 side IGO^k, Fms. IV ;i5;r, Flat. luly;. Il 277'" (i(/««<7/ ? «»/ *»'««e. U> llki. Öl. h. o. 171 v. :V\ Öl. h. 1853 side 173*% Fms. IV S77„. Flat. udg. II '2')l"- hålegt fy^r pci mdle. 45) llkr. öl. h. v. ISi» v. 5\ Öl. h. 1853 side 183,^ b\us. V 14\ Flat. udg. Il 310"''' Aleif of tok måloin 4t.i) Hkr. h. c. iy) v. \\ öl. h. 1853 side 230" \ FniSw V 107,, Flat. udg. 11 37») hårviut IcvHungi} -iro. 47) Hkr. MagTi. i. c. I v. ;>^ Aieifs gun>i.r m-iluin. Til samnieuliguiug tut.^ -in. 39. 4tX 42, 45. 47 ant'Mt>»: Halieryt»r Hkr. Kh. L 347-. Hkr. v..<d 1'uger iltj'^';. Fm:*. m 7-, J/w/ kutnenn niilu. fcorbr '>*r'.^ks s. Hkr. <.'l. h. >:. 160 v. 2^. Fuiö, IV 3t);5-.' Flat. •ida. H 2>I,... F>k. "^2-' -cUetfr pritHo »iiilu. ^iifvatr >kaM Hkr. • H. h. •:. )2 v. I'. Öl. h. 1S53 side SU^". Fuis. IV ISV. F!ur. -.i.iif. U ll-'r' -=^-iei/y kvnuntfr fHuluj siuir likr. '.M. h. •:. IJo v. i*. v'l. ii. ^^oi Äide l*U'"*, Kruts IV .iö4-. Flat. ^uu^ II 2:7;,, -JUev n/ GHslason: U- og regressiv v-omlyd af <i. 61 48) Fms. VI 39^ Flat. udg. III 267 i^y, frdnaygjom sunr grånom. 49) Hkr. Magn. g. c. 17 v. 3*, Öl. h. 1853 side 239'*', Fms. V 129» VI 40", Flat. udg. III 268" Älåfar frip gqfo. 50) Hkr. Kh. Hl 22«, Fms. VI 44,,», Flat. udg. III 269i8, "aUt er hdligt sva mdW. Altså: 1) Hkr. Öl. h. c. 15, Öl. h. 1853 side 22'", Fms. IV 54", Flat. udg. H 21"" halt vikengar åtto. 2) Fsk. 759 at bdrosk par vdro. 3) Hkr. 01. h. c. 48 v. 4*, 01. h. 1853 side 40iu., Fms. IV 100,o,^Flat. udg. II 45*', Fsk. 76* aupvdn rået hdnom. 4) Hkr. 01. h. c. 92 sidste v., öl. h. 1853 side 83, Fms. IV 193, Flat. udg. II 116, Fsk. 78 pörf nätt ok dag sdttom. 5) Hkr. 01. h. c. 157 v. 2**, Öl. h. 1853 side 161,«h, Öl. h. 18 49 side 49"", Fms. IV 355», Flat. udg. II 2778h, Fsk. 80" bld segl vip rå. 6) Hkr. Öl. h. c. 236, Öl. h. 1853 side 216'^ Fms. V 76', Flat. udg. n 352,b hvdronge fråk vdro. 7) Hkr. Öl. h. c. 238 v. 4", Öl. h. 1853 side 21 7»^, Fms. V 79,s, Flat. udg. H 355"'' omtfrdn séa hdtiom. 8) Hkr. Kh. III 11", Hkr. ved Unger 521'"', ÖL h. 1853 side 236,9^, Fms. V 123*, Flat. udg. n 372** vigidr konungs arom. 9) Hkr. Magn. g. c. 17 v. 5*, Öl. h. 1853 side 2399., Fms. V 130' VI 43'*, Flat. udg. in 269*'', Fsk. 98io punn stål d bak mdlom. — Ligeledes f. ex.: Hkr. Öl. h. c. 7, Öl. h. 1853 side 18i6b, Fms. IV 43io, Flat. udg. II 171,^ sitt dtto fjör fötom. XX) Björn hitdoelakappe 51) Bjam. hitd. 41" pundar grdps mep vdpnom. Altså: Bjam. hftd. 23* rangldt moka gänga; ib. 234 [ok] hatt vel kvepa; ib. 41'* ok vdgom porn payge; osv. XXI) törarenn loftunga 52) SnE. I 408" H 434„ 583ub grdps taugdrdpo '). *) SUedes (nemlig med om) antager J6ix Thorkelsson ("Arkiv" VI 5"-"), m&ske med rette, at dette ord bör skrives. G2 Gialason: U- og regreaaiv w-omlyd af rf. X5II) Aleifr konungr enn helgu 53) Hkr. 01. h. c. 187 t. 1", 0'l. h. 1853 sidu 185", | Fm». V 17' -235', Fint ndg, II 311,„ III 244„b, 0'1. h. 1849, aide ä5, Fak. 88* »hW rän getet hdnom. XXm) Gizori- gollbrä 54) Hki. 0'1. 11. c. 218 v. 1', 0'l. h. 1853 »ide 207", Fms. V 67,,, Flat. udg. II 341", 0'1. h. 1849 sido 09,,. seffe vdn Heptmfi kvdnur. XXIV) Otlnrr svarte 55) Fms. XI 187" Skänonga lipvdncr. Alteä: 1) Hkr. 0'l. h. c. 4 v. 2', 0'l. h. 1853 »ido ie„„ Fms, IV 40'*, Flat. udg. II 15'*^ morg dr und /lér bdro. 2) SnE. I 504* II 4523,, 53fi* (ikke mjå fyr (ifan sjö, men) jiya fyr ofan sjd. Skuldo Egell Skallagrlms söiia hiijjiill liiffolsnjdve (oveii for side 53") vaire ufpgte? I sä fald vilde jeg ho6 Ottan- svarte turetrajkke ma: fyr ofan srr. — End videre f. Ex.: Hkr. 0'1. h. c. ICO T. 1', 0'1. h. 1853 1 lOä"', Fms. IV 362, Flat.udg. II 281,,,, 01 h. 1849 side , 50a,., Fsk. 82* yl/fr pars A en helga. XXV) j>6rm6[ir Trefels s. 56) Eyrb. c. 44, GhM. I 698 sära dynhdro. Altså: Eyrb. c. 26 hrdp af Mpnirpe; ib. c. 37, GhM. ] I 662" Leifa mdreifer; ib. c. 56 tvd fyr d sumian og Idgo sjau sipan; ib. c. 62 f>rdp hykk par fengo. XXVI) Skiile förstoins ». 57) Hkr. Kb. I 339", Hkr. ved Ungcr 211"", 01. Tr. 1853 side 54, Fms. II 311" X 351, Flat. udg. I 482'*', Fsk. 63^ sdriauk ropenn härom. 58) SnE. I 346„ II 320" fdrhjopr at par varom. Altså: SnE. I 346" II 320* Frayjo lär at fleire. XXVH) l.j61>olfr Arnörs s, 59) Hkr. Magn. g. c. 34 v. 8*, Fms. VI 87, Skmonga lokvdner. Gislason: U- og regressiv t;-omlyd af d. 63 60) Fms. VI 140', Fsk. 109' Änars may fyr hdnom. 61) Hkr. Har. hardr. c. 22, Fms. VI 18P sonr Äldfs pér håla. 62) Fms. VI 258*, Flat. udg. III 339^ Mörk. udg. 55^^ Fsk. 123g fastmdlare håla. Altså f. ex.: 1) Hkr. Magn. g. c. 24, Fms. VI 53, Fsk. 102* Skdnonga gramr hdnom. 2) Fms. VI 154, Flat. udg. III 299, Mörk. 8 ulfs grdp fripar hdpo. 3) Hkr. Har. hardr. c. 74, Fms. VI 336, Flat. udg. III 375, Mörk. udg. 91 afls vdn papan hdnom. — Ligeledes f. ex.: Hkr. Magn. g. c. 1 v. 6^ eken dupeske rd snekkjo. XXVIII) Arnörr jarlaskald 63) Hkr. Magn. g. c. 20 v. 2«, Fms. VI 48^ Flat. udg. III 271igi, stdlom bifposk fyre alar. 64) Hkr. Magn. g. c. 36 v. 2^ Fms. VI 9P Äldfs gere ek slikt at mdlom. Altså f. ex.: 1) Orkn. 36^ Flat. udg. II 406 gunnmdr of her sdrom. 2) SnE. S. Eg. 234^^^ eitt Skdnonga hdnom. — Ligeledes f. ex. Hkr. Magn. g. c. 1 v. 2', 0'1. h. 1853 side 235", Fms. V 119* VI 22u, Flat. udg. III 263^^ SnE. I 498* II 45O7 hdro hrimlogs ryre. XXIX) Bölverkr 65) Fms. VI 135, Flat. udg. III 292 stdl ok grkk d mala. Altså: Hkr. Har. hardr. c. 31 v. 3^ Fms. VI 252,3, Flat. udg. III 335i2i„ Fsk. 12P'^ Daner vdro pd hdro. — Ligeledes f. ex.: Hkr. Har. hardr. c. 24, Fms. VI 185*^*, Flat. udg. III 31 P*, Mörk. udg. 2P*'^, Fsk. 111,, grannen goU hautt hdnom; Fms. VI 141* lofpungr vip (ikko sjo^ men) sod (eller SiB) pungan. XXX) Bjarne goUbrårskald. 66) Hkr. 01 h. c. 240 v. 3*, 01. h. 1853 side 219'*^ Fms. V 84^ Flat. udg. II 357***'^ hdg pat kvepk mik frdgo. B6 Wadstein: Anmälan. br*gäa. Förf. anför flero sitat på vok. i i rotstavelsen i pres. ind., där dot (hr förklaras såsom beroende på urgerni. /-omjnd, samt även några från pres. konj. ock inf., dit / således spritt sig från pn^ ind. -^ Fårmen brugdoM Eg. 244. 15 anser förf. s. 40 möjligen kunna vara ''eintala » ^A* br(L |>vi act i fomnm skaldskap tinnast vida myndir a -w, sem virdast vera fyrsta persona eintöln" ; Så samma sätt uppfattar förf. ock i det följ. s. 1^ Fratjtåtn OH. -4-1. :34, JragofH Mörk. IS4. 32 (dessa två med tvekan), s. 199 hr- tomc^ hehfmc (enl. förf. <r htiom ek) Grimn. 4 ggr t. e. 48. t>. Förf. jer dåck icke någon slags motivering för antagandet av dy- lika 1 jx^rs. sing.-f&rmer ' ). Jag vill här nedan föreslå en dylik, då man onekligen skulle önska någon annan förklaring än den jängse i^iå dylika i det äldre språket ^icke blott i skaldskap) äj sällan torekåmmande (^ner. ^Jag vill ytterligare påminna om (jfr Rydqvist, Sv. spr. lagar I. 470 ff.' t. e. råäomc "jag råder^ flere ifgT, iiplhnu 'jag döljer'', logpomc "jag lade", alla tre eksämplen i aen äldre eiliian, « Inöpontr 'jag bjuder" Homil. 194. 27, fC romow/r 'jag kåra'' Homil. 97.3. (t utionki "jag ämnar" OHm. 41, er qvfe- m€m^i 'jag kåmme'* OHm. 92 ; de«;sa hava hittils, ock så nog redan i äldn^ tid, iattats såsom med.-passiver äller såsom innehållande ett soffigerat mik. men om änd. -om i Irsta sing. känn rättfärdigas. sA är dt^ ju mycket tilltalande att A tatta -k såsom ett suflSgerat fl-; såsom [lassiv kan tor rasten omöjligen fattas: hmgdom uk '^fag hängtle" D. X. 1. oOO\ £^ hittils antagna förklaringen ar dylika Änuer ä.r iu den, att de bero på Un från 1 plur., men v;h1 s^^m skulle toranlert ett dylikt lån, har man långt ifrån kunnat rillfredsstÄllande visai. Nu är eroeDerrid trolifit, att värk- Kg«<a\ en sinsr.HändelÄ^ torefunnits, som bos en stor del värb jivit «amnui ut^tvn^o åt 1 sing. som åt 1 plur.: just därför hava så, i likhet mo^l v;Äd man anser har» sjett vid mediopass. jfr Wisén. Ark. 1, S70 tf.' ix*k vid sut^gy^ring av m%k ^^Xorw^n, Als].-«n. Gram. ^ 880. 3\ övriga värltalt^krwer av 1 sing.. som icke ienom nyss an- tyxltiii ändelse blevo fullkomligt lika med 1 plur., &ktiskt utbytts mot denna, för att ml*$tnndii: överer«sståmmel5e i alla Ml skulle emåsL IVn sii\^.-^d. jac r»o åsrfW ifr Fritoer i Nc^rsk Tidsskr. f, ViA vv 1-it. l>4r 5. Ä\> ar tor pres. s. k. otematisk änd^ Ä»i ^u ganska }å:\gt mxl \ lider, r.nnes kv*r i r» "jag är", ock som JU en ginc åvx^ i n^vfxl si^rlk K>r hava han en betydligt VhijiraoktsMv swvlrang — jfr S>rh i vg«Tr.. spr., särsi, Irsa pers.- tvjvrt« M^nw. .v>A«W>w; *« ju:?^: ^"iti», -«.«Hmvt i T^v^ri skulle bli- nt jonomg^n^ie, har liå l>«^^w de*s pdL m sd Kerrdligt mångri rarb' nllhiira der. 1 sv. k\>n;.. dt^Is nIL Mt 1. pers^-aca. hos en hel mmg^l riMr^ &ktiskt er. gin^ xni^eiiållit -*. 1 svaga rret* kan vx^k MVML k^vsr-fi^W^^rA Tli^ «tr«x^v.;»4;,. tmo^^^» aT«: d# wi ä^x* W:* re- Wadstein: Anmälan. 87 en and. -oni motiveras. Den vanliga and. -a har ju uppstått ur -öw, men detta -om bör ha blivit bevarat i de fall, dh man till detsamma sufBgerat 1. pers. pron., varijenom -m k&mmit i injud; på detta sätt hava förmer som t. e. l^ponic, "jag lade", uppstått. Från dylika pres.- ock pret.-f&rmer känn så -otn hava utbrett sig vi- dare. — En av förf. icke uppmärksammad ftrm är hrogitno Barl. 197. 2, brogäet 211. 11, vars vokalisasjon dåck är just den man vän- tar i detta värb. brenna. Har anföres intet eksämpel på /-vokalisasjon i rot- stavelsen, vilken dåck förekåmmer åtminstone SE. I. 278. 20: brinna- bua. Förf. har icke medtagit hjöggju pret. jnf SE. I (SAS, 8, bioggio 3 pl. pret. ind. Horail. 126. 22, bigggio OH. 147. 39 (jfr hipggio OU. 163. 38). Då sitaten äro så pass många, så känn nog här icke, såsom Ludv. Larsson i Studier över Sthlmska homi- lieboken s. 90 antar, föreligga skrivfel; se om förmema Noroen i Pauls Grundriss I. 512. — Likaså anföres intet sitat på svag böjning, vilken dåck åtminstone i fiio. förekåmmer. -- 3 sg. pret. konj. bcyggi, som förf. moddelar från Bs. L 666. 9, representerar tyd- ligen b0ggt: jfr seyni 639.21, dcykhvan 670.27. — I konjunkti- verna bjoggi 3 sing. pret. Nj. 422.6 ock bjoggist 3 plur. pret. Hkr. 613. 6 beror saknaden av i-omjud på invärkan från ind. — Från Mörk. 7. 17 anföres eks. på hlit i samma betydelse som buit, vilket, såsom förf. påpekar, stöder antagandet av dessa f&rmers iden- titet. (Fritzner* anför ytterligare ett sådant eks. Synkopen av i känn icke med Fritzner förklaras jenom att kalla farmen för ''For- vanskning"; den beror på ordets bruk i mindre betonad ställning). — S. 59 anser förf. aen omständigheten, att i de av honom an- förda eks. på f&rmer av bua, i vilka vokal följer på w, detta w säl- lan är försett med aksent, vilket däremot vanligen är fallet, då konsonant följer, utjöra bevis för, att u skulle vara kart framför vokal. Jag tror dåck icke, att detta är bevisande. Att aksent står över M, då konsonant följer, beror på, att denna kons. i alla eks. är n, ock aksent behöves just därför här för att utmärka u till sjillnad från », vilka typer ju i de gamla handskrifterna vanligen äro alldeles lika. — Till de av förf. anförda fisl. firmema av Tma känn jag lägga bvggiosc Post. 281.38 (altså < *(be)buW', jfr möil. bukuj Liljegren, Runurkunder n:o 503, ock fsv. huggo, Noreen, Sprach- gesch. § 220 a) i Pauls Grundriss) samt bivggia 3 sing. pret. ind. Barl. 20. 38 (jfr min Fno. hom. bokens Ijudl. § 32 a, tj). detta, detta Thom. 206. 23. Här beror nog aksenten på dit- tografi äfter det i närheten stående sdtt [tt följer på ce i båda orden). d0yja, dwy 3 sing. pres. konj. Barl. 16.3, 72. 11, 182.4, Kgs. Brenn. 184. 20, NL. II. 60. 18, d(e 3 sing. pret. konj. Barl. 8. 27, Kgs. Brenn. 185.28, 3 pl. pret, konj. Barl. 138.30; jfr fsv., Rydqvist, Sv. spr. lagar I. 341. — da^it sup. Barl. 138. 2 bör troligen läsas enstavigt; i denna hds. förekåmmer nämligen (se 6G GialasoD: U- og regressiv c-omlyd af å, vårar. ') Mon da TlarniBi'»! har 'adalhendingar' i 'frumorii 22' pjöfr annair tök panneg, 34'' endr ef eigi vendum, 3ff Su rasar aum i aumar, 45' hreggs nema horskum seggjum kan man ikko se, om 58* bör skrives särar sekdir årar ellai sårar sekttir vårar. — — Selvfal^elig skal man (igså Iffl f. ex.: Postola aögur ved Unger 934^^ andar sär pvVr Ijåi um grantlar; Harmsöl 1' Hår stilfir luk heilU. XXXVm) Ltknarbraut 79) 16* värn grxdara järnum. 80) 46" hjärta vårs med tdrum. Altså: 1) 36* håleiir friåar skdlum. 2) 45' pai er råi ulegt ddcPum. — Ligeledee f. ex, : 2'' dr pvH ek må start Dersom "orum" 9^ er dat. plur. af Btammen dru, må o vffi enten ligefrem skrivfeil eller en forreldet (fra det 12. årfl stammende) stayemåde (der, ved uagtaomhed, kunde tebiI undeluppen endogså den unge akjalds pen). Hos en rasengde akjalde findes intet — eller intet i kert — exempel på omlyd eller ikke-omlyd af den ela hvorom her er tale. Jeg skal nöies med at anfare et ] exempler på usikkerhed. 1) Leit)arvIson 8', bitr får gum dre, ferer naturligvis til den slutning, at dette digt lige f lidt Bom I^XXXVIII har haft K-omlyd af å. Men la: måden bitr kan ikke anse» for aldeles sikker, da det i uvist, om substantivet Jär eliers förekommer i flertal, er der to omstsendigheder, der tale for bitr , nemljg, at äei tal af får ikke synes unaturligt i den her forcliggew ') I-XVn, XX— XXVI, XXVIp-XXXVI, XXXVm förekommer il gan p-omlyd ftf o. Om XTIII ae nedenfor. Dersom XXXVII (Q*mli k Aki) bohotder gmndlyden d ikke blöt föran u, men (— hvad jcig- her g ud fr» — ) o^, ligesora XJX (Si^atr) og XXVn (jijöpolfr Arn6rs 8.), fo* v (so nr. 38, 42, M, fiO, ng 61, G2), og altså bniger formon hår altua, | folger doraf. ni dette digt ved siden af dr nostra (1)9' 53') og öro no>l (54') frembjdor vårum nostro (18*) ng vårar nostraa (21> 57'), olteft v ler imellem de teldsto og DEeatteldHlf formor af pussesaivel. viirr. Herred t atjrkeB min formudning om, at HAnnBdl ikke or meget saldre end I Wadstein: Anmälan. 89 gala böjes enl. förf. nn svagt (l:sta konj.) i talspråket. gänga. 3 sing. pres. ind. gingr Järnsida (Havnia) 1847) 7 ggr t. e. 101. 6; jfr om /-vokalisasjonen här Kuhns Zschr. XXVII. 437. gefa. Förf. har förbigått gdf i Cod. 1812 IV:o Gml. kgl. Sami. i Kbhvn^ se Larssons ed. 3. 10. Här står dåck troligen ak- senten för att utmärka längd: jfr fsv. gaaf i Cod. Bur. (so Söder- walls ordbok), vaar 3 sing. pret. ind. Cod. Bildst. 230.8, 250.11, gda. baar pret. (Kalkars ordbog), vaar pret. Vedels Saxo (Kbnhvn 1851) LXXX. 3 ock min Fno. hom. bokens Ijudl. § 61 a. För dylika långvokaliska pret.-fårmer håller jag ock såt Bugges Edda s. 76, not, ock nåm anf. arb. s. 111, not. gjalla. På e (för ja) anföres intet eks. från fomisl. Enl. Vigf. är ock gella ''modem*' infinit. till här i fråga varande starka värb; alltså bör väl denna f&rm såsom osäker utgå ur den fömisl. gram. — gjall pret. Fm. IX. 513. 30 (Eyrspennill) har förf. förbigått. gnaga. Om gnagd Barl. 56. 17 säger förf.: ''aötti ad vera gfw- get", men se därom Noreen, Aisl.-an. Gram. § 414 anm. 2 (sist- nämda ställe står gnagit). I nyisl. böjes enl. förf. detta värb alltid äfter l:sta sv. konj. gnella. Av detta värb har förf endast funnit 3 plur. pret. ind. gnullu. Sing. gnäll, som också upptages i grammatikoma, torde alltså vara utan belägg. gntia förbigår förf. alldeles; likaså gråa. gråta, grcit 3 sing. pret. ind. Heilag. I. 199. 16. Jfr fsv. gret (Noreen i Pauls Grundnss I. 512). halda. hedt 1 sing. pret. ind. Post. 232. 31 tyckes bevisa fö- rekåmsten av lång vokal i ett dylikt pret. Det av förf. från Hkr. 109. 3 anförda hélzt bevisar däremot intet, då det är taget ur on nårmaliserad upplaga; det skulle i dylika fall, varav många före- finnas hos förf., varit önskvärt att säi-sjilt framhållits, att i fråga varande edisjon varit av denna art. — Utöver de av förf. medde- lade f&rmema vill jag påpeka heillt 3 sing. pret. ind. OH. 247. 40, heilt, d:o. Forns. Sudr. 166, not 6 (jfr härmed leit, reiä av /ato, råda) samt Ml pret. Fm. VII. 81.27, 341.9 (jfr pret. fell sly falda)'}. *) Här vill jag begagna tillfallet att påpeka ett nyligen av ett par förf. omskrivet ställe, som oriktigt anses innehålla en f&rm av halday näml. SE. I. 92. 1, där det säges om Balder at engi må haldast dömr hans. E. H. Meyer översätter detta i Völuspa s. 138: "dass keinor seinem Gericht wi- derstehen känn" (så ock Stephens, Aarb. 1888 s. 258); att en dylik översätt- ning är omöjlig, påvisar med rätta F. Jansson i Lett. Nord. Tidskr. f. 1890 s. WI, men den av Jansson lemnado översättningen "in^en af hans dommo kan holde sig" (så ock Bugge, Studier s. 34) innehåller iu något helt annat än man här väntar. Det riktiga är att här i stället för naldast upptaga den i. noten anf. st. från 4 cod., varibland Worm., meddelade läsarten hallaz. Översättningen blir då i stället: "ingen av hans domar känn vara partisk". Jfr att hallask enl. Vigf. betyder "luta över åt ena sidan" (om »jepp^j här alltså om en dom, som (lutar åt) är till fordel för den ena parton; jir ock Fritzner': hälla 2) "bringe noget i en saadan Stilling eller til at tage en saadan Oang, at det derved gaar ud över en til hans Skade, modens derimod den anden har Fordel deraf". » - ■• " • ^ ~ CUT ii^vr. i V: >*:. ci: :^' Vr firiT^ 5«r'ir cftfÄ/^ir »irtfr eller atrtr <<fk'^r ''trf-r-r — — S^L^^^iu^ei:;^ >kAl man -^irså !»§•=» •#fi f^'Cy*'cr. :l.iri!S '. '. Hrr ^r^r.-r Vi* i<f?ivi. ^' -^ ^" i rr^.c '^''^ ««"^ '^'"«f*#. hVy' 'ft'*iM ,::::»:•.->:• s -\ i* tr >-»- ri^i wc ^Jruni. IVrs^fff 'f- ill* :• .- :;i- v. — ij; 5?uaL3i»-a fnt^ ulL ■; vttre /tt:x:*tr ' ij:*;.:-*;rr' <.v-'" t ■. . t •: a *^ rfcj>r rru brt If. arh. <v^' -'V ftr .*•■ va il» -i t ■- ii— iwi iz ien. ^lik^s^ rr*, t j-%v *t,i 'i . ^. ^ ... ^- •• -^^ ^- >rTJ- illT" ''?i> - ?y a:' >^.tr ', \\\^ ". Ui' \i ' •-»11-^: ir f it-f!L LdtT?e- "ttiii.xit 'i.-r v%-i v\- i.'>k^ • r ».i:» r> sii-r ia i»*c er ""^ v*^. . .^» ^ ...s..* s . ^^ . ..^ n. • • - . -V.. ■?■»: ir-r ,ri^ *- '-* v>*» 'io>* -■ \ \ >i.. ^ , \\ *. » - . -- .-^ ^ - m:: I. • **■■*■ ■ rf V» ^ .. .,, v . ,_ , >^.->av Gfslason: U- og regressiv v-omlyd af d. 67 sammenheBng, og at en sfledvanlig afskriver långt snarere vilde have sendret hitr får til hiirt får^ end hiirt får til hUr fåf. 2) Dersom Hallbjörn hale (Flat. udg. I 215, Fms. rn 103) i férån loket hänom har tsenkt sig férän som en- tal, hvilket den prosaiske fremstilling af sagnet synes at krceve, härer han til dem, der ikke have brugt w-omlyd af å. Men står férän her i flertal, indtager denne verslinie, for så vidt den ikke giver nogen veiledning med hensyn til det foreliggende spörgsmål, samme stilling som bitrt får guma are vilde indtage (Leil)arvf8on 8^). Hvis nu de XXX VIII skjalde i de 80 *) verslinier have brugt omlyd af d som rimvocal (hvis der altså f. ex. i ä i hänom i verslinien Måna vegr und hänom skjuler sig omlyd af d), så have — da en omlyd af d phonetisk taget umulig kan vcere d — alle disse skjalde i alle disse verslinier over- trådt en regel, der obligatorisk fordrer ^adalhendingar' (hel- rim), og, så vidt jeg kan se, overtrådt denne regel uden spor af nodvendighed og uden skygge af grund. Men at en så skrigende, og dog så omfattende, afvigelse fra det normale skulde have fundet sted, kan jeg for mit vedkommende ikke antage. Jeg går nu över til den ved u eller v bevirkede om- lyd af d. En i året 1008 af |)or|)r Kolbeins s. digtet *vfsuhelm- ingr* (Hkr. 01. Tr. c. 41, Fms. 1 167—8, Jömsvfkinga saga ved C. af P. 1879 side 70'"' [jf. Fms. XI 125io-7b], Fsk. 48"-^0 opfattes Hkr. Kh. VI 51^^^ (jf. I 234) såle- des: "Ordo: Ognfrodr jarlj sås atti hrefnis stodiy setti at möti hqfa stafna ä lög^ höt Sigvallda. Versio: Pugnandi peri- tus dynasta, qvi piratse eqvos incitavit, instante prse- *) eUer 78, da man gerne knndc udolado verslinierne nr. 22 og 41. Dos- uden antager jeg, at ikke blöt Liknarbraut (XXXVIII =• 70 — 80), men også Harmsöl (XXXVII = 77—78), skönt jeg ikke har udolukket dem, dog stamme tr% en tid (ni. 1210-1220), da omlydsbovaegelson d—6 var ophert. 08 GislMoii: U' og regressiv r-omlyd af o. lio. ältas pupj><*8, »Sigvaldi minas, in mare deducit''. \Mt\iu^ opfatninj? forandres af S. Egikson ShI. I 192, efter tiU anden liBHemåde, til: ''''ognfro^r jarl^ så er setti kärra édid^ha hot dmoti Sigvalda^ atti hrefnis-stoSi d log, Pugna peritus satrapcB, minas altarum puppium qui oppo- Huit adversuB Sigvaldum, in altum tabularum equi- tium propulit". Men (1837) Fms. XII 41„|^., hvormed ShI. XI 104,,; f^ og Lex. jX)et. 383 — 4 stemme overens, er lian kommen til det resultat, at den prosaiske ordfelge bli- ver: "O^n/rortr jarl^ sa er atti hrefnis stodi hot ä Idffj setti M/a sta/na d möti Sigvdlda^^ samt at hot er = håit^ 'långt öt*. Men skönt opfatningen "ArfW d lög^^ som det synes, fin- d<»r en stott<* ikkc* blöt i lat. altum (jf. også in altod marid) og d<»t tydskci das hohe meer^ die hohe see^ men også i det nordiske ord haf (jf. Kongesp(*ilet, den norske udg. side 40* ^: ^^pcf/ar er or soikir hinum mesta hdleik hafsins^y be- tvivl(»r j(»g dog, at hot d log er = "Arf« d lög^^ långt ud på hav(»t. For det forstt^ synes dette udtryk for stserkt. Und<T forlHT(Ml(»lKern(* til at modtage Jomsvikingeme havde NordnKendcnt» ingen anledning til at begive sig långt ud på hav(»t. For d(»t and(»t må man ikke överse, at Hkr., Fms., Fsk. have hot med (H t (Fsk. med varianten Aofe), medens kun d(»n darligc» ccxiex 510 har det umulige ^^hatfj der synes, at have foranh^liget S. Egilsson^s fortolkning. Kunde ikke maningen viere, at medens Hakon jarl "roede om i alle Fjnid<», ind längs d(*t (»ne og ud längs det andet Land, og tik Hjjr Folk" (hvilket måske er hlevet Ix^rettet i et foregående v«*rs), har Krik mc^d den siimlede Hade fjemet sig noget i hot) fra kysten for at mode fjenden. Med hensyn til hot ]\. t. rx. Sigvatr (Ilkr. Magn. g. c. 17 v. 8'"*, 01. h. 1853 Md- '2:VJ,, ,:,, Fms. V i;{0,-13r VI 43*"' X 402*-' [Agrip v.d V.rn.r DahliTup r);)»^-»^], Flat. udg. III 269»^"\ Fsk. f-'^ ^'; dpr öhd rip pvi rdpa hot. Se Lex. poet. 383 b " '« t'»t d«t trf<lj«- syiu^s det meget U^ta^nkeligt at antage tM)mlyd Oislason: TJ- og regressiv v-omlyd af a. 69 af å hos en skjald som f)or|)r Kolbeins s., der ikke blöt le- vede så tidlig, men hvis digtlevninger endogså heldigvis frem- byde flere exempler på, at han ikke har brugt w-omlyd af a. Det fieldste exempel på w-omlyd af å frembyder versli- nien Hkr. Har. hardr. c. 34 v. 4^ Fms. VI 259^^, Flat. udg. Ill 340'^^ Mörk. udg. 56'^^ Fsk. 124", vask i nått fyr öttOy i en anonym ^vfsa', der skal vsere digtet år 1051. Det er påfaldende tidligt. Men formen nött (nox noctem nocti) har vistnok veeret en af de celdste, formodentlig den allerseldste, af de sporadiske forlobere for den interessante w- (og t;-)omlyd, der ikke synes at have nåt nogen egenthg udvikling for end i det 12:te årh. Jeg tror ikke, det läder sig afgöre, om Steinn Herdfsar 8. (år 1062 og under Olav kyrre), om en med Steinn sam- tidig anonym, af hvem en *vfsuhelmingr' anfoi^es i kongesa- gaeme, og om den norske konge Magnus barfod (f 1103) bruge tt- og t;-omlyd af d; altså om man skal Isese 1) hos Steinn Herdfsar s. (Hkr. Har. hardr. c. 63 v. 1*, Fms. VI 313^ Flat. udg. III 361,^, Mörk. udg. 77^*, Fsk. 128n) protna vén frd honom eller protna van frå hdnom; 2) hos samme skjald (Hkr. Har. hardr. c. 106 v. 2^, Fms. VI 436^, Mörk. udg. 124«VFsk. 148") öldfr konungr håla eller Äldfr konungr håla; 3) en verslinie af den ntevnte anonym (Hkr. Har. hardr. c. 106 v. P, Hkr. ved Unger 633**, Fms. VI 437, X 409,, igrip ved Verner Dahlerup 72^^", Mörk. udg. 127***) öldfr ok fripmålom eller Äldfr ok fripmdlom; 4) en verslinie af kong Magnus barfod (Hkr. Magn. bf. c. 18 v. 3^ Fms. VII 62", Mörk. udg. 152»^^) 94 Cederschiöld : Anm&lan. Ofn sagans handskriftmaterial meddelar utgifvaren ingen upplys- nings ocli om texten säger han (i förordet och titeln) endast^ att han aftryckt liiigges. Detta aftryck synes, att döma af en flyktig jäinförolse af ett par sidor, vara noggrant utfördt, någon gång t. o. m. altför slafviskt, såsom då utg. 30'* skrifter bl^'s för b1^*ss (Bugge har biten), eller då han 3* liksom Bagge har skrifsättet åfm, miHlan bägge utgifvarne eljest bruka det negerande prefixet i formen ii- *). — Bugges förslag till rättelser har utg. i allmän- hot accepterat, någon gång (såsom 14*, 14*', 17**) har han under- låtit det, ehuru i dessa fall Bugges rättelser gå ut på att sätta vanligt språkbnik i st. f. misstänkta solecismer och sålunda just i on för nybegynnare afsedd upplaga varit mest på sin plats, I normaliseringen af textens ortografi har utg. rätt mycket skilt sig från Bucfge, i det han nämligen användt typerna ^, #r, 0', (?*, vidare p för (T, vidare z för s efler ww och // '), ^ för ^/ i ver- bens reflexivform samt r för dental -f s (t. ex. ozins f. oddshis). Man ser, att utg. i någni fall sökt närma sig skrifsättet på den tid, då sagan första gången upptecknades, och att han i anara fall har etymologis(*rande valt ännu äldre beteckningssätt. — De gamla visor, som finnas inströdda i texten, hafva icke Ätt ålderdom ligan» ortografi än prosan, ej häller synes utg. någonstådes ha försökt att restaurera deras ursprungligji metriska form. Glossaret säger utg. sij? hafvn utarbetat i nära anslutning till ^'Wimniers musterglossjir zum Tia?sbog" (sicl). Det förefaller också var» ganska väl läm^iadt för nyl>egvnnarons behof ; fraser, st»m kunna erbjuda nAgon svårighet, äro fullständigt öfversatta, de böjnings- former, i hvilka själfva stammen undei^tt förändring, särskildt upptagna med hänxnsning till den rätt« stickonlsformen. önskligt hiute xTirit. att utg. följt Witnmer äfven i att på något sätt (t. ex. med asterisk» utmärka ord. b<»tydelser ix'h frasiT, som äro egpen- domliga tor det poetiska språket. — Praktiskt och berömvardt är anförandet af de gotiska (resp. fomhögtyska, angelsachsiska o. s. v.) motsvariirhetorna till dt» fornisländska onlen. Då de anförda orden intHl afst^^ndi» |>å atledningssätt, genus, sammansättning o. d. visa olikhet mot de närstående isländska, hade det kanske varit rikti- gast att uttrvokligen framhålla detta, t ex. genom att låta dessa ton»gås at' ett 'Vgl.*'. IVt är uågi^>t iH.\irentligt att i en för nybör- jare ämnad U»k skrif^a: amUit igot. vUt^) . . . aNgti$ (got, vlits m.^ . . b*tt' 'g\U. b^ftrs^ . . . iUttipi (got. «ianP»ts) . . . dis {g^>t. fil fl (i' t S' ' schlauluMt^ o. d TndiT LTonomlasninir af nåirra sidor i irU>ssan't har iair dess- utom anih»tona toljandt' '' M;irk\Hi\li4;i iii»>: huv douna iiiAilvortoiisi jfått ii^>ii i gUvssarx^t. hvilkot * NAi;ot hutviivn>ry kan luAii^iiuU v.\Uiis iiyK^ynnaron ^^uoiu #krifä>At- lon tfitfuir, i/,-lti, mom i^mkti^i h*vlo vArit *tl «krifvii mtnmikr^ tiUkn. Gislason: U- og regrossiv v-omlyd af d. 71 samtidigt med ham efter 1062) begge have brugt udtalen Äldfr. Geisli 3* omjos röpols Jjose^ fra 115 2, er det seldstc exempel, jeg kender, på deu slags regressiv 6'-omlyd af a, der endnu holder sig i isländsk. — Jeg tilfoier et par lig- nende exempler fra det 14:de og 15:de årh. Loki er sag^ur langr og mjor . . öéfins son var Äsa-pör prymlur 4. Hestur hans er stoltur og stor^ steyptur er hver meéf gulli skör. HcBvesklega pann hofmann för^ hann var ekki i gjörtSum mjor Skikkj. II 8. Grimdin hjo i geystum jo . . pau eru mjo og peygi sljo Fil. IV 17. I^otu spjo yfir land og sjö Konr. IV 18*. po bylgjur risi ä bröttum sjö . . aldri tok peim upp yfir sko Skfd. 55. Snj olands ä vit fram til Hola Gmdr. Arngr. 151 En verslinie af Einarr SkÄla s., forfatteren til Geisli, er Mörk. udg. 200®* skrevet ^^elivnfrar vnd hart" og (i folge Hkr. Kh. Hl 316 note^) va^sentlig på samme made AM. folio-nr. 38. Denne Isesemåde, selv om dens rigtighed var höBvet över al tvivl, giver naturligvis aldeles ingen oplysning med hensyn til omlyden, men stiller kun det spörgsmål: 'Skal man laese e1jor\frör und hore med v-omlyd af a i begge rimordene, eller eljonfrår und hdrCy uden omlyd?' For det sidste alternativ tåler eljonprår und hare Hkr. Magn. bl. ok Har. g. c. 12 v. \\ Fms. VII IW\ Fsk. 168n. — Det adjectiv, der i betydning svarer til lat. omnipotens, frem- byder i de seldste isländske handskrifter folgende former: nom, sing. masc. almnttegrj ikke blöt i Wisén's Homiliu-b6k i det mindste på 20 steder *), men også i det »Idstc hånd- *) Hverkon vod donno eller do fel^endo böiniugsformor af dottc adjectiv tages uoget honsyn til afvigende skrivom&dor (f. ox. dUmdttegr i stöden for 7z Ginlaiion: U- og regressiv tM>mlyd af d. ^rJ* *f d^fii isländske Elucidarius, photolithographeret ud- '//ir*r <^: H;^'* (^^cdmattegr^)] nom. sing. neutr. ^dlmättecfy H/*fA.i;«'f//k 194^*; gen. sing. masc. almåttegs^ Homiliu-bök t 'Uifr fuiufiMUt på 8 steder; acc. sing. masc. almdtkanj Hom- ^Ush.'kAk i dot mindste på 17 steder; gen. sing. masc. svag y/t^Uiti*if f-YiH almdtka^ Homiliu-b6k 30** 135**. Disse former fKftz |/4faldr'ridf; '), da man — ialmättegr — i stedetfor mätt- éujr U>tvflt', vfffitot mottogry eftersom dette adjectiv er, ved ulUfiumu; ^f Hiiffixfit .(/a, dannet af substantivstammen motto (fUé-A //rrilyd: niotto\ og folgclig har stammen måttoga (med //Wilyd wMtoga). I almdttegr er altså e trådt i stedet for H. H-lilft: O (a), M(»n i alle andre stillinger beholder mått- tfiia- .tit o, ikk<* blöt i det aeldste handskrift af den isl. Klu/tj/luriijH, men også i Homiliu-bök. Positiv nom. sing. urn^A Kl. (;' ''motiogr'' (i ''lamottogry Homil. 23' 49'" IW,'' 220' niMtogr; Hi)'*' 208" med en af de bekendte Iserde liffunrr i nt^^den for o; 214** skrivfeilen mottogr; 140^ wdtf- tt/yr (vinfiiok skrivfeil). Positiv nom. sing. neutr.: El. 60^ ^motfogl^^. Positiv acc. sing. masc: El. 34^ "motkan" (i ^fjfnoikan^'). Positiv nom. pl. masc: Homil. 42' mötker; 40" 42'* li)'^' 'm6tker\ og 49'^^ ligeledes i Hmotker''. Positiv rti-c phir. masc: Homil. 140*^ motka, Compar. acc. sing. ntMitr.: Ilcmiil. 52^* nwtkara. Superi, acc sing. fem.: Homil. 1 9;')'' motkasta. .If o^så Homil. 3*^ mottolect og 156" iwotto- legar. Mig fon^kommc^r det sandsyn ligt, at Einarr Skula s. ( d(T, som det synes, döde, (>5 — 80 år gammel, i det tids- rum, i hvilket Hotlory | Reykjaholts-måldagi, Kobenhavn 1 8 HT», sidt» 20 a,3_j^l antager at AM. folio-nr. 237 a er skre- \\'X - ) lige SÄ lidt som de der skreve Elucidarius og Hom- iliu-lnSk har foretaget nogen förändring af o i adjectiv- nimåttf*;r, "(tlmotkoTa^ i st4?don for 'ahnötkom^y og lign.^. da de ere uden U^tyvlntii^ for det, bvorom hor handles. ' I tlat. «iiug. masc. "ulmutkom" der förekommer i det mindste 29 gangc i '•JHomiliu-lK>k'"i hidrorer omlyden udeu tvivl fra det fi^lgende o, ligesom f, ox. i "/ö^wum" "HomUiu-bok- 1S3»V GialaäOD: U- og regressiv p-omlyd af d. 73 stammen mättoga. Og når man i hans digtc skriver a) en- ten mättigr efter Morkinskinna og handskrifter af Heims- kringla eller måttugr efter Hulda, b) enten måttigs efter Bergsbök og Flateyjarbök eller mdttugs af hensyn til Hulda og Bergsbök, c) enten mdttigt af hensyn til Flateyjarbok eller mdttugt af hensyn til Bergsbok, så kan jeg ikke anse disse skrivemåder for andet end anachronismer, eftersom skri- vemåden med i (måttigr^ mdttigSy mdttigt) stämmer fra det 13:de århundrede, og skrivemåden med u {vidttugr^ mdttugs^ mdttugt) fra det 14:de århundredes nyislandske udtale. Hvis jeg har ret heri, hvis Einarr Skola s. altså har beholdt o i adjektivet mdttoga- uforandret, så folger deraf, at han ikke har brugt w-omlyd af d '), men at man må skri ve d) Hkr. Ing. Har. c. 20 v. 1*, Fms. VII 23.V, Mörk. udg. 225*** mdttogr teger dtta; /i) Geisli 6* mdttogs framer vdttar; y) Geisli 8"* mdttogt höfop dttar, Og altså: 1) Geisli 4** ossa van mep hdnom. 2) Geisli 40** dr grimmlega skdro. 3) Geisli 54* undhdro flug vdro. — Den ved u og v bevirkede omlyd af d synes således endnu hos Einarr Sktila s. temmelig svagt udviklet. Plåcftusdråpa, ligesom så mange isländske oldkvad af noget omfång nu kun et brudstykke, gör indtryk af a t va^re fleldre end Geisli; hvilket dog formoden tlig hidrorer fra, at PlåcftiisdråpaV forfatter i det mindsto ikke har tilbragt en stor del af sit liv uden for Island. I dette digt mode vi igen formen nött o* pd mtt mep teg sotto, I dette digt skulde man altså tro at w- og t-omlyden af d kunde gen- nemfores. Men en selvfolge er det ikke, da natt ( — vist- nok også ndtto nocti og ndttom noctibus — ) i höiere grad end andre ord synes at hav(i vseret modtageligt for tt-omlyd af rf. Hertil kommer, at verslinien 3(r — der i folge Finn- ur J6ns8on's sikkert pålidelige angivelse, i membranen er '} undtagon m&sko i enkelte ord som f. ex. n&tt. {)H Boor: lJlH>.r dio Qrvar-Odds saga. E« ist ka lim nötijf dio schon von V. E. MiillcT *) gosammol- ten stollon dor KgilsH. und Landniunabok, wo von Ketill H<on{?s und (irims naohkonuncMi di(^ rodo ist, hior zu wi(Hl(»r- holon. Oddr wird dort nioht {fonannt; dio isländiHch(* ul>or- li(^forunf|; k(»nnt ihn also oftonbar ni(dit; c^rst naoh dor iilx^r- 8iod(dunp; von Kotils naohkommon naoh Island, also niobt vor dom 10:on jahrhundort, ist inn Oddr, von dom violo sajifon cr/iihlt AVTirdon, zum onkol dos damals sohon jfloich sajjfon- hafton Kotill h(onf?r {jtnvordcn. Dio Siigas von K(»till und (irlmr sind gorad(» so fal)olhaft wic dio (,). O. s.; dio go8(*liiohto l(»hrt uns, wi(» Kotill zu cinom falndheldon werdon konnto. Eino dor wonigon histo- rischon notizcn lilwr Kotill, dio oben jjenannto stolle dor Egilrt saga c. LXI, lx»riehtet von oincm schwerto, wclchos Kotill i holmggmium benutzt habe, ok var pat allra svcrda hitrazL Ketill schcint ein eehtor holmf/gnf/umadr gcwoscn zu sein, dem man wol schon boi scinen lebzeiUm nachruhmte, or werde auch vor trgll nicht davonlaufen ; ein solcher ruf konnto» in dem an zaubersagen reichon Ilålogaland dio voranlassung geworden sein, dass man l^ald naoh seincm tcxlo von vor- schiedenen kampfen, in donen er unholde erlcgt, zu erzählon wusste. Greschichte braucht man darin weiter nicht zu suchen. Die saga Grims lodinkinna bietet noch weniger histo- rische anhaltspunkte als dio von Ketill h(Bngr; don haupt- inhalt biidet ein märchen, die erlösung der Loptluvna aus einem zauber, in welehen sie durch die ranke ihrer stief- mutter verstrickt war; auffallenderweise ist ebt^n dicse frau Oddfl mutter; die iiberlieforung, wclche Odd zu Grims sohne ■) Sag»bibliothek II, 528—0. Dio beideu stellon dor Egils saga sind aaoh Janssons ausgabe o. XXIII« s. (lO; c. LXI, s. 226. AiiaRcnlcm wird >^ in Egtls saga c. VII, s. 18 als gmiisvator dos B&nlr liviti geiiannt, nr BohlMlit im HafrsQ^rd umkam. Boer: d)er die Qrvar-Odd.s s&frsL, 99 macht, hat nicht einmal den riehtigen namcn von Grfms weib bewahrt (vgl P. E. Muller: Saprabibliothek II, 539). Nicht nur die uberlieferiinjf von dem nahen verwant- schaftsverhältnisse der hauptpernonen kniipft die i). O. saga an die von Ketill und Grfinr; die sagas weisen auch sonat soviel gemeinsame ziige auf, dass man daraus auf eine ziem- lich langwierige gegenseitige teeinHiissung 8(»hlie88(^^n känn; die mögliehkeit einer späten genealogischen ankniipfung, welehe nur einer person öder einem geschlechte zu liebe zu stande gebracht wurde, wie z. b. die, welehe die norwegischen könige zu nachkommen des Sigurdr Fäfnisbani macht, ist dadurch ausgeschlossen. Haupteächlich finden sich in Ketils s. und Grfms 8. einerseits, in O. O. s. anderersoite die folgenden gemeinsamen ztige: l:o Ketill und Oddr kampfen beide mit unholden (Fas. II, 113—116; Q. O. s. 42—49); dabei ist zu bemerken: a(2:o) eine A/yZ/a, mit der Ketill den räuber llcengr, erschlägt (s. 113); dieselbe gehört zu Odds gewöhnlichen waffen (s. 33, 101, 185); b(3:o) eine trgllkonuj welehe Ketils, resp. Odds schifF schiittelt (Fas. II, 116; i). O. s. 42—43); dasselbe in Grfms 8. (Fas. n, 145), wo freilich zwei trgllkonur genannt w^erden. 4:o existiert eine nicht zu verkennende ähnlichkeit zwi- schen Ketils besuch bei Bruni (Fas. II, 117 ff.) und Odds besuch bei Jolfr (Q. O. s. 139 ff); vgl. Detter Z. D. A. 32, 449 ff. 5:o Ketill und Oddr sind beide treffliche schutzen ; dieser erbt von seinem grossvater die Grusisnuutar. 6:o Grfmr und Oddr können gilnstigen fahrwind er- langen, wann und wohin sie woUen; die fahigkeit wird in der langaren redaction der Q. O. s. eine (Bttargipt der familie genannt, welehe auch Ketill gehabt; el)enso in Grfms s. (s. 152): "tök hann Jja til listar l)eirrar, ar haft hrfSi Ketill liKi Boer: Ober die Orvar-Odda aajja. hamgr, fatfir hom, ok atirir Hr({fnislume7W, at hann drö uj^V sejil i Ingni, ok rann (lo^ar hyiT A. 7:o Nach späh-rcr älKTlieferuns, welclie fQr die (,). O. s. zwar nur von pincm iiitorpolntor verwertet wurde, al»er Riter als die handschriften, in donen sie erhalten ift, sein känn, crzeugt (Jddr boi einer riespntocliter einen Hohn (Vignir, s. 122 -123, 130); diisöclbe winl von Ketill crzählt (Fas. TI, 1!8, 123) — zu vergloifhcn ist hier auch die fiaga Ana i hogavfiga, wolchc von dt-ni dcniselben gesclilechte angehörigen , Ann ähnlichcs l>erioht*t (Fas. II, 344); der fortziehende Ann crtcilt der ziiriiekbleibenden Drtfa densolbcn befelil den Oddr der Ilildigunnr gibt, dass sio ihui dae crwadisrnr kind Hon- den Bolle, wenn es ein knabe, es alxr bei »ich Mmll^^n nolle, wenn es nn mädchen sei; der solin förir lK>8Ucht Ann (s. 358), wie Vignir Oddr. 8:o Ketils genossen Hjålmr und Stafnglanir sind bis zu eincm gewifisen gradc mit Odds gentiascn lljälniarr und [-ördr Stafnglami identiseh (vgl. die anmerkung zii einl. 8. XXXVEII). 9:o Ketill und Grimr aind einige male, wie Oddr auf j Såmaey, an einem kampfe um ein weib beteiligt; zwar sind \ die nebenuinstände aehr versrhieden; mcrkwiirdigerweise aber erschlägt Grimr einraal (s. 154), unterstQtzt von seinem freunde Ingjaldr, im hiilniffaiit/ zwölf bersorkcr. In wenigen fallen, z. b, was die oben besprochenen I namen Hjålmarr und Hjålrar betrifft, mag die ähnlichkeit I der iiberbeferungen zurållig sein, und soniit zur eiimbination des Sitmseyiaehen und dea HAIogaländiechen Odds mitgewirkt i habcn; doch lässt sich eine iibereinstimmuug in so vielen punkten nur durch ubertragung, entwoder von Ketill und GrImr auf Oddr öder umgekehrt von Oddr auf eeine ange- bliehen vorfahren, erklären; die eratere auifaHSung ist die wahrscheinlichere, und fiir einige berichte die einzig mi^Uche; erzählt doch die i). O. a. selber, dass Oddr die Gusisnautar von seinem väter erhalten habe; freilich in der Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 101 der fehlerhaften bemerkung, Grfmr selbst habe sie Gusi ab- gewonnen *). Die tatsacbe, dass vieles, was urspriinglich vom geschicht- lichen Grimr und dassen väter erzählt wurdo, später auf Oddr (iberti^agen ist, in der weise, dass nicht Grfmr, indem er zum väter eines weit beriihmteren helden wurde, in der iiberlieferung seinen wohnort wechselte, sondern dass llrafnista der saga nach Odds heimat ist, m. a. w. di(* Iw^alisierung der i). O. 8. an Grfms geschichtlichem wohnorte, weist nicht nur deutlich an wo, sondern sie wirft auch ein licht auf die art und weise, wie die verbindung zu stande gokommen ist. Entweder ist eine sagenfigur, wclche in Tlålogaland localisiert war, bald nach Ketils und Grfms tod zu ihnen in k>ziehung gesetzt, öder ein beruhmter zeitgenosso Grfms, der in der nachbarschaft gewohnt hatte, wurde von der na(*hwelt als dessen sohn angeselien. Um von dieser person öder sagen- figur eine vorstcdhmg zu gewinnen, muss man ausser dem kampf auf Såmsey auch allés das auss(»heiden, was zu Ketill und Grfmr gehört. Alx^r es haft(»i auch dann der stiga noch viel zufalliges an, was man leicht von jedem helden erzählen konnte. Die kampfe mit HAlfdan, Soti, Sawidr, ja 8(dl)öt die reise nach dem Säden, sind fiir die (,). O. s. nicht charac- teristisch; el)enso wenig der kampf mit (»ginundr Eyjyöfsbani ; ausserdem /^igt sich die saga in diesem abschnitt s(*hon mit der von Hjålmarr ccmtaminiert, was auch l)ei den beiden reisen nach Irland der fall ist. Als kem der O. O. s. schei- det man daher leicht zwei episoden aus: die Bjarmalandsfpr und Odds erlebnisse an Ilerrauds hofe. Ob diese beiden er- ') Jedoch ist das umgokehrto vcrhältni88 doutlich boi Grimfi kampf go- gen dio zwölf borsorkor. Die dort (s. 154 — 5) angofiihrto atropho ist augou- aoheinUoh der bokannten str. 15 dor Q. O. s. (s. 99, vgl. Horv. s. 8. 30B) nu^^h- gebildet. Doch braucht dio gaiizc goschichto nicht uotwondig dom kampfo auf S&msey ihre ontstohung su vordankon; vioUoicht i8t sio nar ciuigcr- massen durch dieaon umgebildct. nachdom sie zuvur als ankniipfiiugspunkt godiont hatte. .'. •. • • • : . • ••v C' • • • » I • 1 1 1 • » . . . . UfZ Boer: flTber die (>rvar-Odd0 saga. zählunf;i!n xiiHamniongehören, wird später zu erörtem sein; wnil I(!t/.U;re im tvrmm mUm ihrcn w.hauplatz hat, wird man /JiniUthHt lN;iiii HjarmalandHfahrer an den Oddr denkcn, der NpllU^r zu OrfinH mhn wurde — man beachte, wie diese fahrt OcldM InlN^n hindurch alH Heine ^öBste heldentat betrachtet wiirdn. In lN)id(tn epimKlen werden die Gusimautar genannt; Inu dnr Hjmfnnlatfd^jfQr al)er nioht in unmittelbarem zusam- ninnluuiff mit dom zwec^.k der reise, sondern während des lUiionthaltfw im riemmlande, welche geschichte auch sonst von dnr KotilH Hii^a l>eeintlu88t ist (vgl. oben s. 99, n:o 2, 3). DiiH (ihrigc^ iHt oino (unfache falirt nach dem norden, welche xwar anliiHB zu violerhn ei*dichtung geben konnte, an und fUr H\v\\ aln^r nic^ht^ ungläublicheH enthält und sehr wol histo- nmh wun kunn. Dio apJltero geschichte erwähnt mehrere tl()rarlig(^ n»iw»n, auoh in (h>n Fornaldar s^gur wird von einer M)loh(Mi oinig(* male borichtot (II, 28; III, 208); aber an koinor dor lt*tzten»n ntellon stimmen die angaben so gut zu tioin, wan iVw liistorisehen wigaV erziihlen, wie in der O- O. s.; in tli^r rt^gt^i wordtMi tiie Hjarmon, wie auoh von Oddr, l)e8tohlen; auf dio llludiohkoit mit lloimskn 381 ist sohon friiher hin- gt»\viow»n; man vorgloiolio mx^h Iloimskr. 72, 1 2 1 ; der högel, \vo (Wdr d«s sillHT horholt, ist dom tomjiol des Jomali ähn- lioh (U^n«^^ y* l>- V. XXXll, 401 -2\ Itokanntlit^li sind si^htm im Oron jahrhundert von Nor- wogiMK und y\var von HAIogahuid aus riMsen naoh Bjarma^- land untornommon. I^is U^sto xougnii^ ist dio liekannte n>is«* i>luhfn>^, von dor konig Alfnni im On^ius In^riohtet. i>luhoi\^ Nxoluut^ stMUor oigiM\on aussjigi> naoh im nördliolion UmIo \\\'r ha)bins<'K dort wo (lormanon und Finnen anf oin- andor stit^ss^Mu or woUto xint^^rsuohon. wio wtMt sioh das land no^>l\v;ufs aussirxvkto. K-s lio^rt nalu\ in dit^nn historiÄ^hon >iMf4*intfX?^M^ lirims dor aus^^nlom in dorÄ^lKMi gvi!t^nd wio dio5i>iM* 4iv>\ohnf. don UiJirmalandsfahr^T t\\ suohwu dor sjiätt>r Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 103 in der tradition zu seinem sohn wurde. Sonst musste man entweder annehmen, dass eine andere reise, zu derselben zeit von derselben gegend aus nach demselben lande untemommen, von der die geschichte aber nichts weiss, dennoch unter den zeitgenossen mehr aufsehen erregt und einen tieferen ein- druck auf die nachwelt hinterlassen hatte als diese, welche doch von Alfred der beschreibung fiir wert erachtet wurde, öder dass Odds reise gar keinen historischen hintergrund habe und ganz und gar ins fabel reich gehöre. Das letztere wird kaum jemand glauben, so länge es unwahrscheinlich ist, dass berichte, welche genau zu geschichtlichen ereignissen aus der zeit und gegend, woher sie stammen, stimmen, dennoch nur auf freier erfindung beruhen soUten. Die erstere annahme, dass es einen anderen Bjarmalandsfahrer im 9:en jahrhundert gegeben habe, der zu Grfmr lodinkinni in einem näheren verhältniss als Alfreds Ohthere gestanden habe, ist zwar möglich, aber nicht wahrscheinlich, so länge von demselben keine spur nachgewiesen werden känn; nur dann musste man sich zu ihr entschliessen, wenn sich gegen die oben ausge- sprochene vermutung wichtige einwendungen erheben Hessen. Die schwierigkeit, welche der name zu bieten scheint — dem ags. Ohthere entspricht an. Ottarr, nicht Oddr — ist leicht zu lösen. Es handelt sich ni. nicht darum, welcher name dem an. Oddr nach angelsächsischen lautgesetzen entspricht, sondem welcher den Angelsachsen l)ekannter name dem an. Oddr am ähnlichsten lautet. Zwar begegnet im ags. ein name Ödda (Grein I, 348 — 9); er kommt aber sehr selten vor und wird schwach decliniert, sodass Aie ähnlichkeit mit an. Oddr gering ist. Dagegen konnte ein Angelsachse leicht das r des nominativs fiir stammhaftes r ansehen, zumal weil ein entsprechender name in seiner sprache fehlte; es lag daher nahe, statt des fremden Oddr das bekannte Ohthere einzusetzen. tf}i BfUfr: Hhtr dit Qrvar-OddB aags. f}4fr Hjarroaland^fahrer Oddr hat nach Alfreds aussage tumh mohr mmin gi^macht al» nach dem norden; er hat den $mtf\mhm kfmig fie^ucht *) und ihm uber die läge verschie- dimi^r UinååiT aunkunft gegoben, äber die norwegische kiiste, Hohwcedmi, Kwenland, Irland, jQtland, Wendland, Sachsen, dio friihero hoimat der AngclHachsen und die dänischen in- Noln '). In (lumm mmn känn die spätere iiberlieferung von ()ddH /ahlrninhen vfking/.ttgon wurzeln, obglcich im einzelnen vintoH hin/tig(ulicht(*t Hoin wird. Die aufzählung der länder wt dor Mtro|)ho ilhnlich, in der Oddr die völker, bei denen i^r gohu«»rt, hnrzlUilt ((.). O. h. h. 1G6, str. 33): ''Ilefk A Saxa ok Svla herjat, Krfnn ok Frakka ok Flfemingja, (ra ok Kngla ok endr Skota, \h}\\\\ hofk pllom 6l)arfr veret." Nur {\\i> FlnMnin^jar und Frakkar fehlen bei Alfred '), vIoUiMt^ht i\\w\\ dio Frioson, wonn nicht durch die worte: on Imimu tanduni oiirdodon F^n^le, spr hi hider on land ooiniin auoh dio NonlscvkUsto wostlioh von Jiitland ange- tioutot int; dass Alfrtnl dio St^hotton nicht besonders nennt^ '^ KuU^j^h vif^noioUl \ho jcwohiohto von Skolli (a. 85 ftX welcher von ««u««^i(t h>r*»«4iM» Koui^» äm» !«i>inom orW vi>rtTiob©ii Ut, bis ihm Oddr wieder «U*u >x^))\«)n, on\0 <)uuk)o ivmiiUT^^MiR nu da^^ :^^hicksal AU^reds? — Der l^t^iwd»* k^Mnii Uo\x?»t lu dor U)\^M\ i>sU«"Uon d«»r O. O. ä. J&imundr, wclcber MAu\o «Mn d«Nr A)^t<>i\^u <^i\)2li!(cKou {{^(^'hiohio ontiuHamott«r losata ist. •' Sx\>vi t>t>w)uii v r.*: IVwwo I* uvrnu^ l^m lande ««d«w«imlam, on tjV^iv )>«vA)t>> ^«%vi ^n»^^>^'* St*>i\\U«d» o|^ ^t laiid noixlo^iMird, and ta^mneä^ Hem ^vintx Wm^MnWv *^^d S^^axnw. and An^l^^ and KyiNt inn on IVn* ..... ^A >Ä^* Uu« »N\\ j»^f bAv-^KxvNl ly^anvNtiv an^l »\n J*4 5»^^rK>fd w>l5» j*y Nmn^ ^^h^iU^-n^ Ä\>d 5^r,r^l.\ an»1 \^)avsU Äsla iV. |««m« landnis <^ardi>dr«ti K Viii^ *i K^ >^»dt'^ .m; ^a\%i oAman \Vä\'ä>/^'. *»"A4i v »v); r.Kiil> iajas Ohi>*ifTK» n)o);i avri; d**ci ^vmvo; «, ,^\ Vä», v. A7AM,' '.^r.Ar ^v^v^t S(^iV>.» >taV>^v; Aw^^ w-a».? daiÄrf>. &Klts ai. Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 105 ist ganz natiirlich, weil es jederman einleuchten muss, dass wer von Irland nach Norwegen reist, an Schottland vorbei- fahren muss. Die strophe hat die erinnerung an Odds reisen genauer bewahrt als die saga, welche von einem zuge zu den Sachsen und Friesen nicht^ weiss. Hier fehlte dem sagaschreiber neben der poetischen die prosaische iiberlieferung. Aus einer sagenfigur wie dieser Oddr, welcher durch die vérbindung mit Ketill hoengr zu einem bekämj)fer von unholden geworden war, konnte in der iiberlieferung leicht ein held werden, dem kcin unternehmen mehr zu schwer war. Schon bald mag er den namen hm viSfgrli^ öder, wie er in der saga heisst, ViSfyruU (>rhalten haben, was dann dazu veranlassen konnte, noue roisen hinzuzudichtcn. Nach dem ende der saga zu nohmen dicse eine andere richtung und zwar eine östliche an. Oddr kommt nach Gardarlki an könig Herrauds hof, neben dor lijarmalamlsfgr wol der älteste teil der saga. Dio epis(Mle 8chli(»Rst sich durch den besuch bei Jolfr, welcher Oddr die bekanntim steinernen pfeile gibt, und die heerfahrt nach Bjalkuhind, wo diese erprobt werden, der Ketils saga und dem anfang der Q. O. s. an. Ich habe friiher (einleitung s. XXXI) vermutet, dass sie schon in der ältesten auf uns gekommenen redaction der saga in ul)craus umgear Inbitet er gestalt vorli(»g(», und sie nur aus dem grunde nicht als eine inter])()lation In^trachtet, weil sie die bedingung zu Odds heirat mit Silkisif ist. Jetzt glaube ich, dass di(»se ansicht in gewisser hinsicht der be- richtigung l)edarf. Die wiederholung der worte, welche den kampf gegen Gneip erzählen (s. 43 — 45), in dem kampf gegen Gyda (öder Gydja, vgl. Ileinzel, Anz. D. A. XVI, 12G), ist nicht einem interpolator, sondern dem sagaschreiber ziizu- schreiben. Es ist auch in anderen sagans keine seltenheit, dass gleiche situationen durch diesell)en worte angedeutet werden, und es ist auch niclit das einzige l)eispiel, welches Q. O. 8. davon bietet (vgl. s. 17i«-i7 zu 193i'*; 153ö-ii zu lOti Boer: tJbor .lie Qivtir-Odds sa^ja. 1571'''— *'^, wo je das zweite mal an dem aatm nicht mehr geäiidert ist, als os der iiur wenig abweichende sinn forderte, der wortlaut nlxT durclmua bewahrt lut). Audererstuts ächeint die Bjålkalatidffpy eiiuelne ziige zu eiithalton, welcbe auf j ein hohoB alter uchliesBen Lassen. Detter ') hat nachguwieaen, dase Jölfr, den Oddr, kurz bevor er zu könig Herraudr kommt, besucht, und der ihiii die steinernen pfeile gibt, mit denen er später die zauberin in Bjélkaland erlegt, kein anderer als Odinn sclbst ist, welcher alö Briini in Ketilö saga Htjengs {Fas. II, 117) eine ähnliche rolle spiclt; der name ist, wie er bemerkt, eine nebenform von Jålfadr, Jölfadr, welcher einige raale als OSins heiti vorkomrat; er hättc hinzufugen können, dans Odinn, wie .J6lfr, Karl genannt wird (Sn.E. 1, 180); der name Karl muae auch fiir Jölfr aln eigenname aufgefasst werden, er begegnet I B. 139, 141 dreizehn mal, jedesmal olme artikel, darunter nur éinmal in verliindung mit dem namen JAlfr (139**), éinmal mit dem poBaessivpronomen: karl minn (139^), zwei- I mal im voo^tiv (141'''^). Jölfs myatieches eingreifen in Odds geschichte iet Odins sonstigem auCtreten in den Fas. ganz analog; librigenB beweist die zum teil wörtliche iilwreinstim- mung zwischeii der Ketils saga und der (). O. a. nicht nur, I dass wirklieh Odinn Odds wirt ist, sondem aueb, dass eine der beiden daga's von der andern bei^nflusst worden ist Dass ] Ketils gewchichtp die ältere ist, ist klar; zwar ac.heinen die veree, welche seinen kampf mit Gusi mitteilen, nicht sehr , alt zu sein, aber die darin enthaltene uberlieferung biidet . den hauptinhalt der Ketils a. und känn unmöglich auf ent- lehnung aus der Q. O. s. boruhen. Ihn> existenz ist vielmehr die l>edingung zur entotehung der episode von Jölfr; denn es konntc sich eine saga, uach welcher Odinn Oddr pfeilen i gegeben habe, welche besser als die Gmmiatitnr seien, nicht Boer: tJher die Qr var-Odds saga. 107 ausbilden, ehe die andere sage, nach der Oddr der besitzer der Gusisnautar war, vorhanden war. Die Ubereinstimmung im einzelnen, uamentlich dass sowol Brtini als J61fr holz spaltet, lasse ich auf sich beruhen; zum teil mag sie der schriftlichen ilberliefenmg zufallen; auch wäre es nicht un- möglich, dass in der langen miindlichen tradition einzekies von J^lfr auf Bruni iibertragen wäre; worauf es hier an- kommt, ist der umstand, dass die erzählung von Odds besuch bei J61fr jiinger ist als die von Ketils besuch bei.Briini. Aber nicht viel junger. Deutlich wurzelt sie im heidentum, und deutlich wird der gegensatz zwischen Germanen und Finnen durch den der götter Odinn und Gusi angedeutet, Die zaubermacht, welche von Gusi herstammt, känn von mächtigcren zauberem neutralisiert werden; Odins macht jedoch nicht. J61fr sagt zu Oddr (141^~^**): ''t)at känn vera, Oddr! at par dugi |)es8ar prvar, er eigi duga Gusis- nautar'', und so geschicht en in Bjålkaland wirklich (s. 181). Der grundgedanke ist der, dass Odinn stärker ist als der gott der Finnen; die sage känn sich daher nirgends besser ausgebildet haben als da, wo Germanen und Finnen neben einander wohnten, also zunächst in Hålogaland, wo Odds geschichte auch sonst localisicrt war. Freilich enthält sie daneben ein fremdes element. Als Oddr auf der reise nach Siid-Europa durch schiff- bruch alle seine genossen verloren hat, erreicht er nach lan- gem umherirren Hiinaland. So S; die anderen hss. berichten, er sei nach Gardarfki gehmgt *), was eine spätere besserung zu sein scheint. Sonst finden sich in der saga nur sehr wenig angaben iibor die läge Hunalands. In str. 11 — 19 (s. 159 — 161) werden einige kriegsziige der genossen Sigurdr und Sj61fr erwähnt, die namen deuten zum teil unbestimmte *) Nach AB (186*) Grikkjariki. was öbon oin schreibfehler ist, wie auR 196* hervorgelit, wo in denselben hss. Gtirdariki als das roich genannt wird, wo Odds nachkommeu regierteu. Boer: tJhei die Qrvar-Odcia saga. orte an (Ulfsfjall str. 15, Ätalsfjall str. 19); doch geht au8 Btr. 11 und 16 hervor, dåsa daa land nicht woit einereeits Vindland, andcrerfieits von Grikkland \k'gt Zwischen Vindland und Grikkland aber liegt Gardariki. Da dem i Huniiland in der an. literatur keine bi>Btinimte geo- ] graphieclie vorstellung entepricht, und dae land, je nach der quellc der berichte, bald in WeBtfalen, bald in Russland localisiert ei-scheint (Heinztil: Uber die Hervarar saga s. 55 — 57),. liegt die vermutung nahe, dass das Hönaland dnr y. O. 9. in RuRsland zu suchon sei. Bcsonden? lieaehtung venliorit die von Heinzel angeföhrtc etelle Im geographiBchen biiehe von SkÄlliolt (Fmi*. 11, 414; ich eitiere u«ch Heinzdj I weil niir die Vmn. nicht ziigänglicli sind), wo sifh u. a. die ' bfimerkung fimlet; Vn iiustr frii Polena er Reidgotaland, ok f)ä Hiinland" '), Hier ist I16uland daa aud-russiecbfi reich, mit der hauptatadt Kiew, atao thia Gardarfki der an- deren hss. Fiir dieeelbn auffaBSung dos Hönalanda der ">. O. & Bpricht noch eine stelie in dftr saga EgiU ok Aömimdar (Faa. m, 37(i), wo ebenfalla m\ krtnig llermudr in Hfina- land genannt wird, weiches Hiinalnnd, wie acihon Heinzel a. a. o. beraerkte, nach Fas. ITT, 3(!5 in Uusaland liegt. Dazu atimmt die nachricht, dass heidnische völker könig Herraudr ziiwbar waren, was im lOien jahrhimdert und fpäter wirklieh der fall war mit vielen nachbarn de» russischen I ') Die atclle iat nahe ' iiiUT|»lifrtou BteUf der (,1. O. b. (b. 18 Kniälilt wfrden. Mau verKloiobe: Fhik: par slendr i-ViHiesfon ot KirnugiiTitnr, par bygSi fyrnt Mn- yui/!/, siinr Jiifelg, Nöaionar, Pnr er ak Kurliind ok Kiijålalnnrl . iVrini- Unnl, Jirmlan<l: Viudlauil ur voBtost ii>t»t. iJiLiiuiurku. Eti aiLdtr frå l^ohtiii r n.-iJsi it, Tiellsiuht dio qnolle ainer ^ilioh ), wo clio UiidBohafti'11 RiiaBlBudB auf- O. ti. ».: tillta hH konungr hiinn réit fyrir FuheakjvbQrg ; Kvm- mi-rr Itrl konupffr, hann réd fyrir Katiufffirttum, en Par bygttifynl Ma- gok, sofir JapheU ^öasmar. ^w var ok inikill borr «f KirjUaJknili ob Tafcxtala ndi, Hofalandi, Vlrlandi Kistlnndi, Liflandi, Vitlandi, Kir- liinili. Liiiilmdi (Sdmlandi E), £^0»- ^ landt ok PitHtialandi. Boer: tJber die Qr var-Odds saga. 109 reiches. Die Q. O. s. hat also die erinnening an die ziige und die herrschaft skandinavischer abentcurer in Riisaland bewahrt; kein wundcr, dass die in Hiinaland auftretenden personen alle nordische namcn trägen. Wo aber liegt Bjål- kaland? Bjålkaland ist kein altnordischer, iiberhaupt kein skan- dinavischer name und wird aueh sonst in der sagalitteratur nicht genannt. Das land scheint also dem fremden elemente der iiberlieferung anzugehörcn, und zunächst wird man es, wie Hunaland, in Russland suchen. Bekanntlieh teilt Nestorns chronik *) von Odds zeit- genossen, dem RussenfUrstcn Oleg, Ruriks nachfolger, mit, dass er, wie ihm vorhcr geweissagt, durch den biss einer schlange gestorben sei, welche länge nach dem tode seines pferdes aus dessen schädel auf ihn zustiirzte. Obgleich eine ähnliche sage aueh von anderen pei^sonen erzählt wird, so ist doch hier die iibereinstimmung mit dem, was die (). O. s. von Odds tod berichtet, zu gross, um sic dem zufall zusclirei- ben zu könncn; die bciden erzählungen können nur, wenn nicht die eine die quelle der anderen ist, auf eine gemein- same quelle zurlickgehen. Dass die geschichtc von Oleg auf Oddr tibertragen sei, ist sehr unwahrscheinlich, denn *der um- stånd, dass Oleg ein Skandinavier war, der den späteren tcil Seines lebens in Russland zubrachte, lässt eher auf eine wan- derung der sage vom skandinavischen norden nach Russland, als auf eine entgegengesetzte bewegung schliessen. Ebenso- wenig känn man annehmen, dass die nachrichten Uber Olegs tod aus der sage von Oddr herstammen, denn die zUge der eroberer Russlands gingen doch nicht von Berurj6dr aus, wo Odds tod localisiert ist. Man wird daher besser tun, die berichte aus einer gemeinsamen dritten quelle herzuleiten. Die Iibereinstimmung lässt sich leicht durch die annahme *) Miklosich: Chronica NestoriSf Vindobonao 1860, a. 20—21. 110 Boer: frber die Qrvar-0<l(lfl aaga. eiklaren, dass die sage vom pferdeachädel in der form, wie m'. die Q. O. b. und Ne8tor'8 chronik mitteilen, skandinnviseh, flei es nun sohwpdiseli öder norwogiseh, iet; im i):en jahr- hundert war aie in bcideii ländern allgemein verbreit^t \må auch den grilndern der russischen dynaKtie lM?kannt; bald wTirde sie von diesen in Russland IdcalLsiert, während sie in Norwpgen, man weisa nicht ans welchem grunde, an die persnn Odds geknllpft wunie. Die ähnlichkeit desaen, was die sage von Odds und Olegs tod erzählte, konnte veranlasRen, dase ziige von dem einen helden auf den andern llltcrtragen wiirden; wenigstena öind wir bererhtigt, wenn eine alte iilierliefening Oddr helden- taten in Russland vollbringen lässt, zu untersuchen, inwieweit Bieh in Olega Icben etwas entsprechendes narhweisen läsat. Die chronik nennt kein land öder volk, dem man das an. Bjålkaland vergleiehen känn; dcnnoch enthält der name unzweifelhaft ein bekannt^a russischcs wort. Uhlenlieck teilt mir die folgenden bomerkungon mit. Dem an. hjnlka, wo ja durch brechung entstanden ist, entsprielit rues. bUka^ was noch heutzutage ein eichhörnchen bedeut«t. Das wort ist eine ableitung von hifii "weiss", was sich daraus erklärt, dass im norden des ländes weiase eichhörueben gefunden wcrden; ihre hänte gehören zu den beliebtesten pelzwaaren der Russen. Auch andere pektiere W(^rden dureh denselben namen be- zeichnet, wie z. b. sonlivc^a htlka "siebenschläfer". Vom selben stamme b'Hij tn^cku "graues pelzwerk"; im altrussischen béla (wovon belka nur ein diminutiv ist), eichhörnchen; b^(}ak "lepus variabilis"; be-(/a6il n^cliu "weisses hasenpelzwerk". werden also im alt- wie im neurussisehen durch wörter, welche wom stamme bélu abgeleitet sind, sowol rauchwerk im all- gemeinen, als bestimmte pclztiere angedeutet; das tier aber, dessen pelz in Russland vielleicht am meisten benutzt wird, heisHt tiela und bUka; Belka-, später Bjalkaland l)edeutet also das land, wo da» ptdzwerk herkommt; Bjålki als beiname n Boer: tJher die Qrvar-Odds sa^a. 111 des königs ist später aus dem landesnamen abstrahiert, wie z. b. Paltes aus Palteskjuborg u. s. w. Von jeher war rauch- werk eine der wich tigsten handclswaaren Russlands; mehr- fach erwähnt die geschichte kostbare geschenke in tierhäuten *); auch konnten die abgal)en eines zinsbaren volkes damit bezahlt werden *). Nestor ') berichtet, dass Oleg im jahre 881 die Drevlianen zu einer abgabe in scliwarzen inarteni zwang; die Drevlianen aber waren nur eines der vielen von Oleg unterworfenen völker. Jeder krieg endetc damit, dass ein neues volk den Russen zinsbar wurdc; es ist klar, dass die steuer zum grossen teil, wie bei den Drevlianen, aus tier- häuten bestehen musste. Auch der zwcck der heerfahrt nach Bjålkaland ist, zinsen, welche seit länge nieht bezahlt wurden, einzutreiben. Welches land mit Bjålkaland gemeint ist, ist nicht zu entscheiden; auch känn man nicht mit bestimmtheit behaupten, dass es gerade ein von Oleg erobertes land ist; soviel aber ist sicher, dass die episode reminiscenzen an einen der kriege der russischen försten des 9:en öder 1 0:en jahrhunderts gegen nachbam enthält, welche in folge desselben zinsbar wurden. Man denkt dabei zunächst an Oleg, weil dieser ein zeit- genosse Odds war, und seine geschichte sich auch sonst mit der dieses helden beriihrt, was, wie schon gesagt, eine ver- anlassung zu neuen combinationen werden konnte. In merk- wflrdiger weise ist in der tradition nordisches und russisches verbunden, indem eine sage, welche Odins zaubermacht den Finnen gegeniiber feiert, mit einer russischen iiberlieferung von kampfen mit heidnischen nachbam zu einer zusammen- hängenden erzählung verschmolzen ist *). ^) Kotolioliin IV, 87. *) XJ]janicky: Sno&enija Bossij s' Indijeju i Sredneju Azijeju, Moskou 1889, 8. 80. . *) ed. BCiklosich, s. 12. *) Die combination deutet darauf, dass die beziehiingen der nordleuie zu Bnssland noch siemlich lango nach der grtindung des russischen rciches fort- 113 Boer: flTwr die Qrvar-O.Us saga. Dip kriege der russiKclion fiirsten gegon ihre naclibarnl hatton iirspriinglich niir den zweck, die villkor zinsbar zn I maijhoii; nachdem ilio Ruwaen ziiin ohriwtentiim Iiokclirt ■wnrea^l gingen erobening und bokehning, wie ulwrhaHiit, wo eini christliclics volk ein htiidnischcs boRiegte, hand in hand. Hier I aber zeigt es sich, wie jodes vei-ständniss fiir die alten Bagen I einem späteren gescblechto, ja schon dem diobter des liede8.J von der heorfahrt uach Hjrdkalaiid aliging. Weil der aaen- I glaul» hoidcntum iat, mus» auoh jodes hcidentum asenglaubä I aein, und die pfeile, wplehe Odinn tietbät gegeben hat, werden J dazu verwandt, den Odinaoultiia au3zurotten '). Die verse 1 beweisen, wie wenig der poetisfhcn tradition oft zu trauen iati n. Der kampf auf Sämsey. Dio Ix^ldf^u ziigi' nacli lljarnirtliintl iind nach Bjtllkaland I sind zwei sehr wichtigi' elemonto der (,). O. h. Dazu geaellt \ sich als drittes, und wol altcstrs, element der kampf auf I SAmsey. Der töter der Ärngrtmssöhno ist srhon friih mit I dem Bjarmalandsfahrer, der fiir Grlms sohn galt, zusanimen- I geworfen, wie aue dem nanion yrvar-Oddr, den er iiberall^J auch bei Saxo (Arvaroddue), trägt, hervnrgeht. Der beiname I enthält eine verweisung auf dio pfeile, welclie zu Ketill 1 H(Engr gchiiren. Die contaraination hat wieder in HAlogaland ■ Btattgcfundon, und zwar nachdem Amgrfniö wohnort, obgleich der Iwkannten in Hyndluljöd (str. 24) wie in (,). O. 9. (s. 97 8tr. 8) l)ewahrten strophe nach im oaten gelegen, wie die , prosa der Herv. s., welche die ausfiihrlichsten naohrichtcn I Uber ihn enthält; Iwweist, nach Hfvlogaland verlegt worden j beatamlnn huben, dsnn tinr m 16Mt sich erkUreti, daas hiRtoritiche maniBoW I elemcnto in äie norwogischc i). O. s. hineingerateD sind. Wnn dip <^. O. b. I weitnr voti könig Hnrraiidr nnd seinpra liof erxiihit, ontbehrt jedos bistori-J BChon anhaltspankts. •) 9tr. 40'-' (s. 183) illt es 6[«an ftl einga vin, skoiot ér eige Nkratte bI6u, Voith I oido ^'bo breona, tr^H eige |>ih! tn^ok gn|io finoiii. Boor: Cber die Qr var-Odds saga. 113 war. Dass Angantyr in O. O. p. (s. 100) erzählt, er sei in Flaemingjaland geboren, ist eine leere behauptung, welche durch nichts gcstlitzt wird. Einen anknlipfungspunkt der sage vom kampfe auf Såmsey an yrvar-Oddr habe ich schon frliher (eiul. s. XXXVIII) in dem namen Hjälmarr ange- wiesen; wahrscheinlich verdankt J>6rdr Stafngläma seine exi- stenz nur der fiction, dass Hjålmarr dieselbe person als Ketils genosse Hjälmr sei, der einen freund hatte, welcher Stafn- glamr hiess; dass ein landläufiges motiv verwandt wurde, um die verbindung herzustellen, ist dort gleichfalls bemerkt worden. Ein zweites bindeglied kan der hélmgangr, von dem die Grlms saga lodinkinna erzählt (Fas. II, 154), gewesen sein, wenn dieser nicht ganz dem kampf auf Såmsey nach- gebildet ist (vgl. oben s. 101, anm. 1). Die ursache der contamination yrvar-Odds mit dem helden von Såmsey darf man nicht in einer verwechslung Odds mit Starkadr suchen, von dem gleichfalls bei Saxo (I, 291 — 294) bericht(»t wird, dass er Angantyr und dessen brtlder erschlagen habe. Denn in derselben iiberliefcrung, in der die Arngrimssöhne in Hålogaland localisiert sind, was doch fllr die geschichte der i), O. s. nicht ohne bedeutung sein känn, spielt Starkadr eine ganz andere rolle; er ist nicht der töter der ArngrJmssöhne sondern ihr urgrossvater '). Die genealogische verbindung Starkads mit dem Anigrfmshause hat die entwicklung der sagc» v(m Angantyr und Hjålmarr stark beeinflusst. Wenigstens vermag ich in dem, was Ilerv. s. und Gautreks s. ilber Starkadr mittcilen, nur eine ältere form der sage vem Angantyr zu sehen, und zwar in der weise, dass dort noch als verschiedcne ereignisse erzählt wird, was hier zu éiner geschichte geworden ist. Nach Ilerv. s. (Norr. skr. s. 204) raubt der rie^ensohn Ilergrfmr Ilålftryll *) Dass dicsor Starkadr urspriinglich nicht dorsoUw war wio dor, wolohor als töter An^antys ^zroiiannt wirrl, laaso ii'h vorläiifig unbcruckHir.htifi^; ich kommo darauf znruck. 8 ARKIV nm MOKPIIK PII,Of.<Nil VIII, HT roi.iP IV. 114 rWwr: ftl¥?r <he (^rvar-Odd« »aga. HfnrkartH liniiit Ojfii AlfaHproiifji; dafdr wird er von Starkadr iTw^lilMK^n; Oj(n hImt tötc^t nwh Holbst. Genau dasselbe wird iitm Vdii lljAlmarr uiul Injfibivrp berichtet; auch Ingibjprg WHof nnrh llorv. h. II (Norr. skr. h. 311) sich selbst; dasR llnrv. M. I in (UMToinntinnnung mit Q. O. s. erzählt, Ingi- l\i<»t'K woi vor H(»hin(»r/ gc^Htorlx^n, bowoist nichts gegen die urHprOnKlirhkrit dioHon iH^rirhtoH, woil (). O. s. flir diesen alim^hnill dit^ oin/.igo (juollo dor Ilerv. s. I ist *). — Es folgt \\u^ tMV.Ilblung» W(»loho sirh aiioh in Gautreks saga (Fas. Ill, ir>) lindot, Starkadr haU^ Alfhild, die toc^hter Alfs, ans Airhoiu) wforaubl; tlafilr halx^ JnSrr ilm oi^schlagen. Grundt- vijf M vorinuft^t, dass du\<o naohricht ihn^ entstohung einer vorkohrton autVassnng oinor stropho im VikarsWlkr verdanke, \vo von don aoht handon orziihlt winl, doron J>orr Starkadr U^nuibt h,^Uv Kr ^^^ht von <lor annahmo aus, dass es ur- H|\r«niilioh nur öinon Starkadr gi^^lvn habo: wenn dieser \>m l^^n ot^ä^^hlaijxMi \v;m\ hatto or ja nioht später. wa:> die »Uv|^ho naoh GruudtvicV intor|m^T5uit>n aur^auirt, die narhe ?^^hon lassi^n kC^ntton: alloin di*^^ inteq^rotatii^n stoht UBter hKmw ointhxss dorsii^Uvn woinunc. woloht^ don s^^harf^dnnist^n ij>^K^hiior, ;\: < n>or \:nn^:;j^:^ anA^ranc in *lom iiv^vhn? Veir- hdr>i v'*^^^' v^hrh^ !r:hr^\ vo ni ^^rr tyiis^kci wird: '>ieTp|ier S>.^: V,'i>o', i>V4r.>.i:>;^: ^N^r l>o:?t: *siv<Y-or ST*rk*)*\ N»rh M;^,^*r.^.^!^* > A;;s:\ihr;:ncs-n * • kAnn mwR nkki wkdir dju^ui .'H-'**> v v V "»-v > 4fc*^ Sa"* ^ i m ^)Aj^c si«>.u strtTT >^ n ^i^m- Boer: Uber die Qrvar-Odds saga. 115 mit Starkadr Aludreng urspränglich nicht identisch war *), und dass die verbindung nicht eher zu stande gekommen ist, als die sage vom jungercm Starkadr in Dänemark ihren abschluss fand, was zu anfang des ll:en jahrhunderts gcschah. Daher können, wenn Starkadr sagt (Fas. Hl, 37): "Sjå |)ykkja8k J)eir å sjplfom mér Jptonkumbl åtta hända, es Hh)rrit)e fyr hamar nordan Hergrims bana hyndom ncnté"^ die beiden letzten hmgzeilon nur auf den älteren Starkadr bezogen werden; nichts wi(ieraj)richt der annahmc, dass er an den ihm beigebrac^hten wunden gestorben sei. Die beiden ersten zeilen beziehen sich auf den jiingeren Starkadr; das jgtonkumhl bedeutet nicht eine narbe, sondcrn das zeichen, dass er, wie der achthändige Starkadr, ein ri(»8e sei; man glaubte an ilim den anfang einer iilK^rfliissigen ghederbildung zu sehen ^). Der Vikarsbålkr, sowie die strophe Vetrlidi's, geben also ein zeugniss fiir das hohe alter der sage ab, welche Starkadr von porr erschlagen werden lässt. Es koramt das zeugniss der Herv. s. hinzu. Dass diese und Gautreks s. von einander unabhängig sind, wird hinlänglich dadurch bewiesen, dass sie fast durchweg von einander abweichen; Gautreks s. nennt Starkads und Alfhilds sohn Störverkr, Herv. 8. hingegen kennt nur eine tochter, Baugerd ^); Gautr. s» ') Zu dieser ansicht bekennt sich auch Buggo, Studien (deutsche ans- gabe), 8. 342. *) Dieselbo auiTassung dor strophe boi Uhland: Der Mythus von Thor, Schrifton VI, 107. ') In G-autreks s. und dem der saga zu grundo liegenden Yikarsb&lkr zoigt sich die sage von Starka<jtr Aludreng, wie schon bemerkt, mit der des jungeren Starkadr combiniert; änders die Herv. s., deren iiberlioferung ohne zweifel älter ist. Denn es ist sehr unwahrscheinlich, dass, nachdem dio ebon genannte combination, von der ähnlichkeit der namen begiinstigt, zu stande gekommen war, noch ein anderes geschlecht in derselben gegend zu dom alten Starkadr in ein genealogisches vorhältniss gotreton sein sollte, bei dem der beriihmte jiingere namonsgenosse ganz und gar ausgeschlossen wäro (denn Baugerd ist nach Herv. s. Alfhilds oinziges kind). Im gegenteil erschcinen IJO Boor: tJher dio Qrvar-Odds saga. WfMHH von IIor«:rfmr und i)gn Alfasprengi nichts, obgleich in <lcM* oIhmi lH»fiprt)rhonon strophe Starkadr "Hergrfmsbanr hiMRHt; dngogon toilt Gnutr. s. mit, was Herv. s. nur erraten lllsHt, (InHB kJmig Alfr, Alfhilds väter, J>6rr bat, ihm seine tt)ohtor \vi(Hlor/Aigowinnen. In beiden saga'8 wird die tötung 8t«rku(ts als raohe fllr den raub der Alfhild dargestellt; fnSrr aU^» ilor rJioher der Weidigten frau, ist zugleieh Star- kaits m^lvnlnihler 'V Hier, wie in der sage von Hergrlmr lind ^>gn» Hndet sioh das motiv der rivalitat, aber mit dem unti^rsH^hiinlo. diu^ Starkadr dort siegt^ hior ersehlagen wird *). Au8 diosiM^ 7.\vei alvnteuern Starkads konnte siob leieht eine AU^s^nmtonhSn^Muie orzahlnn^ bilden, wenn man die beiden ftnuon, wm vfoloho Starkadr g^^kampft. Ogn und Alfhild al? ^Mwo jvr^w anflTass^ro. Dio vorweohslung lag nahe. Dadnreh aU>r muÄ^t^i^ sioh da> ire^t^nsJiMtii^» verhaltnis? der aoim-teiiden jvn^Mion einiiivrmai^^n andeis gessialr-en, Wenn Hergiimr Slarkads iiolvnbuhltr vrår, konnne niohi zugk-kh Y^*jt d^fiir g^Uon *>: dit>>!or konnto It xhi zu eint«n fiY^und^ Hercriiiis^ \v<>i>1oTi, irn^oiii St^rk?j<ts TuiuTii: nirbt nur ä]> ra^Jn- fnr -ik- •' .i.. I, , 1,4.' .-' -1 ST-r-rKj»;"*: '•£•. miT."T i h'iT f-if f.)irniifijfirif finr -»»xrw. r.vi;.~K-^ v Tuv V.~. r»! . .., ;.'i..u:: nnwlrr ii\ilin i^*.rkut\*^. HMOf i ••O nr ^x»i. .1 .ii"r SUk-fcn."' ill- rfi]\f v*/»,".ii^"M V'»-*; n ii^il-.j-^M-f.:-!»' ?-?: ^»ir*- nr»hnTi>»u"li]nTiV'.iiiif: "*f.hm n 71*r*T s "rrr - j- Nf* o, i.n.i :%i.ii*' v rt-T.-»iiint su iiifiiT moll"! nK flif n'J'«iu*.hf cW feaniTit*s. I 11' ».i> :»ini* "h.-ri'»":*I'Uic n iil*^: j"<»<f'.l»i('.lit.r il***- "iiuj^TiPl StÄrkftiV rtrtniiTf»! fl- .iii^ u'^«.'"unch.-'.li' '.-.-»riiKtTlirsK Aiu1"7*s •»TfcUkT- TTiilaT»» n. iw r. * 1**' .iM-itrt».;.:...^ -. :.tc *■*"« v.-iTi til- Trtr*» •.iiiTi"i7inu: rtf- >»ft"i<1oi pntfuiirnnr'«*urrt: Boer: Uber die Qrvar-Odds saga. 117 dieser consequenz ausgebildet hat, lässt sich nicht mehr er- mitteln; so viel ist deutlich, dass die sage von Angantyr unter ihrem einflusse wesentlich umgestaltet ist. Diese ist, wie wir sie ans der Horv. s. kennen, eine genaue wieder- holung von jener; nur dass in IngibJ9rg Qgn und Alfhildr in der tat zu éiner person geworden sind. Im iibrigen ist die iibereinstimmung vollkommen: wälirend Hjålmarr Her- grims roUe ubernahm, ist Oddr an J>6rs stellc gotreten. Dass Oddr nur Angantys briider, |>örr aber Starkadr selbst er- schlägt — eine auf alter liberlieferung beruhende ab- vveichung — ändert an der hauptsache nichts. Der einfluss der Starkadssage auf die von Angantyr ist unleugbar und steht natiirlich mit der genealogischen verbindung in zu- sammenhang. Ihre ursache scheint eine zuföllige partielie ähnliclikeit beider sägen zu sein *). Zur erklärung des vor- ganges muss dalier untersucht werden, ob die sage von An- gantyr etwa in einer von der Starkadssage unberiihrten ge- stalt bewalirt ist. Ausser der prosa der Herv. s. kommen vier tiberlieferungen dieses sagenstoffes in betracht: l:o die prosa der Q. O. s. ; 2:o die strophen der i). O. s. und Ilerv. s. ; 3:o Saxo I, 250 (ed. Muller); 4:0 Saxo I, 291. l:o Die prosa der Q. O. s. weieht darin von Ilerv. s. ab, dass sie von der rivalität Angantys und Hjalmars scheinbar nichts weiss; ihre urspriinglichkeit aber ist in dii^sem punkte sehr zweifelhaft. In seiner eingehenden beurteilung meiner aus- gabe *) hat Ileinzel dieser ansicht widersprochen ; allein ich vermag ihm nicht beizutreten. Ich bin noch jetzt davon *) Auch dio namonsähulichkeit der in boiden sage q auftrcteiidou personen känn zur verbindung boigetrageu liaben. Ubland (a. a. o. s. 103) wciwt auf don in Horgrinis goöcblochto droimal sicli wiodorbolenden nanicn C.irinir (Arn- grimr, Horgrimr, Grimr), dieser Grinir, Horgrinis sohn, lioiraU»t Starkatls tocbtcr Baugord und erzeugt boi ihr don bersorker Arngrimr, Angantys vätor. In Angantyr und seinon briidorn wird also nicht nur Starkads. sondorn auch Hergrlms geschlocht fortgesotzt. ») Anzeiger fiir D. A. XVI, 128. 118 Boer: Ilber (lie Qi-vnv-Odds aaga. liberzeugt, dass die erzähluDg der Q. O. «., auch wenn eie, was selir wnl luöglich int, ihr dasem nicht tjinyr tiowuyeten umtbriiiung Bi-itons des vf^iassera vcniankt, donnoch auf einer Ulwrliefcruiig beruht, der da» motiv der rivalität nieht fremd war. Zu dem einl. s. XLV — XLVllI ariffefiihrtpn filgo icK nwh das folgendt;: Naoli Q. O. s. 9G""" wisnon dit? beimsrker ini voniue, dass sie Oidr und HjAlmarr treffcn wcrden, rtlglfirli diesf sonat keino bestiramte route Imbcii, sundcrn liald im oskm ImiUI im wfstmi umlierfahrM]. AIb Oddr tiach Uppsala koiiimt im<i zu liigilijyrg geht, wird erzählt (107'*): "hon i^aumadi Hjalmar! skyrtii", was wieder schloclit zu der mitteilmig ((!9" '*'') passt, da«8 der kiinig lljiUmarr fieine torhter nicht gi;l)on will. Maii musa wol annehnien, dasö HjAlniarr und IiigibJ9rg wt-nigatcnfl mit einandcr verlobt waren; damit (allt aber dit! gaiiw dar- stoUung, wek'he i). O. s. von ilii-em gefjcnst-itigrn verhältnisne gibt. Dii' angaben der (>. O. s. (ilier die Arngrlmaiiihne »ind aiich mnnt unzuverliutsig; oben wiirde sehon bemerkt, diiSB die saga ihren wohnnrt willkiirlich iiach Flandern verlegt. Das haiiptgöwicht ab(>r lege ich nach wie vor auf die tatsache, dass Hjälmarr in dioHer c[n8ode in einem tone redet, der von seiiiem sonstigen aufti-rten gan?. verBchieden ini. Eine urspriinglichere form der sage vom kampfe auf SAmsey wird man daher in der prosa der Q. O. s. vergebens 3uehen. 2:o Mit mebr reellt dtlrfte man hoffen, sie in den versen der Herv. s. und Q. O. s. zu finden. Oftenbar sind diö Btrophen (O- O. b. str. 8—27, s. 97 — 106) reste zweier gwlichte, welehe deröelixjn zeit aiizugehören scheinen und wol auch deraselben vorstidlungskreiae entäprossen sind. HjAl- inarr ist von einera genossen Iwigleitet, der an dem kampfe teil nimmt, dessen name aher nichl genannt wird, wenn nicht in der biwher unverntandenen zeile (19'}, wo HjAlinarr Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 119 erzählt, er habe den gesang der mädchen verlassen und sei fortgezogen: tit mel) Söta, der iirspriingliche name des helden von Såmsey, der später mit Qrvar-Oddr eontaminiert wurde, bewahrt ist. Das erste gedicht erzählt die ercignisse, welche dem kampfe unmittelbar vorangehen. Aus str. 8*, welche Bolm als wohnort der Arngrimssöhnc^ angibt, geht hervor, dass diese noch nicht in Hålogaland localisiert wanm, als das gedicht entstand. Die sage war also von der Starkadssagc noch unberiihrt. Die veranlassung* zum kampfci teilt das gedicht nicht mit; ob die Ix^gegiiung verabredet öder zurållig war, erfahren wir nicht; nur diirfte man vielliMcht aus dc^m schrecken, den der (»rst(» anblick der berscrker Oddr und Iljålmarr einflösst (str. 11 — 13), schliess(4i, dass diese sie nicht erwarteten. IngibJ9rg wird nicht genannt, wozu auch kein anlass vorlag. Im zweiten gedichte wird IngibJ9rg als Hjalmars ge- liebte genannt; von Angantys nc^benbuhlerschaft keinc^ spur, obgleich, wenn der dichter davon gewusst hatte, eine anspie- lung sich lei(iht hatte anbringen lassen '), was freilich nicht beweist, dass er si(^ nii^ht auch fortlassen konnte. Iljålmarr fällt, wie auch die prosa mitteilt, durch Angantyr (str. 17); dass auch dieser, sowie sein(» brud(T, im kampfe fällt, wird durch die Hervarar kvida, welche gewiss nicht jänger ist, sicher gestellt. Wenn es erlaubt ist, was ich ni(*ht bezweifle, die beiden gedichte (str. 8 — 15 und 16 — 27) als aus éiner anschauung hervorgegangen zu l)etrachten, so liegt hier eine sagenform vor, welche, abgesc^hen von dem namen von Hjäl- mars genossen, von der darstellung, welche die prosa der Herv. 8. gibt, nur darin abweicht, dass das motiv der rivalitiit *) Mau kunute lugibj^rgs weissaguDg (str. 20 u. a.), Hjålmarr wcrde nicht zuriickkehreii , als oinc dolcho auffassen, »io ist abor oben so giit nU eine (etwa durch böso träumc verursachte?) ahnung nahondou uiihoils zu erkläreu. 120 Boer: Ulier rtie Qrvar-f)ddM saga. uicht erwähnt wird. Dåsa es dem dichter oiclit bekanut war, erhellt zwar aus dov iiberliffeiun^' nicht, iilior iiiclits widorBetzt eicli dieHer annahme, wenn aic an eiiiGin aiiderini l)orichte einc »tiitze findet. Einc eolche iiun flcheint 3;o die stflle bei Saxo 1, 250 nu bieten, Uort ist vim eiuor zufälligen begegniing die rede, bei der Anjjantyr und seine briider sowie Hjälmarr umkoraiueii, Oddr aber den sieg davoii trägt. Dass IngibJ9rg nicht goimimt wird, iihih.s der klivze der darstelliing zugeschrieben wcrden, denn die er- zäbluiig ist zweifelaohné jUnger als die beideu uben be- sprochenen gedichte; sie ist sogar schon von der sago von l.)rvar-Oddr, dem Bjarmalandsfahrer, beeintiuast, woher der name Ärvaroddua. Da iiun die combination Qrvar-Odda mit dem helden von Särasey nicht älter ala die verbiudung A_u- gant^s mit Starkadr Aludrcng ist '), diese vielmehr ala finc der veranlasBungcn zu jener zu betrachten iat, ao mnas man annehmen, dass die »agcnform, welcher die rivalität und der Tiamt' Orvar-Oddr fehlen, welche aber bis auf Saxo'8 zcit ucbon der jiingeren sagontorm, welche sowol die rivalität als Oddr kennt, tbrtbeatandeu liat, wpäter aus dieser den namen yrvar-Oddr horilbergeuomnien hat. 4:o FUr die stello bei Saxo I, 291 bleibt bei dieser auffasaung der aago vom kampfe auf Hilmsey nur éiue or- kläruag mi^lich. EbcnBuwenig wie hinsichtlich der urspriiiig- ') Diea bowoiat scboii die uliroiiolo^io, Obou (s. 1L5, aum. 9| wuitlo be- Uint, dosa dio vorbindiuit; Aii^aiity<; mil Starkadr älter als die des älteren mit deui jiinijoreu ätarkiulr Ut. Ka kuiumt die fulgendu orwägaug Uiiizu. ]}iu dSuiaobo lied von ilolgo uiid Helg» gehdrt Uftcb MuUonboff (a. a. o. s. d2l]) utich daui lO-.oa jaLrLuud»» an. Diesos abov atolit, wie iob iiatna nilier Atuffihren wordo, unter dom oiuäoHBO dsi' aage vom kampfe auf Sktaaey i» der iiiil dor titarkailssage coutamimorteu gestalt; di» uoiitAini nation ist dalier anf keiuon fall jiiiiger al» die mitte dos 10:eii jnlirhH. FriiLor kanu Oddr iitcbt xa Uj&lmarr iu verbiuduu^ ^setzt aein. •lönn ebodieses goscbab, uiuas- t« or dock xn oiuoni sagenheldsu gewordeii Buiti; nuweit irir aber schen, liat <lor bMtoriscUi) Oddr zu oude des !):oii jalirLiiudorts i^ulpbt. Zar aiisbildang lilla liuliloiilj'|iiia uiiisjteii duiih 5(1 juhrr- h-o| oiiyoiioiiiiuiiii wuiiieu. Boer: tFber die Qrvar-Odds saga. 121 lichkeit der Q. O. s. känn ich raich hier zu Heinzels (An- zeiger XVI, 128) ansicht bekennen. Wenn das motiv der rivalität ursprllnglich zu Starkadr und Hergrlmr gehört und von diesen auf Angantyr und Iljålmarr iibertragen ist, so känn es nicht zugleich aus der sage von Helgo und Helga herlibergenommen sein, sondern diese sage känn nur eine neubildung sein, welche sich unter dem einfluss d(»r erzäh- lung vom kampfe auf Såmsey entwickelt hat. Zu solchem resultate kam auf anderem wege auch Miillenhoff (a. a. o. 8. 323), wenn er sagt: "dass diese (die neun berserkerbrilder, welche vora jilngeren Starkadr erschlagen werden) von den zwölf Arngrimssöhnen entliehen sind, die, wi(» Saxo selbst kurz vorher p. 250 f. erzählt, auf Samsö im kampfe gegen Qrvarodd und Hialmar fallen, entgieng ihm (Saxo) und ver- mutlich auch andern". Es existiert, soweit ich sehe, gar kein grund, dieses verhältniss umzudrehen. Dass Saxo fiir die erzählung, welche er s. 251 bietet, das motiv der rivalität vorgefunden, aber weggelassen habe, habe ich nicht behauptet, wie Heinzel s. 129 anzunehmen scheint; nur habe ich Saxo^s bericht die stiitze entzichen wollen, welche er bei oberfläch- licher betrachtung in der prosa der Q. O. s. zu finden schoint, und geleugnet, dass die darstellung der Herv. s. aus dera berichte der Q. O. s. und dem von Helgo und Helga (»om- biniert sei. Auf meine bemerkung (einl. s. XLVII): ''es können sich doch nicht unabhängig zwei berichte »iber An- gantys tod ausgebildet haben, die einander bis auf die ein- zelheiten gleichen" antwortet Heinzel: "dass einem helden zwei toilesarten zugeschrieben werden, verschlägt doch nichts. gibt es doch sogar eine gestalt der Siegfridssage, nach welchcr dieser durch Dietrich von Bern im rosengarten fällt". Dazu muss doch bemerkt werden, dass gerade die ähnlichkeit l)ei- der berichte der annahme, dass sie von einander unabhängig sind, widerspricht. lieide male stehen sämmtlichcn bersc^-ker- briidern zwei genossen gegeniiber; dcnn dass in der sage Vjf^ 3!0^ -n^T :i^ ^nr^ <*!» <■ i j^n^-f r t pn iruu»r i*-- ctmnr ^^tr: :i^iiip mi^ iis: ckr eine MW/ •■iv> -#^t«''i:'r'ni> •'••r* ::irlL-r — -vjtl a ••i nj^moDd iv*t\^i'io*''*n i-M.i-n. 'ä^?* Ji'i'';ttrj: hl* -.iif "y~.e*ä^:ii> .juTig der rvi^h^ .y '>*•/' ' ^^- ''^^•-^' '-^- H-uTi 'Otr t^c-k-n- vtrderbte, ftv*t f •^•rry>r. ^t .* >' i-ir.j.-» ii»-!! -iviT' slät: Trr!i»>igL t-iementen Al-' r^r>'i:ur -l.-^rr ,:.>r-v l::!::^' -rj:*: ->:h- da2i< in den iff^uU fl A\u-*uu ivrf i>:f»:ri:.^'-L i— kiOit'!-^ auf Sämsey (die fff/lif-ht^' *iu^i -/^z^ L 20*',' . V'*:, .i*rD»-n -r>>ne naohweislich, |^Tt/r>r'' */*'rwut\i'\i von 'i^-r rfrarkails^a-r^.- nkht Wrnhrt ist, /!«•< rnofiv r|/T fU'\t^'u\>iih\^rr^'hiifx fehli. Die fMlgvruni:^ dass ^lurtK^IU' von St?irk/'i4r h^rr.tarnmi, wunle T^-.hun gezo^^n. Dass di^K<'H <I'T iiiW -^'-iri konnU% i-^t l^^^-irht verständlirh. Das tra- j(iH/'lM' un llj/ilrnarr i?it •^in*' lieb** zu Injsribjyn?, welcher M<*irM' l<'l/t^ri vvorUr ^owidrnfft warcn, es konnte sich daher l<'i<'lif <•!»<• Miijj;(ffi|^<*Ht}ilt cntwick^^ln, der zufolge er im kampfe iitri 'ii<' liillt, Hffi HO i*]u'\\ werin dieses motiv in einer andem lllirilulM'!! MHj^c HJrh vorfand. Als die ähnlichkeit einmal *M'kiiiiMl wjir, vvurd<^ nif? woiter Husf^efiihrt. Starkadr wurde /M AiiKiinlyM iir^froHHvatcr, das fjfoschlecht des letzteren in llnlo^iihiihl loiiiliHiiTl. DasH Oddr (d. h. Hjalmars genosse, de»i diimnlM immIi iiiclit Oddr lii(»ss) an J)6rs stelle trät, war hi'liiih diiuli dii' Miliialioii f((^^(»lM^n; ob nachher auch andere #11^1» von jinn iinl' Oddr iihrrtragc^n wurden, ist schwer zu nnlni<lMMth'n iMi' /•'////"» womit er die l>er8erker erschliigt, iiil lii«ilh*h JMiTM Ininnnrr nirht uuälinlich. Doch ist iiber- liiifiunM von iMirr \\\vv nirht wahrsrheiulioli, weil auch andere lh>M('n in iindt^ion >!»//'/*, namontlioh Ketill IluMigr (vgl. oben .. ^^\^ nt> M. dh^^«o wallo filluvn. Boer: Uber die Qrvar-Odds saga. 123 In der späteren sage ist Oddr mit dem jiingeren Starkadr verwechselt. Die ursache ist nicht weit zu auchen; beider leben wird durch eine reihe von abenteuren ausgefiillt; iiber- all zifthen sie umher, raubend und kämpfend, nie furcht^am, stets gcfiirchtet. Starkads ziige liaben mehr eine östliche, Odds reisen eine westliche richtung; doch werden deren einige von beiden erzählt, wie z. b. ein aufenthalt l>ei den Permiern, welche Starkadr freilich auf anderem wege als Oddr erreieht. So erklärt es sich, dass nachher eiiiig(»s von Oddr auf Star- kadr, andererseits von Starkadr auf Oddr ub^rtragen ist. Hierher gehört z. b. die oben brsproclienc^ ^^^g^S dass Starkadr Angantyr ersclilagcai habe, (4)enso die länge behauptet(^ ety- mologie des namens Starkadr, als b(Mleut(»te er Stcjrk-Oddr (!); v(m Starkadr hingegen stammt wol der zug h(»r, dass Oddr eine revidrdjxi dichtet, — schon die ältere awidrdpa diirfti». viel- leicht eine naehbildung der Starkadr zugeseliriel)enen resu- mi(»renden gcnlichte sein ^) — möglieh auch die angabe, Oddr hal)e 300 jahre gelebt, was mit Starkads drei mannzaldrar zu vergleiehen wäre, obgleich (l(»rgl(Mch(»n aucb in anderen lygi- 89giir häufig ist. ni. Die verse der Qrvar-Odds saga; ihr verhältniss zur saga und unter einander; ihr alter. 7.v>. Hjalmars todessang (str. Ifi — 27; s. 102 — 106). Das gedieht ist eine der (juellen der saga. Daneben Lag je- doch prosaische tradition vor, denn das gedieht meldet niehts von der bestattung und den begebenheiten in Sehweden, welche die saga mitteilt. Es wurde oben l)emerkt, dass die verbindung Angantys mit dem älteren Starkadr nieht spi5t(M' als um die mitte des 10:en jahrhunderts zu stande kam. Das g^Mlicht, dem (li(»s(^ verbindung fremd ist, muss also älter sein und gehört der ersten hälfte des zehnten jahrhs öder *) Dietjo bomorkung ist schoii vou Grundtvi^, Udsigt s. 89 gomacht wordon. 124 Boer: Cber die Qrvar-Odds saga. noch fruherer zeit an. Ungefähr in dieselbe zeit setzt es Gnindtvig (Udsigt 8. 81). 2:o, Das liier von Hjalmars todessang gc^sagte gilt aiicli von dem gedichte, welches die vorbereitungen ziim kampfe auf Såmsey erzählt (str. 8 — 15, s. 97 — 99). Die einheit des gedichtes wird von Heinzel (Anz. XVI, 12() — 7) bezweifelt. Er vermutet, dass str. 11 und 13 aus einer urspriinglicheren, jetzt verlorenen cevidrdpa in die episode vom kampfe auf Såmsey, wie sie die Herv. s. und O- O- s- mitteilen, ge- kommen seien. Fur str. 1 1 wäre die annahme möglich, obgleieh sie auch änders erklärt werden känn (einl. s. XL); man vergleiche str. 9, welehe ebensowenig wie str. 1 1 fur eine improvisation während des ereignisses selbst passt, und dennoch in einer cevidrdpa viel weniger am platze wäre. Abcr gegen Heinzels auffassung der str. 13 lassen sich ge- wiohtige einwendungen erheben. Nur bei der ersten zeile von str. 13 liegt der gedanken an eine ésy^/rajja nahe; diese zeile aber ist nur in einer einzigen handschrift der schlech- testen redaction der Q. O. s. iiberliefert *); eine ganz anderc lesart bietet Ilerv. s., welehe, wenn auch vielleicht nicht ursprunglich, doch hinter jener nicht zuruckst(^ht. Die zeih^ ist älter als die hs. M, das beweist ihre fehlerhafte fiber- lieferung; wie alt sie ist, ist nicht zu l)estimmen, aber auch wenn man als sicher annimmt, dass die lesart von M älter *) Den sinn dor zeile — eu ek |>viat cinu orfie hnekte — hat Heinzel in der haaptsache richtig gedeutct. Nachdcm ich scincii aufsatz gcleäcii, wurdo mir deutlich, wo der fehler in der hs. stockt; man musa ul. statt: Ptiat loson: Pvi; das wort wurde von cinom al>schreibcr in der bodeutung •deun* aufgefasst und durch das gleichbetlcutendc ptiat crsotzt. Dio zoile bedoatot: ich wios solches (Hjalmars worte in str. Ti- zuriiok, iudem ich éin wort änderte. Hjålmarr hatte gesagt: skolom i aptan O hen gista tveir fustbro^r en tolf lifa; die &udcrung abor besteht darin. dass Oldr in dor zwciton zeile da:< wort fåatbr^Pr durch das wort bcrstrktr ersotzt. Ulirigons weplen nur die nuuu»- vmli» tvtir uud tolf uiugesteUt, abor dor wortlaut bleibt bi» auf die ^eringo &iul6ruii|j( nkoium-itkulo dcr^elbo. Boer: tJber die Qrvar-Odds saga. 125 als die der Herv. s. ist, so folgt daraus noch nicht, dass die ganze strophe ursprunglich fiir eine cevi dräpa gedichtet ist; diese auffassuDg der strophe wird geradezu unmöglich diirch die erwägung, dass str. 13 von str. 12 nicht zu tfennen ist. Gehörte also auch diese ursprunglich einer cevidrdpa an? ^) Will man daher die zeile durchaus dem verfasser der älteren (Bvidrdpa zuschreiben, so muss man sich das verhältniss so vorstellen, dass er nur die eine zeile gedichtet hat, um die beiden folgenden zeilen — denn z. 1 — 2 waren wol schon damals verloren — seinem gedichte anzupassen. Aber auch dieses ist nicht wahrscheinlich. Eher hat sie, wenn sie we- nigstens nicht vem jeher dem gedichte vom kampfe auf Såmsey angehört hat, was sich vielleicht verteidigen liesse, ein abschreiber gedichtet; das prätcritum der zeile lässt sich daraus erklären, dass auch str. 9, 11 im prätcritum stohen; diese beiden strophen wurden schon vom sagaschreiber nicht mehr verstanden (einl. s. XL ff.); kein w under, dass ein abschreiber sie falsch aufFasste. Man braucht daher nicht anzunehmen, wozu auch sonst gar kein grund vorhanden ist, dass die verse der Herv. s. von denen der i). O. s. beeinflusst sind. Es widerspricht also bisher nichts der annahme, dass die verse die uberreste eines zusammenhängenden gedichtes sind. .9:0. Die (Bvidråpa^ wel(?he die hss. ABE bieten, ist eine interpolation (einl. s. XV ff.). Der ältere teil derselben, welcher auch in der vorlage der hs. M vorkam, känn noch zu ende des 13:en jahrhs. verfasst wordcn sein, wahrschein- licher im anfang des 14:en; dcas iibrige, d. h. allés, was sich auf die grossen interpolationen der gruppe ABE (einl. s. •) Auch wenn man die möglichkoit cinos solchen vorhältnisses annohmen woUte, 8o wiirdo doch der nmstand, dass dio ältoro aTtdrdpay wolclio ich unten bcsprccho, soweit sio liborliofort ist, jedosmal in éinor stroplio oine begcbcnhoit mittcilt und niir erziihlendo 9troph<?n, kcinc wecliselrodo kennt, das gegentoil bowciscn. l:it» Boer: l7ber die Qrvar-Odda saga. XII i\\) iMV.ieht, ist, wio die hss. ausweistm, im 14:en, viel- leioht jfi\r im loren jahrh. gediehtet. In hi^yAig rtiif moino oinl. s. XIV — XVII ausgofuhrte ansioht illx^r die (vridråpa siigt Coderschiöld (Arkiv VII, lt>t>): '^mot hans resultat, att dniimu skulle ui)i)kommit gononi sammansättning od\ interpolation af "lausavfsur'' i sagan, har Heinzel (Anzeiger till Zeitsehr. fur I)euts(*h. Alt^rth. XXXIV, 12t) — 7) fnimstäillt några anmärkningar, som synas ganska iM^ättigade". Soweit ieh sc^ho, hat Heinzel gegen dit^v ivsult4it nichts eingewendet und es aueh nioht tun wollen; siMue U^merkungiMi s. 127 bt^ziehen sieh auf dio gi^Ä^hiohto einer friihenMi (Pridrdpa^ iil>er welehe ieh mieh ilamals gar nieht geäusst^^t hatte; das einzige al)cr, was llein- Eol illn^r ilie jiingt^n^ (vridniiHi hin/ufugt, dass in der längeren rtnlaetion der M- O. s. ilie lausavl^Ni' im texte ausgelassi^n wunlon, Nveil sie in ilie (eridrapa aufgenommen waren, soll meine ansieht nieht witlerlegen, s^mtlern l>estätigcn; uhrigens ist die iHMnerkung nieht riehtig, denn wie liesse sieh, wenn dem si> \van\ erklänMi, dass alle hfisarisur in allén hss. der längt*rtm rtnhietion an der^^U>en stelle wie in der kfirzeren nnlaetion vorkommen? Pem sam ler ist ottenliar der von Hein/el betonte widersprueh nieht aufgefallen, öder er hat sieh darUU^r hinweggesotzt. 4:iK Am'h das geilieht vom heerzug naeh Rjalkaland (s, 181 ff,> zertallt in zwei straphengnippen, von denen dio eim\ welehe in ilit* längt^re nxlaotion interpoliert ist, nieht ältt^r als die letzten jahrt^ dt\!i ISren jahrhs sein känn. Ver- mutlieh siud dit^* vers^* vom sammler der jungeren (eridrapa gtniiehti^t. Aueh die öbrigen stn>phen sind jung; jedoeh Kprieht ihn^ venlerbte iilvrlieferung dafur, ilass sie älter sind als die g\^*hrieU*ne saga; str. ;U^ und 40 haU^n je seehs »tulen, und der /:Uv^mmeuhang. /umal m str. 39, ist misslieh. iVis hat aueh dem umarlviter emg^^leuehtet. der nieht nur Mlicke stn>pheu hm/.udiehceu\ svmderu aueh die, wekhe er Boer: XJber die Qrvar-Odds saga. 127 vorfand, vielfaeh umstellte. Da der verfasser der i). O. s., welcher sie in die saga aufnahm, sie nicht gedichtet hat, 80 mu88 man sie wol fur eine seiner quellen ansehon, abor viel merkwurdiges enthalten sie nicht; allés wesentliche iiber die heerfahrt ist durch prosaische tradition iiberliefert; nur 8tr. 41 8. 185, welehe nicht zu diesem gedichte geh()rt, er- zählt ganz kurz die begebenheiten in Bjålkaland. Die zeit der abfassung lässt sich nicht genau bestimmen; der mang(»l an verständniss fur die alten sägen (vgl. oben s. 112) und der christliche fanatismus (einl. s. XXX) lassen auf ein sehr junges al ter schliessen; höher als in die erste hälfte des 13:en jahrhs lässt sich das gedicht nicht hinaufrucken. 5:o. Das gedicht von Odds w(ittkamj)f im trinken mit Sigurdr und Sjölfr (str. 11 — 35, s. 159 -1(57). Die strophen enthalten eine recapitulaticm von Odds merkwiirdigston gross- taten, welehe nicht in allén stucken zu der prosaerzählung der saga stimmt. Ich vergleiche im folgenden die strophen mit den entsprechenden partien der saga in ihrer reihen- folge. Nachdem Sjölfr und Sigurdr die str. 11, 12 gesprochen, spielt Oddr nach einer einleitenden strophe (13) in str. 14 auf seine reise nach dem Siiden an; die kurze nachricht stimmt zu 117*"^ str. 15, 16 werden von Sjölfr und Sigurdr gesprochen. str. 17. Qlver, dessen tod hier erwähnt wird, vvird in der saga nicht genannt. Wenn also die strophe echt ist, so spricht sie dafiir, dass das gedicht ziemlich viel älter ist als die saga, weil die in ihr mitgeteilte begebenheiten zur zeit des sagaschreibers schon vergessen waren *). *) Ich habo friiher (oinl. 8. XXXII f.) vermutct, dio orsto zeile der stro- phe: Slött vi|) meyjar m&l^ing saman sei verdorbt, weil aie der anla/|^o dee gedichtes widerspreche. So habeu aucb dio schrcibor der verschiodoiion has,y welehe auf verschiodene weise den namoii Sj61fr hinzufugton, gedaoht. Jetzt glaube ich, dass die gestalt der zeilc, und semit dio der ganzon strophe, wie sie nach aiiswois der hss. vom sagaschreibor mitgcteilt wurdo, richtig 128 Boer; Ubor die Qrvnr-Odda s&g&. str. 18. Oddr erzählt, dass er zweimal mit dpn Bjar- mcii gekämpft hat; die gage (s. .S5 — 37) weim nur von einem gofechte — denn was 2i)^"" erzählt wird, känn doch koin kamjif hcissen. atr. 19 wird von Sjöifr gcaprochfin. atr. 20 ist ganz allgemein gehalton; t« ist nicht doubj lich, auf welchfis von Oddö erlRbni8S<.'n sio anapielt. atr. 21'"' tfiiXt etwaa mit, wovon die aaga nichta weiag Oddr hat aechs achiffc crobert fi/r Holmsvcse. Die Tua berserker, welche er einmal erschlägt, haben zwar aerh schiflFe, alier aeine hcgegniing mit ihneii findct nicht /yr Holme^U nt-sr aondcni auf Selund {m. (17) statt; amih wird dieae spJitesT (atr. 23) erwiUmt. Btr. 21'-* = 8. 85—87. str. 22 = 8. 77 — 79, Oddr hat aein achwert gerötfl a hjarle fyr lilé»eyjii; die orfabffijtimmung di^utet auf eiiw aeeachlaeht, was zu der prosa stitnmt. Whr s(dl aiM>r iog diesem zusammeuhang a Itjitrlv bedcuton? Iljarl bedeute< doch nur "torra" (Lex. poet. 34G b), waa hier gar koinen ainn hat. Es iet daher init ÄIJ zu leaen: a jarle; (vgl. in der proaa 77"^79*: ^a.v lA fyrir [»eim jari sä, er iler-— gautr hot Svii lykr [»eiri orroatu, a.X jarliwÄ fcll); den reimatab biidet daa vorhergehende hvpss. int. Nur miiaBan atr. 17 und 16 nmgpstellt wcrdon. In nt.r. IB Iiftt Oddl Sigurdr und Bj6irr xuBamiuonj darauf iii sl.r. 14 SJälfV »lloin an^jercdct. wird dahnr (^rwartcn. dana or, wonn or wiodor eu spTPchcti aufängt, Signrd^l anr^doii wird. Tliesna Kosiiliioht niuht in ntr. 17 sondorn in str. 18. Str ist otno fortaotEung von atr. IS itnd gleichfallii an Sigiirtir gerinfatet, 17' i h&ll donsclbeit vorwurf wio 16* und HchlioHat eich diosor rioile trerflich Oddr riilinit «ich ålan hior Sigurilr ^pgenilber zwcior grnBstttou, der Jijai landafiir uud dor tiitiitij; Rivers. Erst str. 20 Ragt dio gloi^-hmftBsige v totJnng dor Btrophen, wonach jedosmiil Pine an SjiVlfr, eino un tiiKnrdr riohtot iet, an. Dass Sjiilfr vnn da an »tete EUBrst angerodot wird, voranlaoiita^fl daKB oin absctiroibcr, wnlchor anoli str. 17 als an 8j61fr KOrichtot botracIil«tq,f sio vor 188i«llt«. — Da nio nlini; Ewcifpl vom sagiuichreiber an riahtiger ateUl Uborliefcrt lut, bo scugt din umatollun^ nowio iler narae SjiVlfr Tur dio einxtiMS asixtniie oinor ha. y. wolcho nicht das nriginal war, von dor aber alla äbe lioFi<rk>n hs-i. Boer: tjher die Qrvar-Odda saga. 129 8tr. 23 = 8. 67. Die strophe hat funf zeilen; die fiinfte aber känn entbehrt werden (vgl. 22*). 8tr. 24 = 87 — 89. Auffallenderweise stimmt hier die pro8a der längeren redaction S gegenuber zur strofe, indem sie erzählt, dass die beiden könige, welche Oddr erschlägt, bei Skfda liegen, während sie sich nach S vi^ Elfina auf- halten. Die bemerkung z. 3 fehlt in der prosa. 8tr. 25 (= 8. 53 — 55) berichtet, dass Odds kampf mit Hålfdan i Sviaskerjom (= Stockholms Skärgård, Heimskr. 853 b), die 8aga, dass er viéf Elfarsker (= sker Gautelfar) statt fand. str. 26—27 = s. 89—93. str. 26 hat funf zeilen; die erste känn entbehrt werden, vgl. weiter zu str. 29. str. 28 = 8. 94—102. str. 29 = 8. 109—113. Off enbär ist die str. hier nicht am platze; z. 5 — 6 sind ein zusats, dem inhalte nach mit 18*, 22^, 23*-^ verwant. In der ersten zeile fehlt die anrede; es wird auch nicht, wie sonst stets, betont, dass Sjölfr und Sigurdr bei der erwähnten tat nicht zugegen waren. Als fortsetzung von str. 28 känn man diese str. nicht auffassen, weil sie sich auf eine ganz andere begebenheit als jene bezieht; sie ist nicht einmal recht zu verstehen ohne die prosa, welche erzählt, wie Oddr dazu kam, in Gautland umherzuirren, es ist eben eine strophe verloren, welche Odds ersten kampf mit SfiBundr erzählte. Ich vermute, dass die strophe zu der älteren, nicht mehr als solche iiberlieferten avidråpa gehört hat, später aber, als von dieser nur bruchstucke ubrig waren, in das gedicht vom wettkampf hineingeraten ist. In einem ähnlichen fall befinden sich die schon genannten str. 26, 27; erstere str. wird durch die liberfliissige z. 1, welche nur in der körzeren redaction uberliefert ist, mit dem gedichte in zusammenhang gebracht; sie wurde aber in ciner (Bvidrdpa am rechten platze sein; wenn sie dazu gehört hat, so ist str. 27 hinzugedicht^t, nachdem 26 in dieses gedicht aufgenom- ▲KKIV rÖB NOBDISK FILOLOUI VIII, NT rÖLJD IV. * «^ 180 Boer: Obar die Qrvmr-OddB saga. men war. Die handachriften ceigen, dass die beeinflussung diaara gedichtes von der älterm €tvidrapa älter als die ge- »thnebene saga iat Meines erachtens spricht vieles dafur, da«B der diehter aelbst die mnärapa geplundert hat (vgL nnton Ox). >Vas daa verh&ltniss dex prosa za str. 39 betriflRt, so wird die mitteilung in £. 3 — 4, dass Oddr 15 mann ei^hlug, dureh ABE WtiUigt; naeh M sind es ausser S^nndr 12 leute; S nennt die lahl der getöteten nioht atr. SO enthilt keine anspielung auf eine tat Odds; nur wird Hjålmarr genann t str. SI nennt einen Hålfdan^ åen ^rit Stafiaglami er- aehlagen hahen soU; in der saga findel sich nichis^ em- sforeehende^ IVnn der Hålfdan^ itm dem & 5S — 55 die ivde iat^ ist sehon str« 2b genannt: aaeh war hei dieisem kampfe |»ördr niehl zugegen. sir. S2 erwihni keine hekleniat l 1 — 2 emsfNnecben der erzäUung s. 7 — 9. I ber >ir. SS t§4 selmn oben geif:pnv)w«: e$ wenie& Ter^chiedene vC>lker. bei denen Oddr geraubi kat. an&reaäliK danuiier di^ Fri^ir. Frakkav und FLsemii^gar, wek4ie die pfwa nkrki Ujennl. la $tr. S4— S5 wird nickts berieiileC wai» ;$k4L aait der \}rveA Yer^:leichen lä^. IHe ziemlick kåofige incongroefiz zwigeb» dea wr- seu ua«i <ier prj«a rukrt nickt Toa einem absekmber ker^ der ecwa die ^ranze saga omgearbetlefi katte; e» wtrdea in (lem fall deutiliche sporen daTon sidktbar sein. Auck diieäe» :;**<iit;hi; it^ dlso iii(.*hc junger als die saga; feraer kium aack •ler sawCaiR.*hreLber OKjhc Jer dickter sein: wii> wdnkf er daxii :^kuuimeQ seuu seinea etgenen berickfien in ikm graife z^ w tiler^pret.*hem wie es hier der &II ist? AIbo ist das gie- dicbt älcer als <lie saga und eine ikrer quellen. Der mangel au iiixTeinstiminung ist leieht za erklären; wo nL ditt puedr Boer: tJher die Qrvar-Odds saga. 131 sche tradition nicht ausreichte öder von der prosaischen abwich, wuBste der sagaschreiber mit ihr weiter nichts anzufangen, ohne dass er solche verse desshalb fortgelassen hatte. Zu demselbim schlusse fuhrt die betrachtung der str. 23 an und fur sich, welche andeutet, dass die namen der funf berserker auf Selund urspriinglich poetisch iiberliefert waren. Wenn die saga in der zweitcn hälfte des 13:en jahrhunderts ge- schrieben ist (einl. s. XXXVII), so ist das gedicht kauin jiinger als der anfang desselben jahrhs, känn aber älter sein. Es scheint älter als das lied vom zug nach Bjålkaland zu sein. Vielleicht lässt sich sein alter noch etwas näher be- stimmen. Str. 16 sagt Sigurdr. Oddr! väst eige öt mej) Grikkjom, |)ås å Serkjom sver|) V9r ru{)om; die strophe känn nicht gedichtet sein, ehe die ersten nach- richtcn von den kreuzziigen sich in Skandinavien verbreitet hatten, d. h. nicht vor dem 12:en jalirhundert. Denn dass die strophe keine uralte liberlieferung, etvva von kriegen rus- sischer försten gegen Bysanz, bewahrt hat, leuchtet ein: was sollten auch die Serkjar in solchem zusammenhang? Auch die von Sigurdr und Sjölfr gesprochenen str. 11, 12, 13, 19 enthalten nichts, was auf russische geschichte bezogen wer- den känn; Ulfsfjall (str. 15) und Atalsfjall (str. 19) sind, wie gesagt, erdichtete namen. Auch ist Sigurds und Sjölfe weisheit bald erschöpft; der dichter wusste fiir sie keine heldentaten zu ersinnen, eben weil alte ftberliefenmg fehlte. Noch weniger wird man in den Serkjar die schon seit dem 8:en jahrh. bekannten Saracenen Spaniens suchen woUen; diese auffassung wäre mit den geographischen vorstellungen des gedichtes im voUkommensten widerspruch. Merkwiirdi- digerweise bietet gerade die geschichte des angehenden 12:en jahrhs ein prosaisches seitenstiick zu unserem gedichte, den beriihmten mannjafnaSr (Heimskr. s. 681 ff.) Sigurds J6rsa- lafari und seines bruders Eysteinn. Zwischen einigen von 132 Boer: t^wr die Qrvar-Odds saga. Sigurds und von Odds reisen existiert eine inerkwurdige iiber- einstimmung; ara meisten bei beider roiaen nach dem Siidcn; nur dass bei Sigurds reise allés bestimmt und deutlich, bei Ödde reiae allés unbestimmt und verwirrt ist. Beide fahren I långsam slidwärts, tod allén landesfilrsten mit den grösstea 1 ehrenbezeugungen aufgenommen, im Mittelmcere kampfen siel gegen räuber (boi Sigurdr eiiid es Saracenen, Heimskr. 664 f ff.), am längsten halten sie öich auf Sicilien auf (Heimskr. 1 666; Q. O. s. 115)} zuletzt kommen sie nach Jörsalaland I (Heimskr. 666; Q. O. s. 117) und b^den sich dort im Jordan, 1 was zu Sigurds zeit eine bckannte sitte war '), aber, von Odd erzählt, ein gewaltiger anachronismus ist. Dass Oddr nach 1 Jörsalaland gekommen aein soUte, dem wird ausdröcklich J durch str. 8, s. 117 widersprochen, wo Oddr sagt: J>ar kvamk ötarst, es Akvitåna bragna kinder borgom rétK). Hier wird erzählt, dass Oddr aui' jener reise nicht wciter aU I bis nach Aquitanien gekommen sei '); ob str. 9, welche bald ] folgt, sich ursprQnglich unmittelbar an str. 8 angeschlossen, ' entucheide ich hier nicht; die erste zeile: sigldom a[|)an 8U[)r långt [ haf ■widerspricht der vorigen angabe nicht, denn um von Aqui- I tanien heim zu fahren, musste Oddr doch zunächst sMwärte 1 segeln. Dass der darauf erwäbnte schiffbruch enlweder an [ der (npaniechen öder, was wahrscheinlicher ist, an der italien- ischen kiiste ') statt fand, ist vergessen; die älteste iiberliefe- I ■) S&ga Haralds hardrå^a c. 12, Heimakr. b. 665: För hann |>& ät til I JArdknar ok laagalii sik |iar, sem h&ittr er til anuarra pAilmara. Saga Håg- nös bliniltt c. 14, HcimBkr. ». 719: Jii byrjadi hann feril alna ftt til Jånala. ok kom til J6rdanar, ok s6tti helga döma, sv& sem pdilmurum or titt, ') Der aagaschreilmr, dar die alte poetische mit der jungeren p tradition in oiiiklang eu bringen snchto, kam daduruh Kur darstellung e sohr nndenkbaren roiBerouto. Anf dor liinrpi»e nach Aijnitanien besncht I Oddr Grikkland I». llSl, anf der rii.ikreiao Jemsalem! (a. 117-119). ') Dafiir spricbt str. 10, s. 187. Anf der hi^imroiBe auB Aquitani Oddr schiffbriichig ; b&ld darauf koinmt er uacL BuHsland (s. 139); nntcrwegS 1 Boer: tJher die QrvarOdds saga. 133 niiig hat sich wol mit der mitteilung: Oddr ferr nu land af landi begniigt; Aquitanien liegt also von den ländern, die genannt werden, am weitesten von Norwegen entfemt. Nach dem både im Jordan hört die iibereinstimmung zwischen Si- gurds und Odds reisen auf, obgleich man eine gewisse ähn- lichkeit in der ehre finden könnte, welche beiden bald an fremden königshöfen zu teil wird. Dass nun die erzählung von Odds Jöi^salafpr ihre grundlage in der geschichte des norwegischen königs findet, ist mir sehr wahrscheinlich. Soviel ist sicher, dass sie ursprunglich nicht zu Oddr gehörte und im 12:en jahrhundert, also zu Sigurds zeiten, hinzuge- dichtet ist (vgl. das oben uber dergleichen reisen gesagte). Derselben zeit aber gehört, wie ich oben s. 131 nachgewiesen habe, das gedicht vom wettkampf im trinken an; die vermu- tung liegt nahe, dass zwischen der Jorsalafgr und dem gedichte ein gewisser zusammenhang besteht, m. a. w. dass auch das gedicht von Sigurds geschichte und zwar vom mann- jafnadr beeinflusst worden ist. Obgleich die umstände, unter denen die könige mit einander streiten, und noch mchr ihre gegenseitige vorwurfe sehr von dem, was.die Q. O. s. mit- teilt, verschieden sind, so ist doch die stoffliche iiberein- stimmung beider erzählungen sehr auffallend. Auch in der form ist diese wahrzunehmen. Morkinskinna s. 186 f. bc- richtet, dass Sigurdr jedesmal, wenn er eine seiner helden- taten genannt hat, hinzufiigt: "oc så ec pik eigi par'' ; vgl. dazu das in Q. O. s. stets wiederholte: ^vast eigc (par/ (12 \ 16 S 19 S 20 S 21*, 22 \ n\ 2V\ 25 S 28*). Auch sonst finden sich in Sigurds geschichte ähnliche ziige wie in der Q. O. s., z. b. die art wie Sigurdr seine schwimmkunst zeigt (Heimskr. s. 694, vgl. Q. O. s. s. 155). Hier besteht die ähn- lichkeit nur in einem verhältnissmässig geringen grade; von aber halt er sioh, wie str. 10 mittoilt, in Ungaraland auf. Dorthin konnte er aaf keinen fall gelangen, wenn er su fuss von Jerusalem, wol aber wenn er Ton Italien aos naoh Bassland roiste. ^\w*f liUjrtrÄjfUiijf kana hiw nwht die rede wriii; doeh lumite «ln iwilr^liur /jj(( ^Iäzu Udtrttff^ri, ^Uuw man »ich Oddr welcher %n Ki((ijrdK /^^it/m i^im; Ji^rkÄnnU? na^rfnfigur war, wie die merk- wnrdfff^^rwiriH^f in rli*r g^sHchrii^tienen »aga bewahrte afaetam- munffMtrailitfon, w^d/;hi; Vfdkunnr Sbiamm zu Odds nacbkoni' niitrt nuuMi {m\\. n. XXXVn;, aasweist, in der gestalt des iMfWiiriditrU?!! U\r^U'\\ vornt^jlltij Wer Sigurdr schmeicheln wollUf, VimwUi di^^!n /wH;k kaum bc^Hsrfr orreichen als dureh oin ((i^dir^ht, w(!l(;h^m H^^h^^inlmr Oclds, in der tat aber Sigurds tiib^n rdhiriti*. H/» wurdr; nicht niir der könig als ein ande- ror Mrvar-()<l(lr vorg(mt4^11t, sondfirn zugleich die meinung, dass HiKurdr im wdrtkanipf wiinen bruder besiegt habe, ausge- N|)r(K)h(*n. l)iiHH dir) ((rm(*.hicbto dio sage beeinflusst hat, ist niioh di^in angoflihrton wuhrmiheinlich; am deutlichsten ist ^\\^m^v (milliiHH U^x (b^r HiidlandHreise wahmehmbar; f(ir das )(<^li('bt vdin wottkiiinpf hoU dir hier auRgeftihrte hypothese VorliludK bloHH hIh oiiu) voriiiutung bingost(^llt sein. Ich wage iiuf \iY\\\\i\ <ltM*KollM^ii koino Ix^Htiinmtero datierung des ge- dirbtrH) uIh niili \\\\v\\ auH andoren tatsachen ableiten lässt. iiji |)it^ hniHjivlHur. Dio miga toilt deron 10 voUstän- dip' tiiul 2 luilbo iiul; oh kommen 1 Vx »trophon hinzu, wolclu^ alh (Irr urnprtln^^lichoii (tvidrdpa angehörig iiberlie- fort mIiuI. hin auf M\\ 6 (h. 81) nind sio alle im fompr- <V^s/(((; i-i^dichtt^t uiul zorfallon in zwoi gruppen, ni. solche, Nvrlrlio als NviihnMul dtv oroignissos, auf welches sie sich iK/iohni, i;os|>rorhon vorgt^stt^llt worden, und »olehe, welche hiiluM i;:t\srlu^lu>nos mittt>ilon. Zur oi>iteren gruppe gehören mu str 1, 4 (s. irO; dio zwoito bilden die strophen 3, 4 ^s 4y\ r» (s. n\ 7 ^s. si\ s, 9 (.^. m\ 10 (s. I37x 36 ^s 178\ 41 i^s. isr>). Sohou dor ^uig^isohrtnber hat einge- sihiii, »lass sio nioht allo da, wo sio angeftthrt werden, ;;is[>rvKhon >iom kinnion; dio moiston (8—10, 86, 41) citiert or Awai un to\io ^uui bowoiso dor riohtigkeit seiner erzah- luii^. sibor mit dou oiuloitondon worten: ;kir (kirj mm kva^ Boer: iDber die Qrvar-Odds saga. 135 Oddr pessa visu (pettaj, ohne also zu berichten, wann Oddr die strophe gesprochen hat. Nur vor str. 3 — 5 steht: på kvcäf Oddr (3), ok på kva^ hann (4), Oddr kvatf på (5); 3 und 4 sollen zu Gudmundr und Sigurdr, 5 zu Hjålmarr gesprochen sein; das präteritum der drei visur stimmt zu der stelle, wo sie angeftihrt werden; doch wurden auch diese in einem längeren resumierenden gedichte eben so gut wie die ubrigen strophen passen. Dasselbe gilt von str. 7, welche da, wo sie angefuhrt wird, gar nicht ge- sprochen sein känn. Wirklich scheinen die genannten lau- savtsur uberreste eines längeren gedichtes, und zwar einer älteren (Bvidråpa zu sein, deren einmalige existenz, wie das zeugniss aller hss. ausweist, vom sagaschreiber nicht bezwei- felt wurde und auch kaum bezweifelt werden känn, obgleich das gedicht, welches in etlichen hss. als cevidråpa uberlie- fert ist, ein spätes machwerk ist. Die beiden str. 41* ^) und 42 (s. 195) in S sind die einzigen, welche der saga- schreiber als diesem gedichte zugehörig mitgeteilt hat. Die vermutung, dass einige der in der saga enthaltenen visuTy und zwar str. 3, 4, 11, 13 (h. 98 — 99) aus einer älteren (Bvidråpa stammen, hat schon Heinzel (Anz. XVI, 127) ausgesprochen. Seine auifassung der str. 11, 13 teile ich nicht; dagegen stimme ich ihm in bezug auf str. 3, 4 bei; nur irrt Heinzel, wenn er behauptet, dass die beiden str. in der jiingeren cevidråpa fehlen, wo sie als str. 21, 22 (s. 201) vorkommen. Der sammler der lausavisur^ d. h. der bearbeiter der hs. z (einl. s. XXXIV) hat, ohne es zu wissen, die verse richtig aufgefasst. Dadurch könnte man sich etwa zu der annahme veranlasst sehen, dass dieselben im anschluss an alte flberlieferung schon in der ältesten geschriebenen fas- sung der saga als (Bvidråpa iiberliefert, in der handschrift ') Irrtiimlioh sind in meiner ausgabe swei strophen s. 185, 195 als nr 41 gei&hlt; die iweite deute ioh hier daroh 41* an. 186 Boer: "Dber die Qrvar-Oclds saga. 8 (einl. s. XVI — XVII) aber ausgelassen wären. Allein die prosa vor str. 3 — 5, 7 beweist das gegenteil; der saga- schreiber sagt hier deutlich, Oddr habe die visur im riesen- lande resp. Irland gesprochen; seiner ansicht nach gehören sie also nicht zur <evidråpa; nicht er, sondern der bearbeiter der längeren redaction hat sie daher in diese aufgenommen und dasselbe wird mit den ubrigen strophen der fall sein*). Die ursache, dass die (Bvidrdpa schon zur zeit des saga- schreibers nicht mehr als solche erkannt wurde, ist ohne zweifel ihr fragmentarischer zustand; dieser gibt ein zeug- niss dafur ab, dass sie viel älter als die geschriebene saga ist. Wie aber verhält sie sich zum gedicht vom wettkampf im trinken? Wir sahen schon, dass dieses allem anscheine nach von Sigurds Jörsalafari geschichte beeinflusst worden ist, was bei der ältercn cevidrdpa (str. 8) nicht der fall ist. Schon dieses geniigt darzutun, dass die cevidrdpa älter als das gedicht vom wettkampf ist. Weiter hat sich ergeben, dass die scheinhar zu diesem gedichte gehörende str. 29 (s. 164) demsolbcn orst durch einen aus zwei zeilen bestehenden zu- satz angepasst ist, in der tat aber aus der (Bvidrdpa stammt, und dass es sich mit str. 26 in ähnlicher weise verhält. Bci dieser sachhige entsteht begriindeter zweifel uber die zuf>;ehörigkeit der str. 31 — 35 (s. 160), welche, obgleich (la, wo sie stehen, ziemlich geschickt angebracht, doch in der (vvidrdpa eben so gut, ja teilweise ungleich besser an ihrcMii platze sein wiirden. Was soll 32 ^"* die erwähnung von Odds kindheit in einem gedichte, welches nur den ^) Dio^K) auifassung wird durch deii umstand bestätigt, dass die strophen, welclic, obgleich der ältoron cevidrdpa angehörig, spätor in das gedicht vom wettkampf aufgcnommou wurdeu, iu der jungereu tevidrdpa fehlen odör ill gcäiulertor gestalt dort vorkominen, also änders als die lausavisur bohaiidolt siiid, was uuiiiöglich der fall sein könnte, wonn diese nur eine orweitcrung von jonor wäro, und nicht yielmehr ein neues gedicht, in wel- ches aus verschiodeiioii toiion der saga einige alte strophen aufgenommen sind. Boer: tJher die Qrvar-Odds saga. 137 zweck hat, seine grosstaten zu riihinen? Dagegen biidet sie in einem gedichte, welches uber Odds ganzes leben einen iiberblick geben soU, einen nicht unwirksaraen gegensatz zu seinem an kampfen reichen mannesalter, von dem z. 3 — 4 reden. Str. 33 enthält vielleicht uralte historische remini- scenzen (oben s. 104); str. 34* — 35^ sägen aus, dass im vor- hergenden die tapferen männer, welche Oddr im leben be- gleiteten, sowie die von ilim voUbrachten heldentaten her- gezählt sind ^). Das erste hat Oddr gar nicht getan ; nur sind mitunter, wenn ein anlass dazu vorlag, ein paar von seinen genossen genannt; wo aber war z. b. von Gudmundr öder Sigurdr, welche Oddr auf so vielen reisen begleiteten, die rede? Atich war solches nicht der zweck des gedichtes. Ebensowenig hat er alle seine heldentaten hergezählt: wo ist etwas vom be- suche im riesenlande erzählt, — die episode ist doch alt, wie str. 3, 4, s. 49 beweisen — wo vom kampfe mit S6ti (s. 54), von dem mit Hjålmarr, welcher die veranlassung zu ihrer freundschaft wurde — wo, änders als mit einem worte (33*), welches nur das land nennt,von den reisen nach Irland, wo doch Asmundr umkam, vom kampfe in Ungaraland? Die angaben der str. 34' — 35^ stimmen also schlecht zu dem vor- hergehenden. Besser stånden sie am ende eines gedichtes, wel- ches wirklich Odds täten resumiert hat, also wiederum in der covidråpa, Es muss schon bei einer oberflächlichen verglei- chung auffallen, dass die letzten, die einzigen in S als solche uberlieferten, zeilen der cevidråpa (str. 41*, 42 s. 195) in- haltlich die fortsetzung zu 35^"* bilden. Str. 41* lautet: FJ9lj)'s at segja frå f^rom minom snotrom seggjom — sjå mon en efsta; • ') Nu hefk dyra drenge tal|»a, [»&8 for[K)m mér fylg|K> ute; mono vist enger verjia sillan frsBgre fyrkar 1 folkro|»e. Nu hefk 6rar i|>ner tal|>ar, {laBrs fortK)m vér framtiar h9f {>om. 138 Boer: tJher die Qrvar-Odds saga. das heisst in zuBammenhang mit 34* — 35*: "ich habe die helden genannt, welche mir gefolgschaft geleistet; meine kampfe habe ich aufgczählt; iiber meine fahrten könnte ich noch vieles mitteilen.'* Dies unterlässt er, weil er den tod nahe ftihlt; er fngt daher nur noch hinzu: "diese reise wird meine letzte sein." Die darauf folgende schlussstrophe ent- hält nur den abschied von seinen leuten und einen gruss an Silkisif. Es känn nach dem erörterten kaum zweifelhaft sein, dass str. 34* — 35* — und wenn dem so ist, wird man von 31 — 33 dasselbe annehmen mössen ') — aus der cevidräpa in das gedicht vom wettkampf geraten sind, 35*"* sind ein zusatz, welcher die verse diesem gedichte anp£tösen soll *). Da aber das gedicht, v\rie es vorliegt, die str. 31 — 35 kaum entbehren känn, eben so wenig wie die str. 26, 29, während sich nirgends spuren späterer iiberarbeitung aufweisen lassen, ist es sehr wahrscheinlich, dass es niemals ohne dieselben existiert hat, d. h. dass schon der dichter selbst sie auf- nahm. Diese betrachtung fiihrt zu demselben schlusse als die der str. 8 (oben s. 132); ni. dass die ursprängliche (Bvi- dräpa bedeutend älter als das gedicht vom wettkampf ist *); ') Str. 33 biidet oinen schönen ubergang za den schlossstrophen; nach- dcm Odds taton im einzelnen erzählt sind, werdeu sie ubersiohtlich zusam- luougofasst, indem Oddr einige völkor, wo or geraubt, aufzählt. ^) Niclit zu ubersohen ist noch der amstand, dass von den strophen, wolcho sicher der älteren a-vidråpa angehören, keine nar in einer einzigen halbzeilc deu typus B öder C mit zweisilbiger unverschleifbarer spnkung auf- woint. Dioso mctrischo form ist aber im gedicht vom wettkampf häufig: 15», 18V 20V 22', 23». 28», 29» (gerade in einer hinzugefiigten zeile, während dan iibrigo dor strophe zur tevidråpa gohört). Str. 31' — 36* stimmen in dieser hinsicht ganz mit der (evidråpa iiberein, während in der] hinzugefugten zeilo 85* die unverschleifbare form wi^der auftritt. ') Ihre fra^i^monto sind uach dem vorhergehonden enthalten in str. 3-5, 7- lU. 2G, 29, 31-35V 36. 41, 41*, 42; dazu ist zu bomerken, dass str. 33» - ^55^ unrnittclbar vor str. 41* gostaudon haben miissen; vieUeicht hat 32 im an fång des gedichtcs gestandon, die strophe känn aber auch wegen z. 3 — 4 di^u schlusse angchurt haben. Nach der reihenfolge von Odds abenteuecu wurde die der strophen die folgende sein miissen: 82, 3, 4, 6, 7, 31, 29, 8, 9i 10, 36, 41. 33, 34, 35»"', 41*, 42. Boer: Ol«r tlio Orvar-OddM 3ftga, 139 gehört wahrsrheinlich iincli dom llien jrtlirhundert an; spraclie und stil sprwhen nioht daftegmi; nach njålmarM todföwang gehöreii einige dksor wtrophen (5, 31 — 35, 41*, 42) zu (ieu besten, welchi- in der saga iibo.rlipfert sind; sie heben sich von dem Hpäteren macliwcrk (z. b. 37 — 40, 8. 181 —3) in trcfflitiher Wfisc ab. Da (lie eBvidrdpn fieibstverbtändlich nicht gediditet sein kanii bcvor das, was sie mittt^ilt, von Oddr erzähit wunie, BO ergibt sich, dass die Q. O. 8. in der mtindliclien tradi- tion, bis auf wenigc si)ätcre zuaätze, schon im ll:en jalirh. die wichtigsten elemente, welchc wir novh in ihr erkcnnen, cnthielt. Die nmgestaltung tinter nnflusB der gcscbichte Sig- urds Jörsalafari war die Ictzte. Es arheinen danehen an- dcre erzählungen iibfir Oddr, welche zur zeit dos sagaschrei- bers achnn vergewsen waren, noch im ll:en und 12:en jahr- hundert hekannt gowesen zu sein und in der alteren avi- äråpa (fitr. 31, 33) und dem gedichte vom wettkampf (str. 17, 21) ihrpn niederschlag gefundcn zu haben. Uber das alter der str. 1, 2 (s. 15) und der im drötikvcett gedichteten Btr. 6 (fl. 81) wiinste ich niclite näheree zu berichten; docli sfiheinen auch sie ältor al» die geachriebene naga zu aeiii. Die in aUen hsH. verderbte iiherlieferung der str, 1 macht es wahrscheinlich, dass sic schon vom sagaschreiber nicht recht verstanden wurde. Leeuwarden, Jan. 1891. Naohechrift. Wärend der correctur erinnerte ich raich, dass schon ini j. 1887 herr Prof. G. Stflrm, als ich ihn in Kristiania besuchte und wir uns iiber die Q. O. s. unterhiel- ten, kurz die vermutujig aussprach, jedoch ohne tiefer darauf einzugehen, Oddr werde mit Alfreds Ohtherc identi8(^h sein. In soferu veixJanke ich ihm die anregung zu einem teile dieser untersuchung. Leeuwarden, Sept. 189], R, O. Boer. Bidrag till den fornnordiska slutartickelns historia. Som bekant är ännu ingen klar regel framställd rörande den sjenbart nyckfulla behandlingen av den bejynnande vo- kalen i artickelns tvåstaviga farmer. Även de sista uttalan- dena i frågan (Kock i Nord. tidskr. f filol. VIII, 300 ff. ock Noreen, Gesch. der nord. spr. § 247) synas mig icke lösa svårigheterna,, varför det icke torde vara ur vägen att här upptaga denna fråga i sin helhet till behandling. Det faktiska förhållandet är ju i i si. följande (jfr min Altisl. gram., 2:dra uppl., § 401): 1. De tvåstaviga farmer {enttar^ enne^ ewwa^, där den bejynnande vokalen står i sluten stavelse, sakna densamma vid sufigering: a) alltid äfter svagtonig vokal, t. e. jen. sg. tungo-nnar^ dat. sg. solo-ntif'^ jen. pl. vlfa-nna; b) åfta äfter starktonig vokal, t. e. dat. sg. ^tifie jämte c) aldrig äfter konsonant, t. e. jen. sg. fiatfrar-ennar^ moffor-ennarj dat. sg. fipcfr-enncy söl-mne (jämte solo^nne en- ligt a), st/sfor-enNe. 2. De tvåst^iviga farmer, där den bejynnande vokalen stått i ö])])en stavelse, sakna densamma: a) alltid iifter svagtonig stavelse, vare sig denna slutar iå vokal, t. e. dat. sg. ulfc-nom^ hofja-fnm^^ hame-no^ ack. sg. mgo-na^ ack. pl. td/a-na: äller på konsonant, t e. nom. pl. J^or-w/?r, tunffor-fiarj ack. sg. döttor-na^ dat. sg. */pd(9r-»om juuuyr roA mokduk rauLutii viti, mt röu» iv. Noreen: Den fornnord. slutar tickeln. 141 (jag förmodar, att en sådan farm finnes jämte det nedan anförda ftör-enom^ men jag har icke anträffat den). b) vacklande (i vissa fall åfta, resp. alltid, i andra sällan, resp. aldrig) äfter starktonig stavelse, åftare då den slutar pä vokal, t. e. ack. sg. ^/^ (sällan ^ena\ än då den ändas på konsonant, t. e. dat. sg. m. streng-nom jämte streny-enmn (så att avdela, ty obest. farm streng icke *ötrenge)^ ulf-ncm (jämte ul/e-nom enligt a), men nästan alltid fe^r-enmi; dat. sg. n, alltid göz-eno (så att avdela, ty obest. farm vanligen goZy sällan gözcy se Fritzner, Ordbog*); ack. sg. f. söl-na jämte såH-enOy men alltid Ji^r-ena; nom. ack. pl. f. ktierkfrj-narj n^jfss-nar^ lyss-^mr^ h^nn-ar (för *hrynn'tiar\ m. fétr-ner^ men alltid negUener ock vanligen menn-ener^ enär den på samma sätt som fétr-ner bildade fårmen menn-er (för *menn'' nefj jfr bf^nn(ir)y vilken värkligen några gånger förekåmmer i Stock. Hom. (165,12) ock Cod. AM. 645, 4:o (100,3; se L. Larsson, Ordförrådet i de älsta islänska handskrifterna, 8. 215, sp. 1 ock s. 217, sp. 1), var alltför otydlig såsom bestämd farm betraktad ock kåm i följd därav att paralälli- seras med obestämda pluralfårmer av typen geatei-; den för- sägs därför ånyo med slutartickel, ock så uppkam i något senare tid den sällsynta bifårmen menner^itrj -ir-nir (jfr gester^ner^ -ir-^iir) vid sidan av ntenn-ener^ -inir. I fsv. äro de faktiska förhållandena i fallet 1 väsänt- ligen de samma som i isl. Således saknas vokalen: 1. a) alltid, t. e. jen. sg. kunu-nnafrjy dat. sg. kunu-nne, Jen. pl. fotorifma. b) vanligen (således åftare än i isl.) t. e. jen. sg. Uo- ima(r)y dat. sg. ra-nne jämte; hro-innc (-efnicj. c) aldrig, t. c. jen. sg. siwl'inna(r)y mopor-iunafrjy dat. sg. 8(ik'inney systor-inne. I fallet 2 a) äro likaledes de fsv. förhållandena över- ensstämmande med de isl., t. e. dat. sg. m. bogha-nomy fadhure-nom (så att avdela; jfr obest. fårmen fadhure jämte 142 Norean; Den foniuord. slul-artickoln. fapur ock fmpir\ n. (prindc-710^ ack. 8g. f. kunu-na, ack. pL' 1 m, ptFnniriffa-na; likaså nnra. pl. m. kfirla-ni(r), närmast ar ' *karlait-niR (ac min Gesch. <\. nord. spr. § 170, 4, a), f. syndc-nei{r) av *sytuUi!-naR, tunffo~n(i{r) av -*uii-nnit. Däck räiler vacklan i ack. sg. f. pä, konsonant, t. e. (htloi-^ta^ men hitrghnn-ena. Diircmot i fallet 2 10 avviker fsv. vJUäntligcn frftn isl., I i (let att fsv. visserligen äfter vokal förlorar, men annars konsckvänt bohäller artickelne Ixijynnande vokal, t. e. dat 8g. n. Ärt-wo, a(^k, sg. f. tro-na, men däremot dat. ag. m. vin-enom, hrepr-enom, ack. 8g. f. ') sak-ena, nom. ack. pl. m. j fetr-mi{r\ -ctm, 7neEn7i-fm{r), -ena, fr^nttr-cni{r), -ctmi, f. | hmidr-ena(r), fwfr'r7ia{i), s!fsfr-ena(r) o, s. v. Först i yngre | fomsvenska träffiis en sådan bildning som t. e. m. hender-ne \ (i en ung Cod. av y. Vgl-, se Rydq. II, 236), överenH- stämmande med isl. béadr-nrr; ock denna yngre bildning, | tydligen beroende på en proportsjonal analågil)ildning (t. e. j ') Btt DndantAg aosor jng icho (öreligKi^ i det feslna; som i ett par la* 1 tinakK diplåm nv 120» ock 1302 rorok&mmor «n g&ng s&snm ack. sg (1. pl.), I tvft gängor som nom. sg. (1. pl.). Söderwnll (Onlbok I, 372, sp. 2) antar. fcstna: atAr fiir fentinir., oc.k — nhuru med tvekan — att don dithiiraniie dftt. j pl. /cMnum (i dipl. av 1299) gtUr täT fentutivm. BlUln dessn, antagatideii sjnas I miK oh&llbara. Jag sier i b&cln ffMna ock festnum obestämda ffirmer av till v&rbct /iF«((l (got. */ii«t7a")Bvarande värbalabstmktam (ottgot.*/"*''^»'}- I Liksom mot ett got. *frautei»K svarar isl.-fuo. sAväl frtistn (se Fritzner*J I Bora frrintt (m Fritnor*) rv\i frcisinr (om fllrmerniiB rörhUllandossErdmanii, ' Arkiv VII, 75 ff.; jfr vidare isl. fym jämte /jSne. fsv. forviti, giri jämte i forvitnc, gittie o. a. d.), sA känn man s}.Bom motsvarighet till got, *fastein» t vänta dels fesfn, dels feste, dels äntligen feslnc. Den (itmta f&rmen vill jag ] ät^rfinnn i fno. ffstnargipf (se Fritzner') ock, därest ^v. festnte är nom. ack. pl., även i detta ord. Finaen feste f5rekommorävenI«lcBifnn. (teFritmer*). Ftntne &ter ha vi i det fsv, ftslnet, om detta är nom. ack. sg., antingen på s& sätt att ftgtnar är on blått ortografisk variant till fciftne, ftUer snarare s&, att featnt Att en biflrm ftntna, liksom fsv. fe^ste, d0ve, athicve, raiPttt, fyilc, hj/lU, byrfie, birlde o. a. bäva alternativt -a, ock liksom mot isl. tiiåSt, I hlylSne, heiSnf, kristiie o, a. svara ftv. mtiPa, lj/l>tia, hefina, kristna o. a (JIV även tet. Xtttio, kirdhia. gn-min jämt« laii, kieilhi, ga-mi ock nysv. kätia I i Karl XUx B. tör fsv. kitte.) Dat pl. fcslnum kaun Tdras säväl lili fettma I Uler fcatnt som till featn. Noreen: Den fomnord. slutartickeln. 143 obest. sUedher: best. si(Bdhi{ryne = bmder : x^ d. v. s. ben- der^ne\ har i nysvenskan så småningom utträngt den äldre typen h0ndr-ene^ htmdr-enaj som sedan omkring 1500 uppträ- der såsom bendr-en (så redan 1504, se Söderwalls ordbok), handr-en ock nu endast finnes kvar i m. männ-en ock f.yöss- c», wöSÄ-en, loss-en^ arkaistiskt även i m. föttr-etiy (för)fädr-en ock f. händr-m, tändr-en jämte några andra (se Rydq. II, 340 f., IV, 413). Att dessa kårtare farmer på -en för äldre -ene^ -ena icke äro, såsom Rydqvist ansåg, ''för meterns skull" av '^skalderna" bildade, har uppvisats av Schagerström (Sv. Landsmålen II, 4, s. 59), och detta R:s antagande är ju uppenbart orimligt, enär farmerna på -en uppträda icke blått i flere nysvenska dialäkter, utan även i fomdanskan redan omkring 1450 (se min Gesch. d. nord. spr. § 247, a, 1, d). Antingen hava de, såsom Schagerström antar, inkåmmit i riksspråket från de svenska dialäkter, som synkopera fsv. slutjudande vokal, äller ock — vilket synes mig för riks- språkets vidkåmmande ock särsjilt i betraktande av de älsta sitaten sannolikare — bero de på, att m^Bnnene^ gcessena ombildats äfter neutrala fårmer sådana som skeppen^ husen^ med vilka de överensstämde i fråga om substantivets en- stavighet, i aksäntuering (enstavighetsaksänt) ock ganska nära i avseende på fårmen ^); alldeles så som omvänt de nu i svenskt talspråk allmänna farmerna sjeppena^ husetia o. d. bero på ombildning äfter jässmaj mössena o. s. v. För inflytande från neutrum talar ock den omständigheten, att de obestämda pluralfärmerna jåss^ lösSy möss i nysvenskt talspråk faktiskt hålla på att övergå till neutrala singularfårmer (ett jåsSy ett löss ock i synnerhet åfta ett möss). Överblicka vi nu det åvan meddelade materialet ock bejärta den allmänna metodolågiska regeln, att de s. k. ore- ^) Schagerström antar ock ett visst inflytande fr&n neatroma, enär han anser "dialektformerna" männen o. s. v. ha just p& grund av sin likhet med skeppen o. s. v. f&tt sitt nuvarande "säkra fäste" i riksspr&ket. 144 Noreen: Den fomnord. slutartickeln. gelbundna farmerna vanligen representera den judlagsenliga utvecklingen, så synes det mig otvetydigt framgå, att vi hava att antaga följande jemensamt nordiska synkoperings- regler för artickelns bejynnande vokal: 1. I sluten stavelse inträder synkope judlagsenligt blått äfter svagtonig vokal, ock att den här måste äga rum, sam- manhänger utan tvivel på det närmaste med den regel för elisjon i fornnordisk poesi, som av Ranisch (Zur kritik und metrik der Hampismål, s. 32 ff.) närmare utretts *). Eksäm- pel på den judlagsenliga utvecklingen äro anförda åvan un- der 1, a (med synkope) ock 1, c (utan synkope). De sjenbara oregelbundenhetema under 1 , b (synkope äfter starktonig vokal) förklaras på följande sätt. Isl. dat. sg. i^nne förhåller sig till bifårmen ^-enne liksom sölo-nne till söl-ennej d. v. s. ^nne förutsätter en med dativ-ändelsen -u försedd obestämd farm ock hette således vid tiden för synkopens jenomförande *åu-nnij regelbundet synkoperat enligt huvudregeln (1, a). I fsv. är motsättningen dat. sg. ra-nne (för *r^nni^ ännu äldre *raw-wm): bro-inne att förklara på samma sätt, ock ' jen. sg. tro-nna{r) av det ursprungligen svaga tro (isl. tnia) står fl')T *tr6u-nnar med regelbunden synkope. Däremot en sådan jenitivfårm som m0'^na{r) utgår troligen från *m0- inna{r)^ som förhåller sig till isl. meyiar-innar = fsv. sak- inna{r) ^): isl. sakar-innar; ock utvecklingen *m0^nna(r) > ') Att vid clisjon alltid den första av de b&da svagtoniga vokalerna försvinner, anser jag vara ett alldeles obevisat antagande. I en s&dan v&rs som den av Ranisch anförda hefr afreka ens ef ra är naturligtvis att läsa afrck(i'ns (jfr bogans av höga ens o. d.); likasä troligen igrS rett vige {a)t varda fjfr skyJdot av skyhlo at o. d.) o. s. v. Dåck kräver hela denna fr&ga en siirsjild under8(')kning med hänsyn fäst spesiällt p& olika vokalers olika behandling i hiatu.sställning i allmännhet. ') Dylika jen i ti ver, iitjöran<le den älsta tillämpningen av den nysven- ska |>rin8ij>en att uppjiva infigerado böjningsändelser, äro även för isl. icke alltloles fränmiande, t. e. i Stoc.kh. Hom. B. 54,36 skim-ennar for skimar- ninar. Vanligare äro isl. motsvarigheter till s&dana p& samma prinsip be- roende rnaskulina ällor neutrala jenitiver som fsv. konung-ins för konungs- ins. t. o. Cod. AM. 677, 4:o svein-ins m. m., äller fsv. bam-ins för bams-ins, Noreen: Den fornnord. slutartickeln. 145 tn0''nna{r) har ingenting att skaffa med den allmännt nor- diska synkoperingslag från omkring 1200, varom här är fråga, utan är en betydligt yngre fsv. företeelse av alldeles samma art som konj. /a, fan för ock jämte äldre fae^ fain^ nom. sg. hle för blea o. a. d., vilkas förklaring väl ännu del- vis känn vara oklar (särsjilt i vad mån här är att antaga judlag äller analågi), men i alla händelser icke berör vårt ämne. — Artickelns enstaviga farmer, vilka ju alla hava sluten stavelse, foga sig också utan vidare äfter den upp- ställda regeln; alltså t. e. isl. tunga-n men (J-en, auga-t men tré-et Då fsv. jämte t. e. snio4n^ hro4n^ tm-it har sio-n^ 0-w, trcB^-t^ så äro de senare farmerna endast resultat av den för fomsvenskan egna yngre behandling av hiatusförbindelser, varom nyss åvan talats, ock som senast behandlats av Kock i Skandinavisches Arkiv I, 36 ff. 2. I öppen stavelse inträder synkope judlagsenligt äfter svagtonig stavelse (eksämpel se åvan under 2, a) men icke äfter starktonig. Sjenbara undantag, beroende på analågi- bildning, träffas i följande fall: a) I dat. sg. m. av subst. med ändelselös obestämd farm är t. e. isl. streng-enoni det judlagsenliga. I följd av en proportsjonal analågibildning obest. ulfe: best. ulfe-nom = streng: x uppstår den rätt vanliga bifårmen streng-fiom^ ock en ny proportsjon nom. strengr-enn: dat. streng-nom = ul/r- enn : x jer nu upphov åt den jämförelsevis sällsynta bifårmen uJf-nom *). b) I ack. sg. f. äro t. e. isl. sol-ena^ ^-ena judlagsen- liga ock bifårmema s6l-na^ ^na beroende på proportsjonen t. e. Stookb. Horn. nafn-ens m. m. (se min Altisl. gram. a. st. ock där site- rade skrifter av L. Larsson). ') Jfr den anal&ga ntvecklingen i nysvenskan, d& t. e. hågt: håge-n «= nyckel : x jivit upphov &t best. f nyckeln (i stäUet för fsv. nykihin) ock sedermera nyckel : nyckél-n » gavel : x skapat best. f. gaveln (i st. f. fsv. gafl'in) o. a. d. AftCIT FÖft NOKDIBK riLOLOOI THI, NT VÖLJD lY. 10 146 Noreea: Den fomnord. aliitartickeln. d6tio'r : d6ttor-nn = såi : x. Omvänt har t. e. fsv. borghan-ena | rättat sig; äfter sol-ena o, d. c) 1 nom. ack. pl. m. f. äro ial. ncyl-mer, nwnn-encr, ' fsv. /0lr-en}{r), myss-ena{r) o. 8. v. (se ävan) judlagRenliga. Emellertid har i isl. mycket tidigt proportajonen karlar, ti- (fer : karlar-nt-r, iiäer-nar = féir, m^ss : x, i/ framkallat bild- , ningen fétr-ner, m^ss-nar, under det att i fsv. de judlagsen- liga farmerna till att börja med äro eiihärskande ock först sent bifÄrmer motsvarande den isl. typen jiilr-ncr uppträda (se åvan sid. 142). Det återatfir nu att taga i hetraktandu den till sin bild- ning inträBsangtaste ock gåtfullaste av de med artickel för- sedda kasus, nämligen dat, pl. Kniigt den åvan utvecklade < synkoperingslagen skulle densamma kamma att i alla para- digra ändas på -um-num (resp, -om-nom). Ett eksämpel på denna ändelse tflrde värkligen föreligga i fornavenskan, nämligen sivennmtiom i Bältare-svennemas skrå från början av l40U-talet (före 1437), so Klemmings uppl. s. 3; men denna till utseendet så gammalmodiga farm uppträder b& sent ock står så isolerad — även inom iiämda urkund — , att man är berättigad raisötänka felskrivning, snarast för I swevommon, vilken skrivning anträffas några ra<ler förut (jfr ock hvosbimdomon ett par rader senare). Tillvaron av farmer på -om-nom i fsv. synes mig sålunda åtminstone tvivel- ' aktig. Att isl. ock fno. äga dylika farmer — om ock spar- samma — antages visficrligen allmännt, men på mycket svaga | grunder. I Ötoekh. Hom. uppjes förokåmma var sin gång kirkiotnnom, pgllomnom, gufosiiiotl/minom, sopomnom, de tre senare dåck av skrivarna rättade till -onom; likaså i No. Hom. var sin gång togomnotn, hgomnum^ hutidumnum (se L. liarsson, Studier över den Stockh. Hom., s. 89 not, där det ] antas såsom sannolikast, att i alla dessa fall föreligga skriv- fel för -onom). Nu har emellertid E. Wadstein (Fornnorska I Ilomiliebokens ljudlära, s. 15(i), med anledning av don teori Noreen: Den fomnord. slutartickeln. 147 jag på akademiska föreläsningar framställt ock nu här när- mare utvecklar, påpekat, att i samtliga de anförda såväl isl. som fno. eksämplen "m" är uttryckt jenom ett förkårt- ningstecken, som alltför väl känn vara att rätteligen åter- jiva med n ock icke såsom hittills sjett med m. I så fall hade man i nämda farmer eksämpel på en ändelse -onnom {-unnum). Vare det härmed huru som hälst; något säkert eksämpel på en ändelse umnum (-omnom) äga vi emellertid alltså icke i något fornnordiskt språk. Och häri ligger in- tet förvånande; ty det jives överhuvud intet enda fall av fomnord. -ww- mellan tvänne svagtoniga vokaler. Man har därför all anledning att antaga, det -mw- i dylik ställning jenom asimilatsjon förändras till antingen -wm- äller -nw-. Med den förra utvecklingen är att jämföra den urgermanska asimilatsjonen mn > mm i t. e. fht. stimma^ fs. stemma jämte resp. stimna^ stemna "röst", fht. stemmefij isl. stemmuj fsv. stisnima jämte st(Bmnn "dämma" m. m. (se min Urgerm. judlära § 37,5); jfr ock att fsv. sUemna "sammankåmst" jivit nysv. stamma^ sannolikt närmast i de många samman- sättningar, där ordet injick som sednare led (se Rydq. VI, 437) ock i följd därav förlorat sin huvudton. (Annorlunda Kock, Nord. tidskr. f. filol. N. R IX, 154, där han dåck — s. 155 fF. — för andra nysv. ord antar just den asimilatsjon av mn till ww, som jag anser föreligga i ståmmra.) Den sed- nare utvecklingen (-ww- > -^in-) har däremot paraläller i ags. fdestefiy fs. fastunnia (jfr got. fastubni) m. fl. ord med sufikset "tmniö- av -*wmw?9- (i lat. caUumnia o. d., se Kluge, Nomin. Stammbild., s. 68) ock troligen i isl .-fsv. //twna jämte det mycket sällsynta himna (besl. med himenn^ hcmr^ gr. KfiéXedQOv m. m.), där möjligen asimilatsjonen ävenledes blått då inträtt, när ordet stod såsom sednare sammansättningsled. — I dat. pL best. f. synas nu faktiskt båda utvecklingarna föreligga, naturligtvis i olika dialäkter, i det att mn > mm tillhör de östliga ock sydliga, mn > nn däremot de västliga ock nord- 148 Noreen: Den fonmord. slutartickeln. liga. De sålunda uppkåmna mm ock nn böra sedermera på grund ay sin ställning näst äfter syagtonig vokal så små- ningom hava förkårtats till resp. m ock n; jfr isl. hlindom (got. hUndamma\ bundet av -*27< ("*^*^0? f^^il^i av -*aW (-*ad/), fno. gamalj himin^ annar o. d. regelbundet for resp. -W, -^m, -rr (se Wadstein, Fno. Hom. Ijudl., s. 130 fif.), fsv. kall(it(s) m. m. d. (se min Altisl. gram., 2 uppl., § 225, 5). Häremot strider ingalunda det föreliggande materialet. De i dat. pl. faktiskt förekåmmande ändelsema äro nämligen — frånsett det tvivelaktiga -wmwwm {^omnowC)^ varom åvan (sid. 146 f.) talats — följande (se Kock, Nord. tidskr. f. filol. N. R. VIII, 300 flf.; Noreen, Arkiv V, 391 f.): 1. -um(m)um träffas blått i fsv., t. e. Bältaresv. Skrå fn(S88omomj breddromum^ Cod. Holm. A 49 (från slutet av 1400-talet) psalmomom^ forcéldromom^ (Bnglomom^ altarumom. Att det intervokaliska m här uppstått av ww, styrkes väl av bifårmen -ummun^ som Bältaresv. Skrå uppvisar i swenom- mon (2 gånger, i händelse den åvan sid. 146 omnämda skriv- ningen swenomnom är, såsom jag misstänkt, skrivfel för swenom- mmi) jämte -umun i hwsbondomon. Sistnämda bildning visar även LB 2 (d. v. s. Cod. Ups. C 601 från omkring 1500) i karromon (av kar]). Farmerna på -n äro sålunda styrkta åtminstone 3 å 4 gånger ock ur tvänne olika handskrifter, varfJir man knappast bör (med Kock, Arkiv VI, 31 not) misstänka dem för att vara skrivfel för filrmer på -m. Snarare äro dessa sistnämda själva till sin eksistäns något tvivelaktiga, ty i alla de åvan ur Bältsv. Skrå ock Holm. A 49 siterade farmerna på -"w" är. denna slutkonsonant ut- tryckt jenom ftirkårtningstecken, varför möjligt vore, att den överallt är att återje med -t?. Emellertid må farmerna på -ow/(w/)(m vara sällsyntare äller vanligare än de på -(ww(m)om, evc^ntuällt till ock med de sednare obefintliga; i alla hän- delser har -om{m)on uppstått av ''(m(m)om jenom samma disimilatsjon, som föreligger i fsv. mmllin^ sällan mellon (se Noreen: Den fornnord. slutartickeln. 149 Söderwalls Ordbok) jentemot isl. millem^ fsv. mcclJom ock i isl. megen jämte vegam. Dessa förmer på -om{m)on jämte de eventuälla på -om{m)om visa sålunda, att bildningen på -^ummum en gång icke varit just sällsynt i fomsvenskan (jfr nedan 3). 2. 'Ufi(n)um är i isl.-fno. enhärskande. Om möjligen befintliga eksämpel på -onnom^ -onnunij -unnum har redan åvan (sid. 147) talats. Frånsett dessa är -onom^ 'Unum ute- slutande brukligt i isl.-fno. Samma ändelse forekåmmer i fsv. nårmalt i de älsta västgötska urkunderna: ä. Vgl. arwnum (enda eksämplet på best. dat. pl. i hela lagen), Brynjolfs stadga saksiokiotmm (enda eks. på best. dat. pl.), Lydekinus bondonom (enda eks. på best. dat. pl. ')>' dessutom åtminstone i Cod. Holm. A 54 (från förra hälften av 1400- talet) /(eherdonum. Att det i ett smålänskt diplåm av 1299 tvänne gånger förekåmmande fesinum icke står för *festunum ock överhuvud icke hör hit, har jag åvan (sid. 142 not) sökt visa. Däremot finnas värkligen förmer på -nww (av 'Unum äfter lång vokal) ännu i dag i ett par svenska dia- läkter, nämligen de varieteter av Älfdalsmålet i Dalarna, vilka talas i Evetsbärgs kapäll ock i Våmhus socken; här träffas t. e. tjynum (till tjyr ko), trainum (till trai trä) o. a. d. — Vad som vid den här framställda förklaringen av den västnordiska ändeisen i best. dat. pl. dåck ännu synes mig i någon mån oklart, är själet, varför förenklingen av nn till n konsekvänt jenomfördes i dat. pl. på 'Unnum men — åtminstone i isl. — icke i dat. sg. f. på -enne ock jen. pl. på -enna. Det sannolika är väl, att betoningsförhållan- dena voro icke oväsäntligt olika, ty det är att märka, det nn i dat. pl. stod äfter substantivets obetonade ändelsevokal, i -enne ock -mna däremot äfter artickelns bejynnelsévokal, som *) MaUeghfcdonom (i Klemmings uppl. s. 218, r. 9; i Schlyters s. 278 sista raden, men här felaktigt maUeghandonom) måste på grund av sam- manhanget (jfr ock den latinska översättningen i Vgl. IV, 21, 78) vara dat. sg. m. ock är sålunda skrivfel för malacghtisndanow^ 150 Noreen: Den fornnord. slutar tickeln. här icke synkoperats, säkerligen just emedan den ägde en svag biton, en omständighet som även värkat konserverande pä det följande nn. 3. 'Uin{m)in är den i fsv. allmänna ändeisen alltifrån Upplandslagens älsta handskrift (av år 1300). Vanligen uppträder den med blått ett -m-, någon gång dåck med -/wtw-, t e. Cod. Holm. A 49 klcedhommn}^ LB 3 hwkkommen^ P. Månsson capitenarommen-s (jen. bildad på dativen), i Stockh. Jordebok åfta -ömme (för äldre -onimen på samma sätt som Ändirso for -son i Dipl. av 1414, .^kdyso Dipl. 1393, for- uth(B hos P. Månsson; andra dylika fall anföras av Kock, Arkiv VI, 32 not V). Den jängse åsikten, att den fsv. än- deisen i best. dat. pl. är uppkammen av substantivändelsen 'Um + artikeln inum jenom förlust af den sistnämdas än- delse -wm, måste av flera själ vara oriktig. Enligt vad åvan utvecklats har nämligen -um-inum redan i förliterär tid måst judlagsenligt bliva -um-yium^ ock härur kaun naturligtvis icke jenom förlust av det sista -ww något -umin uppkamma. Att återijänn, f(')r att förklara det presumerade uteblivandet i fornsvenskan av /rets syukope, jöra det antagandet, att best. dat. pl. i fsv. hade andra betoningsforhållanden än dem, som jällde dels lör övriga analågt bildade kasus i fsv., dels för samma kasus i isL, är både ometodiskt ock djärvt, utan att, såvitt jag känn se, hava något annat som talar för sig, än att man på så sätt hade fått en förklaring — sådan den nu vore — på det gåtfulla i:et. Men om också detta finge jälla såsom på antytt sätt förklarat, så återstår en lika stor svårighet, nämligen att je ett antagligt själ, varför artickeln uppgivit sin ändelse. Ty om man t. e. med Kock (Nord. tidskr. f. filol. N. R. VIII, 302) vill finna orsaken däri, att den fsv. ''språkkänslan fordrade, att de ytterst få former, som hade trestaviga ändelser, förkortades'', så kåmmer man till följande mer äller mindre betänkliga konsekvänser: 1) Att den fsv. språkkänslan i detta avseende var olik den isl.- Noreeii: Deii foraiionl. slutartickeln. 151 fiio., som i sakarcnvar o. d, Tärmer icke röjer iiå^oii mut- viljii mot ;i-«tttvjga öntJelscr. 2) Att isl.-fuo., som icke har motvilja mot 3-8tavig ändelse, dJlck jeiiom synkojie lorkflrtar un dylik i dat. pl., under det att fsv., som däremot har un dylik motvilja, icke förty tillsvidare bevarar den 3-stavig;a än- delseii i (iiamma kasus, ock detta jenom att underlåta att nyn- kopcra en vokal, som den i alla andra likartade ställningar ayiikoperar. 3) Att fev, stidan den sftlunda försummat att pft vanligt siitt Rirkårta den 3-staviga dativiindeleen, senare skred till iorvärkligande av detta sitt syfte jenoin en annars alldeles obniklig ätjärd, nämligen bortkastandet av artickelns (ock däi"igenom hela ordets ejänlliga) ändelse; under det att i övriga fall de trcstaviga ändelserna plägade undanrödjas antingen jenom aynkope av artickelns i- (t e. luni/onar av (un<juii-[i]»(iK ') äller jenom uppjivande av substantivets ^ for Hpråkkänslan ojamlorligt mindre viktiga — ändelse (t. e. sakinnar av [isl.] sakar-innar ^). Äntligen känn tilläggas, att de stundom förekåmmande skrivningarna nted -mm- enklast Eörklaraa jenom antagande av, att -nm- asimilerata till -mm- ock detta lorkårtats till -m- (jfr ävan sid. 147). Metodiskt riktigast är väl alltså att jämföra 'Uin{»i)hi med den ävenledoö spesifikt Fsv. ändt^lsen -um(m)u7i (se fl,van un- der 1). Om nu denna aednai-e förutsätter -umnum, sil känn man tänka sig -um(m)m såsom utgående från ett -umnhn, vilkftt kunde vara bildat med »amma pi-onominala dativ- ') Enligt min mening boror dottn Daiurli^tvia icho pä ii&goii motviljn mot 3-Btaviga ändolser, ataii är ott jadlagseuligl resultat av nksäiitfitrbbllBindeii. ') Enligt min moning horor ioke hiiller detU p& n&gon spriLktjiiiisliknB nvugbot mot 3-«tBvig ändelse, utan (mot iuuro böjning ock) är att förklara allilnleä p& samma sätt som fsv. kiintingem Tur äldre kouungnrns o. a. d. iso 4vaD sid. 144, not 2':, isl. eitihucrwm jämte äldre einomhurrioin o. s. v. — Lika litet känn jag med Eook (aiif. st,, notou) hälla före, att en (Srm säduu som isl. båknrennar har (osjnkoporod) trestavig ändelse pi grund av Län- syn till "uttalsmöjlighetAn* ; ty hade aksäiit- ock kvantitete-färliiLlI anden överhuvud modjivit syiikopo av i, nå hade ullaisiuöjligheten liäT liksom i h& m&nga andra faU tillgodosctts jenom l&ug konsananta (liör nn) förk&rlning umuloltiart äfter annan konsonant. 1B2 Noreeu: Den fornnord. slutartickeln. ändelse som fev. meelli», isl. millem (vore got. *midilaim), peim, tueini, got. jainuim (se min framställning i Arkiv VI, 302 f. '). Men då donna ändelse {-aim > -em > -im) är s& E^ällaii bevarad i de fornnordiska språken, kunde man väl ock tänka på en annan förklaring, som kannsje är att före- draga, nämligen att -um{m)in vore en analågisk ombildning av -mn{m)>m. Denna torde hava sin utgångspunkt i genus neutrum, där proportsjonen nom. ack. pl. skip : best. skip-in = dat pl. shipum : x föranlett utbytet av det äldre skipum-un (med den annars aldrig forekämmande artickelfårmen -un) mot det i ekvatsjonen passande, mera jenomsjinligt bildade skipum-in. Från neutrum sprider sig sedan ändeisen -umin närmast till mask. (skipsins, skipanna : skipumin = hatsim, hatanna : x jer batumin), sedan ävon till fem. En paraläU till denna utveckling har nysv. i den åvan (s. 143} l>ehand- lade övergången från fsv. m. mmmeiie, f. gtBssena o. d. till resp. mätmett, gässen i likhet med nentr. skeppen; ock i fda. träffas redan på 1400-talet samniii neutrala ändelse hos mask. ock fem., t. e. i Cod. Holm. K. 4 mask. drakh-ien "drakarna", fem. rmier-an "rötterna" (se Brandt, De helHgi? kvinder, sid. 99); jfr i bibelöversättningen av lööO soner-cn^ prester-en, domer-en o. d. pluralfÄrmer. Om (felskrivningen) dlurimim för diurumln i Cod. Holm. A 54 har jag redan Arkiv V, 392 not yttrat mig. ') SUuiida förböUo sig -«mi.m)in till -umim)um « som matlin till nnrllma ock mtllon (bo sid, 148) allor b det ctjmolågiskt uiutsvaraiido ial. rntim. -uffi(m)«n alldelsa 1 got. jainaim till Uppsala 2 mars 1891. Adolf Noreeu. Zur uberliefrung der grossen Ölafssaga Tryggvasonar. I. Cod. AM. 64 foL, 326 VHI 2 o— e und IX 1, 4to. Cod. AM. 54, fol., in den Fms. mit B zitiert, hat in seinem jetzigen zustande folgende locken; es fehlen 1) zu anfang 8 blätter = Fms. I, 1—63, 14 Biarma; 2) 2 bil. nach bl. 27 - Fms. I, 252, 28 at— 265, 4 föru; 3) 16 bil. nach bl. 30 = Fms. 1, 284, 27 leida— II, 83, 27 hrafnvfns; 4) 2 bU. nach bl. 41 = Fms. II, 156, 30 tu— 169, 27 blldr; 5) 4 bil. nach bl. 71 = Fms. III, 40,2 nordr— 64,20 sagt; 6) 2 bil. nach bl. 73; im ganzen fehlen also 34 bil., und die hs. bestand urspriinglich aus 110 bil. (nicht 108, wie im katalog steht) = 13 lagen zu je 8 bil. + 6 bil. Alle diese waren noch im 17:ten jhd. vorhanden, als ein leser die blattzahlen im codex notierte. Bl. 30"" notiert er, dass er 40 bil., auf bl. 34^, dass er 30 bogen (= 60 bU.) gelesen habe; auf bl. 42"", dass nun noch 20 bogen, auf bl. 58^ dass noch 12, auf bl. 63', dass noch 10, auf bl. 67', dass noch 8, auf bl. 69', dass noch 7, auf bl. 70"", dass noch 6 bogen zu lesen seien *). Jedoch können diese Iticken reduziert werden. Cod. AM. 325 IX 1* 4to enthält 3 von gleicher hand geschriebne ') Die liicke hinter bl. 78 känn nur naoh diesen notisen bestimmt wer- den, die iibrigen sicher aus dem ausgefaUnen berechnet. AKKIT rÖ» JtORDISK WlLOVOQt VIII, MT rÖLiO IT. 164 Morgenstem: Zur iiberliofrung d. gr. Olafssaga Tryggv. por^Hinontblätter, dio Hich bei näherm zusehn als zu B gehörig honiUHHtollon: gleiche schriftzuge, gleiches format und, was den auHHchlag gibt, der schluss des Sten blattes findet seine iininittolbare fortsetzung auf dem jetzigen ersten blattc von IJ. Wir liaben hier das urspriinglich 3te, 6te und 8te blått ') von H vor uns. Und diese bil. haben dem cod. noch im anfangc dioses jhds. beigelegen, da in den Fms. varianten RUB ihnen angegeben sind. Formar gehört der blattstumpf cod. AM. 325 VIII 2 d zti H: or schlioast unmittelbar an B bl. 27 an, war also diiH ursprllnglicho 36te bl. des cod. Darauf ist uberliefert: 1) Kms. I, 252,28 (danach ist dio angabc des katalogs zu vorboHsorn) at nu^m — 254,5 ia|-nan er; 2) 254,13 [vjak- nadi halldo2r-255, 20 kod[ran]; 3) 255, 29 gilia— 257,8 haww kom; 4) 257, 17 |s]uoinf kot^//f — 258, 26 gauy || (gir). Dieses tculwoiso ganz unlosorliche bruchstuck wurde in der ausgabc nioht honutzt. lui Kaitalog wundort sioh Kålund daruber, dass B in don Fnis. von anfang an zitiert wird; nach dem eben aus- gi^filhrfon sind dio varianten auf don seiton 15 — 22, 38 — 46 und 55 63 zuroi^htlH^stohond. AIht H winl auoh Fms. I, 2 — 3 und 5 zitiert. Diese Äilato l>oruhn in dor tat auf oinor ungenauigkeit, dio jedoch ilm^ orkliirung tindot. Arno Magiuis^on hat öbor B l>omorkt (s. katalog s. 38): |mr liggr i IVlVvtunum |mppir nvv/ hondi S^ lons Olafsfonar i\ l.;uubavanu\ F-s ist von vornhonMn war^^heinlioh, da^i dioso i^ipiorblattor don ihhIox onränzon s*dhon, als4i in B fohlondo jvufiou dor iVl\ outhiohon, Und iu dor tat Hoi^mi uns in iwK A\L S^r> l\ I b 4io .6 von lon OlafN^on ijosihriebne jvipiorblänor von dio 1) Fms. h 1 — S, o: 2i I, 2S4, 27 ' '^. »•■>»('* v i Al. v, ■.-..-.I Vjip ."v^. JU*.! .icr crsu*:-. V.r.v «*. i.Tat >U'-ii .ijo Tv-vc Morgenstem: Zor tiberliefrung d. gr. 0'lafssaga Tryggv. 155 —II, 47,1 und 3) II, 51,2—83,27 enthalten. AUe diese stellen fehlen in B und der beginn der zweiten partie (bl. 3) setzt unmittelbar B bl. 30 fort, während der schluss des letzten blattes (bl. 26) seine unmittelbare fortsetzung in B bl. 31 findet. Zum tibei^fluss liegt der abschrift ein zettel Arnes bei, worauf es heisst: Examinetur probé, hvadan S' lon hafe fyllt defectus l)effarar bokar, hvert ur Flateyjarbok, eda Exemplare Gudmundar ä Alftanefe [= cod. AM. 53 fol.], fem nu er mitt, eda hvadan. Daraus geht hervor, dass I6n wirklich einen defekten codex ergänzen wollte, und wer 'dieser codex' war, känn nach dem oben ausgefuhrten nicht zweifelhaft sein. Aus dem zettel geht weiterhin lier- vor, dass die abschrift dem codex B beigelegen hat. Und sie hat ihm uoch im anfang dieses jhds. beigelegen, da die mit B bezeichnetcii, varianten in Fms. I, 2 — 5 zu ihr stim- men. Diese zitate sind also wirklich fehlerhaft und zu ent- fernen. Nun ist es auffällig, dass lon im anfang bios Fms. I, 1 — 8, 5 abgeschrieben hat. Hatte seine vorlage eine lucke? Ich glaubc nicht. Denn 1) entspricht dus abgeschriebne an urafang einem blatte von B und 2) hat I6n die letzten 3 zeilen mit giössern buchstaben und in weiterm abstand als gewöhnlich geschrieben, wollte also nicht weiter kommen als bis zu Fms. 1, 8,5 konguj iye\ Wir werden daraus schlies- sen können, dass ihm noch das 2te blått von B, vielleicht auch noch das damit zusammenhängende 7te vorlag, und dass dieses 2te blått mit Dyflin//e, das I6n am fusse der seite zufiigt, begonnon hat. Folgen wir nun der autfordrung Arnes und priifen, aus wclchem codex lon abschrieb. Zunächst steht negativ fest, dass seine vorlage nicht cod. AM. 53 fol. und nicht Flateyjarbok war, auch nicht cod. AM. 61 fol. öder 62 fol., iiberhaupt kein aus Arnes sammlung bekannter codex. 156 Morga n steril : Zur tiberliefnmg A. gr. 0'lafasaga Tryggv. Ändrereeits läast sich erweJsen, dass aue seiner vorla^i auch die heiden zusammengehörigen fragmente cod. AM, \ 325 Vni 2 c und e 4to abgeschrieben sind, die ich mit é I bezeichnen will, während ich löns abschrift e nenne, undJ dic gemoinsame vorlagu E. Das erste fraginent iiberliefert: 1) Fms. II, 42, 25 [kcjiCara ef hot;«ni (danadi ist die angabe de.s katalogs zu korrigieren) — 43, 23 Jarnfkeggi [vamr (die zeilen sind ver- atUmmelt); 2) 44,10 letu— 45, 11 sua sem; 3) 45,26 msrJ nv— 46, 26 ok; 4) 47,11 [hafjdi fkapat— 48, 12 vetra gam-| [lan] (auch hier die aeilea verBtiimmelt). Das zweite fragment iiberliefert : I) Fma. II, 77,3 erol —78, 24 kmsr svarar; 2) 78, 26 knrtni— 80, 16 fv; 3) SO, 17 | hiid— 82,6 Avnwwdi; 4) 82,7 htr— 83, 25 avdgifl daud[a] (danach i«t der katalog zu korrigieren). . Ich stelle nunmehr die e und e gemeinsamen abwei- chungen von A (cod. 61 fol. = Fina.) in dor schreibweise von e zusammen, mit aiifgelösten abkiirzungen und ohne Bcheidung von r und 7, und l)ezeichne dicieiiigeu, die : mit C (cod. 53 fol.) teilen '), durch *. Fms. Il, 43,2b: rtkum konungi = rikazta kwngi a^rå keisora e, in e bloK ifara sichthar. 27: sinn fehlt. ^3, 4; en - oft. 10: ok fehlt. 11: Öttareon = fkalldj 12: konungr = olft/r kw^r. 13; MrtI = marina. 15: pju = ^eir. 16: vanir verit = veni vaniV £, in c ist verit v geschnittcn. 19: krefja ^ings = ftefna t)ing. 44, 12: via btendr = helUlr. 14: ha?fa at = hffipa koM^J at. 17: kein kapiteischlurts. 19: svå allt = allt am. 23:! b6ndum = btpndum e, b^n^ä e, so immer. 28: midiu = mi-J diu hofi. 29: gulli buinu = buinn gulli. 45,1: stallanum = ftallinvm. 2: ev = ok e, et e. 4: J |iå fehlt. 5: hofeina fehlt — En = Ok. 7: svå ^ Kta. f ') lu c fflhlt Fms. 11, 4'2 -.J7, 15 burdi. MorgensterD: Zur Uberliefrung d. gr. 0'lafssaga Tryggv. 157 26: furr at hverfa = ^a at fnuaz. 27: |)ar fehlt — Håkon = hakon kong. 46 j 1 : sterkr umfram flesta menn at 9llum itröttum = fterkr ok vmpram plefta mewn xm allar i|)rottar. 2: hinn fehlt. 3: konungi hafdi hann f9dur8Btt ok alla ^emo. luti = kongi harpagra. hafdi hann |)a alla hluti. 5 f: veitit tér honum fyrir l)etta l)at er ok rett l)vlat ^etta allt var = veittv ^ honum f-yrir petta pviat allt var hmiitm petta. 7: al- mättkum = allvalldanda. 8: nafns hins helga = helga napnf. 1 1 : hverjum 9drum at gera = hvefiym manwi at hverr ma ger Si. 12: sjålfr = hanw. 13: veitti = veitti honvm. — l)at = l?ar. 20: hversu = epr huerfu (e^r undeutlich in e). 23 : lofit l)ér = lo pi per nu b^nj)! (so e, in e ist bios bee : : sichtbar). 77 j 4 : l)ik austr pangat = tik til 8ui|)iodar. *5 : herfi- ligt = hormvligt. 6 : fala = fal. 7: vil = mvn. 10 f: för til fundar vid Frey = por par til er hann pann prey. (ok pan» prey C). 13 f: svarar f6ss vsera ek at = kuadz (kvedzt e) pufl* vei a at. 17: leita hedan å braut = leita brott (i burt c) hedan. 18: gcefa = geepa kongW 19: Olafs konungs fehlt. 23 : En er Sviar verda = Ok er lufar Ärpu (so e, dv e). 24: t>eir allt siå hversu farit mun hafa = ^eir uita ok iia allt hverfv parit ha pdi. 25 : ok sendu = Sendu ^eir. 26 : koninir l)å viltust |)eir vegar = aleid komnir ^es&si (so c, p^\ e?) vegar. 28: sinni ferd fehlt. 78 j 1 : hann = kowgr — *aptr fehlt. 2 : sik en = sik ok. 3 : rétta = feemiliga retta. 6 : t>6nna = *l)enwa lama. — hel- mingr fehlt. 7: var i = por ap. 8: vandrsedaskald fehlt. 10: Asgersson = algeirf fotf. 15: kristnura m9nnum fehlt. 17: på ferd = fefå på eC, pessa perd pa e — umtalat = til ta- lad. 18 f: kiartan gekk til tals vid konung konungr t6k = kiartan a kon^l' pund ok tok hann. 21 : hafdi = hepdi. 23 : kvad på sitt erendi at bidia hann orlofs = kvad pat j)0 15S MorgMiBteru : Zur liberlipfning it. gr. 0'lafssaga Tryggv. sitt Eyrinjii at birliii koiig ordlofs e (in e ist erendi wegge- I sehnitten). 28: sö = tx^Ti- 79, i: »hér fehlt. 7: ydarn = ydrum. 13: hafi verit] = *vR!ri (in e verwischt). 14: er lK>ir = ef ^eir e, ep at Jieirl c. 16: til Eoglandm fehlt. 21: t>iRgja af ydr = aF 3\if' hapa £ (e liest wol eljenso?). 22: Halcyrar = haleyiar i Haleyar g. 24: munir l'u — mvntv. 30: sagdist = 'kuadz. 80, 4: er = er lagt. 6: vp.l Itka = lika uel. 10: bodit fehlt'). 14: sunnan fohlt. 15: auetan = vtan. 18: til = J at, — (it =; uti. 19: kom (möt = *geck i moti. 20: t)es8i.j = la. 21: gauzkr = HUEPUlkr madr ok gavtzlkr. 21 f: ål Gautlandi = li«r brodi. 22: er — em. 26: verit i ekipabroti I — i ikipbroti verit. 29: skal — mun. 81, 1: Wlat — pui. 4: svarar — *tegir. 5: 5 fehlt. 11: j aatlit — *«tli. 12: sffikir — kemr. 14: *menn fehlt. —farizl vel |)eim mpnimra vegrinii - le |ietm ^«/■ uel hentr uegr unii e, le l)eim ma'nnum vel heutur \tnT vcgur um e, fe uegrin» 1 vel F^R peim oiunnum C. 16: hér — nö. 18: b%lin — [ *bffili. 19: rådaz — *fnva aptr ok radaz. — ferdar — per- dariuwar. 22: var heldr eggjandi - eggiadi helldr. 23: l»at I värd — v«rd (wi/. 24: tro.skameHtr — ^rollca bezftr. 25: hann ] var — *var hann. — afrendr — reyndr. 83, 1: kom — *komu. 2: munu — munum. 4: Jill ■ ^'ot J)U. 4 f : 1 hendi fehlt. 7: kunnu = kunna. 10: pA \ gerir " pu hall prcrfr ger e, [lu Hallfrel»ur gior £. 11: |>eir | föru nå ^ fov nv. 18: é, bak Hallfredi er — abakit ert. 19: inn — heim. 20: bniium wkjtitt nidr — nidr Ikiott. 24: J megin ä hrygglunduimm — mogvm hryggiar. 26 : råd — ] radr. 83, 4: gipt = giptu. 7: lA - var. 8: bn'i litlu saxi I er hann var gurdr = tok lax eitt er hmm hafdi vid fik ok hann vw gyrpur (so e, gydr e). 10: Hallfredr »punli — , t, 11 lioBt A uiid alJo iibrigon haa: vprd pk [lo. Morgenstem: Zur liberliefrung d. gr. 0'lafssaga Tryggv. 169 fpurdi hall prerfr. 12: burgdi — *byrgdi {hirg^i e). *17: drepinn — daudan. 20: verit hafa — hapa uerit 24: vaela — veila e, vela €, vela C. 25 : audgildanda — audgif 1 dau- d[a] e, Audgyls daupa e. Dass nicht etwa e abschrift von e ist, geht aus folgendem hervor: Fms. II, 44,29: hann var mikill fehlt in e, steht aber in s. 77, 14 Hest e: fara til, e wie A bios fara. 77, 27 liest e: f^mm ^cir vid )^at aptr fuiar, e aber wie A und C. 78, 15 liest e • mit A und C: en tö vil ek finna konung édr, e liest: Ek vil finna (vil iibergeschrieben) ko^/g J)o adr. Ftir das alter der vorlage ist entscheidend, dass e etwa 1400 geschrieben ist; viel älter wird auch E nicht gewe- sen sein. Fiir die textkritik ist unsre fassung von wichtigkeit, weil wir hier fiir die in B verlornen partien teilweise einen ersatz in einer weder von A noch von C abgeleiteten re- daktion finden. n. Verlorne handscliriften. In Kålunds katalog wird zu cod. AM. 58 — 60 fol. be- merkt: Efter hvad Arne Magnusson bl. 1 meddeler må det antages, at dette handskrift er afskrevet efter en codex i Xlesens bibliothek. Die hier erwähnte mitteilung Arnes lautet: Haralldr hinn harfagri var konungr yfir ollum Koregi E^Axiga cefi. En// adr voru l)ar margir konungar. En/? (alla) *) ^a tok Haralldr konungr af rike. fumer flydu odul fin, en ^iÄier fellu, enn fumer letu af konungdomi. og nadi engi •^^^dr at bera konungs nafn norna hann. Svo byriar olafs Sdgu Tryggvafonar in Bibliotheca Re- ^) Ton Arne eingeklammort and ontentrichen. IBfl Morgonatorn: Zur iiberliefrung d. gr. 0'lafsdaga Tryggv. ronitiiiA. og er Mta ritad iiu-d nyaru hmidi enw iKikiii fialf ') ratio pst. fyrfta fida bokarinnar er ritud med nyaru hendi i ftadin Idadf fem tynft liefr framan af bokinu ok hefr andt vered framan tU. Aiw dioser notiz ist nirlitw woiter zu schliewsen, als dass Bieh in Rosens bibliothek eine hs, der OrT, befand, die mil den angefUhrtcn, von jUngrer hand als der codex geschrieb- non, worten bngann. Ober cod. 58 — 60 orfahren wir hier nichts und brau- ehen das auch nioht; denn diesB h». ist wciter nichts als eino gi>nttiie abaehrift des cod. AM. 61 fol. (A), worin alle <i(irt nioht odör echwer lesbaren stellen durch liieken ge- kennzoichnet sind und die grösHre löcke (Fma. II, 311 — ■ 310) ihirch ein kreuz am rande (p. 1036) hervorgehoben wird *). Die hs. ist also bedeutungslos. In der Heseni«rhcn bibliothek bcfanden nich nach au&- weis de» ginirui-kten katalogs 3 foliohös. der ObT. Aber nuT von der rinon Kekoniroeii wir so viel zu wistien, dass wir »ie ttU oiu cxcmidar Jer grossen OsT. bestininion können. E» heuist nitmlirh (s. 117): Hiftoria Olavi Triggonis conti- nen» res geltas 1. Ilaraldi Ouldfcami»'). 2. Erici Biodove'). !l. liiu|vim AdttllU^insfoftro*). 4. Ilaraldi Graffelds'). 5. Ha- t|(iini <)amlu'). 6. Olavi TriggoniK, ubi etiam fit mentiu plu* riiiMirum pravJarorura Virorum NorTagorum & Islandoriun qui IM fi-mpiin' Kappar*) o: Kii-uipur') dieti funt. M. S. Antiq. p, v ■■ der anderu OsT. trfahren wir nur (s. 194): Kiingur*) Tryggua') St>nar*) Ulandicé cuin ■\ d(r driiteu, die uiii 9 andom spgur einen I' 1 1: Libor Islandioos M. S. contiDena -..:v>ais in qvitidecitn paivs iliTifam. 4 Morgenstem: Zur uberliefning d. gr. Olafssaga Tryggv. 161 Der von Arne mit^eteilte anfang der ihm bekannten hs. hilft uns nicht wcit, da es nur ein par zeilen sind. Nur war sie sicher nicht abschrift von A. Sie weicht an 3 stel- len von A ab; sie Hest 1) Fms. I, 1,6: tok mit e und Fltb. flir: rak A (vielleicht hat auch C tok). 2) Fms. I, 1, 8 mit e und Fltb.: letu af konungdomi fiir: fyrirlétu ko- nungdöminn A. 3) Fms. T, 1, 7: fumer flydu odul fin en fumer fellu för: sumir fellu sumir flydu land ACF, sumir fellu enn sumir flydu land s. Relativ am besten stimmt das kleine stuck zu s] aber darauf eine vermutung bauen zu woUen, wäre sinnlos. III. Ood. 63, fol. (O), 309, 4to und fragrmente. 1) Cod. AM. 53 fol., jotzt aus 72 bil. bcstehend, ist von 4 handen goschrioben; dio (»rsto hand schrieb bl. 1 — 4', dic zweito bl. 4^— 3r, die dritto bl. 32'— 60\ (lie vierte bl. 61' — 72"^. In der letztcn partie fehlon die initialen. Die hs. best(»ht aus ungleichen Ligen. Die erste läge besteht jetzt aus bl. 1 — 4, so dass bl. 1 und 4, und bl. 2 und 3 zusammonhängen; aber zwischen bl. 3 und 4 fehlt ein bl. (- Fms. I, 24, 27: k6muz — 34, 3 hefir O, während zwischen bl. 1 und 2 nichts fohlt. Von der zweiten hand sind erhalten: 1) bl. 4"^ — Fms. I, 37, 28 TRyyyva hmiing auftr \i(l fotanef — 42, 7 sinw pyjr; danach fehlt eine läge von 2 bil. 2) bl. 5 — 12 (= läge von 8 bil.) — Fms. I, 58, 26 : ser ok hmndu — Fms. I, 122, 23: til danmerkr oL 3) bl. 13—15 + 16—18 (- läge von 8 bil., wovon das 4te und 5te fehlt) - Fms. I, 122, 23: haraWr kotiuvgr fendi — 250, 15: bad ta b?ey(ta) + Fms. I, 168,25: hlaup — Fms. I, 197,8: fonar paWi. 4) bl. 19—26 (läge von 8 bil.) - Fms. I, 197,9: haett fegia— ^) bl. 4' a beginnt mit: fa, C las also hafa; Fltb: 56,1: hofdu. AEKIT FÖ» MOKDISK FILOLOOI VIH, MT FÖLJD IT. Il- 162 Morgenstern: Zar tiberliefrung d. gr. Olafssaga Tryggv. 256, 15 fram anwan. Danach fehlt eine volle läge von 8 bil. 5) bl. 27—30 + 31 (« läge von 8 bil. wovon das Ite, 6te und 8te verloren) — Fms. II, 12,28: (vandr8e)da ftuwd —41, 4: svivwi; + 47, 15: at vera— 55, 27: hlutr til. Von der Sten hand sind erhalten: 1) bl. 32—37 + 38 (= läge von 8 bil. wovon das 7te herausgeschnitten) - Fms. II, 62, 25: I tenwa — 99, 14: En heåan er nv + 105, 8: er Yoru — 111,5: einum ftad fem. 2) bl. 39 — 46 (läge von 8 bU.) - Fms. II, 111, 5: littad häpdi — 158, 17 fem ko- nuffgr boda(di). 3) bl. 47—54 (läge von 8 bil.) = Fms. II, 158, 17: (boda)di— 205, 24: faxodda minw. 4) bl. 55. 56 + 57. 58 (läge von 8 bil. wovon das 3te — 6te ver- loren) - Fms. n, 205, 24: hlipar lavff— 217, 11: hervd [re]dv + 239, 16: ok Mvard:— 251, 27: bar mer(ki). 5) bl. 59. 60 (1 doppelblatt) - Fms. II, 251, 27: (mer)ki— 262, 22: ek mtw. Von der 4ten hand ist erhalten: 1) bl. 61 +62. 63 + 64 (— läge von 8 bil. wovon das Ite und 8te, und 3te und 6te verloren) - Fms. II, 272,8: Gekk— 279, 25: H vpp fkickl(una) + 287, 4: til vindla^/dz— 302, 16: feåi finf + 310,2: plefteR — 321,8: allvaldz. Da die lucke zwischen bl. 60 und 6 1 grösser ist, als dass das ausgefallne auf dem fehlenden ersten blått der 4ten hand stehn konnte, fehlt je- denfalls vorher noch ein bl. der 3ten hand (ein doppelblatt von dem nur das erste bl. beschrieben?). 2) bl. 65 — 72 (läge von 8 bil.) — Fms. II, 329,7: (skip)anin a otminum — III, 62,2: herbergif ok hinw. Der rest der saga könnte, von der 4ten hand geschrie- ben, bequem auf einer seite platz finden. 2) cod. AM. 309, 4to ist, wie der katalog riehtig be- merkt, eine verkiirzende bearbeitung der Flateyjarbök; das zeigt sich schon in den kapiteluberschriften : so hat das dem kap. 45 der Fltb. entsprechende kap. (nach der angabe im katalog sollte man glauben, dass es fehlte) die unsinnige Morgenstem: Zur iiberliefrung d. gr. Olafssaga Tryggv. 163 öberschrift: feeddur olqfr iryggva Son. Vor dem beginn der haupterzählung (Fltb. kap. 46) steht eine miniature, die der entsprechenden in Fltb. nachgebildet ist. Da die hs. ausseror- dentlich beschwerlich zu lesen ist, will ich angeben, was sie aus Fltb. entnommen hat. Sie enthält: Fltb. I, 27, 8—29, 3; danach die kapitel: Fltb. 36—37, 45—53, 64—67, 85— 93, 118—120, 166—167, 175, 188, 190, 192—193, 227, 267—271, 302—326, 332—333, 344, 347—348, 352, 354 —355, 358—387, 391—397, 406, 408—409, 202—214, 282 — 293; dann aus der Haralds saga hardråda kap. 58 —64 (- Fltb. III, 424, 31 ff.). Auf cod. 309, 4to beruht wieder die OsT. in cod. AM. 313, 4to, die in 38 kapiteln bis zu Fltb. I, 371,3: kong- dome til heyra reicht; diese saga verkiirzt noch mehr, be- sonders im versbestand. Dass die hs. auf cod. 309 beruht, geht schon daraus hervor, dass sie fur das weggelassne kap. 187 der Fltb. dieselbe, unwesentlich im wortlaute abwei- chende, inhaltsangabe bringt wie cod. 309. Zugefiigt sind 3 kapitel: kap. 32, 33 und 35. 3) Von den noch nicht besprochnen fragmenten hat genau genommen nur 1 blått fur die textkritik hervorragen- den wert: das 4te bl. von den 7 im cod. AM. 325 VIII 2 a, 4to vereinigten. Die bil. sind eine abschrift von B, und ich nenne sie daher b. Fms. I, 269, 15 liest B fiir: Eitt su- rnar fälschlich |)itt sumar (1) ist später zugefiigte initiale); b korrigiert in pat. Fms. I, 268, 17 lesen beide sinwa fur smseri und tiberspringen auf der folgenden zeile: en ek — pessi. Fms. I, 267, 25 f. tiberspringen beide: br6l)ir — pörpr ^). Die blätter enthalten: bl. 1-Fms. I, 267,20: hapi kriftnaz(?)— 273, 2: pidieki hisku^i ok. *) Fms. I, 270,14 liost B fiir fyrirbonding : viTbonding, b: liffbianifig. ein wort, das in don wörierbuchem folilt. 164 Morgenstemi Zur iiberliefrung d. gr. Olafasaga Tryggv, bl. 2 - F1118. 11,141,5: (Augvaldzne]fi. \>a värd— 148, 2: J vcpia <ivkin«/H. bl. 3 - Fme. II, 148,4: ^ormUdr vakiKtiVi— 155, 2: Sogdu ^ fu[niir]. bl. 4 - FmB. II, 162,1: [Svjpinf vinm— 168, 19: Iifij-di ] krift[nat]. bl. 5 = FtiiR. II, 194, 23: ok xtKcUi Mta— 200, 21: i)ioHuftu ] einba'tti [j[angbrandr]. bl. 6-Fni9. II, 213,20: yyrir viga laWr— 220, 3: arp u* j mki ept(V. bl. 7 - Fms. II, 238, 9: Mr «w her— 244, 17: En er uiinV ] kiwi^f wrdu. Das 4tc bl. iat dpRwcgen von bedeutung, wpil ps die I Ificke zwischen bl. 41 und 42 in B teilweise auafQllt. In- J ■folgedesaen mogen liior die varianten zur ausgabe folgen, 1 aber nur soweit sie mit C zusammentreften, da nur di wert habon, und in der echreibwcise von C, ohuo r und i \ zu sclieiden. 163, 5: lut " lutr C, hlutr b. 6: ciguat - htdgat. 7: J |)ä par til = ^o C, ^H h. 11: einn fchlt. segir - kuf((. 12 åkafan - bradan. 14: heldr felilt. 15: daprligr " helldr 1 dflp;ligr. nd fehlt. 22: konungi = oUji kongi. 23: |)i«kir | - jpicki. 27: eptir fehlt. 163, 4: reytti - rienti C, rjeti b. 6: måtti = gat. 7: | um — a. 10: laungum = iafn«H. 11: stundum — en ftvn- J dvra. 13: vegliga — va^giliga. svarar tat = ft^iV at [)a^ 14: illa Kkat — likat illa. 15: enn hafa verri ok vcrdugari —\ hafa enn ver/i nk verdari. 21: hann sjålfr - han» aat fialpr j G, lidww fialpr at b. 25: håna vilja — kotigs lereudi. konungi jafiian — iafnan kongi. 164, 1: var vanr — atti vanda 1*7. 5: mikil — tiunglig,] 6: framfarar — framperdar. elskuliga sjålfr = fialpr clfku-J liga. 7: lå - lipdi. 23: hafa - hapa mal fer. 24: öt 4| Morgenstern: Ziir iiberliofnmg d. gr. Olafssnga Tryggv. 165 skipit - a fkipit vt. 25: Sigurdr fehlt. 29: braudkaas - bravdkaffi. lG5j 1 : Imilli sin mikla mungatsbyttu — i millvm fin mungalz tvn»v. 2: ä skipinu = i fkjpit. 3: brsär fehlt. at — at aptr i fkipit C, at prani j Ikipit b. 4: lltill nor- dan - nordan litiU. 6: N^ir spgl upp = \iciT braedr vpp legl. 8; Hr til -t?"/ Ilar. 12: Wr uii foblt. 13: ut W skalt okkr brasdr Ifita räda = at lata ockr bra'dr rada C, at t>u Iset/r ockr [bra'dr] itada b. 14: fiir = pcrd. 19: brtedra fehlt. v6ru jafnbönir — vseri ianiuajmadir. 20 f: hann iyrir |ivl t)ann af sem honum fotti vildaztr at - han» [mi tenwa er h'>tiMm jKttti no(rkvi villdri at C, h«ntt Yvt ^enm\ koft er b'>- num Ntti auduclldri at b. 21: fyrir ferdinni batt — per- dinni nk batt. 22: weldi = (i'lli!i l)crni. 24: giettu K'ir braedr JiesB = ok gaettv f eir HW brffdr. 26 ; ferd sinni eigi - eigi finni ford C, aigi ferdinwi b. 28: Ilårek kalla — kalla ha- rt-A. 30: 1>A = {»etta. 166, 1: med sér fc-hlt. 5: furst heldr Pat til - helldr ^at til pyrft. 5 f: Imilli okkar — med cickvr. 8: (sumar at fara nordr pangat •= at koma nordr par (pfmgat b) i fumar. 12: göda - elna ftora ok gol)a C, eiua goda b. 14 — 16: sem bezt at öUum faungum panned ft^kk konungr Ildreki til fylgdar 30 manna vaska drengi nk vel buna - at 9IIV (em bezi^ ok Hr med XXX manwa vafka drengi til fylgdar. 28 : borin — borin fynr. 167, 6: er - fem. 8 f: brott med Eyvind ok U;ttu I>eir einni ferd eigi furr enn — a brptt med han« nk lettv eiV/é fya Imwi pcrd en C, a brutt med hnnn ok leittv cifft finwi ferd f-yrir on b. 10: Olaf-= ok/kfwg. 12: ni9nnum fehlt. 16: Nt fehlt. gjafar virduligar — viVdulJgar giapar. 18; fullbominni fehlt. 26: ok var t>at gert fehlt. 27: mrelti viltu nii triia å kj-ist = kongr mfelli at fva fkilldi vera var j»a fua gort kwgr mfeltt villtv nv taka truna (netta trv b). 2S: hann - eyvindr. 30: eiga = geta. istern: Ziii- uberlietrung ii. gr. 0'lafaaaga Tryggv. ; Vera segia K'"'' f''lilt. 4 — 7: lautct: la vatulr 1 II Imr ok odui t(7 dfivliii ilsigs .Si|)an. 8: gåfu - iipj) — far vpp. 9 : irnUta — iiiatti. M (ion re6t der fragmtmte fjeniigen ein par worte. VIII 2 f uiul h g«'hören ziwammon und bieten ihrift von B; sm entlialteii : Fms. II, 170, 30: nuehi ivarar)— 171, 13: iapngiorla r«!|ml; Fms. II, 175,10: ,ttv— 175, 29: badir ho[fdint,'iar]; Fms. II, 213, 6: trrrr]maK — 219,11: bad kongr hann ^a sua. I :leiclit'ii sind die 2 iu cod. 325 Vill 2 g orhaltiieii direkte abschrift von B, wie scliou daraus horvorgeht, der scbreibiT die grösse der spalten in B iunezubalten iclite; reicht von Fms. 111,3: tekniV ap— 19, 22: meft ij](gBt). Endlich cod. 335 Vni 2 b (= Fms. II, 309, 3: [kyrtjil ttanii — 313,6: fVipaw. Hint fegir hall[freilr]) gebt gleicli- fallfi auf B zurfick, wuim aucli wobl nirht direkt; dut> frag- ineDt bal Fms. II, 309,98 dc»«elbim zusatz wie B, und in der ]iartio, wo C, die B nächstverwandte ha., vorliegt, zeigt sieh, dass die wenigen abweickungen des fragments von B nie- maLs iilK-roiiistiramungen mit C sind; damif ist aber orwie- sen, ibiss (las bruebstuek entweder mittel- wler unmittelbar von B abgeleit«t ist. *) ) B('i der trauBskriptiou der hsa. tst von s. 150, 31 an regalmiwig i fbr Kofienhagen d. 8. Juni 1891. Onstav Vorgeiurteni. i Om y-typen som tecken för ändelsevokaler i Siaelinna Tröst. Ett bidrag till läran om fomsvenskans långa ändelse-vokaler. I sin bekanta uppsats Ark. IV, 87 fF. har Prof. Kock uppvisat, att de nordiska språken en gång, och fsv. långt in i historisk tid haft långa vokaler i ändelser, som omedelbart följa på en kort rotstafvelse. Kocks bevisning, som utgår från förhållanden i både lefvande dialekter och i fornspråket själft, och som sedan fått ytterligare bekräftelse bland annat genom K. H. Karlsson, Ark. V, 166, gäller närmast a och w, men Kock generaliserar sid. 94 sitt resultat med den slutsatsen, "att äfven ändelsevokalen i omedelbart efter kort rotstafvelse var lång'*. Bevisningen är väl fullständig, som den är, men det torde derför icke vara utan intresse, om ur fornspråket själft ett direkt bevis kunde framdragas, att äfven -i i dessa fall varit långt, och då mina undersökningar rörande en fom- svensk skrift tyckts mig gifva ett sådant bevis, har jag vågat taga Arkivets utrymme i anspråk för att meddela deras resultat. Den af mig undersökta skriften, Siselinna Tröst, hör som bekant till de fsv. skrifter, i hvilka vexlingen i : e regleras af ofullständig vokalbalans, d. v. s. '*i sluten stafvelse brukas ty i öppen stafvelse brukas i omedelbart efter en kort rot- stafvelse, annars i öppen stafvelse e^. Denna regel gäller ARKIV PÖK MURDMK riLOLOOI TIII, MT rULJD lY. 168 Beckman: F-typen i SiaBlinna Tröst. enligt Kock (Ljudl. 270) bland andra skrifter äfven för S. T., men då K. uppställer en sådan regel, har han tydligen gjort ett visst förbehåll, ty man torde knappt kunna läsa igenom ett par sidor i skriften utan att på något ställe finna för ett enligt regeln väntat i en annan typ, nämligen y, och Kock har väl ansett dessa för ekvivalenter. (Jfr dock Ark. Hl, 148.) Vill man nu undersöka, hvad typen y i dessa fall skall beteckna, så måste man väl först göra sig reda för: hvad betyder samma typ i rotstafvelser? Det är alldeles obestrid- ligt, att fsv. skrifter, åtminstone diplom, finnas, der y brukas alldeles godtyckligt som grafisk variant till i, men det finnes ock sådana, der y, då det är tecken för «-ljud, alltid beteck- nar långt i-ljud, hvilket väl stämmer med det nära liggande antagandet, att y i denna funktion är en utveckling af en digraf ij. I Sialinna Tröst råder i detta afseende sträng konsekvens. Typen y betyder antingen y, såsom i rotst i mykyn^ eller ock 7, t. ex. synOj tyma etc. *). livad lK;tyd(»r då samma typ i ändelser? Har den bru- kats mod kons^*kvens ') i rotstafvelser, så torde det vara vanskligt att fcirutsätta, att den skulle stå godtyckligt i än- delscT, och dot så mycket mer, som någon dylik sed eller ()K(»(1 knappast förefanns, och skrifvaren i S. T. var en mycket oinsoff^sfull skrifvare, som visserligen ej tog sig före nyheter utan goda skäl. Möjligheter finnas ock flere. Att läsa y ^air iny(;kot viil i vissa fall. Då skriften konsekvent har ö U')v v. i iindelsfm, då rotstafvclsen innehåller ö, t. ex. ö/^fe- iUmi) ^), så vore det intet underligt, om den hade y för i i iiiotsvarando fiill, d. v. s. då rotstafvelsen innehöll y; mykyt (i, ex. f).*}, [^) ov\\ syntj skulle möjligen derför kunna läsas piccis, soiii (l(^t slår. Ku annan möjlighet vore ju ock, att vi liadi' // s(un ii^rkou fur t i de fall, der rotstafvelsen är kort. ') obrt lipmiumn j.i/nii' limduom 85 r. 8, 11; jfr. Kock, Ljudl. 207 not. '/ h v .1 ■!&, mM ,\,.i ii\i\im linikiiH for t; fur i st&r ofta typen t. , I'./. 1 'M.:ii r.i l-il N It. VIII, 21K). Beckman: Y-typen i SisBlinna Tröst. 169 Detta är dock något betänkligt i betraktande af skriftens af- fattningstid (c:a 1430) efter öfvergången ä > ä, ty det är ju blott aflägsna orter i Småland och norra Skandinavien ^), som haft långa ändelsevokaler intill denna tid. Slutligen måste vi taga i betraktande ännu en tredje möjlighet. Y kan vara tecken för ett kort e-ljud, men ett sådant, som varit långt och kommit vid en vokaldifferentiering att till kvaliteten öfverensstämma med det bibehållna långa % i rotstafvel- ser *). För sistnämda möjlighet talar den bekanta öfvergån- gen % -> t vid den kort efter den tid, inom hvilken vi ha att röra oss, inträffande förlängningen af korta rotstafvelser. Det råder väl intet tvifvel om, att denna öfvergång förutsätter ett mellanstadium öppet i. Det finnes således flera förkla- ringsmöjligheter; endast en statistisk undersökning kan leda oss vid valet. Jag har derför gjort noggranna anteckningar från föl- jande delar af skriften: sid. 53—102, 200—230 och 374— 392, alltså 100 sidor inom olika delar af skriften. En min- dre del af detta har jag sedan varit i tillfälle att jämföra med handskriften, och då jag vid denna jämförelse icke träf- fat en enda olikhet mellan handskriften och fomskriftsäll- skapets upplaga på ifrågavarande område, så har jag lagt denna senare till grund mod samma trygghet, som om jag begagnat själfva urkunden. Då vidare S. T. i språkbruk och ortografi bär prägeln af noggrann omsorg och sträng konse- kvens, så hoppas jag, att de 100 sidorna skola bjuda ett till- räckligt material för att hindra tillfälligheter af hvarjehanda slag att förvirra resultatet. Vidare hoppas jag, att tiDts min ovana vid dylika undersökningar, hvilken förbjuder mig att hoppas på fullt exakta siffror, intet af vigt skall ha undgått min uppmärksamhet. •) Jfr. K. H. Karlsson, Ark. V, 166. Noreen, Pauls Grundr., I, 475 (§ 126, b). *) Jfr. Kock, Ark. IV, 93. 170 Beokmnn: r-ty|en i Siicliniia Tröst. Jag nitidilelar det samlaili^ materialet, men grupperad för vinnande af lättare hänvisningar efter den förklaring jag ämnar ge. A. Du undersökta partierna af S. T. hafva y för (en- I ligt Kocks regel) väntat t i följande fall: 1) <jl<edhti 30 ggr. (ex. 54, 14), gudhtf 23 ggr. (ex. 54, 15), j -Ughij 5 ggr. (ex. Gl, 31), kynti 3 ggr. (ex. 38i>, 32), luyhy^ I sidhy, taky, siailhy^ — moysy Moses (dat.), Jtely (prosten Eli), I PHihj. 2) myhjn (-ytj 44 ggr. (ex. 53, 3), o/mykyn f-ytj 3 , ggr. (ex. 54, 10), ryjjgyn, synyne, — fyry(tighy). B. Dä di:t omisskännligt fi-amgår, att y oftast stär efter ] kort rotstafvelso, upptager jag de fall, der i smlan ställning ] » förekommer: 1) Rcgeltjiiiidet, då konsonant följer. Undantag endast dij A: 2 uppräknade. Ex. friin sid. 99—102: tuyhm,fm(lhit,f/alhi,nurrilh,v»i~\ rhi, f/iffum 2 ggr, skinit; fi-än andra ställen: yhrdhin 221, 14; J synir 389, 24, yörin 384, 8. T öppen stafvelfic mankynino \ 229, 8. 2) i IG fall, då rotetafvelsen innehåller i; Wini 4 ggr. (ex. 22{i, 15), yiffui, UmV), ifui, vilt, thridhit^ biti (inipf. konj.), /ée;»%Äi 4 ggr. (ex. 39(t, \1\ biki^ sHni. 3) I några enstaka fall, deraf llere äro ord, som oftaj förekomma i obetonad ställning: somi 5 ggr. (alla 80, 16 IT.), wari 3 ggr. (ex. 381, 15), \ samt 228, 5, fati, skari 2 ggr. (379, 9, 12), — syni 102, 17 (jfr. syne ib, 13, båda i uttrycken si/vi (syne) mine; normalform | utom de 100 sidorna syny, ex. 467, 21), spruti 2 (905, 19, 23 i citat). Det gäller nu att söka afgöra, hvilken af de olika ofvan 1 nämda möjligheterna vi här ha att i hvarje fall välja vid j ') Lemmar 80, 3; i t ord llnm ri», acb. ,l(r xid. ! Beckman: F-typen i Siaelinna Tröst. 171 bestämmandet af y:& ljudvärde. Ljudet y skulle man i grup- pen A 1 kunna vilja tänka sig i gudhy och ett par andra, ehuru jag är ganska tveksam om, huruvida en sådan vokal- harmoni kan tänkas, ty rörande det analoga c > ö har jag exempel endast då rotstafvelsen innehåller ö och således iden- titet mellan rotvokal och ändelse vokal vanns, och vidare har jag icke träffat exempel i ord med kort rotstafvelse, hvilket dock torde kunna vara tillfälligt, då dylika ord med ö som rotvokal väl ej äro många. Emellertid få vi på denna väg ingen förklaring på glcedhy etc; här erbjuder sig derför osökt lösningen y = t. I gruppen A 2 åter ha vi föi-st former af mykyn. Dessa skiljas genom två saker från fjudhy^ (jlcedhy: ioYst och främst står ändelsevokalen i sluten stafvelse, och der bruka vi, såsom nedanför namnes, ha -i (om orsaken längre fram); vidare äro dessa ord sådana, som ofta brukas i svagt betonad satsställning, och äfven denna omständighet visar sig i ett respektaln^lt antal fall fordra ändelse-vokalen -/. Då vi i samma grupp ha ryf/f/yn och fyryy der vi måste för- moda vokalharmoni, så ligger det nära tillhands att antjiga sådan äfven i mykyn; vi skola nedan fa se, att den sviiga möjlighet, vi haft att här förutsätta ?, reducenis betydligt genom hvad vi finna i gruppen B 1. livad betyder det då, att gruppen B 1 (ord der konso- nant följer på ändelsevokalen) regelbundet har i? Vi fort- sätta, alltjämt med den förutsättningen, att y alternativt be- tecknar t i ändelser. Vi ha då att taga i betraktande, att de stafvelser, om hvilka vi tala, hafva stark biton, och att vi i fsv. haft en ljudlag så lydande: hvarje konsonant, som omedelbart föregås af en starkt bitonig vokal, förlän- ges (Noreen i Pauls Grund r. I, 487). Man har ej brukat formulera den så generellt, men Lindgren ') har närmast för norrländska mål föreslagit att så göra, att borttaga inskränk- ') Burträskm&lots grammatik § 69, 1 (Sv. Landsm. XII, 1). iSLmJI* 172 oio^^ Hit y^AuåUfU 4uiU rara k<>n ^ t An -e^ siviAn fvf • låiågniii^ 4r^ niffi i t^T^Ilj^kt HL;»^{/^åk. kaji jaie rj fr<4- narra* ramA: folk m^jakti^ l^eTifia. men jag^ erinrar om. doi s^m- msmAtimti^'±m^ ej äro rittner^lla emot mig. ^ia anslutnin^r till i^iiiiplex alltid li^^er nära. (Yxi sådant ord som ypark- Ml Ung ; HV4a s^kulle jaf^ kunna begagna, om ej mojli^hit^t fimii/rif, att d^rt vore lån från norrländska dialekter ^y. I^er- em^it äro ju^^t ^br här behandlade ändelsema ett godt mate- riaL M/it antagandet af koas^inantforlangning med ty åt- fiiljan«li; vokalförkortning ^>m förklaring for t. ex. glahhin mtpt ffléKdhij^ sjfnir men hijny skulle man kunna invända, att några exemfi^rl \å dubU-lKkrifuing i dylikt fall icke af mig kunnat anHiraH, m<'n jag kan derpå svara, att de exem[iel, då ifrågavarande konn^jnant kommer i inljud, äro så få, att Aiii ej alln behöfver vara någon märklig tillfällighet, om i drfHHu alla fall hkrifvaren kommit att hålla sig till den tra- dilionelhi Htafningen. Och skulle det också visa sig, att mitt antagande i drrtta fall ej vore grundat, såsom genom till- varon af *»//^/i//'c, (hIj niiijligheten att der läsa I i andra staf- vr^lnen ny nen tilnkhart, nfi lH»höfv(»r jag blott så modifiera sat- *) Mi'<l a(-^(M'iiiiit |iA. kvarntA<'iiflo och bortfall af slut-it 8t& kortstafviga i vinna HIM I l.uiil-ikii iiiA.1 iilldrlfH likställda mod foriucUt Bamniausatta ord mod iitiiik .-iiiiiitmti-i pfi iiltiiiia, riAndin jii^ hu])])aM kunna visa i en snart utkom- iiiiiii<l(i ii|i|>^iit-^ i hv. Lumlnni. Kannko har afvon detta sin grund i kouso- naiiilni l.iii^iiiii^. ilA kuiiiko hitonon reduut^rats före -ft -bortfallet, och -itit iillti«l Kvtii^tAi, '. Ku litrii UV iiii^ KJ<>r(l iaktta^olse m& till fr&gans belysning anföras. 1 ntuvfl-iiT lund rtriiiifnrtif* forlun^art åtminstone teuues i rspr. även efter iirn|iniii;^liM,,ii lAiijr vcikai. S& är uttalet ofQöttc (jämte östgöte), vafgötte ( lauitn tastfUttt) vanligt i ui(»trtati4 till (fotar; s& ock Jonköpping, J^ålköp- lnHff, .\t>nLtf>funif itr. i iuot>«at!4 till köping. 1 fsv. åt framlutter (™« isl. jmniUih) .l«Mi iKM iiiiila iiiiiin'11 (^SndtTwalU ordbuk upptar fyra exempel på or- • Itt iit^ iin'.| //, l.lftt «'ti iin«d t) tn»is fsv. iiysv. /w^rt. Fsv. vttikker va^n toker. I t »N -iKiiHrr ajivaiiili"*. itiit »n-k Hallan, ij fur att beterkna l&ngt i-ljud i ainloUt^ii il v (»id iiu«vl kolt rot^^tavoUt'. SA använder t. ex. diplomet nr 29 » l*»l»l««m.ttiirium daU«k<ii'liouui vfr&ii Ar liltJO, luon vlär publicerat efter -;.umMili tiv. k"* .hiM».Uki Isrt vokaltt**."kt'n, ondast när vokalerna äro lAn^. *■ ^'^ ^'«<. n'</, ti\i .tlora i;j;i'.>; ouiollrrtid har di]domet även Holmfasta *"*.V'H/ ..i\ M.// . iii»i;ivaiuh' uttalot »syw*. Axel Kock. Beckman: F-typen i Sideliniia Tröst. 173 sen, att förlängningen har inträtt i sluten stafvelse; jag får då alltjämt den ifrågavarande konsonanten i slutljud, dess enkelskrifning refererar sig till en strängt iakttagen ortogra- fisk regel och bevisar ingenting, under det motsatsen i : y har sin fulla beviskraft kvar; den ifrågavarande konsonant- förlängningen har ju i alla fall faktiskt egt rum tidigare i sluten än i öppen stafvelse (jfr. Noreen anf. st.). Förutsättningen y =- « hjälper oss äfven vid förklaringen af några bland orden i grupp B 3. Somi^ warij latij samt äro ord, som oftast begagnas obetonade, och en förkortning af ändelsevokalen är väl ej omöjlig att antaga, då bevisligen äfven rotstafvelsen i dylik ställning ofta förkortas. Skari förekommer på båda de ställen, der det citerats, med parti- tiv genitiv, och i sådant fall är ordet i nsv. afgjort prokli- tiskt, och förhållandet var väl i fsv. detsamma. Gå vi då till den enda återstående gruppen B 2, der i i ändeisen följer på t i rotstafvelsen. Exemplen äro för många för att bero på skrifvarcnyck. Det måste väl ha va- rit en olikhet i uttalet mellan det ?, som stod i denna ställ- ning, och det som vi hade i glcedhy. Skriften har ju också godt om vokalharmoniska företeelser; ändeisens i ljuder väl lika med rotstafvelsens /, och vi ha således haft en differen- tiering af ^-ljudet — rimligtvis då så, att t blifvit slutet (j\), t öppet (éj). Dessa olika ljud skola då representeras af teck- nen y och i i ändeisen. Men om så är, var i^ långt eller kort på den tid, S. T. skrefs? Derom synes mig intet kunna bestämt afgöras, men det torde icke finnas något skäl att antaga, att det var långt, och sannolikheten talar väl då för motsatsen. Vi få ju fullt lika god förklaring af de förelig- gande fakta, om vi antaga, att e-ljudet i gtuihyj glcadhy va- rit långt och är slutet, att det förkortats öfver allt men i vissa fall före differentieringen (i obetonad satsställning och före förlängd vokal), i de öfriga efter densamma. 174 Beckman: Y- typen i Siselinna Tröst. Jag går då igenom materialet en gång till, men under det jag förut fäst mig uteslutande vid de talrikare grupperna, tar jag nu hänsyn öfvervägande till de isolerade orden. I grupp A 1 ha vi mot reglerna ofvan: 1) tighy 5 ggr. mot grupp B 2 tighi 4 ggr. Osäker- heten i skrift torde bero på sväfvande uttal, föranlett af pa- latalen gh, 2) sidhy^ h varpå jag ej vet någon god förklaring. 3) lånorden moysy och hely ha väl uttalats med «\; så väl ock epyfania. . 4) vndy är märkligt, men knappast godtyckligt. I flere skrifter med vokalbalans uppträder det med i för c. Det har väl faktiskt uttalats med i^. (På grund af association med offuii? Obs. dock iffui2.) Jfr. Kock, Ljudl. 257. I grupp A 2: 5) synyne;.y tyckes snarast beteckna y. Om möjlighe- ten att läsa il jfr. ofvan. Då väl association med obest. form. 6) Fyry- är ju äfven derutinnan oregelbundet, att det bort hafva -e i stället för det ?, hvarför y på vanligt sätt substituerats. Detta i förekommer dock ofta äfven på andra håll (Kock, Ljudl. 250). I gruppen B 3: 7) syni^ jfr. syne. Väl några specifika förhållanden, då två oregelbundna former tätt tillsammans möta; h vilka, kan jag dock ej säga. Satston på mine i syni niine? 8) sprutt 2 ggr. Oförklarligt. (Obs. dock citat.) Skulle också några af dessa ord visa sig vara verkliga godtyckligheter, så häfva de väl dock ej regeln, som tyckes ligga för öppen dag. L Typen y betecknar som ändelsevokal i S. T. tvenne I dels il (slutet i\ uppkommet ur äldre 1; dels y, upp- aet ur t genom vokalharmoni. Jfriga resultat af undersökningen blifva: . / har i samma fall som öfriga ändelsevokaler varit långt. Beckman: F-typen i Siadlinna Tröst. 175 m. Konsonant omedelbart föregången af starkt bitonig vokal har förlängts (åtminstone i sluten stafvelse), äfven då vokalen var lång. I kortstafviga ord har stark biton på än- deisen kvarstått till tiden för denna förlängning (efter 1350). IV. I-ljudet har redan tidigt diflferentierats, så att i blef slutet (= ?i), t blef öppet (= Zj). Denna diflferentiering inträflfade efter konsonantförlängningen i starkt bitonig staf- velse (1350), men före affattandet af S. T. (1430), således före efler omkring 1400. I ändelser erhöll naturligtvis i ljudet i,, då det icke före denna tid förkortats, hvilket skett utom genom den nämda konsonant-förlängningen äfven ge- nom inflytande af svag satsakcent. Dialektiskt icke heller då rotstafvelsen innehöll ti- V. Bruket af typen y ger icke vid handen, att i var långt i ändelser ännu 1430. Snarare tyder kanske den seg- rande inflytelsen från rotstafvelsens öppna /-ljud på att det redan förkortats äfven i slutljud. Det väsentligaste innehållet af ofvanstående uppsats har innevarande termin muntligt meddelats inom härvarande Nor- diska Seminarium. För några rättelser och anvisningar af i Seminariet deltagande universitetslärare och studenter har jag att betyga min tacksamhet, och har jag sökt efter bästa för- måga göra mig dem till godo. Upsala i April 1891. Efterskrift. Vid behandlingen af -y i rotstafvelser hade jag bort nämna hymil(-in) (ofta; ex. 200, 16). Det kan vara -I genom förlängning i himble-, nom etc, det kan äfven vara -y genom en af dessa skenbart oregelbundna öfverg&ngar % >• y i närheten af labialiserade ljud, mindre troligt är väl att formen utgär från rotstadiet hutn- (jfr. Elluge, Etymol. Ordbok * 143). En öfverg&ng af nämda slag ha vi väl i hyrdhomen (377, 4); formen är styrkt b&de i dialekter och fsv, urkunder. Dessa former inverka väl då, ej på re- sultatet. Ett senare antecknat oregelbundet y i ändelse (sundyr 381, 10) gör det väl icke heller. Okt. 1891. Natanael Beckman. Bidrag till äldre Västgötalagens täkstkritik. IL *) 8) Betydelsen av typen i (riittare t\ Den junjfse fisikten, att co<l. A av äldre Viistgötalagen har att uppvisa aksäntuerad e-typ, är fixlsk, såsom nunieni var ock en lätt känn övertyga sig om jenom att kasta en blick i PWirtzcll-Wieselgrens fototypiska upplaga av eod. (jfr ock Tab. I i ( oUin-Sclilytcrs uppL). Missup])fattningen har uppkåmmit jenom Clollin-Schlyters tillvägcagångssätt alt — utan motivering aller upplysning om värkliga f('>rlifillandet i hdskr. — med c fiterjiva hdskrs é (där däck ''kvisten" stun- dom sammanflyter med själva c-typcn, stundom råkat att kamma niistan mitt över densamma), vars ''kvist'' har alldeles samma utseende som hos typen a (Collin-Sohlyters tf). Vad har nu denna typ é for ett fonetiskt värde? CoUin-Schlyter uppje (s. V), att c står "pro e vel (k ock syfta härmed, såsom av de därstädes anförda eksämplen tyckes framgå, på tvänne olika jud. Detta är emellertid icke rik- tigt| utan har e' alltid samma jud värde som <i\ något som tCffde framgå av nedan meddelade, såsom jag håppas full- 'npi^ ekfiftmpclsamling. r' (d. v. s. t-typ med a-modifi- ftr en blått grafisk variant till a' (d. v. s. ^-typ meil catajon) ock förhåller sig sålunda till detta alhleles ■«m det id. ^ till samma a\ Fsv. < ' är alltsii närmast att « med isl. ^, från vilket det i sin bildning sjilj(>r sig fcfv v, 885 ff. « moiMi Tin, RT f6ljp it. Noreen: Bidrag till äldre Västgötalagens täkstkritik. II. 177 endast jenom, att '^kvisten" i förra fallet är plaserad över den ejäntliga typen, i det sednare åter under densamma. Nu till eksämplen på ifrågavarande typs förekåmst. A. Sådana fall, där cod. för övrigt nårmalt använder a' (summa 51 eks.): a) Svarabhaktivokalen (som i ä. Vgl. åftast betecknas med <p, men nästan lika åfta med é) i sg. nom. m. Imhype^r K 1 3, kirkiugarpeW K 21, skyhiasteW Md 1, dagheW R 5, stape^r .T 2, piueW J> 3, sg. pres. ind. drapeW Md 4, faVyr Md 1 5, hugger S 4, ständer A 16, scBtnbeW .T 16, partickeln AW- peW B 4, JuBlder J 3. b) Ändelsevokal motsvarande isl. a (i ä. Vgl. som be- kant vanligen (B\ unjefär 9 ce mot 4 a) i sg. jenit. tylftvW K 8, f(Bé*r Md 8, iamntBpeW VS 4, sg. pres. ind. kaste^r J 13, inf. gange' J 7, sg. ack. m. giUde'n J 17, partickeln (Biyr K 14, sg. ntr. av part. pret. forhopeH K 22. c) Rotvokal motsv. isl. a, fsv. (B i pronominaltarmcrna peH K 1, Md 14, S 1, A 5, pe'n K 18, Md 5, B 7, M ock partickeln pe^r Md 1, J 20. d) Rotvokal motsvarande isl § äller e^ fsv. m i pl. ack. wc'n Md 3, heltider Bl, sg. ack. pre^st K 1, pre' I Md 5, Blbe^nk B 4, panghréf)cu O, éng A 21, F 7, pron. pe's K 8, Md 4, pésm J 7, e^ngsit^ A 9, riikn. pre^nni R 4, partic- keln 6'« "om" R 11, inf. äcV/w^ J 17 ock sg. pres. ind. e'r K 10, 13, O, A 8, 14. B. Sådana fall där cod. för övrigt nårmalt använder e (summa 13 eks.): a) Rotvokal motsv. isl. e/, fsv. ^ i c'^ K 8, R 7, he^m ^ % 8?- pres. veHir S 6, sg. dat. f. pe^m B 9. Men i alla dessa fall är motsvarigheten blått sjenbar, ock man är fullt berättigad att även här uppfatta e' såsom variant till a' ock sålunda tecken för //-jud. Vad först da ti ven pe^iri beträffar, så är den att sammanställa med jenit. pl. p(Prr(e Md 14, A 16, p(tiTa A 13 ock isl. (t. ex. i Plåcitusdräpa, Amsnr röB vomoi» ni.oi.ooi Tin, mt pöljd it. 1'^ 178 Noreeti: Bi.lrag t.il! äldre VäslffötalagenM titkatkritik. II. se J611WK1U8 ui)plag:a, «. 224) perra jämte pmr(r)a (se min Altisl. gram., 2 auflage, J^ llö)'). Pres. weV/f är natur- ligtvis att likställa med samma farms ökrivning vmVir VS 2 ock vteltar Md 9 (jfr Collin-Sehlyters nut till detta ställe); a- vokalen här (likwim i inf. ImicF J> 3) beror pä utjämning av en ursprunglig [»öjning inf. vtffa {li,f>a) : pret. vtFfli {ttrdeli), av namma art som fgutn, haipas {Jnipa) : baildus (latldu, i Äkirkeby-inskr. skrivet ladu) '). Att även fsv. hem ock fip ägde, om ockaå sällsynta, bitSrmer med ff-vukal, framgår av de i Söderwalls Ordlmk siteradp jenit. sg. h^ms Cod. Bur. 18, ack. pl. mUm RK I, 173 ock av jenit. sg. {ptJts witu i cod. G av ä. Vgl. (se Collin-Schlyter s. ,")1 not), farmer som äro att Bammanhålla med a, Vghs viaisviUee S 2 (i andra lagar åfta vrmps) \ förhållande till mrper (sålunda ejäntligen "en vred mans vilja"; nysv. vredesmod för fsv. vrepsmop bemr väl på asosiatsjon med subst. vrede). b) Ändelaevokal motsv. isl. ock fsv. e, i i följande spe- sialfall: ^ 1) Sg. nom. av svaga mask. i hondc^ A 5, G 7, att liketälla med hmitlce 11 4, (u-vtn A 24, aaksekee Md 3, B I, R 4 ock (ftlskrivct saksa/e') S G, maf/kffnda- B 3 {karass- hv/pini/a Md 11 torde vara jenit. Hg.). Eksäniplen äro filr många (U) Tör att man skulle f^ antaga felskrivning, hälst ilil flt sAdanl fel ■^om o' fiir e är svårt att Rirklara. För livriKi träffiu' luialåga förmer i Vml. C(k1. C arwn, scapit, KV ■ ■ ;■ ' ■■ .riVifl m. m. (so K. SiljeÄtrand, Onl- !■■ I -VII I, s. 137 m. H. ställen). Vill man '• I it\ I denaa farmer se raster av en (se mil ilenna fråj:» wenaNt Noreen: Bidrag till &ldre Västgötalagens täkstkritik. II. 179 Kock i Skandinavisches Archiv I, 1 ff^), så får man väl med Siljestrand jöra det rätt djärva antagandet, att här fö- religga spår av det annars föi-st från unga fsv. skrifter (så- som Kg. St. likamuy radhffiva^ Didr. tinia^ MD. lasta) upp- visade lånandet av det oblika -a in i nominativen. 2) Sg. nom. av släkt8kai)sorden : hrope^r A 1 , mopér A 2 1 , att sammanställa med fapur Wopcer A 1, nwpor niopoir A 1, (hltm- A I (2 gånger). Eksämplen äro även här för många (6) för att jöra felskrivning trolig, hälst Vml:s huvudhdskr. har icke mindre än 5 ggr fapcer ock 5 ggr moptBv (Silje- strand a. st. s. 171 f.). Då både i ä. Vgl. ock i Vml. en är den nårmala svarabhaktivokalen, antar jag, att vi här hava samma ursprungligen enstaviga nominativ som i Kg. St:s kcenne- fadhrj fadhr^ niod/ir *), förmer som kannsje också ligga till grund för de med artickel försedda y. fsv. /o^/Ärew, modhren^ dottrenj hrodhren (jämte faperen o. s. v.), i vilka man annars måste anta en abnårm synkope äller ock något slags analå- gibildning. Dessa enstaviga farmer äro att jämföra med den isl. kompositiförmen (senare även såsom simplexj -fyi^r (gr. 'TtårvQog i epirot. AeutdrvgoSj se Bugge, Bezz. Beitr. III, 101 f.) ock hava väl ursprungligen även i fsv. uppträtt blått i sammansättningar (jfr de åvan siterade fapur hropaer^ mo- par fnoptBTj kcmnefadhr). Antingen är det fsv. fapr ur- sprungligen alldeles idäntiskt med isl. fgör ock har då ersatt ') Kocks rätt antagliga förklaring av nominativema Sturla, kempa m. m. ftr emeUertid icke tiUämplig p& s&dana som de s. k. indeklinabla adjekti- vema (ej&ntligen svaga snbstantiverna ) fsv. af vita (}f t got. unwit a, wl.uvitej, urpiuva^ twahuglia (jfr hughi ock isl. samhugef. forvafna, helhryghpa m. m. Jfir ock 8&dana acknsativer som Vml. cod. G sculu av skuli "homulsman*', cod. D anlapo av anlaPe "förr&dshög" (Siljestrand. a. st. s. 128 not, 132,137), som synas forutsätta gamla nominativiska bif&rmer på -a. *) Jfr ock de i runor omkring 10 ggr anträffade ackusativema fa Pr (fauPr), brv(P)r o. s. v. Hit höra väl ock Dalalagens ock Oxenstieniska hdskris bekanta ack. bropir ^ dottir, systir o. d., om man. såsom synes vara enklast, fattar t som varande svarabhak ti vokalen (vilken i de&sa hdskr. når- malt uppträder just såsom i). 180 Noreen: Bulrag till äldre Västgölataeens täkslkritik. II. ett äldre *J'oPt (jfr den i runor förek&mmande ackus. Jaupi\ Bom väl är junt det prpHuraernde *Jopr), i vilket inkåinrait frfin aimplexRlniipn fapir; äller nok är det självstHndig bildning, motsvnrande gr. -jrnrgog i Avrl: TQog o. d. 3) Sg. dat. mask. ock ntr. i epe' VS 3, /o/fte' K L klostre' A 9, att jiiniRira med skoghtc O, havnrpfP Md t huler A 24 (2 ggr), Äö^fT J 2. Eksämitlpne antal (8) talar äv( här mot felBkriviiing, vilken icke är sannolik annat än i fri om lånordet khstre' (för khstrp); i de övriga fallen torde [iS vanligt sätt repre»ent<'ra äldre -«. Man känn möjligen få antaga, att här föreligger samma gamla kasus ("aociati- vus", äller hur man vill kalht den) som i de till Jidvärb stel- nade isl. subst. , hi-ima, adj. (?ka (got, ga/eikö '), illa, vii giarna (fht. r/crno), ofta (fa. qflo), fsv. sära m. m., lat h quam, »am, jam, palnm, cwam o. d. 4) 3 pers. sg. prea. konj. pore" VS 5, att sammanhäl med porm VS 3. hefa VS 1, G 6, hota S 6, ffiald^ f. oigee G 5. Vill man äj här antaga felskrivning — vilket betraktande av ekBumplen» icke ringa antal (7) torde vi ojtirligt — , pS känn man möjligen tänka på att här söka spår av den ursprungliga ändeisen -<i i I pers. sg., vilken innan den ur språket föi-svann känn hava undantagsvis upp- trätt i 3 pers. sg. '), sedan dennas ändelse -t, -e börjat in- tränga i 1 pers. Jfr att i fda. (runor) ock i fno. ändelsen -B stundom trängt frän» 1 pers. sg. pret. ind. av svaga värb in i 3 pers. ag. (se Rydqvist I, 329; Gislason, Um frnmparta, s. 124; Wadstein, Fno. homil. Ijudl. s. 101 f.), ock även ä. Vgl, tyckes hava att uppvisa några dylika iati- 1 ') I fsv. lihovirl (iikavtel jenom mfljtandB frän lika) har väl pft ((rund Bv sUiUiiingen omedelbart för» r (w) s&som i ftdv. nPrutis j&mta ack. sg. f. (j/»m {BB min uppsats Om orddubbleMor, nr 127); jfr gpn mellan hl. kpllotak ock Icatln i 1 b^, pros. ind. *) DftUla^ns (>n gång ftirekftmmaiide 3^. proa, knnj. haica är inge att bygga pfl; np Bråte, DL:b biijningBlär» b, 41 ijfr Kock, Arkiv VII, fad^l IVUTK^^H jimt» I Noreen; Bidrag till äldre Vkatgöta läge tis läkatkint.ik. II. 181 nämligen varpeppee J 2, hepta J 3. Alltså synes mig 1 pers. 8g. pret. ind. ksfitfe J 2 fllUrör väl kunna finscs ha lie- varat sin gamla ändelse (i isl. k0i/ptn), liksom detsamma lorde böra antagas bcträflimde den 3 gånger (R 5) fiirekäni mande I pers, sg. pres, ind. ski/rskuta (jfr isl. kal/n). Däremot mh- ste väl 1 pers. eg. pres. ind. /»jffVS 4 vara skrivfel for /»rt?. Vad fördelningen av tyj>en r' jiå lagen» olika partier angår, så är att märka följande. Från början till ock med Orbota; mal (något över 19 sidd. i Schwartz' ock min upp- laga) förekåmmer p' 37 ggr — sålunda i tnedeltal nära 2 ggr per sida — ock med ganska likfårmig fördelning. Det följande mittelpartiet till ock med Huru myulnu &c. (27 sidd.) har däremot blått '2b ggr e', således knappt 1 gång per sida. I återstoden (över 19 sidd.) förekåmmer denna typ inalles 3 ggr (senast i Forii. B. 7). Ad. Noreen. , Bemaerkninger om nogie isländske og norske Haandskrifter fra Middelalderen. Af og til stöder man i det norek-islandske Skriftvfpsen paa Haandskrifter af meget forskjelligt Indhold ekrevne af samme Uaand. Dett« er rimeligvis ogsaa Tilffeldc i andre Litteraturer fra Middelalderen, men man kan twnke sig delte hyppigere at have fundet Sted i Norden, hvor Afskrivernes Antal vel har Vferet mindre og Arbeidet fordelt paa fserre Ilsender. Ved at l>Ptragte de Facsimiler der ledsage den Ama-Magna'an6ke Udgave af tredie Bind af Snorra Edda, faldt saaledes mit 0ie paa Pl. II, Facsimile af Codex Wor- mianu8, og Haanden förekom mig kjendt anden Steds fra, og I jeg kom da efter, at det var den samme, der havde skrevet 182 Unger: Bemserkninger om Haandskrifter. störste Delen af Codex Am.-Magn. 227 folio (Stjörn). Denne Skindbog hidrörer fra to Hsender, der have afveget adskil- ligt fra hinanden baade i Skrifttrsek og Retskrivning. Den förste af de her indtrsedende Hsender er den, der har skrevet Wormianuö. Der er i N:o 229 folio i Arne Magnussons Haandskriftsamling samt i norske Rigsarkiv Fragmenter af et andet Exemplar af Stjörn skrevet af de samme to Haen- der, hvor den anden Mand gjör Begyndeisen. Som et andet Exempel paa det samme kan anföres Qxl. Am.-Magn. 68 folio, Olaf den Helliges Saga (B, Fm. 4) med samme Ilaand som Codex Regius af Snorra Edda. Endelig skal jeg bemterke, at man i det norske Rigs- arkiv har fundet Fragmenter af Matheei Evangelium paa Latin (Vulgata) skrevne med samme Haand som den legen- dariske Olafs Saga i Upsala Universitets Bibliotheks Dela- gardiske Codex N:o 8 folio (trykt Christiania 1849) samt Fragmenter af Breviarer og Missaler med den anden smuk- keste Haand i N:o 4 folio blandt Pergamentshaandskrifterno i det Kongl. Bibliothek i Stockholm (Saga Didriks af Bern, Christiania 1853, Faesimile II). Ved at omtale forskjellige Heender i en og samme Bog, falder det mig ind, at jeg for mange Aar siden ved at blade i en Codex af Njéls Saga paa det Kongelige Bibliothek i Kjöbenhavn (formodentlig den, der i den nye Udgave af denne Saga bencevnes J, J6n |>orkel88on om Haandskrifteme S. 697) stödte paa en Side, hvor en norsk Haand havde faaet Liov til at afbryde den zirlige isländske Haand og udfyldt 9 eller 10 Linier med sin egen eiendommelige Skrift og SpK>g- form. Jeg tog en Afskrift af dette Sted, men denne er des- Yffirre bortkommen. Denne vistnok sjeldne Förekomst i en ^ Island skrevan Skindbog er vel undgaaet Udgivemos rkaomhed, da de intet have bemaerket derom. ristiania 15:de September 1891. O. R. Unger. Der Ljopahättr, Eine metriscJie Untersuchung von Andreas Heusler, Abdrtuk ans den Acta Germanica I, 2, Berlin. Mayer ék MiUler. 1890, — 2 M. 40 pf. Ofvannäronda skrift utgör en monografi öfver det svårasto vers- slag, som förekommer inom den norröna poesien. Om intot annat af därstädes använda metra hafva Åsikterna varit så olikarttvde; och de resultat, h vartill föregående undersökningar af Ijodahattr kom- mit, hafVa visserligen icke i allt eller ens i det mesta varit till- fredsställande. Man bör därför vara tacksam för hvarje nytt, på allvarlig forskning grundadt försök, som kan leda till en riktigare uppfattning af den svåra versformen, hvilken hittills trotsat de förklaringsförsök man från olika synpunkter egnat densamma. Om de resultat, som tidigare undersökningar i ämnet gifvit, icke varit tillfredsställande, kunna naturligtvis icke heller de theo- rier och methoder, enligt hvilka undersökningarna utförts, anses hållbara och riktiga. Heusler lemnar i de två första inledande ka- pitlen af sin skrift en kortfattad historisk öfversikt af äldre forska- res meningar angående germanska versmått. Hos flere af dessii forskare träffar man ansatser till en riktig uppfattning af rhythmi- ska förhållanden, men i allmänhet kunna de endast sägsis hafva lemnat mer eller mindre värdefulla förtirbeten till fullständig insikt i de gamla versformemes natur och väsende. Man undersökte be- skaffenheten af det för versbildning erforderliga språkmuterialet; man räknade stafvelsemas antal och bestämde i hvilken ordning långa och korta, betonade och tonlösa stafv^elser följde på hvaran- dra, men berörde endast tillfälligtvis det för rhythmen konstitutiva eller den proportionella anordningen af tidsdelame och betonin- garna. AfVen mot Hievers' allitterationsmetrik riktar Heusler den an- märkningen, att hon egentligen icke är annat än en språklig un- dersökning af rhythmizomenon. 1'ermeme lång^ 'kort', 'betonad', 'tonlös* räcka icke till att förklam de rhythmiska företeelserna. Man kan ej af Sievers' schemata se, hvilka rhythmiska kombinationer nppstå; de Sieverska verstypenie visa endast hvad man har att läsa^ icke huru det bör läsas. Då Sievers t. ex. betecknar visuordit mggo Heinidallar såsom en D-typ: ^x\ J. 1.x, så fir man däraf ej veta annat, än att på ett ställe står en i språkligt hänseende kort stafVelse, på ett annat ställe en lång stafvelse, på ett tredje ställe är stafvelsens språkliga längd utan betydelse för versen. Men om själfva rhythmens beskaffenhet upplyser oss icke schemat. Om de tre tecknen ^x— skola uttrycka olika tidsvärden, så säger oss schemat ingenting om deras inbördes förhållande. Man vet t. ex. ej, om de förhålla sig som 1:2:4 eller som 1:2:3, eller om må- hända J. är längre än i, o. s. v. Man får, med ett ord, på detta sätt ej någon reda på allitterationsversens egentliga rhvthmiska form. Särsluldt har Sievers' schematisering visat sig otillfredsställande ASKIT FÖS MOROm FILOLOOI VUI, MT VÖLJD IV. 1H4 Wiiién: Anmälan. vid boliiiiullin^tMi af IjodahÄttr. Förklaringen af l&ngversen (d. ä. korivoriitni, cmligt Ileiislors terrninologi)| s&soin sammansatt af en ^riiiHivors och vn tilläggsstafvelso, stöder sig onekligen^ såsom Heus- li«r NilgiTf pA ett "mekaniskt" begrepp och lemnar ingen inblick i V(TNinAttutM organiska utveckling och sammanhang. De vanliga \hu\ vorHtyp(ime (A — E), hvilka Sievers vunnit s&som resultat af Hitt Blitt att gruppera rhythmizomonon i andra versmått, räcka ej till för IjAflah&ttr, äfvon med tillägget af typerne F (l x J) och (1 ( ' -'). I)otta visar sig däraf, att ett stort antal IjodahÄttrver- Mor kunna med lika mycKot fog inpressas i den ena som den an- ilra vc^rstypon, i synnerhet då typerne i ymnigare mått än vanligt forsos Tnod upptiikter. upplösningar, utvidgningar och andra acces- Hoiror, som alldolos bortskymma de ursprungliga schemata. Men dot Inir ook erinras, att Heusler, på samma gång han framhåller nämnda bristor, erkänner Sievers* stora och obestridliga fortjenster om don germanska metriken och medgifver, att han genom sin forskning kommit till många beståndande hufvudresultat, hvilka iok(^ lära kullkastas men väl kompletteras genom från andra syn- punkt<or företagna undersökningar af det rhythmiska materialet. Hi>s andra författare, såsom Amelnng, Paul, Hermann Möller UK H., tinnor man on annan uppfattning af yersens natur. Ett vorsmått upi>stAr enligt deras åsikt först därigenom, att stafvel- Ht^rna mät-as annorlnuaa än i prosa De framhålla för öfrigt äfven thm Hanningtni, att hvarken i pn)sa eller poesi kan stafvelsemas n^hitiyii tidsviirde tillraokligen noggrann t angifvas endast genom don onkla mot«iittningen af långa och korta stafVelser. Desse for- .Hkanw hufVudsakliga förtjenst l>e6tår däri, att de söka framställa do särskilda vi^rsformernes historiska utveckling och icke anse frå- gan löst tnetl on rent statistisk beskrifning af desamma. Efler Möller ant4igor llousler. att den germanska allitterationspoesiens kortvt>r» lM>«itår af två •^-takter af formen xxxxxxxx med sliirk lotu» j>å försti^ vx^h svagare ictus |>å den tredje Qärdedelen; ba«5i närmasto upj^ft blir då att inordna IjMahÄttrverseme i detta tnktdichoma H\"arjo onkel mora (x) kan fyllas af en språkligt kort ollor lång »tutwlso: en dubbel mora (^x x eller x x^ kan åfven t^raiälUtö ni en s)uråkligt lång st^ifvelse (S eller i.). I stallet for l^len« su&t«i mon% kan en Qanledels mus (r) inträda; taktens två ;M«I<% nu^ne kunna orsättns af en dublH>l[>iUis irr-. I dessa taktor kuniui alla Qärdo^lelame uppbäras af hvar sin stafvelse, eller två tjärxKxlolar tylW af eu lång stiifvelse: i båda dessas fallen kallas l«ikten ful K Ar taktens sista mora ersatt af en paus, k:«l)-i5 t:%k- ten klin^vr^nde; är tiU^ten ån utera förkortad, så att bins båda si»t^ t)ärd«H)eW er«attm$ al' en dublvlfiaus, uppstår en dämpad istiiiii|^* takt. Rn tVtll takt är t* ex. miyii*** .vv*»- \ < x x , ,l^ yr nx<li .r ^ ; klingande taikt rii' ' \r : däxrixi^l T:*kt f.ikrt ^>tKrrV« r«f^ ^ ' rr>. Kn nuktfprdedel kan vx^k hvilket tore- Wisén: Anmälan. 185 kommer temligen ofla i Ijödahåttr) delas i tv& åitondedelar^ af hvilka den första ej behöfver vara en språkligt kort stafvelse. I upptakten kan en mora till och med upplösas i än mindre tidsde- lar. För öfiigt kan det någon gång förefalla tveksamt, om en takt- form bör anses full eller klingande. Till vägledning härutinnan uppställer Heusler den regeln, att den fulla takten har två ictus, under det att både den dämpade och den klingande taktformen har endast en ictus; d. v. s. i den fulla takten är den tredje fjärdede- len en språkligt så betonad stafvelse, att en metrisk ictus där kan skarpt mimträda, och takten erhåller sålunda en större iiillhet, än om den tredje fjärdedelens stafvrelse måste så svagt betonas, att densamma icke medgifver en skarpt utpräglad biictus. Härvid bör dock märkas, att accentstyrkan hos vissa stafvelser icke kan en gång för alla fixeras; samma stafvelse kan under olika förhållan- den uppbära antingen hufmdictus eller bi betoningen, eller ock vara tonlös; liksom i obundet tal samma stafvelse kan uttalas med vex- lande accentstyrka. Till de tre olika taktformerne — den fulla, klingande och dämpade — kommer ännu ett moment, nämligen upptakten. 'Yttre' uppt(Ekkt, som ej får innehålla någon i språkligt hänseende absolut starktonig stafv^else, kallas den, som föregår den första taktens hufvudictus. Antalet af stafvelser i denna upptakt kan vara myc- ket vexlande. Med 'inre' upptakt förstår Heusler de obetonade versdelame i slutet af första takten, hvilka proklitiskt ansluta sig till den följande ictusstafvelsen. Inre upptakt följer oflast på däm- pwtd takt, t. ex. eldr es baztr. Mången gång kan man dock, såsom Heusler äfVen erkänner, vara tveksam, särskildt med afseende pi\ pronomina och verbalformer, om de äro att fatta såsom inre upp- takt, eller om de böra anses hafvra biictus och stå i taktens treidje fjärdedel. I de dämpade och klingande taktformerne antogs, såsom of^an är nämndt, ^/^ eller resp. V4 pAus. Men det kan sättas i fråga, om t. ex. i versraden mtket eitt en ^/^paus verkligen kan antagas mellan två så nära förbundna ord. Heusler besvarar detta inkast med antagandet, att vid versens framsägande den första taktons sista stafvelse kunde utdragas ända till taktens slut; genom så- dana "Ueberlängen'' kunde takten fyllas, utan att dock genom detta utdragande skilnaden mellan de tre olika taktformerne utplånades, enär den tredje Qärdedelen ändock allt efter taktformens olika be- skaffenhet markerades antingen starkare eller svagare, eller ock icke alls. Genom olika sammanställningar af dessa särskilda taktformer, med eller utan upptakt, uppkomma 30 möjliga kombinationer för den tvåtaktige kortversen, hvilka ock alla förekomma i Ijodahattr. Men taktemes utfyllning med språkligt material var icke godtyck- lig, utan följer vissa lagar, hvilka metriken har att utforska. Den rhythmiska principen för allitterationsversen kan i allmänhet uttryc- kas därmed, att ett visst quantum af språkligt material tilldelas Wis 1 : Aumiilan. ett fiiBt replcniilt atitjil jiF lika takter. Detta quaiitiim bestämmes i lorstii nnuiTiL-t gonoin anbilct af Tnetriskii ictus, i audra rummet gnmm antalet ni' metrisk» morte, i tredje rummet genom stufvelae- autntet i och för sig, lor så. vidt som iDBattandct af — för X X och af u^ for X sker enligt särskilda bestämmelser. [ sammon- }mng mod deuna fi'aiustäiliiing berör Heusler äfven fr&guma um utsliituing af i metriskt afseende öfverflödi^ partiklar och iirono- I iniim; om inloranile af kortvokaliska former steom »fwwm, tinr, sva o. a. v.; om elision af sliitljudande vokal, och om de fall, d& j ictus, mot den vauliga regeln, hviJar pä kort stafrelse. I en följande afdelning af boken uudersokes, af hum m&n^ I takter den udda Ijöttahättrrerseu eller, som han här lienämncs, 'lea , 8. k. kortversen (af äldre forskare benämnd 'Idngvorsen') liost&r. Förr har man i allmänhet nöjt sig med att Iwstämma dot antal »f 1 ic.ttis, aotn krinde linnHS i den udda versraden, och man anaäg dA, f att tre ictus vortj det vanliga, men att äfven tvfi. eller fyra ictug ] nJlgon g^ng förokomino i dylika verser. Allmännaste meningen f var ock förr, att uddavereiin normalt hade tre takter. Häremot | opponerar sig Hensler och visar, att nddaversen genomg&t'ndc iir tvJltnktig. Hvad som hindrade äldre metrici att som tv&taktiga j aiise sAdana lAnga uddaverser, som t. ox. pds peir fara vip vttne l (U VII/a, var en helt förklarlig sv&righet for dem atl inpressa b& 1 mycket spr&kligt stoff i tvft takter. Man inafig icke, att första tak- I ton mllstc anses börja med den första allitterationsstafveu, och att allt det (oregÄende bör räknas som npptakt. Författaren visar, att, om m.in »ktgifver pft detta, ISta uddavorseme mäta sig tv&taktigt, utan att den naturliga ord- och aatsbetoningen därigenom stores. Af omkring 1 400 uddaversor finns det högst ett hälft dussin, som Vj gärna kunua infogas i ett tvätaktigt schema; men af dessa verser kunna några bringa.s till normal form antingen genom att I flytta det i versens början stående ordet till slutet af foregAeude [ versrad eller genom andra obetydliga iiudringar; hvarefter endast ett par filer tre fall äterstä. hvitkas anomali säkerligen Iwror därp& I att testen iir förderfvnd. P& det antagandet, att uddavorseu alltid I är tv&taktig, bygger Hensler s&lunda sina undersökningar. Har | man emellertid blifvit öfvertygad om att nddaversen ar tvUtaktig, kan man ännu mindre tviäk därp&, att den andra lialfVersen i i det nästfbregäen<Ie allitterationssystemet är tv&taktig, ehnm n&gro I uietrici utan grund äfven lÖf donna i vissa fall antagit tre ictus,] .\tt första halfversen i allitterationssystemot är tvitaktig, har man 1 allmänt modgifvit. LjödahÄttr bildar sWunda strofer pä tolf takter, r nnder det fornyrttalagsstrofen har sexton takter. I den senare i allitterera alla halfverseme parvis; i Ijndahåttr förekomma ds-] tvAtaktiga gnindverseme di'ls parvis, dels som udilaverser, hvillui>ff senare alltid hafva minst tv& rimstafvar. Intet skäl linnes att a Ijiktabättr som on sekundär bildning, utvecklad ur fornyräals^H*'! strofen; det föregAonde atlitte re rande versparets nära anslutning tiU ■ Wiséa: Aamälan. 187 den Gfterfoljnnde iiddavereeu tyckes vara en lika urgainmftl rhylh- uiisk bilduing som den aärsläktade sextoutaktiga foruyrdalagsstrofen. Efter doBsa deduktioner fortg&r Heusler till vidare undersök- ning af de rlifthmiBka typerue, hvarvid han först tager i betrak- tande uddavereemes sluttakt. Som bekant är, har man ganaka allmänt anslutit sig till Bugges mening, att dylika versrader sluta antingen p& betonad l&ng ultima eller pi betonad kort penultima; och efter denna regel hafva Åtskilliga textändringar i Ijödahåttr- dikterna föresIagitB eller vidtagits. Heusler anser det vara högli- gen fbrhastadt att vidtaga textändringar p& grund af denna regel och finner här ett exempel, huru Bpr4kl"ormsstBtiatiken till och med kan skada metriken och p& samma g&ng förleda till ändring af korrekta versrader. Ilaji kommer efter sin undersökning af udda- verseniBB andra takt till det resultatet, att dessa shit« antingen mod dämpad eller full takt, aldrig med klingande takt. Kortvorseme kunna s&Iunda meil hänsjm till taktslutct indelas i tv& gnippor, hvilka för öfrigt iifven torete olikheter med afscende & den för- sta taktens form och med afseende & förebomston af (yttre) upptakt. Kortverser med fiill shittakt hafva första takten of- tast klingande eller diimpid (jämte inre upptakt), mera sUUau (12 ,«) full. Versrader med b4de Inll första takt och fiiU slut- takt halVa högst sällan upptakt. I dylika sällsyuta fall nppni^ kortversen sitt maximalm&tt af stafvelser, Kortverser med dampad sluttakt hafva oftast (i 78 fall af 100) yttre upptakt samt första takten klingande; därnäst förekommer den fulla formen i första t-akteu, n&got mindre ofta den dämpade formen i förening mod inre upptakt. I denna gruppens kortvorser måste yttro upptakt finnas, om första takten är klingande eller dämpad; till denna re- gel sluter sig den icke mindre viktiga, att kortverser, som sakna upptakt, mftsto hafva don första takten full. Af sistnämnda be- - stamning finner man minimalmåttet för kortvorscn i Ijödahättr, hvilket understiges i endast 6 undantagsfall. I sammanhang här- med erinras, att i det väsentliga gälla samma lagar för halfverseii i fomyrdalag, utom det att versslutet där ätven kan vara klingande. Liödahåttr har ock större frihet än fornyrdalag, lAdo med hänsyn till bildningen af den liilla taktformen och i afseende pä antalet af upptaktens stafvelser. I nästföliande afdelning öfvergär författaren till en närmare skildring af de parvis till ett allitterationssystem förenade verscme i Ijödahättr, hvdka han vanligen benämner 'första ocli andra half- versen' (d. v. s. strofens l:ata och 2:dra, samt 4:de och 5:te vers- rader), och här angifvas ytterligare nSgra skiljaktigheter mellan do nyssnämnda och halfverseme i fomyrdalag. I sistnämnda mc- Itmm kunna båda till samma system hörande haltverser anvilnda samma rhj^hmiska former; icke så i Ijödahättr. Undersökningen af denna speciella frilga försvåras i någon mån genom vanskligho- ten att i [jödahéttr bestämma rätta gränsen emellan halfverserne ; i fornyrdalag är en dylik gräasbestamning vanligen lätl> gifVen, Med I 188 Wiaén: AiimälaD. liänsyn till tlriitiii i,'ri t n.shcs lämning ansluter Ileuslcr sig väseui geu lill Karl UiMobrands Åsikter i summa ämne (jTr ErgiinKuogsbd (ler Zeitschr. f. deutscbc Phil. 1874). Heiisler erinrar vidare om dft iiniiiärkningsvarda förhållandet, att (yttre) upptakt förekommer vida uiindre ofla i den iorsta än i den andra halfstrofen af Ijöcta' Imttr; minst hvar tredje af strofernas senare hälfter börjar med upptakt, men knappt hvnr tolfte af strofernas förra hälfter. I da ' upptakt Baknande halfveracme har första takten vanligen full form; i därnäst (och detta oftast i senare belmingrinn) möter i freqvens don första takten s&som dämpad och följd af inre upptakt, tlpp- taktslösa halfverser hafva oftast klingande sluttakt (51 <j, därnäst dämpad (35 W), mera sällan full sluttakt (14 V). Med unpbikt ffirsedda halfverser halva oftast första takten dämpad (med eller utan inre upptakt), damast klingande, mera sällan full taktform; likaledes hafva verser med upptakt oftast dämpad sluttakt (52 X\ därnäst klingande taktslut (4.5 V); endast 5 g&nger har en dylilc vers tiill sluttakt. Af de olika sätt, p& hvilka den första och andra taktens särskilda former förekomma med hvarandra koraliinerade, uppstA naturligtvis m&nga olika typer; för de 8 vanligast förekom- mande lemnar tiirf. en eft*r deras freqvens ordnad statistisk redo- görelse. I sammanhang med denna skildring erinras ock, att det för den germanska halfversen möjliga minimalmftttet uppnSa där- igenom, att den dämpade taktformen, utan tillsats af n&got slags upptakt, möter både i första och andra takten (t. ex. pytr pund)' I^lika halfverser förekomma 24 gånger, alltid i spetsen för en balfstrof. Den andra halfversen är enklare i sin byggnad än den första. I den andra halfversen användas företrädesvis taktformerno med endast en ictus. Karakteristiskt för denna halfvers är älVen, att han oftast är försedd med upptakt (i mer ä-i 9 fall af 10), och att han vanligen (82 ?£) slutar med dämpad taktform. Af de flesta i andra halfversen förekommande kombinationer af takttörmerne lemnas äfvenledes en öfversikt. Den germanska halfversens maxi- malmått (yttre upptakt + full första takt -f- full sluttakt) synes icke förekomma i den andra halfversen. I slutkapitlet framhåller Heusler med rätta strofens betydelse såsom ett helt för sig. Man har kanske alltför oftji stannat vid att undersöka de särskilda versradernas form och tidsvärde, men uraktlåtit att betrakta strofen såsom ett helt. Gör man detta, upp- står äfven frågan, huru en föregående versrads sluttakt fögar sig till den nästfÖljandes början. Man finner, att halfverseme, såväl som kortversen, icke biltla ett afslutadt helt för sig, ntan äfven i rhythmiskt afseende utgöra lemmar af en större enhet, och att vid deras sammanfogning till strof en viss usns utbildat sig. Härvid bör man i synnerhet aktgilva på den viktiga omständigheten, som Heusler framhållit, att nämligen upptakteme i andra halfversen och i kortversen icke må anses börja först efter den nästföregående slaltaktoDS förlopp, utan så att säga tränga tillbaka in i dennas tidsvärde, liksom de äfVen äro beroende af toktformerne i sina egna Wisén: Anmälan. 189 Siersrader. Genom detta forhållande förklaras möjligheten af de ofta l&nga upptakterne^ som annars näppeligen skulle kunna info- gas i något metriskt system. Såsom grundtyp för Ijödahdttrstro- fens rhythmiska byggnad lemnas slutligen följande utkast: strofen börjar utan upptakt; första takten har full taktform; i den andra taktens första nälft sänker sig stämman till den första verscsssu- ren^ men i samma takts senare hälft börjar redan den flerstaf- vige upptakt, som eflerföljes af den tredje ictus^ hufVudstafven. Tredje takten har nästan alltid blott en enda ictus; fjärde takten likaså^ oftast med dämpad taktform. Därpå följer antingen efter '/^ paus en upptaktslös kortvers, eller ock intränger från och med den Qärde taktens senare hälft en flerstafvig upptakt^ som inleder kortversen och sträcker sig ända till dennas första rimstaf. Den senare halfstrofens byggnad skiljer sig härifrån, såsom redan blif- vit antydt, egentligen blott därigenom, att hon ej sällan inledes med upptakt och oftare har endast en enda ictus i den första tak- ten. Den här antydda grundtypen blir naturligtvis på många- handa sätt modifierad, såsom synes af några vid bokens slut fo- gade metriska schematiseringar af ett antal fullständiga strofer. Heuslers skrift måste anses som ett synnerligen förtjenstfullt arbete både med afseende på fastställandet af de principiella syn- punkter, som vid rhythmiska undersökningar af dylik art måste göras gällande, och med hänsyn till den i detalj genomförda un- dersökningen af lj6dahättrversens vexlande rhythmiska beskaffenhet. Båda afdelningama af hans arbete äro värda allt beröm ; de utmärka sig för en klar uppfattning, ett noggrannt genomforskande af det hithörande språkliga materialet och ett fint sinne för det väsent- liga hos rhythmen. Dessa förtjenster hos Heuslers arbete skola icke förringas däraf, att invändningar visserligen kunna göras (och re- dan blifdt gjorda) mot enstaka punkter i hans allmänna theon om den fomgermanska versbyggnaden, eller mot några af hans speciella bestämmelser om Ijoaahättrversens byggnad. Det rhyth- miska material, som dikter på detta versmått erbjuda, är visserligen ännu icke till fullo ordnadt och grupperadt efter objektiva grunder; många Ijödahättrversers schematisenng beror ännu. i allt för hög grad på den subjektiva uppfattningen ; men Heusler har fört oss ett godt stycke på väg till det slutliga målet. Och han har framför allt visat, att detta versmått, som öfverträffar alla andra fornnor- diska metra i rhythmisk formrikedom, icke kan förklaras ensamt ur stafvelseräkningens nivellerande princip, utan att andra viktigare faktorer måste tagas med i räkningen. Af ^Ua dessa skäl måste utan tvifvel Heuslers bok anses såsom den hittills bästa ledningen för uppfattningen af detta metrum, hvars många svårigheter det, såsom vi alla veta» icke lyckats någon föregående forskare att till- fredsställande lösa. Theodor Wisén. 192 på arbetarpns ej blott i&kttaeelseiormåga nt&n htven oiiid«:*m€'5- skärp» till kombinerande och förkUrmode af Mktta^relsema * . Af' inledningen år det Tissa partier^ som synas tort^fina att loffecrmdesTis appmårksammas. Sådan är t. ex. afdeininsrv^n om K>k- slälremas former sidd. XVII — ^XLXI, hvilken i gmndii^ttet vida ölrerträfl^ allt hTad som fornt blifVit presteradt i den Tägeri. För- tiiffl]^ är också den tor textkritiken mvcket viktiga rv>dko:*7>^£SiPti (sidd. LXV — LXXII för de i handskriften ^orda "rätteisema^. 5* Täl den gamle skrifvarens egna Si^m de af några senare Läsare verk- sliUda. hvilka till betrdlisr del ärc* torsämrinear. VisserligeE; bianrji nteiivmme i detta stvcke« som i roånsa ^uidra, kunna: bv^^a lA goda förarbeten af Bagge: men man måste egna Tarmt erkäzmarMe ål det sätt. hvarpå de ion undersäaungen rlll siat t^^h fr&rj^:äy.« dess resultat. Redogörelsen är så enkel cich klar. an den k:^?- past låter oss ana de svikrigheter, som här bessegrats af in iaktta- gelse och mogen kritik. Man bör cckså lägga märke till det. sc*m utgifvame sic:. LXXni och LXXIV boätta om sin arbetsmetod. "For dei: gv^- sidige kontrols skrid.* säga de, Hiar vi altid &Tst for^ti&g>rC v-^tv andemi*gelser nafli;iengige af hinandim og derpå sammenligiK-t iem indbvrdes. ftwst Ted konvktaz^pn på fototrpieme, hvori hver sirv=^ SÅet omhrggeligste blev sammenlijiniet med originalecu tT^ efhi enkelte sider antoges til endelig n^^fivr^lse* <v demdesi v^ tryk- ningcn af den diplomatiske gengivetse af tdksten, hvor mii^dss tre korrektorer på hven ark er bJeste efter håndskrifVet og desodec stammeiiligneoe med fototTp«e;ne. For at forebvgge fejl nador r«i- tirkniBgen er ogsA nmidde&bart for denne en revis^^n IdBst i irrk- keriet.'' Betzm&nde de anteckningar om läaiingen af ecskil-da stäUen« son Bagge ställt till atgifrvnes förfogande, säga de: '^Fo-r ikke at lade os påvirke af Bni^ges -~-p&ttelse. for «d vi azisk v- re esme anderstiNreker for a&lntteSe^ cwde vi os ti! ufeariiiv^Ii^ rei^I ikke at benrtte hans noter« for end vi under ror fielles :je>&:ru: af anden korrektnr, ti! hvilken vi medbract* de iagttag^^If^er. soe v^. aafhsiigig af hinazideTi havde g)ort nnder den sidste -Mrhygigetig^ fprnnraigmng af håndskriffaet* havde figtslået den ecdel^ge leks:. Hvor Bogge da havde en iakttagelse* sc*n w ncd^ået v>r cy- mcrksomhed. har vi natnriigvis p& nv undersie^ steoet c^ : ar- BtferkiiiBgeme anfrrc hazis oprntelse"^! — IVn tors£ktiga ossvrc^:. ntgifvanie anväcdt for att åstadkomma er. i mofl-gaste rrJLnc^ .»V fteåftr iäsninc af de otvdliffa ställiRUk måste svnn^r^iir^ ^:t- r\i*s a:' fnkvar. som hafV rågon erfimmhet af deo inverkar, ec ror:::^:^»..! linir eller foraoian har rå smformåcar.. di ^^"»c iSl*-*r at ä^ * Hå iJM4 ar aasarlz^trit ick# på«<åii. an iiwa f:j^in7xiLr ^nprkV.^r Wfiit ayp^Uäa i «m4 Tzpfla^^c af jca&ia ^A=rÅ5kr*JVr. 5c«k:xa Ai df*Ass& Iro ja itawte vaiåtrkaliijEa oc^ "coK^a^c^^wic**- H«e. tlifcinaaln i alla aaiira' art» ^ Tw^skafCir^ sri^Ke faikrvrk — cicå åftv Gederschiöld: Anmälan. 193 chiffrera ett svårläst ställe. Vet man eller tror man sig veta, hvilka bokstäfver och tecken som måste ha stått på det dunkla stället, så får man mycket lättare fram skrifi dragen. Och det ögonblick, då skriften — på grund af behandling med vatten eller genom lycklig belysning i förening med exceptionell energi uti synen — framträder som klarast, är i allmänhet så kort, att man ej får tid till betänksamt skärskådande utan måste, så att säga, fånga bilden i flykten. Då ligger faran nära, att synsinnet ledes af vil- jans ''suggestion". Det torde icke vara osaunolikt, att man i ett sådant förhållande har att söka förklaringen till att, s^isom stundom händt^ ett och samma ställe blifvit olika läst af tvänne personer och att bägge känt sig säkra på att de läst rätt. — Vid anmälan af ett arbete med så framstående förtjenster som denna eddaupplaga kännes det motbjudande för recensenten att framdraga några obetydliga anmärkningar. Men det är dock hans plikt att omnämna äiven sådant, som icke till fullo tillfredsställt honom, och ett oblandadt berömmande plägar göra läsaren misstrogen. Utgifvarne omtala (sid. LXIII), att i Codex Regins på några ställen plats finnes lemnad öppen för ett eller flere ord. De antaga, att äfven handskriftens original på dessa ställen haft öppen plats för det, som saknas. Man kunde ju eljest förmoda, att originalet på dessa ställen varit skadadt och otydligt, så att skrifvraren ej strajc kunde läsa det, men att han i forhoppning att en annan gång lyckas bättre höll platsen öppen. Att så icke varit förhållandet, anse utgifvarne vara klart däraf, att i början af prosastycket om Sinfjötles död (52 ^^^ 23 j QqJ^ Teg,) namnet på Borghilds broder båda de gånger, det skulle förekomma, saknas och motsvaras af tomrum i raden ; ''den antagelse synes udelukket, at den [o : origina- len] skulde have vaeret så utydelig netop på bsBgge de steder, hvor navnet var skrovet, at skriveren ikke havde kunnet Icese det". Detta är riktigt, om namnet båda gångerna varit helt utskrif^et. Men om namnet andra gången varit starkt förkortadt, hvilket alls icke är osannolikt, så behöfver det blott första gången ha varit otydligt, för att afskrifvaren skulle komma i ovisshet om dess rätta lydelse. De stora, med rödt och grönt bläck tecknade initialerna anse utgifvarne (sid. XV) på grund af bläckets öfverensstämmelse med det i öftrerskrifterna brukade, äfvensom på grund af formemas be- skaffenhet tillhöra samma person, som har skrifvit själfva texten. "På et par steder ... ses endnu de små bogstaver, som skriveren til sin egen underretning har anbragt i margen for at minde om, hvilket bogstav der skulde tegnes på vedkommende sted. Lig- nende 'huskebogstaver' er måske på andre steder forsvundne ved bogens beskaering". — Dylika "huskebogstaver" äro i andra hand- skrifter ej sällsynta; de anses vara ämnade till ledning för målaren, då denne varit annan person än skrif^aren och så okunnig, att han 13 ARKIV rOR NORDISK riLOLOOI VIII, XT rOLJD IV. 194 Cederschiöld: Anmlllan. ej kunde af Bammanhanget se^ hvilken bokstaf som fordrades. Men att en 8& skicklig och med inneh&llet förtrogen man, som skrifVa- ren af Codex Begius varit, skulle ha behöfl dessa sm& antecknin- ffar ''til egen underretning'', förefaller föga troligt. Suarare har nan väl skrifvit minnesbokstäfvema för en annans räknings men likväl sedermera kommit att besörja m&lningen erjälf. Utgi^ames översikt af förkortningstecknens bruk synes icke vara fullt jämngod med inledningens öfriga partier. Det hade väl varit skäl att framhUla släktskapen (eller aen ursprungliga iden- titeten?) mellan det raka eller krökta tvärstrecket (sid. XL VII o. s. v.) öfver låga bokstäfver och "haken" (sid. LII o. s. v) på öfre delen. af höga bokstäfver; äfiren i denna handskrift kunna do stundom till formen öfverensstämma; till betydelsen äro de ana- loga. I det hela skulle en historisk bakgfrund, ehuru visserligen icke absolut nödvändig, dock varit fördelaktig för framställningen af förkortningamas bruk. Dock, att en läsare i någon punkt af alldeles underordnad be- tydelse kan hysa en mening, som afviker från utgifvames, det bör naturligtvis icke i minsta mån förringa vår beundran för det yp- perliga arbetet eller vår tacksamhet mot utgif^ame för den långa och tunga möda, de måst underkasta si^ iör att ftdlborda det. Genom deras omsorg ega vi nu uti £Ekksimilet i förening med traus- skriptionen och anmärlmingama en så god grundval för eddakri ti- ken — hvad Codex Regius vidkommer — som väl öfverhufnidtaget kan åstadkommas. Att Wimmer och Finnur Jonsson kunnat i åtskilligt beriktiga Bugges läsning af Codex Regius, bör icke anses innebära något förminskande af den ära, Bugge genom sina eddaforskningar vun- nit. De nya utgifvame hafva ju kunnat på sin speciella uppgift använda mera tid och arbete, de hafva ju dessutom haft Bu^ges undersökningar till ledning och kontroll. Emellertid torde deras i]pf)laga på det hela taget lemna det bästa intyget om den grund- li^het och samvetsgrannhet, hvarmed Bugge gått till väga. I den <lel af texten (Völuspa och ett par mindre stycken), där underteck- nad jämfört den nya upplagan (d. v. s. dess transskription) med Hu<^'ges, funnos visserligen ganska många skiljaktigheter i uppfatt- nin<^en af otydligare skrifttecken, särskildt med afseende på längd- tocken, punkter samt u och v, äfvrensom någon olikhet i sättet för förkortningarnas upplösande. Men alla dessa skiljaktigheter gällde ciulast grafiska och ortografiska förhållanden; icke en enda tycktes i normaliserad text kunna föranleda annan form än den, som redan vunnits gt^nom Bugges upplaga och de af honom senare i tryck int^ildolade anmärkningarna. Huruvida på andra ställen i den nya upplagan förekomma viktig^aro oliklu^tcT, som kunna utgöra nya uppslag för eddakriti- k«*Ti, har undortocknad sig icko bekant. Men VVimmer och Finnur JoiissoTi lonina oss i alla händelser btviscn tor läsarterna så säkert Cederschiöld : Aumälan. 195 och fullständigt, som vi kunna fk dem utan att granska handskrif- ten själf och utan att egna den ett ännu trägnare och insiktsful- lare studium än de förmått — och hvem ville väl tilltro sig ett s&dant ? En i möjligaste måtto solid grundval för paleografiska och textkritiska undersökningar, en förträfflig inledning till handskrift- studier i allmänhet, ett lysande^ kanske oöfverträffligt föredöme uti metodisk utgifvarekonst, därtill ett sant praktverk, som kan pryda hvilken boksamling som helst och som genom sitt billiga pris är åtkomligt äfven för mindre bemedlade — så kan boken korteligen karaktäriseras. Lund, september 1891. Oustaf GedersoMöld. G. F. V. Lund, Prof. Or. phil. (;w>rg FroJeiik Wilhi-lm Lund var Ridt IS2t.l i Ny- kjijbiiigjMiaSjieUttnd, hvor Faderor ' — ' r Liuge. Dft denne i Äaret 1828 lik AnsEettelse som Distriktskirurg paa Veatroanniioeme ved Island, kora Sönnpn til at tilbringe benved 4 Aar af ain Biirndomstid her, og til de Indtryk, han da modtog. vieer den ene Retning af håna 1 videnskabelige Strseben tilbage. Hans Studietid ved Univereitetofe I lalder i Aarene 1837- 42; han kastede sig över den klasBiske Fi- 1 lologi og blev for hele sit Liv en trofast og benndrende Discipel I af Madvig, i hvis Spor hans sonere ret orafattende Virkaombea i I den klassiske Filologis Tjeneste gik. Hans förste vidonskabelige Arbejde var hans Dispntats for I Magistergraden 1845: De parallelismo syntaxis {.xrEecte et Latin», I nsn ctisus genitivi domonstrato; i de iolgende Aar blev han en o£M de ivrigate Medarbejdere i den "Förening af Skolemsend", der aig som Formaal at ndgive en Rrekke klassiske Forfattere til Un- I dervisningsbrug. Hans Bidrag var kommenterede Udgaver saavid I af graeske Forfattere (Demostbenes) som af latinske (Cicero, Virgil), I der forte Resnltat^rne af Madvigs og andres Forskninger frem i for Skoleme afpasset Form; men ogsaa den kritiske Side af Udgi- vervirksomheden syslede han med, og Bere mindre Afhandlinger om Teksten i hans Udgaver vidne om denno Interesse. Hans BÖ- ger indtage on smuk Pläds i dette Foretagendo; de ere nn gen- ^ nem flere Slfflgtled blevno brugto i Skolerne, og adakillige af dem . ere udkomne i flere Udgnv "Men ved Siden af denne Virksorahod gaar en anden, der havde 1 sin Rod i hans Bamdomsophold paa Island, men som ikke be- gyndte at udfotde sig, (orend hans Embodsstudium vir fuldendt, nemlig hans Arbejde lor den nordiske .Sprogvidenskab. 1846 del- tog han i Diskusstonen om Otdnordiskens Indforelse i Skoleme, som han stajrkt anbefalode (han var dengang Overlserer i NykjÖ- bing paa Falster), I de lolgende Aar driver han nordiske Sprog- stndier samtidig med Arbrjdet i den klassiske Filologi; isaer giver han sig af med oldnordisk OrdRijuingsliBre, og flere mindre Af- handlinger (i Skoleprogram mer) Ibrberede hans Uovedvrork: Olft' nordisk Ordföjningsltsrc fra ISUS. Det var navnlig Fremstill ingen ' af det "oldnordiske" Sprogs Overensstemmelao paa dotte Ömmade med Latin og Grieak, der tiltrak ham, og han fandt den saa stor, Otto LrCnd: Nekrolog. 197 at han har lagt Planen for hele sit Vaerk ganske efter Madvigs System. Han gik ud fra den Sandhed^ at Madvig havde ordnet sit Stof efter Sprogenes naturlige Love, men idet han nu över- förte denne Ordning paa ''et saa besleegtet Sprog som vört Old- sprog*', kom han undertiden mere ind paa en Udfyldning af det Madvigske Skema end paa en omsigtsfuld Opleden af det for det oldnordiske Sprog saeregne. Men man maa her anvende hans egne Ord i Fortalen : "Af det förste Arbejde herover kan med Billighed hverken kresves en udtömmende Gennemforskning af det hele eller ftildstaendig Samling af alle Enkel theder''; i hvert Fald har den Maade^ hvorpaa Stoffet er ordnet, den Fordel, at Bogen er over- maade let at finde sig til Rette i for alle, hvis sproglige Opdra- gelse har fundet Sted efter Madvigs Grammatik. — Afset fra oven- ngevnte Forhold er Vaerket originalt og selvstaendigt; Forfatteren har jo saa at sige ganske savnet Forarbejder af Betydning. En stor Rigdom af lagttagelser ere her samlede og ordnede, og der- nacst oplyste ved et meget omfangsrigt og omhyggelig valgt Ek- serapelstof (c. 10000 Eksempler). Ordföjningslceren er i den for- löbne Tid bleven meget brugt af alle, der have erhverveb sig Kend- skab til det oldnordiske Sprog, og har eft)erhaanden vundet Paa- skönnelse rundt omkring, hvor nordiske Sprogstudier trives. Naar den Tid kommer, da Videnskaben tager denne Gerning i sin Bd hed op paa ny, da vil Prof Lunds Arbejde veere et bredt og so- lidt Grundlag at bygge paa. — Ordföjningslseren afsluttedes samme Aar, som N. M. Peterson döde (1862), og det var da ikke una- turligt, at Prof. Lund, som stserkt havde fölt Manglerne ved at bo ''paa et afsides liggende Sted, hvor han savnede större Bogsamlin- ger og fornemlig enhver personlig Beröring med sagkyndige", ön- skede at göre et Forsög paa at opnaa en Docentpost i Kjöben- havn ; han deltog# i Konkurrencen, men som bekendt uden Held. Det var ham sikkert en ikke ringe Skuffelse, der ikke formindske- des ved, at Ordföjningslaeren — tilsyneladende — ikke havde vakt fortjent Opma^rksomhed. Hans Konkurrenceafhandling över et selv- valgt Stof handlede om de gamle Laegeböger. Et Par mindre Ar- bejder vidne om hans Syslen med dette Emne. I den paafölgende Rsekke Aar (han blev 1863 Rektor i Aal- borg, 1868 i Aarhus; samme Aar blev han Medlem af Videnska- bemes Selskab) fortsatte han sine nordiske Studier. 1873 udkom saaledes : "Den oldnordiske Literatur, en kort Udsigt", nesrmest en Skolebog. Den var vassentlig en Bearbejdelse efter aeldre Vaerker og udfört med en vis Ilfa^rdighed, saa den fik ingen videre Be- tydning. 1877: Det seldste danske Skriftsprogs Ordforraad, Ord- bog til de gamle danske Love m. m. Det blev fra sagkyndig Side udtalt om denne Bog, da den fremkom, at den vilde vaere velkom- men for dom, dor vilde göre sig bekendte med Lovenes Indhold, men at Sproggranskeren naesten ikke kunde have anden Nytte af den, end at den kan oplyse ham om, hvorvidt et vist Ord findes 200 J. torkelsson: IsL h&ndskrifter. ^m^?^^']?^ .^g j®g nogenlunde havde ftet overblik over det materiale, m jorelå i de nordiske samlinger, var jeg også opraaBrksom på, at oe isländske samlinger derovre måtte kunne yde måske ikke sä ube- J ^ ^^® , f ^ til dette vfierk. Men for at man knnde forvisse 81g om håndskrifternes betydning i så henseende, måtte de natur- Ugvis nndersöges. Efteråt jeg nu i dette öjemed havde henvendt mig til direktionen for Carlsbergfondet om en nnderstöttelse cg denne den 3. Okt. 1889 blev mig bevilget, så var jeg bleven sat i stånd til 1 sommeren 1890 at foret^e en rejse tU England og Skotland for at gennemgå ovennaövnte håndskriftsamlinger, navnlig med hen- syn tu Diplomatarinm Islandicum, til hvilket vaerk de også har vist sig at kunne yde et i mange henseender interessant og hidtil upåagtet materiale. Men det er også kun på detto område, at de med hensyn til den aeldre literatur gennemgående er af nogen betydning. Dette har Gudbrandur Vigfusson alt for mange år si- den bemaörket, i det han endog på 6n undtagelse naer erklsBrer alle disse handskrifter, for så vidt de vedkommer oldliteraturen, for fuldstaandig vaardilöse '). Med denne ene undtagelse mener Vigfiisson sikkert nok papirsh.\ndskriftet British Museum Add, 11,127, som er skrovet i slutningen af det 17. århundrede og in- deholder den text af Sturlungasaga, der hovedsagelig er lagt til gmnd for Vigfussons udgave. Uagtet man i det hele taget må anerkende Vigfussons dom over håndskrifteme som rigtig, så gi- ves der dog adskillige flere undtagelser, som virkelig er af meget vaBsentlig interesse. Da jeg imidlertid på et andet sted håber at kunne give en redegörelso for disse handskrifters betydning på den senere islandsko literaturs område, hvor do gennemgående er af långt större vigtighed, så vil jeg i det folgende fcmemmelig dvaele ved de få undtagelser, som er af större eller mindre interesse for oldliteraturen. Dog vil jeg strax tage det forbehold, at forud for en vaordsaettclse i det enkelte af f. ex. en sagaafskrift, hvor man ikke på förhand kender afskriftens original, måtte der gå en mero spcciel nndersögelse, end jeg havde lejlighed til at anstille. At vurdere de enkelte Isesemåder er kun en udgivers opgave. I naer- vaerende tilfaelde stiller sägen sig dog således, at de fleste saga- texter i disse samlinger viser sig strax ved förste öjekast at vaere direkte afskrovue efter kendto ori^inaler i de köbenhavnske sam- linger, navnlig den amamagnaBanske. Er håndskriftieme derimod skrevne på Island inden den amamagnaeanske samling blev grund- lagt, er der en mulighed tilstede for, at de kan vaere af betydning. De förste isländske handskrifter, der blev bragte til England, kom over i årene 1773 — 1777. Sir Joscph Banks havde tilligemed naturforskeren Solander og svenskeren Uno v. Troils, senere biskop i Upsala, i August 1772 med et lystskib taget sig en tour til Is- « far as they touch on the old literatnre, they are (with one excep* entirely valuelejw. Sturl. Oxf. 1878 I, prolegg. CLI. J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 201 land, hvor de opholdt sig til långt ud på hösten ^), hvorpå de ätter begav sig til England. Om deres ophold på Island findes en be- retning indrykket i sysselmand Magnus Ketilssons ^'Isländske Maa- nedstidender^' 1773 I, 1 — 2 under överskriften '^Nyheder fra Sön- derlandet'^ , For övrigt henvises her til beretningen hos Espölin (Arb. IX, 3) og Uno von Troils Brcf rörande en Resa til Island MDCCLXXU. Upsala 1777 ^). Det fremgår tydelig nok af Magnfis Ketilssons beretning, at Banks under sit ophold p:\ Island har gjort sig flid for at samle håndslcriftcr og trykte böger, men han synes desuden at havo gi- vet amtmand Olafur Stefansson ordre til ''to coUect as raany anti- quities, and have copied as many histories, as could be found in the country'' '). Denne synes imialertid ikke at have efterkommet Banks' önske med hensyn til afskrivningsarbejdet, men derimod at have köbt handskrifter, hvor de var at få, og siden indskibet dem til England. Det förste hold blev sendt afsted i Juni 1773, det andet bestående af "eighteen stories" i August 1775 og det tredje i August 1777 indeholdende '*thirty-five histories" foruden "anti- quities and annals". I sit brev til Banks d. 20. Ang. s. å. frem- hsDver amtmanden sa^rlig to af håndskrifterne som meerkvaördige, nem- 1ig en codex af Jonsbok, som han betegner som "five hundred years old" *) og som han mener er "the oldest copy to be had in the country". Det andet handskrift var en "Papal hymn-book", der ligeledes betegnes som "very rare, interesting and cnrious, on account of its contents" *). Alle disse handskrifter har Banks ef- terhånden skaenket til British Museum, hvor de nu findes. I det 17. århundredes sidste halvdel boede der på öen Vigur i Isafjordssyssel en i höj grad literaer mand, nemlig proprietasr Magnus Jonsson kaldt hinn digri (den tykke), som mea stor iver havde samlet og i massevis ladet afskrive alle slags oldskriftier og havde således sat sig i besiddelse af et af samtidens störste privat- biblio^teker på Islana. Magnus döde i året 1702, netop på samme tid som Arni Magnusson for älvor tog fat på at samle isländske handskrif- ter. Men moerkvaerdignok synes Ami aldrig rigtig at have fiet ad- gang til Magnus' efterladte samlinger, eftersom der i hans biblio- tek nu findes såre lidt, som kan siges at stammo derfra. Dette har vistnok også sin grund deri, at en af landets mest udmadrkede M Espélin (Arb. IX, 3) henförer denne rejse nrigtig til året 1778. ^) Don ne bog föreligger i tydak, engelsk, fransk og holländsk oversaet- tolso: Tydsk, Upsala 1777 og Leipzig 1779 (ved Möller); 1785 i Bibliothek der neuesten Eoisoboschr. Schneider. II.} Engelsk, London 1780, 1783 (ved Richardsson), Dublin 1780 (ved Mondez da Costa); London 1808 i I bind af Pinkostons general collection of the best and most interesting voyages and travels of the world; Fransk, Paris 1781 (ved Lindblom) ; Hollandsky Leyden 1784. ») Jfr. Lilja cd. by Eirikr Magnusson. London 1870, introd. s. XXIII. *) Altså skrevot 3 år indon solve lovbogen blev til (!). *) Se herom Lilja. London 1870, 1. o. • ^JJi # ; ■'»if ..-i.* /''<. ■.^4.... « i I ^ » . .. r.*... • «- ... . • - ^ ". 2* . «^ .Al *,f > <» # 4 /*■*/• r- '• f^ r 3e • i ' • i* ■^ V5» » l^' •'•' ' »■'.f '•'v "*^ ~ L ' ••• • I ^ • ^ k;* f /' , . / f ' .'i r;. '/i A r: : M ■'%'jrz. - * = '. r. ^ 'j ' vf-rl '.•-; h^i rr. • r. krlr-e bi:: i- Ä k ri f >^rr, i if k ': * y r. *:♦ i r. ' ;f ':T. "'ét^T, v.vj *sr<^fi at L'a v- v ". 1 v^: :. 3T. a: \A\t\y\AT*'. '-;♦. f/:s.i'.T'-k, '-fv^^Vyrn Vyi/a]:.-: t'-': sfn dv": 1727 v»r i #?fi f'/r*^r;frj''lv: ?»f J^rj *'ra (jrmTtTihyilc. f^i hfrl f]f^-i Lidr-orte fra sri- ytfrfii/U^nrfi SWjrdr i Vi^z-rjr. Af VMaifr.s tre s/>r,f-r d-y^e de to.. •/'"/fl y''^''n '/;.' Jon ':!'lri, *or er:d fvlrr^-:]. oir den trp-^l;<^. M^iGt*»!?, ijdfriJifrk'de rijr I k k'- ^/^rr. lit/T?f'r rn^iTid. Derim'^-'] M^-v V idalin f d Jil ty r n '' 1 r f i f n d ur jn ft rn 'r' 1 fi k ol e r r. 'rft Te ren vc-^l ka t h e<] ril - k ^-1 en i h-k/ilh'/h. 0/ 'f.t-ut-r". fcyftfi^-lrriJind i Hunfivatnssyssel Hiami H^»ld«'rs- M/fi, h'/fri li^id<- v;ir en rijr (j\t f'U l;/;rd mnnd. Af f-n fort^jmelse över liari:-. hÄfidhkriOkurnlin;/' fnrunrhr det tyd^-li^. rit Vidnlin? bibliotek er j^/ii/t. '/VT til h-iui forn arv. KorU-jrnelsen ovpr Vidfilms saraliirs' firid<-;-. nu i Ifriti.vh Mii>eiirn. Add. 11.2^5. 4:to, medlens den över Mjrirni Wtthlnr-youy '•fterhirlt.** bihliot/'k beror i det k^l. bibliotek i l^ob<'nliuvn Ny k<rl. «-?irnl. Nr. ]''^i'}2, 4:to. ndskr^ven af dödsl>oets f-.kirf<-;ikf, v<-d (tiUutir Thorkr-lin. Hvad rn.in ved at jrennemjrA l';ink'.' fifiiWii'/ för.st. Iijivr opnuerksom pA, or net^ip, at flere af }ifirid'.krif't«'rri'' f.iiutnw r fra Majnius 1 Vigiir, o^ vea RJimnienb*ff- ninj'' rri^d do ov<Tiria:vnt<- i'nrioprnc\Ht*r över Vidalins ojr Hjarni Hal- dor: : 'ifin HitiAifi^n-r vi; er th^i sijs. at de ad denne voj er komne i liiirilv*/ «j'-, liv.id y'*/ najrmr-re vil }>/iviso. I. Hnti:h AJu.ntni Af/d. "i^öH, IIAndskriftets fTJrste halvdel M rkiwvif \i\i\\) Jif 1'onlur Jonsson yh Stnmdsel, mens den sid&te d' I « r f knvi f MJ' .lon Mj<"»rnrson 1 An-t ItJOO. llåndskriftct indr- IimMi f fölinTidf sjij^-.-mt: ^J<Mi;ni llinllH sMj.^ji, AppoloTinis saga, (ijafa-I?efs saga, Sorla I" I liiir :t«rl;!i, IImKs s ig;i ok Ilfllfy nikka, ()lkofni|mttr, Slysa- HiMi |iiiir. M/M-Kolfs a*(intyr, IsNmTs |)/itt.r biskups, Fertrams saga, /Mliiilw- mI' rlniMfi bnH^dotlum niylnuTnanni, Artus saga, Bcrtrams •■i"i ••!. Ik«»; ilrri, Mcislara jVds »jfintyr. /.'//// ;// /hihlnrs.sous sufu/inf/ Nr. 58. I'\)l. "Islcusk Sof/uhok^ flininUnjl , hf/rni.st u (i(nnt(/tf-lIi'o/ji" vunleret for 4 mark. I roririrfirl.srn (»vcr Vidalins sanding findes dettn hAndskrifl iLKt' naviil. rinirligvis pA. grinnl af ai Jon (Vlafsson har nedskre- v« 1 drn rlifT »in lnik«»ninndH<* i Köbenhavn efter Vidalins dinl, II. Ihifish Miismm Add, 4H,V.> er skrovet af Jon tordarsun I III*»'» — 1»7 o^ indelinld(*r IVijgench» sngiwT: ilröinutldar Wi^i (iri|>8ftoiiar^ Mnigda-Olvis saga, Valdifnars saga, _ k, ArtiiHkredsen (Ivent, Parrival, Välver, I^jH^x), Möt- "T»»!!!!* ^aga (oversat Ira h(»llandsk i det 17. hrh.), Tllu- ffiaim, IIAlfdanar BUga svarta, (löngn-IInMfs sapt, Ivani angii l»jarka, Kallinins saga, FTeidreks »ig:) J. ^orkelsson: Isl. handskrifter. 203 ok Hervarar^ Hakonar saga konungs Håkonarsonar, Lykla-Pétrs saga^ Knytlinga saga (defekt i begyndeisen), Svidulfs t>attr bonda ok konu hans, Kyrjalax saga. Sagan af Tito og Gresippo/' Her er altså i alt 24 sagaer. BUl Vidalins samling Nr. 8. Fol. '^Bök med 24 sögum a. {)ar 6, var saga af Artus kongi og köppum hans, Bödvari bjarka, Hervöru, Heidreki, Göngu-Hrolfi, Kvridax, Lykla-Pétri, med setta- skriptar hendi Jöns tordarsonar, fra Vigur.'' Bjarni Haldorssons sanding Nr. 77. Fol. '^Islenzk sögubok, sett byrjast å Hromundi Greipssyni, endast å Titi et Gesippi" taxe- rot til '^3 TÅV\ III. British Museum Add, 4867. Fol. er skrovet af Jon ]&6rd- araon i årene 1690 — 1692 &benbart for Magnus i Vigur, men den findes hverken anfört i fortegnelsen över Vidalins eller Bjarni Hal- dorssons samling. Håndskriftet er derfor kommet til Banks ad andre veje. Det er af Eirikr Magnusson beskrevet i Njala II, 760—64. IV. British Museum Add. 4868. skrovet 1667 for Magnus i Vigur af Magnus ]&6r61fsson. Det indeholder fölgende sagaer: Bardar saga Snsefellsåss ok Gests, Mördar saga hredu, Kjalnes- inga saga, Jökuls t)ättr Buasonar, Härdar saga ok Holraverja, Hrafnkels saga Freysgoda, Gisla saga Surssonar, Kroka-Refs saga, Gunnars saga Koldugnupsfifls, Viglundar saga, Finnboga saga ramma, Viga-Glums saga, Vemundar saga ok Viga-Skutu, Orms l)attr Stor- ölfssoiuir, Kormaks saga. Bandamanna saga. P(Ul Vidalins samling Nr. 10. Fol. ^^Nokkud t)unn b6k med cursiv settaskript frä Vigur, bundin samman med graönum reimum. 5ar å af Bardi Sneöfellsas, Gesti Bårdarsyni, Jökli Buasyni, Kroka- Ref, Hrafnkeli Freysgoda, Hördi og Holmverjum, Vomundi og Viga-Skutu, Oddi og Bandamönnum. FrÄ Vigur." Bjarni Haldorssons samling Nr. 66. Fol. ''Bleikskinna byriaz a Bardi Sneöfellsas, endast a Bandamönnum" taxeret til "2 rdl". V.V British Museum Add, 4869. skrovet 1680 af ]&6rdur Jons- son p& Strandsol. Håndskriftet indeholder: Trojuraanna saga, Orkneyinga saga, Magus saga, Oktavianus saga, Addonius saga. BUl Vidalins samling Nr. 6. Fol. "Trojumanna saga, af Ma- gusi jalli, Addonius, med settaskript, l)unn bök fra Vigur". jBjarni Haldorssons samling Nr. 78. Fol. ''Sögubok sett, byr- jjvst (i Trojumanna sögu" taxeret til 1 rdl". VI. British Museum Add. 4865 er skrovet af J6n Jordarson i året 1696 og indeholde^r: Sturlunga saga og Arna biskups saga. Fåll Vidalins sanding Nr. 3. Fol. '^Sturlunga saga fr^ Vigur med settaskript Jöns I>6rdarsonar." — Dette handskrift findes ikko anfört i fortegnelsen över Bjarni Haldorssons samling og er vist aldrig kommet i hans eje, eftersom det vides ved året 1750 at 304 J. forkelason: Isl. IifliiLl skrifter. have tilhört ^opflur Brynjölfsson pk Hliilarendi. Det er ikke ble- vet bonytitut ved udjfaveme af Sturlunga, skönt det antagos at inde- liolde en af de bedste SturlungaafskrilXer. Jfr. Eirikr Magnäs- aons ndtalolse herom Njäla II, 701—763. VII. Britisk Miiscum Add. 4883. 4:to er et pergamentsliåiiii- Bkrift skrevet i begyndelaen af det 17. Ärhnndrede og indebolder en isländsk over&rettelse af Niels Panlsöna betnigtninger över Gliristi lidelse, Ä'BtnijQr Jönsdöttir, Magniia i Vi)jur's enke, sktenker bo- gen i &ret 1718 til sin datterdatter Hölitifridur Pålsdottir med det Önskc at den stedae skal vedblive i alaagtens eje. Den findes ikka anfört i f irtegnelBcn över VidalSns samling. Derimod finder vi, den under Nr. 120 i Bjarni Haldorssona aamling betegnet soi "Handbok in inembrana, exemplar nitidam". Som titel stii- d< ogsä "Handbok" i membranen. OveniitBvnte rsekke af sagahSnd skrifter indeholder i det hi taget egentlig de eneste afskrifter af sagaer i de engelske sai ger, der mnligvis kan autages at fortjene nogen opmserkBomhi ajaet fra enkelte undtagelser, og de bidrörer som liagt allo fi Magnds i Vigur, for det meste dels gonnem Päll Vidalins, dels Bjami Haldörasons samling, eller da igenoem dem boggo. A t Bjami HaldörsBODs samling blev for en del BanW bytte, er let forstAoligt, eftersom Bjarni döde natten mellem don C. og 7. Jart, nuar 1773, en kort tid efter Banks' ufrejse fra Island. Fra di boot hai- s& amtmand 0'lafur Stefansson köbt håndskriftome ft Banks. Banks' helo samling af iälandske hindskrifter tteller henvfd 40 nnmmre og findes nu i Britiah Museum som Add. -^857 — 489(i, Godt og vel balvdelen beraf består af saga- og lovaiakrifter, som doi ^set fra bvad der ovenfor er bemsBrket, m& bctnigtes som fald- stEendig betydningalöse, da de dols kun er kopier — aogle ganskv vist nöjagiigo — efter kondte originalor ollcr da middelmldige äif- skrifter fra det 18. ftrbundredes sidsto halvdel. Dug danner ett pergamontecudcx af Jånsbok, Add. 4873. 4;to. en nndtagelse her- fra. Eirikr Magniisson meuer at den sikktrt er det sclv5ammO< b&ndskrilt, som amtmaud 0'lafnr Stefansson Éendto över i drefe 1777 fig som han erklserede for at VBere 500 &r ganimelt, s&ledefl Bom ovenfor bomairket. Kirikr Magndsson har rigtig Bét, at dot ikke kan forholde sig således med händekriftots ålder, men mener derimod, at det er et "fourteenth-century Ms"-'), hvad dog, 8& vidt jeg kan se, nmppe or antageligt. Efter min mening kan handskriv tet icke vscre stort aeldre end fra slutuingenaf det 15. &rhundrcd^, bl. 27 og 58 — 60 ere endog skrevno c, ICOO. Lovbogens text erg. ligesom i de flesto yngre Jousboghåndskrifter, meget stEerkt inter- poleret uden dog at frembydo sa;rogenheder i sfl henseende og et' dorfor udeu videre betydiiing for eii udgavo af Jönsb6k, menmeniTi' braneii er pä, det sted, livor den nu befinder sig, ou ganake ro-^ ') Lilja, Lomlou 1870, intrcid. 9. SSm. I J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter 205 spektabel reprsosontant for isländske pergamentshåndskriilor fra tidon omkring &r ] 500. Bagved lovbogens text findes der tvendo uddrag af Kong Eirikr Magnussons almindelige retterbod af 1280, sAledcs som de plejer at forekomrae i de fleste isländske lovh&ndskriflber, samt Kong Håkon Hakonssons retterbod af 1316 om Kristonrctten i en strorkt blandet form (jfr. AM. 128. 4:to; NgL. III, 82, note 2). Bagest står der ''Jon Jonsson med eigin hende*', h vilket Eirikr Magnusson har mont muligvis kunde betegne Jon Jonsson (d. 1606), hvad gansko vist ikke er umuligt, men usikkert. P& det ind- skudte blad 27 står der endvidore: "Jon Finnsson bidur minnast". Om dotto kunde vsero Jon Finnsson i Flatey eller ej, läder jog henstå uafgjort. I randen hist og her findes der tiore skriverier af forskellig art, livoraf en del mod den samme band som selve h!\ndskriftet, således : '^fie er fra3nda Rogur (bl. 3a), Mart er vngura onumit (bl. 16 b, 19a), simalugs manz ord ^icer snotrum hal vindi lik vera (bl. 20a), J myrkri skal wid mey spjalla *) (24a), mioit er mvndangs hofit (47a), skyllt er skeggit hokune (48a)". Jeg skal ikke anföre her flero af disse påtegniuger; dotte vil vaare tilstraekkeligt til at vise håndskriftets skrivemåde. Joseph Jianks har givet bogen til British Museum ligesom de övrige hand- skrifter, som dette har fiet fra ham. Foruden de öven omtalte to membraner har biblioteket fra Banks fået to andre pergamentshandskrifter, som begge fortjener opmaörksorahed. Det ene er Add. 4892. 8:o, den tidligoro nsövnte "Piijxil-Hvmnbouk'', som kom fra Island 1777 og indeholder en .samling katholsk-roligiöse kvad, hvoraf flere hörer til de sjsBldnesto. llandskriftet findes beskrevet i Eirikr Magnussons udgave af Lilja, London 1870, introd. XXII— XXVII. P& side 4 i h&ndskriftet står der ski^evet " W8i)D^, Deri mente Magnusson, den gäng han udgav Lilja, at man muligvis kunde se en angivelse af håndskriftets al- dei : ¥^^ M =- 1000; D = 500 + 86 = 1586, og at håndskriftet derfor var skrovet omkring år 1586. I Biskupasögur derimod, hvor håndskriftet er benyttet ved udgavcn af biskop J6n Arasons Ljomiir og Krossvisur (II, 522—535, 558—567), er dete ålder an- slået til c. 1583. Ingen af delene förekommer mig rimeligt. Ved "V86D'' tror jeg ikke behöver at förstås andet end Fsatmus 86 DavidiSy da denne just findes på dette sted i bogen, og 8&yel per- gamentets lyse farve som håndskriftiets orthogran og bogstaTemoi form synes mig at tyde på en betydelig senere tidsålder. Skrivtid mådoii udmasrker sig navnlig ved en i visse punkter nMvfc ^tt^ og hyppig på misforståelser bygget arkaiseren^ medens dan r* dig i mange henseender er helt möderne^ således som nUMDL p at skri ve i det 17. eller 18. århundrede. Na er dei gjerning, at man i det 16. århundrede aldeles ikke kendte n til en fagmiessig arkaisoron i skrivemådon, 8& at denne ene o M Lilja, London 1870, introd. XXUL ^ Jfr. Ilåvamål 81. 20G J. ^orkelsson: Isl. hfLndflkrifter. idakriftob ^^^^ stseudighed er tilstrsekkelig; til at gore dot umuligt, at hindakriftob kan VEBre sä gammelt. Da nu n&ndeii er temmelig krftftig og sikker og ikke helt ulig prresten Jon ErlendBson i Villingauolts hkaå, 8& tisnkte jeg {orst, at samlingen var bleven til pi biskop Brynjölfur Sveinssons foranstaltoiug, der, som bekendt, heldodö gieget til den katholske Uere og seTv forfattede digte til vor fmes og det hellige kors eere. Men dette har jeg dog senere frafaldet, ti nagtet man alt ved midten af det 17. Arhundrcdc var begvndt p& at skrive med runcbogstaver alt hvad der sknlde gives et ngtig antikt udseende, og uagtet biskoppen svlv holdt meget af i sine yisi- tatser at anvende gamle og glemte navne pi kjrkemes inventa,- rier — dog naturligvis ikke uden adskillige inisibrståelser — , b& er det dog efter Ami Magnussons udsagn ') ikke för eud lienimod irhundredels slutning. at man virkelig begyndte at arkaisere bog- Btaveriugen. M^n navnlig cxccllercde det 18. irhundredes af- flkrivere heri. Ami ntBvner flere af sine samtidigo, hvoriblandi pRBfiton Eyjölfur Jönsson p& Vollir i Svariadardal (d. 1745), cm Iffird mand og en i forbold til sin tid god antikvar, men som aUt' gevel ikke fbrm&ode at arkaisere sin retskrivning så godt, at den möderne skrivemäde ikke af og til stak igenuem. Jeg vil na ikk© p&stfl, at dette handskrift er skrevet med Eyjölfur Jonssons h&iid, men voJ neermere eftertitnke er det g&ct op for mig, at h&nden har en p&faldende lighed med hans, I hvert fald tror jeg nu ikke, at h&ndskriftets ålder kan ssettes höjere end til det 18. århnndre- des förste fjerdedel '), Som pröve pÄ retskrivningen kan anförea Qvipa, Mario vijsor, Mario Grator (!) [= grätr] o. fl. lign. Hind- skriftet or noget defekt, men manglerne kan supleres efter Britisb Museum Add. 11,179. (FM. 295), som er et papirshftndskrift fra c. 1760 — 1770. Först i bogen er der nogle latinske bönner og noget^ af Davids salter (jfr. ovenfor). Foruden et bmdstykke af Ljiitm " indoholder den folgondo katliol sk- religiöse kvad pä isländsk 1. Krotski)te/li gamla: Hly<1i allir ytar sajallir Sta. iso mit skrift o ningen på UluiA i det 15. og IG. ärh. ' lUi. 1S8S s. 7Ö). 2. KrosKvUur J6n bUkups Arasovar : Bpf>. II, 558— 567). a. Mariuvimr J6ng Mariusiiilda (Om digta. på Isl. e. 269-70;. 4. Mariuljög of inmme dtgtcr fa. skr. e. 2?2-78). B. Mariueitur Löpts rika (s. skr. a. 2dö— 48, texten B). 6. Sfariuviéiir : 'D'j'rOar\Ben»t dygdablöra ib. skr. b. 45|. 7. Nikulagdiklur: Dyrdorfullnr drottinn minn (b. skr. s. 80—81). 8. Sankti Clafsdiktvr: Herra könic Olaf Lj4]piii Noroira landa le. skr. 810-8111. 9. Lilja. Defekt, bei;.: af t^Hsom manuo (2x) Slntn.: soigi;! Mario buer ed hoyrpr heniior vez oc diktan liOBaa (90i). Teiten er don »egte og oforandrede og ikke den i Vianabuk HAluBI 1013. Den or beuyttet ved Eirlkr MagnuBSocis udg. London 1870, len I ') Britisli HuHeiim Add. 11,207. 4;to. ') Eirikr Ma^iiua-s mig. at hnii nu ogsä er af samitie mening netop af do sam jeg lior hat frolnfort. J. I^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 207 10. Agnesardiktur (se Om digtn. p& M. s. 92), her dofokt. (fuldateendig i British Mus. Add. 11,179). 11. Barbarudiktur {s. skr. s. 93). 12. Salutatio Maria [MariukveSjur] (s. skr. s. 46 — å7). 13. Mariugråtr (s. skr. s. 55). 14. Mariuvisur: Maria drottning (s. skr. s. 57). 15. Mariulykilly den yngre redaktion (s. skr. s. 261 — 69). IG. Mariuvisur: Heyr mig bjärtast blömstriå mseta. Her defekt; fuldstaen- digt i Brit. Mus. Add. 11,179. (s. skr. s. 56). 17. "Mariuvisur gamlar": Suttungs vilda eg bj6rinn blanda (s. skr. s. 5G). Nr. 10 — 14 og 16—17 hörer til de sjaeldneste katholske kvad. Den anden membran, som det står tilbage at omtale, er en lille pergaraentscodex i Add. 4895. 12:mo på 90 beskrevne blade. På den forreste side står der skrevet: ^Tresented by Joseph Banks Esq: December 3. 1773", medens der på ryggen står: "Manuale Latinum Episcopi Ifsjlandici". Denne titel passer også ganske godt til indholdet, ti håndskriftet har åbenbart udgjort en kirkelig håndbog i den katholske tid og er så meget mserkeligere, som man tidligere ikke har kendt noget sidestykke fra Island. Naturligvis er det meste af indeholdet på latin, som f. ex. en masngde orationes, en hel del af Davids salter og det samme FsaUerium Marianum, som nu findes i den arna- raagnseanske samling 97. 8:vo med biskop Brynjolfur Sveinssons hand, h vilket gör det meget sandsynligt, at membranen på hans tid notop har veeret på bispegården Skålholt, og at den muligvis endnu har vaeret der 1772, samt at den af davaerende biskop Finn- ur Jonsson er bleven bortgivet til Banks. Ganske mserkvaDrdig er don "letanya'', som findes på bl. 72 — 75, i det den giver os et lille indblik i helgendyrkningen på Island. Af nordisko helgene anfbres der fölgende: Sancte Olaue ora pro nobis . . *. Sancte Magne ora pro nobis. Sancte Halluardo ora pro nobis . . . Sancte Thorlaco ora pro no- bis. Snncto Johannes ora pro nobis . . . *) Det er veerd at laagge ma3rke, at her naovnes ikke Godcmun- diis, det vil sige Gudmundr Arason, biskop i Holar (d. 1237), et bevis for at det aldrig har vseret påbudt at afholde gudstjenesto på hans mossedag, d. 16. Marts, uagtet hans helgenry i det 14., 15. og IG. århundredo ikke gav de andre helgenes noget efter. Der blev cndog gjort flere forsög på at få ham kanoniseret, ikke at tale om, at der den ene gäng etter den anden sattes f^engeindsamlingor i gaug til at give hans rclikvie et nogenlunae anstaendigt skrin. iMen ingen af delene skete. Heller ikke kendes der noget til et officium Godemundi, så at det må antages aldrig at have existeret. Derimod haves der endnu Officium Sancti Thorlaci og Sancti Jo- Imnnis, Et lille parti af bogen gy på islandsh^ ni. bl. 85 b— 89 b, skrevet med den selvsamme hand som det övrige. Efter min me- ning må håndskriftet stamme fra det 15. århundredes förste halv- *) d. e. J6n Ögnxundarson helgi biskop i H61ar (d. 1121). 'W 1 :1 ,•^11 ,^ «, «* *. >'.' ••;. ,l»«i»>> ..•!•■■ .i*..>-'i .•■* .-1 •-. .»^ - Ek y.im.r.r:-. ^ .'/ ;ir.y*, 4- i:."r ':^r; ':rr'. •.":■•• -■• r/. /l.:v .-: ." -■.-7- -7^-«t:- ht. ff!f. HHin 'a uffi-"l . A i [.'■•- '.. ./ -'."ri-.y.ir.*- y. -j':*" . ,r:jr /•^•/-Y •■ 'V i €'^'* ■>■•'••/ ■•" ••• /'^ '* /'/-**«'f '»'* •' •*--•• / ^ - Ttl* ■ -^ "f-*^!*!-^ ' * ■ ' - ■ l^*iKk/,'.','-r (..'t' ; <-.r':t, 'Irrt, ..:,jtf.rl. ■..<*; ■'.?•'// rv/t.^ fr.»:'/*-. /. '.Tlr': iÄ"*// -i . t » « M ^ ^^ I r i/:t. 1 . ', ': !• } . . r. ' : .■ • ' I f : , ..'//•fA ,r.\ / p ^♦ t, 'Åffilfi ' fff idr ■'. '. • :» T; ju' Tft :o r-t |i'iJ!U.i>: . '_ :\ . . . .'. ■■•. '....■.'.. I..-..* .1 ..'tt. |. . '.'if:(.,i-. iT.t.CI lCAti..ji'k il-vl. .1^ ■ l<'/l K. /. .- .fl :. : -j; ........ ',,\,...'X>,.i,:ot^ .. .J *.. :.. , li^. A' ;lr .■ ». . ► ■•.:...:'.. ..^ /i;! ■^;i-..:i. , :.:.;.: '..:.'.:iJT: '-Li.T.l^r.TZ .r '_ /....«. . ' .";■ t •■..'j .'.iv •■■: •/.■ I •-»"!; '.il Ii? '^t ^a.!. 0/ l-. ':^ :a .Tw*:»:*:: I ! ' . !■ . ;'i . : t .1 I :.:;,. I '.iTfci-l '.!< ^..ij-li \[.x ;ii....i ;.;'.'»<La^'t ■'rri.r ...»...•. . ..i t *.... 'j/ .t'. >' I.-.#f:^^.l -iAÅt^Å^. 'Al v :r.az" ri.r:r .lii^.^.ii 'f r y . .1. '.•.. 1-1 *•, ,.':'•.; '.iLi-bT .*',t. i"X ....£ . _".'* i.V* ..rri.ll... * ' ■ . .' :' ...c ■ , Li .,r '.II., i.: f 'I. , .. ; .-.r.j/ I'i '.le ■*• i>. 1m...;. <:i:ri;jra ; ;..!:.:.•"? 1. . : ..,; . • ...»"'.i. : .. .,.;ift.ij.i..* Wi\\,Utr.Ai\£^ i iran lir:** Q:ir.;ir -^yr-i- ■ /' I .. . 1.1 *} .v .. 1 .1 :ji," i,i<-.r :iir<bi#br t'.\ii alls r..ir.t ra<L arnlli^^i 'k ..'I. ; / L il, ..,';^t f;r.r j,i;.-'Lr f*>#:ijjr ','!lazr. hirmiirikia vL-t Srir vtaL hut'il, • i • :, .;.:i !•: f-fli-r linf.k. '. f^^''•. ^^r:.n'I!.T-:ri"n; <-7 '/•■I':' ir::'■- i '1/ I)' :''■'■ il fi/iM'!. k /: !*!.*■ :-i,«: Ii i» i rön-r th)'j fri 'l':n =i'I.-t--. !)■'■■( I..;'! w. i."i.. ,'• k ir'ri Mr. .I.sffi':. ''|."L:'k rii'-il'l'-hi- 'iiil' •■•«- : ■■.■ I:.,;!:'..-.. r.l-ri"" i \ r.\i\' ,U-\.. h^n-f u'.ri^jr(-Ti ilI* \-.L'j ::•»:■ "p - '':■■' r. i. I. . ! !>. ■. J. ,{■ .i r'i'»k \,f Vu:l lirl/|f: r^f trvkr»; ^Ow-. I- . ' l:ii.'I '. .- .1".-. Ii.'if.'l..ki-iH''ri.f h;u' ♦1«.«'' ikke v:i.'nrr n.-r >/ii»i"'- I," ;i I. I.',,' Im/'-1ju'' !'ivli'fifl:-.k:-irM-r I>i: övriirr liriri'l.-krir- '•I • fii-/i' il!i- ii'i )'i!.'iiir M;iL''rM'i.'.".oii »>'/ (!«• H.'-fl ;tt: VJi.-n* .-oi'_rt.«- •■l'' ■ ., I' ..,.• I ■!. • I';'*; v-f \'i" !'•' I'''.l , •■•■rri ir.«!' h"ltl' r '-n iippi- iMf 1, . . .1. r,.| ' r.'"'!-! lliU i|i:il.ti- -i-.l M;i.'rnri.^.-«»ri «-<-Iv. skriv«-r li.-iri Ii;.' i ' i».x''. . v,T\\n jjitiiifi, in<l<-x '-t. Jinnotjilioiies ii^lliur sunt J. ]&orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 209 inedita 1826". Över samlingen haves der en håndskreven forteg- nolse ved torleifur Grudmundsson Repp (d. 1857), som var ansat ved biblioteket i årene 1826 — 36*). Men forresten findes der ved samlingen ikke mange spor efter Islaendinger. Kun af og til stöder man på enkelte notitser af rektor Hjaltalin, der for en halv- snes år siden opholdt sig i en årrsekke i Edinburgh sysselsat mod fuldforelsen af bibliotekets store katalog. I regelen har dog Finnur Magnusson ledsaget hvert handskrift med en indholdsfortegnolse såvel som nogle vurderende ord över håndskriftets betydning, der vidner om en vel stor tilböjelighed for rosende adjektiver, som f. ex. "ineditum", "rarum", "rarissimum'', "sic ineditum et rarum'\ "sic verisimilitor unicum jam existens exemplar'^, "celeberrimi auc- toris autographon" olign. Men har Magnusson raåske gået tem- melig vid t i sine anbetalninger, så var det synd at sige, at der mangledo et korrektiv til hans udtalelser, idet Kepp i sin katalog har taget sägen fra den stik modsatto side, benyttendo sig af ud- tryk som f ex. "Liber ne toUi quidem dignus", "inutilis omnino liber", "inutilis abjectusque liber" olign. Håndskriftsamlingen teeller i alt 99 nummre, hvoriblandt der findes meget af interesse for de senere tiders literatur og liistoric, som f. ex. en udraserket samling af de isländske Althingsböger 1631 — 1770. Men for oldtidens vedkommende er der ikke stortåt höste. Vol findes der flere sagaafskrifter, afskrifter af gamle skjal- dekvad, Eddahåndskrifber og lovhåndskrifter, hvoraf nogle er bo- skrevne i Norges gamle Love IV, 787—790, men de er alle så at sigo fuldstaöndig vserdilöso ^). Dog er samlingen i bosiddelse af et pergamentshandskrift af Jönsbok, som da også er det enesto af lovhåndskriftorne, der fortjener nogen opma9rksomhed. Det opbe- vares som Nr. 6 i samlingen (bibliotekssignatur: 21,8,3) og er i lille kvartformat. Codex har tidligere tilhört rektor Skuli törd- arson Tliorlacius (d. 1815), som senere har overladt den til geheimo- arkivar Thorkelin, fra hvem den så er erhvervet til Advocat^s Library. Dotte fremgår af Thorkelins egenhendige påtegning föran i håndskriftet: "Codex Legum Islandicarum Jonsbog (!) vnlgo dietas. Mss Seculi XIV. melioris notsB. Mihi a Sculone Thorlacio Reipublic. literariss ornamento summo donatus. G. Thorkelin," Codex er skroven med to forskjellige, men samtidige, haander, ni. a) bl. 1—33, b) bl. 34-107. I>en ser ganske vist gammel ud, men jeg tror dog ikke, at man med Thorkelin bör henföre den til det 14. århundrede, men derimod snarest til det 15. århundredes anden fjerdedel eller med runde tal til c. 1420—1460, H»\ndskriftet er l)eskadiget på flere steder og i stösrkt hensmuldrende tilstnnd, *) En afskrift af h&ndskriftfortognelsen findos nu så vol i Jön Sigunls- sons samling i Beykjavik som den arnamagneeansko samling. >) En undtegelse er dog Sturlungahåndskrifbet Nr. 54. 4:to (21, 817). Jfr. Sturl. Oxford 1878 I, prologg. CLXXV. ^•. r J t^:rs&äiR:ii I^l iXs, isscirsir 1 ia«if** bfr iTiz. £}f 7r« jeiL^é i.tz-isxf r^in:c!r:oirfr a: li:^^. L iJ ö lua.iiKsr' ^jc, > -i: 1:. "ii-is ■ :«fii«:Li 7tJ5:f b^^i^: rn. z*i:n t-s&c hzIt^ jÄT^AvT -Tfc i':?: 1:. cl' L*** r^i-.-^c-f tl-^kc t: ^ii~. iti iz Lfa : li^i ■ L K 1 1 1 : ' ' : I • I ; .-.- Sl rC fr " ':»-ä • i i- - ■ ä: 1/ — >: 1I1 : est^a» i" r m- Sfcfr^f r :i : r : »1 .■ ■ ■■ -:t: <r ^' * •:. 'i» : -..tv t.T r'^-i' i - ; ör •.:*:•■ r i ; r ■: a I ?;.u.t •. ti- J-* -:» C •:•> ■ v. •!' T sir-^^-T r^^c■' ri a??' i*i ni i :i^t j •: I"" u-- ' ." ^s : :.' •' > ^-i.- .."liT: -^ VI •^' .>>.cl? T:r rii. n^^r II .■ — ".- '^•- . '■ ■ -. • ■ ". i. -^-^ .— "5 ' .*::.'•■■■' ~:l" ■. :t- j-ir .*»l*?. lua lu? :m;»*:- ■■'■"■ " :■■*••: ■• ■* ■■■■. ■ - .".:.*•. "* ■ > «■ —?'.■ ~ ■^•'Ti»*»L fn ,»- j' " :«•■ ,Ti »1,; lI:-. UT* I . . ■ . .mT^LuT' I. . :& ■ ^l" 1 , , ■ :.• ~ - • .». "S" ■■■■.: 'a*j ■">*•■ -• -r •-.■ - .l.~« »~ •-■ .^. h . • • ^ 1. ■ I •• .^ ^ •■■* •.• ■•-> . .^ -. - - -• ■ t • ■».. . ■»» ■ ** -«."*■" >-- 1. 1 J. ]&orkels8on: Isl. h&ndskrifter. 211 Vm pat, ef sd byctr et frcendum land, er selja vill at fyrir pat fnegi (ei) kaup rjufa *). Vel st&r der nu ikke noffet i neBrvasrende membran om odels- kapitlet, og endnu mindre det selv, men på indlagte papirsblade står kapitlet skrevet med Thorkelins håna ledsaget af en ganske maerkvaerdig oplysning, som förer kapitlets opnndelse tilbage i hvert fald til dfet 16. århundredes begyndelse. Da detto stykke nu er af stor interesse i naörvesrende sag, må det aftrykkes her i sin helhed. Det lyder således: ''Til sanns merkis act liessi kapitnli hefir i lögbåk staåid ad öndverSn, ^ om nu å vortiin dögum 1645 act margra g6dra manna vitand ein su lögbÅk upp spord og fundin hi4 Stefdni Gunnarjsyni^), sem sami ådorgreindur kapituli i st6d hinn 7. i Landabrigdum. Önnur hjÄ Hdkoni Bjömssyni*), fndja hj& séra Jéni heitnum Sigmundssynt *), Fj6rda hj& Tamast Einars- syni *). Fimta hjå Jåni Siguräasyni •). Skötta austur d Sidu. Sjöunda er vitnisburäur herra CHzurs '), aff pessi kapituli hafi verid i bék porvaräs löamanns •). I>ad segir og Snorri Asgeirsson •), ad hann hafi séd eina bék i Myrdal austur {>& hann hafi verid tvitugur '°) med t>es8um kapitula. f>ar hafi j)å biiid tveir nefndarmenn Pétur porieifsson og Érlendur Éinarsson^*) og hafi annar håna ått; su b6k hafi verid med gamalt skrif. Svo og vit- nar Jon Gudmundsson^ ad hann hnfi i sinum uppvexti l)ennan kapitula i lögb(Sknm skrif ad visslega tveimur af |)oim fj6rum, er hann segist skrifad hafa i Trékyllisvik ådur hann var tvitugur "). In margine: Arni Geirsson skrifadi penna kapitula 167G fyrir mig 0[dd] J[ons]s[8on] W[atn8firding]. Hann var l>å rådsmadur å Holum ut in frön to libri fatet." Om dette stykke bemaBrker Thorkelin, at det er ^'Ex Cod. LL. Islandic. Magni LL. Emendatoris Holis & NupufoUi 1578 & 1580 in Bibliotheca JUustriss. Domini Ludov. Harboe ad calcem nitide scriptum'\ Om man nu end ikke havde andet for sig end hvad der her står skrovet, var man forpligtet til, om ikke at förlade sig på det, så dog at vise det en vis opmasrksomhed, da man n»ppe kunde antage at det hele var opspmd, kun lavet i den hensigt at vild- lede folk med hensyn til odelskapitlets aegthed. Men for at kunne prövo rigtigheden af hvad her fortaelles, var det af vigtighed at kunne finde et af de omtalte lovhåndskriffcer og navnlig at kunne p&pege det vidnesbyrd af biskop Gizur Einarsson, der påberåbes i ovenanförte stykke, da dorved kapitlets ålder med sikkerhed vilde rykkes raindst op til det 16. århundredes begyndelse. Netop dette vidnesbyrd or det nu lykkedes mig at finde i British Museum Add. 11,250 (FM. 405). Håndskriflet består nu kun af tre pergaments- blade i kvartformat. Förste blads förste og en del af anden side M Diplomatarium Islandicum II, 207; Biskupasögur I, 718. ») Forvalter i Sk&lholt 1589 og senere. ») i Nes ved Seltjöm, d. 81. Marts 1G4B. *) enten den, som var prsBst i Hraungerdi eller den som var preest til Moar i begyndeisen af det 17. århundrede. *) lagrettemand i Bangarvalla- syssel indon og omkring år 1640. •) i Einarsnes. ') Gizur Einarsson biskop i Skålholt, d. 1548. •) forvardr Erlendsson lagmand, d. 1513. •) lagrette- mand på Varmalaek. ") Altså i begyndelson af det 17. århundrede. ") Er- lendr Einarsson boede nå S61heimar 1 Myrdal i det 16. århundrede. ") D. e. J6n Gudmundsson "IsBrai'' f. 1574. Altså har han set kapitlet inden år 1594, 212 J. ^rkelsson: Isl. handskrifter. optages af et kebstaBvne på Vestmannöeme fra c. 1426 med en omtrent samtidig h&nd, men for resten er håndskriftet skrevet med en hand fra det 16. århundrede. Finnur Magnusson har i Nor- disk Tidsökr. for Oldkyndighed II, 131— 163 beskrevet dette hand- skrifb, samt ladet kebstsBvnet indrykke i samme skrift s. 146— 4S ledsaget af en dansk overs^ttelse og meget vidtlöfcige anmterk- ninger. Gbnske vist har han vseret opmserksom på, at disse per- famentsblade var skrevne med to forskellige hasnder, samt at den ånd, der skriver kobstaevnet, er långt Söldre end den anden, men han har ikke genkendt den yngre hand, hvad dog er noget på- faldende, da han må antages at have set don flere gange. Dog vil jeg ikke påstå, at je^ ligestrax vilde have genkendt hftnden, der- Bom jeg ikke i forvejen havde kendt ovenanforte notits fra Edin- burgh-håndskriftet. Men ved hjaölp af disse forkundskaber gik det strax op for mig, at jeg her havde for mig biskop Gizur Einars- sons (1540-48) hand, og ved senere i do Köbenhavnske samlinger at efterse aktstykker, som han med sikkerhed vides at have skrevet, er jeg bleven fuldstcendig ovcrbevist om, at dette forholder sig så- ledes. Hvad biskoppen har skrovet hcr på disse membranblade er meget forskelligartet. På förste blads forside står der i marginen: ''Obrigdara vin feer madur alldregi en månvit micet. HavamaP^ *). Da biskoppen her udtrykkelig naövner Hdvamdl er det ikke usandsjmligt, at han også har kendt Söömiindar-Edda. På bagsiden af försto blad står dor först efter kobstaBvnct skrevet et excerpt af kardinal Vilhelms statut af 1247; derpå fölgcr en raskke excerpter og optognolsor under fölgendo faelles titel: ''Annotatioms ex marginibtis Icgistcrij Thorvardi Icgiftri qu€r(!) non frauslidi in mtum legistenum". TiJigmrind forvardr Erlendsson döde under et ophold i Norge 1511^, o^^ så vol hans lovboghåndskrift (Jonsbok) som hans övrigo oltorljidcTiskalKT or gåot som arv över til hans sön lagmand Er- loTulr torvarctsson (d. 1575). Fra den sidste har så biskop Gizur KinarssoTi vistnok fiflot bogon til låns, da do i hvert fald tilsyne- Indondo stod på on vonskaboHg fod med hinandon. Disse '^anno- tationoa" or af megot blandot indhold, som f. ex. excerptor fra Grdf/ds ^), Jdrnstita (Mannholgi kap. VII, efter Stadarh61sb6k AM. :334. Fol.), rdtcrhödrr, l;on(jehr(V(\ vcätcegtcr, ordsprog (dog hoved- sjigc lig på latin), glassar, adskillige optognolsor om ydelsc af siat og fioidc, samt oxcorptor fm "Sassonspcigel" ("Sassonspoigol soigor suo \):\i or logbok j |)yduorsku landi"), og forskellige latinske son- tonsor. Af vodtiogtor hor er majrkvajrdigst althingsvodtiegton Ira 1265 om stikknivo,-navnlig da don föreligger hor i on ooldre afskrift ») Havanml 6 (Mr.bins udg.)- " -^ af Vi^sKwIi oftor dissn oxcorptor findos anfi)rt i Nord. Tidsskr. >te 1. J. t^orkelsson: Isl. h&ndskriffcer. 213 end, 8& vidt vides, för kendt. Men det vigtigste blandt disse excerpter fra lagmand torvardr Erlendssons lovbog er just en af- skrift af Odelskapitletf hvorved det bliver hsövet över al tvivl, at det ikke er at botraete som falsum fra tiden omkring 1622, således som Påll Vidalin havde antaget *). Men dersom man alli- gevel skulde finde kapitlet mistasnkeligt, ligger det nser at antage, at falskneriet m&tte skyldes lagmand Porvaror Erlendsson selv, og efter hans mislige omgång med isländsk lov og ret at dömrae, 8& kunde man også nsdsten tiltro ham det, dersom det kunde have vasret til personlig fordel for ham selv eller hans slsegtningo. For övrigt st&r spörgsm&let om Odelskapitlets segthod &bent, og det vil sikkert i förbindelse med en ny udgave af Jönsb6k bli ve nesr- raere undersögt. Blandt de isländske h&ndskrifter i Advocates Library findes der en digtsamling, som fortjener her nrormere at omtales, ni. Nr. 80 (21,8, 10). 8:vo. H&ndskriftet, som er skrevet 1712 af Olafur Ounnlaugsson i Sveftieyjum (f. 1688, d. 1785), har fölgende titel: "Poeniata qvadam sacra. cdur Heilager Kuedlijngar sextijc ad fi0Uda. Aa Suefneyumm A breidqfirde samannshrifad Anno 1712. d. 19. Aprilis.'' Af Repp betegnes håndskriftet som "inntiUs om- nino Uber"y hvad dog långt fra rammer det rette. Vel indeholder det flere kvad fra det 17. og slutningen af det 16. århundrede, som dels findes trykte i Visnabök Holum 1612, dels foreligger i afskrifter hist og her i h&ndskriftsamlinger. Ikke destomindre har det opbevaret flere yderst sJ89ldne digte fra det 17. århundrede så vel som tvende kvad fra tiden inaen reformationen, hvoraf der tidligere kun kendtes brudstykker i den arnamagnadanske hånd- skriftsamling, ni. Blömarös og MaHuhlöm. Digtet Blåmaros, som er en sfrfjadråpa, findes omtalt i min afhandling Om digtningon på Island i det 15. og 16. århundrede Kh. 1888 s. 43 — 44 efter de membranfragmenter fra tördur Steind6rsson, der opbevares i den amaraagnaeanske samling Nr. 704. 4:to (AM:s afskr. i AM. 710. 4:to), hvor digtet begynder midt i vers 4. Edinburgh-håndskriftet har drapaen ftildstsBudig, og den viser sig at vaere det laöngsto katholsk-religiöse kvad, der nu haves på isländsk. Tidligere trode jeg, at Sigurdur blindi^s R6sa overgik alle de religiöse digte i l»8ngde, men da kendte jeg B16mar6s Jnin som fragment. Den be- står i alt af 160 vers i nrynjandi versmål. Mariublöni, som er forfattet af praesten Hallur ögmundsson på Stad i Steingrimsfjord (d. c. 1540), findes ligeledes naovnt i mit ovenanförte skrift s. 320 — 21 efter de membranfragmenter, som op- bevares i den arnamagnsBanske samling Nr. 622. 4:to og 714. 4:to, hvor der honholdsvis haves begyndeisen og slutniogen udgörende *) Blandt biskoppens excorpter findes der også en anden afskrift af Odols- kapitlet efter en anden lovbog: "j jslendzkri logbok stod sno skrifat", et yderligere bevis for at kapitlet er »Idre end &r 1(>22. 214 J. ^orkebBon: IbI. handskrifter. i alt omtrent 16 foldAtsmdige vers. Dette digt er on ogaå fiild- stondig opbevaret i ESdrnbargh-faåndskriftet, nvor det består af 47 vers. Efter Edinbnrghsamlm^^ kommer den isländske handskrift- samling i BMiaihwa Bodletana (hrfcrd nsst i ålder. Handskrift- eme er alle solgte til biblioteket af Finnnr Magnusson, ristnok i året 1832; i dette &r ndkom nemlig en fortegneLse över håndskrif» teme nnder folgende titel: Catdogus crificus ei historici>4iierarius coäieum CLIIL Momi- geriptarttm borealium prtBcipue idandioB criffims^ qui mmc in Bi- Kiathcea Bodleiana aiiservantur, auetare (qni eé iibras ipsas coBe- gerat) Unna MagfUBO^ Islando. Oxcnii . e iypogrqpheo (Mcademico MDCCCXXXU 56 sider i 4do. Som det fremgår af anförte titel, er de hervaprende handskrif- ters antal 153^ men for literatnrens Tedkommende helt ned til re- formationen kan de^ n&r man ondtager brevskabeme, bet^nes som fnldstendig yasrdilöse. Samlingen indeholder ikke ét eneste is- ländsk pergamentsblad, raedens hrer af de andre samlinger dog moder op med en eller flere skindböger. Af de hervsorende brcr- og doknmentsamlinger er håndskriflet Nr. 55. 4:to, som er skrevet i ärene 1687 — 1690 af provst Gudbrandur Jönsson i VatnsQcnd, det Yigtigste Gg indeholder flere aktstykker af 'störste sjseldenhed off stor interesse, som f. ex. Vestfjordingemes snpplikats af 1501 til lagmanrl Finnbogi Jonsson om at håndhsere isländsk lov og ret o^ kun at dömme dcrefter. Snpplikatsen er äbenbart foranled^t Ted den l>erygtede Mödmvalla arvesag, som stod p& i disse år, hyor den anden lagman d^ ^orvardur Erlendsson, til fordel for sig og sine slaegtninge^ vilde lade en norsk retterbod (af 2. Mai ISIS) (:ra:4<le som lov i arvesager på Island, hvad man også opnåede at fA rrenneinfört ved ligefrem at bestikke känsloren Erik Walchen- flori>li. Håndskriflet Sr. 127. 4:to, som er skrovet henvedår 1640 o^ nu befinder sig i en staerkt hensmnldrende tilstand, må o^så be- tejriies som en gjinske god o^ indholdsrig samling. Håndsknfteme Xr. 38—40. 4: to er ligeledcs af betydning for det isländske Diplo- inat:irium. Som Xr. 4. Fol. flndes et lille skrift af Jon Ola&Bon fr<i (inmnavik om isländske diplomer og brevskaber, hvor han nd- tiliM' s\<^ um tJibte samlinger, og deriblandt nogle^ som Ami Mag- iuLSs<»n mistede vod ildebranden 1728. Skriftet er forfattet på dansk. Han boretter, at det flere gange har trnffet sig, at brevskaber er ^^''t til inMiiide. M(«l honsyii til den senere literatur fra det 17. og 18. århnn- • in-<lc* fin des <ler meget af interasse i denne samling, som f. ex. iji^koj» (Jisli Oildssons annaler (Nr. 50 — 51), samt hans Islands be- -krivrlsr' "Df mirabilil>iis Islandiaj) af 1638, der begge to foreligger i (»riirinal oLf er sx^rlig af betydning i folkloristisk henseende. Men J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 215 jeg skal ber ikke komme nsBrmere ind på dette asmne, da jeg p& et andet sted h&ber adforlig at kunne behandle det. Som vi ovenfor har sét, er det Finnnr Magnésson^ der har solgt samtli^e isländske handskrifter^ som na findes i Bodleiana^* og den overvejende del af håndskriflerne i Advocates Library i Edinburgh; men at han ogs& har villet betaanke British Museton i London med en lille abetydelighed f&r vi snart at se. Allerede i året 1830 er der underhandlinger i gäng mellem Magnusson og musaset om le- verance af isländske håndskrifler. I anledning deraf har han i de naBstfölgende &r veeret sysselsat med at udfsBrdige en fortegnelse över sin h&ndskriflsamling. Fortegnelsen fik han faerdig 1835, men salget ses ikke at va9re afsluttet förend 1837^ da h&ndskrifleme blev sendt över i Juli tillige med Magnussons fortegnelse^ der har fblgende titel: • Catalogus amplae nianuscriptorum Collectionis adhuc Hafniae servcUae jam inde Londinum Museo Britannico niittendtie auciore Finn Magnusson huc usque hujus collectionis possessore. Cceptus 1830. Finitus 1835. Recensitus 1837 *). Bagved fortegnelsen st&r.der skrovet: '^Verified 5:th July 1837. J. Madden'\ Det hold h&ndskrifter, som Magnusson nu solgte^ taeller c. 435 nummre, alts& naBsten dobbelt så mange som samlingen i Advocates Library og Bodleiana til sammen. Flere af h&ndskriflerne har dog ikke vaeret af stort omfång. Ved samlingens indlemmelse i biblio- teket og ved en ny numerering o^ indbinding er derfor en raakke nummre i Magnussons fortegnelse sl&et sammen i ét bind så at hand- skriflemes antal er svundet meget ind. Samlingen findas nn som Addit. Nr. 11,062 fF., og foruaen den ovennaevnte gamle forteg- nelse foreligger der en adforlig og nöjagtig håndskreven kataloe af Mr. Ward. Det eneste, som der måske kunde indvendes imod Wards fremgangsmåde^ er at han har forsögt at sammenstille og beskrive håndskriflerDe eflber aemne og indhold^ medens det natur- ligste var at folge nummerrsBkken og ledsage beskrivelsen med et register, i fald den skulde blive trykt, hvad den også fortjener. Denne samling er meget indholdsrig, så at der nsBppe gives noget oldskrifl, som her ikke er repraesenteret ved en afsknfb. Men om disse i almindelighed gaelder omtrent det samme som om de tidligere omtalte afskrifler i de andre saralinger^ at de^ på f& und- tagelser nasr^ alle kan skaores över en kam og betegnes som vaerdi- M Denne fortegnelse findes nu i British Museum Add. 11,251. Fol., samt en afskrift i J6n Sigordssons samling i Beykjavik og i den arnamagneean- ske samling; dog udelader afskrifbeme nogle nummre og i et tilfsBlde, hvor det or meget uheldigt, ni. Nr. 406. AKKIV rÖB MOBSIAK FILOLOOI TOI, MT FÖLJD IT 1^ 216 J. PorkBlamm: IbL handskrifter. lofle. Derimod med hensyn til de isländske brevskaber og de senere ftrliandreders literator er samlingen af stor interesse, hvad der også på et andet sted vil blive nsermere forklaret. Jeg har allerede ovenfor nsBvnt Sturlonga-htodskriftet Add. Ilyl27, der af Vigfosson er benyttet ved Oxforaeradgayen af sagaen 1878, og som desaden indeholder en afakrift af Ama biskups saga^ JEMa og Gretta^ samt omtalt biskop Gizor Einarssons ezcerptcr i Add. 11,250 (FM. 40b), som indeholder vigtige opl^inffer med h0D/mi til Odelskapitlet. Men nn skal jeg g& över td no^e andre enkeltheder. FM. 406, som nu har signatoren British Moseam Add. 11,250 og best&r af to pergamentsblade, adgör levninger af erkebiakop ÉUifr Ämasons brevbog i original, som for övrigt ikke IsBnger vides at ézistere. Disse blade har hidtil vasret fiudstsendig np&- agtede, og er, som fölge af at de bortfortes fra Skandinavien bgo inden man begyi^dte at arbejde på en ndgave af de norske brev- skaber, nndgået de senere forskeres opmserksomhed. De indeholder i alt ni breve, hidrörende fra &r 1331, dels skrevne på norsk, dels p& latin. Noffle af dem vedkommer forhold p& Orknöema Da nele bmdstykket i sin tid vil blive optaget i Diplomatarinm Nor- vegicum, 8& er det överflödigt her at g& nasnnere ind p& denne sag. Beskrivelsen af dette nummer er i de afskrifier af Finnar Magnässons händskriftkatalog, som nu beror ved Jön Sigardssons samling i Reykjavik og den amamagnsBanske samlings ved en fejl- tagelse udeladt som iKKe vedkommendo oldliteraturen, hvilket ogs& har bidraget til, at brevbogen ikke tidligere er bleven opdaget. Under Nr. 421 i Finnnr Magnussons katalog laoses fölgende: "421. A. Folium vetustum pergamenum continens prioro latero Norve- gicomm medii (sevi) regum coeeva edicta, nimirum: a) Contra vencficia, daemoniacas metamorphoses, vaticinia et ploros sa- perfltitioncs. b) illicita mercimoiiia p. p. Ined. B. Parvnm membranaceum fva^noidntain jtiris veteris dcclesiastici Nor- vcgise (Pars folii \sesi ut scnptarsB speoimen)". A viser sig at vtere et bortkommet pergamentsblad fra den amamagnaeanske codex 322. Fol. og indeholder a) et stykko af den nyere Gula])in^ kristenret, NgL. II, 307 ff., (lofy nogot forskelHgt fra de kendte redaktioner. Jfr. NgL. V. og Nordisk Tidsskr. for Retsvidenskab 1890. b) Hakon Hakonssons rettcrbod om landprang af 1299, som tidligere kun kendtes i afskrifter fra det 16. århundrede (>Tgfi. Ill, Nr. 12). Rettorboden fincjes imidlertid trykt i NgL. IV, 510 efter en afskrift ved Ami Magnusson gjort efter nfcrvaoronde membran. c) Hriidstykke af en dom fra 1344. Jfr. NgL. IV, 510. Ii vis(T sig ikke at vaaro et, brydstykke af en norsk kristenret, men derimod af biskop Ami porlåkssons islandslx kristenret af 1275, og har tilhört en Ullo kvartcodex fra det 14. århun- J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifber. 217 dredes sidste halvdel. Brudstykket om&tter en del af kap. 10 og 11 i Thorkelins udgave Hafii. 1777. Nr. 206 i Finnur Magnussons samling (— British Museum Add. 11,242) og som af ham betegnes som "Adversaria pcrvetusta*', viser sig at vaare et i höj grad interessant handskrift. Det er en papirskodex og best&r nu i alt af 77 blade, som dog p& mange steder er staerkt beskadigede. P& den tid, da bogen blev afhsendet af Finnur Magnusson, har den vesret uindbundet og i hensmuldrende tilstand. Nu er den ganske godt indbunden li- gcsom alle de isländske handskrifter i British Museum, og man har sögt at restaurere bladene ved at lime p& dem kalkeret papir, hvad ogs& tilvisse vil bidrage til deres opbevaring. Imidlertid ht-ir man dog på enkelte steder indbundet bladene i en forkert orden. Finnur Magnusson har ganske vist sét, at h&ndskriftet var megot gammelt ("pervetusta''), og som sådant n89vner han det en- kelte gange, uden at det dog frerag&r af hans ord, at han virkelig har sét, hvorfra det stararaede. Det vides nemlig at Magnusson inden han lod h&ndskriftet g& fra sig, for en del har excerperet det, for så vidt det vedkom isländske brevskaber i aeldre tider. Disse excerpter har han så indfört ved de pågaeldende år i sit exemplar af Jon Espolins isländske årbö^er, som senere (1857) gik över i Jon Sigurdssons eje. Herfra viser sig at hidröre enkelte henvisninger, som til håndskriftet findes gjorte i trjkte skrifter, som f. ex. i Safn til sögu Islands II, 6, note 2, hvor Jon Si- gnrdsson påberåber sig althingsvedtaegten af 1308 efter "ein bréfa- bok", samt i samme skrift II, 190, hvor althingsvedtaagten af 1. Juli 1503 meddeles tildels efter "bréfabok nokkurri, sem Finnur Magnusson hefir Ätt". Endvidere er fort egneisen af 1311 över skatbönder på Island^ som findes trykt i Diplomatarium Islandicum II, Nr. 205, meddelt efter J6n Sigurdssons afskrift, som han er- klaarer at vaere gjort efter "gömul bréfabok 206 i Finns safiii Mag- nussonar skrifiid med hans hendi i Arb. hans I, 31 a spåssiu". Magnussons afskrift har dog ikke vaeret fuldkommen korrekt; på et sted laöser han således: "half c a af s.'', hvilket ikke giver nogen- somhelst mening. Håndskriftet viser også, at her skal Iseses: ''hälft annat c", hvilket må v8öre det rigtige. I övrigt har hånd- skriftet ikke vaaret benyttet. Strax da jeg tog håndskriftet frem og så på det, förekom han- den mig som tidligere bekendt, og ved naermere undersögelse ovorbevistes jeg om, at håndskriftet var skrevet med prcesten Gott- skalle Jönsson (d. 1593) i Glaumbce^s hand, den selvsamme hand som findes på Stockholmsmembranen 5. 8:vo blandt de isländske handskrifter, og som netop indeholder Gottskålksanndll, der nu fo- religger trykt i Gustav Storms udgave af isländske annaler Kri- stiania 1888, VIII. Stockholrasmembranen havde jeg i året 1889 haft til låns i Kebenhavn, og derfra var handen bleven mig be- kendt, men senere har jeg dog for sikkerhedsskyld fået den lånt 218 J. t>orkelssoii : Isl. hämlskrifter. igen og er derved bleven yderligere bestyrket i den overbevimw^l at begge h&ndskrifber er skrevne af samme mand. Som eserlige | beviaer for, at Ijondoiier-liindskriftet hidrörer fra séra Gottskdlk I Glaumbse, kan foruden selvo banden forat og fremmeat anlores en I msongde i dette forekommende regnskaber og notitser ang&eude ham | selv og Lans aiiegts privatforlioTd, og demtest at han heE" selv som bogens cjermand og skriver. I randen af fol. 41 b st&r j der BÄledea: "I plagvime tyrra akrifftdia datum M CCCO oc ij ar. kom vigfua ut med I hirdstiom oo gvdridvr hvatrv hanz jngomnudadottur oc uoru XV '). T bsedi norsk ttt tett. Mart er til ganiana giort kvad mviikurinn. Oottekalk junsson a Lokina UFlla er akrifat oc oim [ta vor slafatt, GottBtalk." Fol. 44 b st&r der ogai: "OottBcalcus eBt possessor hniua libri." Fol. 52 a findes endvidere fölgende vers: luer goztalc ') gar app at grann |ia uerdr uinakapuron |)Uiui buer lengi sefur upp éä sinn bedd hane far litit firir sinn nebb. Flere handskrifter med séra Gottskålks h&nd ond de ov nrevnte kendes nu ikke. Derimod har han i sin tid vseret i siddolse af den aildste nn opbevarede codex af biskop Amcs kri- stinrot, ni. AM. 4P. 8:vo, som er skrovet benved Ar 1300. HerJ findoa der nemlig p& det sidste blad eu lille uotita mod hans händ J skroven i &ret 1579 [jtr. Gustav Storm i Nord, Tidsskr. for Rets<J vidonsk. 1890). Gottskälk har i forhold til sin tid vaeret i besiddclse af taegab I udstrakte kondakaber. Han er da ogsh den fiirste pfl Island efter ro--J formationen, som vides at bave begyudt med at nedskrive noget til I opljaning af landets historie; hans annal er skreven inden år 1578. ■ Annalen bliver siden henimod århundredcts slutning benyttet s&vela af biskop Gndbrandur Porlåkason som af Amgrimur Jönsson, samt^ senere i det 17. ärhundredcs förste halvdel af Björn ä Skardaå, i ' hvis annaler den danner den egentlige stok for det 15. og 16. ir- hundredes vedkoramende ■Som vi alt ovenfor har sét, er bogens indhold moget forskol- ligartet og forskellig gnmmelt, og er m^rkvEerdigt derved a(l meget deraf ikke kendes andetsteds fi-a. Hlondt brevskabor ogm gamle aktstykker skal jeg sasriig fra den jeldre tid frerahteve lu-fl thiu^Bvedtffigten af 1308 og akattefortegnolsen a)'1311 (jfr. ovenfor), ' et hidtil ukendt bnidatykke fra 13-14 af biskop Egill Eyjolfssons mMdagebog, tvende höjat interesaante dokiiraenter augfiinde deti sorte pest henholdsvis fra 1402 og 1403, hvilke allo knn kendes herfra, foruden en m^engde andre aktstykker. Af djgto fra middel- ') Vetra, tiliojer Nyi annäll, bvilket Ijdar noget utroligt. Det synos »t v»rs sandsynligsre, at de bar vcerot 15 sammen. s&ledes at deres tölge hwc bestiot af 18. ') t.: GotUkalk. J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 219 alderen findes her flere, som ikke vides andre steder at existere, som f. ex. BarbirshxBäi, HofmannskvceSiy Burgeisdiktur, Burgets- visur^ HeilrceSavisur^ Visur scxidnmceltar er Skdld-Helgi kvaä, '^Gdtur nokkrar'', samt flere vers, hvoriblandt endel ikko tidligere kendte om og af biskop J6n Arason. Flere stykker af sagaer og andre eldskrifter findes her udskrevne s&vel som en msBngde op- fegnelser fra (éldre tider. Det er nu navnlig disse to sidst nasvnte ting jeg i det fölgende vil dvaele ved, samt undersöge, forsa vidt h&ndskriftet giver anledning dertil, hvilke eldskrifter Gottskålk ses at have kendt. Gottskålk m& enten have kendt Landndmabåk eller en af de vidtlöftigere bearbéjdelser af 0'lafssaga Tryggvasonar (jfr. nedenfor), som det fremg&r af et citat hos ham fol. 74 a, hvilket citat her trykkes side om side med Landnåma^s text s&ledes som den frem- trseder i udg. Kh. 1843. (Jfr. Flat. I, 247.) Brit. Mus. Add. 11,242. fol. 74 a. Enn helgi beda prestr andadiz siau hundrudum |)rim tig[um oc .v. votnim] epter holldgan vorz herra jesu christi meir en hundrad ara fur on jsland [bygdiz af] nordmonnum. Enn adur jsland bygdiz af nord- monr.um hoMu |)ar verit jrskir [menn] kristner |)uiat funduz efter I)eim jr- skar btekr bioll[u]r oc baglar. Landn. Isl. s. I, Eh. 1843. s. 23—24. En Beda prestr andactist dCCXXXV årum eptir holdgan vors herra JesÄ Christi, at \>vi er ritad er, ok meir en hundradi &ra fyrr en Island ^yS' dist af Nordmonnum. En ådr Island bygdist af Noregi, voru ftar |>eir menn, er nordmenn kalla Papa; I)eir voru menn kristnir, ok hyggja menn at t>eir hafi verit vestan um haf, (»vi at fundust eptir I)eim bsekr irskar, bjöl- lur ok baglar .... (Jfr. Islendingab6k kap. 1.) Citatet viser sig ikke at vasre ganske nöjagtig udskrevet, men dog nöiagtignok til at det ikke kan andet end antages at stamme fra en Landnåmaafskrift, eller Olofs saga. pdttr af porvaldi viäförla har Grottskålk kendt og udskriver 1. c. slutningskapitlet (kap. 10; Bps I, 50): "ta er fridrekr bisknp kom til jslandz oc j)orualldur kodranzson voro [lidin fra guds] bard IX hundrut ar oc eitt enz ninnda tigar. Enn t[ir80tt hundjrat oc vj vetr fra vpphafi jslandz byggingar. I>rim u[etrum sidar] gerdi J[)oruardr spakbod varzson kirkiu j asi.^' Man vil altså heraf se, at der her ikke er udskrevet Flatb. text, men derimod et af de til den vidtlöftigere recension hörende handskrifter (Jfr. Resensannåll, Annales vetust., Höyersannåll, Konuugsannåll, Skålholtsannåll, Lög- mannsannåll, Gottsk^lksanuåll og Flateyjarannåll s. a. 984). Pi\ ovenanforte sted i h&ndskrifbet st&r der videre skrovet: ''Suo er sagt at Suolldrar orrosta hafi uerit annann da[g viku] en V jdus *) dag septembrifl manadar einne nött [eptir marivmessv] sidan, var datum pussund." Dette vil sige 8& meget som, at Gottskålk har keodt en af- skrift af en af de vidtlöftigere redaktioner af ölafs saga Tryggva- *) jdru8(!) ms. 220 J, t>orke.l Isl. hSniiakrifler. so«ar (jfr. Fiat. I, 496), sA at det or störst sandeynlighed for at det fbrstntBvnte citat netop er udakrevet af en Owssaga og ikke af Landuätnn. SA vel af 0'lafs saga hins helga som af Sfcrris saga udskriver Gottskålk et stykke (henholdsvis bl. 47 b og bl. 22—23), som jeg giuisko vist afskrev, men strax ovcrlod til prof. GustaT ytorm; imid- lertid viaer begge disse stykkcr sig at vaare selvstjendjge, og Btykket fra 0'lafs saga börer til en anden recension af Styrniisbök pnd den Bom nu havea i en raeget nfiildsttEndig skikkelse i Flat-ejjarbök (jfr. Iir, 247). At (rottskalk bar kendt Laxda:la, tor man vel slätte af (ol- gende p&tcgninger, der findes i bfiindskriflct p& det 36a blad: "nptivna bidnr ofmmB savk Bugdi gvdrTn 09^'if3d^ltti^. ') gvdrvn var fin koiiii. mior bar attdiir firir angn upp [komj snöt vr Inugii." Hvorvidt man i og for sig var berettiget til at slntte af ordeno: "wel kuedr ballgerdr nvna i becknnfm]. onor nar bu hann nilldi ecki" (fol. 36 b), at Gottskålk har haft noget kendskab til NjdJa, vilde ikke let have ladet sig nfgöre, dersom man ikke havdQ andet at bolde sig til, men sandsynligt var det, hvorfra sknlde han ellers kende Hallgerd? Men ved en notits, som findos pÄ bl. 68 r i bändskriftet, bliver det klart, at han har kmtU Njåla, for ber står der : "eigi er t>at sättär rof aagdi niall at hner hati log nid annan |)uiat med logum skal land nort byggia en olognm eyda" (Njäla Kh. 1875 kap. 70 st— a»). Ilolge ndgaven af Njäla findes Itesemäden "ölögum eyda" (f.: med ölögum eyda) kun i to codiccs ni. A (= AM, ■ 132. Fol.) og G (= Gl. kgl. aaml. 2ÖÖ8. 4:to). Om 132. ved i bestemt, at det stämmer fra nordlandet, og der er ogsA formodning ' for at 2868 ligelcdoa gör det. Vi ved, at der p& bispegSrden Hölar 1525 fandtes en codex af Njäla (jfr, Njäla II, 765), samt at biskop Jon ArasoDS stamtavle (aittartala, Bpa. II, 415—416) mä. i det 16. Ärhundredo vasre nedskreven pi Hölar eller i nierlieden deraf ikke efter en Laiidnémaafskrift, men derimod efter en anden sagaafskrift, , hvori Skidnngacetten förekommer, og hvori der fandtes en s&dan j fejl som "JÄrnketilssonur" for "j äl, ketilsaonar" (jfr, Bps. II, 416). ' Nn forfolges Skidnngajetten netop i Njäla, ivor j>ft dette sted den rigtige Itesem&de knn liaves i Ail. 132. Fol., 468, 4:to og Gl. kgl. s, 2870. 4:to, medens do andro handskrifter forvanaker det p& forskellig m&de og 2868 alone netop moder op mod lB)sem&<lBn "iam ketils sonar {Njäla kap. 113»). Slffigten forfölges fornden i Ijandnäma (III, 6} og Njäla ligeledoa i Kristnisaga kap. 1. (Bps. I, 3) og t)ättr af porvaldi yidförla kap. 1. (Bps. I, 35). Pl det sidste sted er dette sliegtled ganske vist forvansket, men da p& en anden mflde end i 2868, s& at det mh antagcs omtrent som givet, at det er dette handskrift, som vi findcr på Hölar 1525, og som ') Se Laxdri^la, urtg. af Kr. KMnnd s. 119io. Gvdmvndr sat i avndvegi éi mid- ian beck on I>orer gagnuort honum. konur satfu] ai pallo brvdur sat éÅ midian pall. lios bnmnu biart oc vom bord fram sett. J. ^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 221 senere bliver benybtet ved udarbejdelsen af biskop Jon Arasons slsBgtstavle (jfr. Njåla II, 785), samt sandsynligt, at dette er det selvsamme handskrift, som Gottskålk har kendt, da han jo tilmed må have haft en meget fri adgang til bispesaödets samlinger, efter- som han udskriver adskilligt fra aem, som f. ex. biskop Egils mål- dagebog og biskop Jon Vilhjålmssons brevbog. At Gottskålk kender Sturlunga saga ses af, at han på bl. 37 b skriver kong Magnns Hakonssons ord 1263 til lagmand Sturla 56r- darson : ^'vin skal til vinar drecka kvad magnus konungar vid Sturla oc drack af litid oc feck honum sidan" (jfr. Sturl. Oxf. II, 271). Bl. 56a citeres Grettir Äsmundarsson (Gretla?) på fölgende made: ^'afl er best j leiki sagde gretter asmundarson.*' At Gottskålk har kendt en afskrift af Ljösvetninga saga ses af fölgende citat (bl. 67a): Ljösvetningasaga kap. ISsi—se, isl. forns. I, Kh. 1880. Gudmundr sat i öndvogi, en [)6rir Helgason gagnvert hånum ; en konnr såtu & palli. Lj6s brunna björt ok våru bord f^am sett. Br&dr sat & midjan pall . . . Mere end dette stykke har Gottskålk ikke udskrevet, men for så vidt man kan förlade sig på udskriftens nöjagtighed, så har han haft for sig et handskrift af sagaen, som synes at have vaeret noget af anden art end de som nu haves, så vidt man kan se af udga- veme. Dog må det bemasrkes at dette stykke er så lille, at man kun med varsomhed kan slutte noget i så henseende deraf. Bl. 56a citeres fölgende ordsprog: ^'sier grefur j[)o grafi sagdi svadi". Dette ordsprog skulde man nu tro at man uden videre fandt i pdttr af Svaäa å SvaSastodum (Flateyjarbok I, 435—36), men det udebliver, så man i dette tilfaelde må antage, at Gottskålk har fulgt en tradition, som tillagde Svadi ordsproget. Samme steds i håndskriftet findes et citat som hentyder på, at Gottskålk har haft for sig en afskrift af Hrölfs saga GatUreks- sonar: ''kann[ast] ec vid kallzit ydart gautana sagdi eirikur kongur uid hrolf gavtregsson'\ Jfr. Hrolfs saga kap. 19 (Upsalaudg. 1664 s. 105—106). Bl. 3 b-^6 a i håndskriftet optages af en udskrift af forskellige stykker af porlåks saga, omtrent svarende til Bps. I, 106—107, 294, 107—108, 103, 278-280, 103, 112, 102, 277; dog har den udskrevne codex ikke hört til nogen af de der trykte redaktioner, men derimod til den nyeste redaktion, som aldrig har vsBret ud- givet og hvis hovedrepraesentant skindbogen AM. 379. 4:to er. Gt)ttskålk har udskrevet flere stykker af en codex af Thomas saga erhibishups (bl. 8 a, 16 b, 17 a, 20 a, 51a), og disse stykker 222 J. ^orkelsson: Isl. hfiDdskrifter. er Bserlig interessante derved, at de viser sig hverken at höre til ] den nu fiildatrendig opbevarede leldste Thooiassaga elier den re- I daktion, som findes i Tliomaaskiiina. Deriniod synes han at bave I udskrevet en codex, boid liar indholdt den tredje redaktion af sa- I gaen, af hvUken der nu kun haves forholdavis meget abetydelige I levninger tilbage (Thömassaga ved Unger Kristiania 1869 s. 526— I 544), ti p& det eneste sted, hvor noget af det, som st&r hos Gott- -J akälkj trffiffcr sainmen tned det opl>evarede, viser det sig tydelig, at texten Gr nserbeslsegtet med den i brudstykkeme. Det sted, som aetop i begge trEeffer sammen, er et stykke af påve Alexanders brev til kong Honrik af England. Til at pivise rigtigheden af bvad ber er Iramsat skal jeg anfore begge texteme side om side: I Thomaasagii Kria 1869 b. 588-" Stio seigir heilaK<i)^ Gergorius papa. Gvdiipalli^ saoDleikuT bidiir OBS vandliga vitila oc at hyggia &t ei dwmvini vier lyrir Jivi ^UDgiegar af giide ät doms degi sem hann hof- tir oas mcira lånat j manvirdingn eda fiarlutum en audnun monnum. [iviAt (a or avkaz gvds giafer j lan- iiiu t>å ankaz suo Ekyltdin oc af- giftlldit vid gud poasa lanainz oc Jivi litolatari oc fromri & fauer at uera tliionusta uid guå oc j fiilltingi Lanz odorda sem hann er meir skulld- bnnden Rrit eptirlieti heimz blidunar. Hv skyllda Iioase aminningar ord fir- irmenn sancte occlesie oc suo ner- aldligar valldKmenn opt flrir hug- skotsauguiu hafa ol' lata sialldan vr miDuo falla at [firir |iat] lan sem l>eir Lafa af godo foingit lirirdiPiniE peir oii Bl efstA dome. ^viat sva B<!{gir Qrolgoriva påve. Gvflspittlligrsannloikrbidr obs [vnnd]- liga virda »k at hyggia at eigi d(>m- imz ver fyrir [i[at] Jjiingligarr af gVLti a d^ma dog! on aSrir ae[m hann b]ef!r oss taeira tanat i manDvirfl- ingv C(]a fi[ar«ignvin] en ^rvm mpnnvm [ivi at |>a ei avhaE gvdz gi[afii] i lauino {la avkaz Bva skvUd- in ok orgiall[d viJ) gyd jMssa lans- ins ok I)eim mvn litillatari o[k fremW at veria gv3» krisCui ok flioC- ari tU gvd[8 |iio]nosto ok håna bo3- orda 9em hann er meirr skvllhvfnd- inn] fyrir optirl^ti hoims [Kssa stel- vnnar. Nv s[kolv] Jiossi aminning- aronl fyrirmenn heilagrft(r) k[irkio] ok 9Vft veralldligir valldamenn opt fyrir hygfgiv] avgvin hafa ok lata Bialldaii or minni falla [at tjrii] |iat lan sem jieir bafa af gviii fyrird^mix iMjir [sigi a] ofsta degi. Dette vil vaere tilstrtekkeligt til at vise, at begge texter til- L hÖrer den samme redaktion, og da rimeligvis ogs& de andre stykker 1 s& at hftndskriflot for en del bidrager til at komplettere dentabtol text af sagaen. I Bl. 15a-10a findes et större stykke af ÖHcofrapåttr ("Giord I Peirra firir anlkofra"), som, for a& vidt udakriflen er nöjagtig, gan- f ake vist ikke er udskrevet af AM. 132, Fol. men derimod efter et| h&ndskrift, som bar st&et det meget nier. Bl. 76 b bar Gottskälk udskrevet et lille atykko af en codexl af Magmis saga lyjajaris, som viser sig ikke helt at höre til ^ten 1 den ene eller den anden af de redaktioner af sagaen, som nu havea. , Dette stykke svarer til Magnus saga I kap. 15 (Icelandic sagas 1 London 1837, I, 252) og Magnus saga II, kap. 7 (Icelandic sacraa I Lond- 1887 I, 286). * J. !&orkels8on: lal. h&ndskrifter. 223 Snorra-Edda eller i hvert fald Skalda har Gottskålk kendt, for på bl. 70 a anförer han et stykke fra Skalda^ hvor der st&r til överskrift: "Vr skällda hier epter". Stykket svarer til Sn. Edd. AM. udg. I, 532—34: Madr heiter einn firir sier o. s. v. til: avlid LXXX. her er [C]. Det ser ud til ikke at vsere nöjagtig afskrevet, men den ndskrevne Codex synes mest at have lignet AM. 748. 4:to; dog findes der idette stykke enkelte ssDregenheder faelles med Codex Upsal., som f. ex. ^^sarfadr LXX" i stedet for "sörvar LXX^'. Grottskålk har udskrevet flere stykker af Grågås og synes at have benyttet AM. 334. Fol. (Stadarholsbök), men, hvad der er det interessanteste, han benytter sig af selve navnet Grågås. S&ledes skriver han bl. 37 b med det samme blaek, hvormed de 89ldste dele af håndskriftet er skrevne: "a sama vettfangi |>at er j sama giomingi eda samstvndis eda nendingu. vr gragaaJ* Som bekendt förekommer navnet Grågås som benaDvnelse p& den isländske fristatslov ikke i gamle codices. Dr. V. Finsen har p&vist at det ikke fandtes i 89ldre handskrifter end fira c. år 1600. Da nu Gottskålks syrpa sikkert nok for det meste er skreven inden 1570, så rykkes navnets ålder i hvert fald en menneskealder op. Dertil kommer da også at Gottskålk» som er fodt omkr. 1520 og först er död 1593, og således som fiildvoxen mand havde levet fra 1540—1593, vist nseppe vilde have citeret lovbogen ved dette navn, dersom han ikke i sin ungdom havde laart at kalde den således og dersom dette ikke stod for ham som den i det 16. årh. almindelige made at betegne bogen på. Men hvornår man först har begyndt at naevne lovbogen ved navnet Grågås står ikke destomindre endnu ulöst. Eftier sägens natur kan navnets anvendelse imidlertid vsBre långt aeldre end man aner. På flere steder udskriver Gottskålk Jonsbök, og maerkvaerdig- nok finder vi også hos ham (bl. 40 b) selve benaevnelsen ^'j(mehok^\ som ligesålidt som navnet Grågås findes i gamle codices. Gott- skålks syrpa er netop det eeldste handskrift^ hvori det förekommer, forsa vidt mig bekendt. Af norske love nsBvner Gottskålk både Borgar pingslÖg og Gtdapingsbåk, samt udskriver stykker af enkelte af de aeldre bispe- statuter, som f. ex. Eillfs fira c. 1323 (Dipl. Isl. II, 355). Foruden det allerede omtalte ni. brevskaber, digte og udskrif- ter af oldskrifteme findes der i håndskriftet en maengde afhand- linger og optegnelser af forskelligste art og ålder, som det tildels også vil fremgå at Finnnr Magnussons ndtalelse ovenfor. Bogen be- gynder med en på isländsk ikke tidligere kendt astrologisk af- handling (tunglspår), som dog ikke synes at vaere seldre end fi:^ det 16. århunourede. Senere hen (bl. 67 a) moder os en Jålaskrå af samme art som den, der findes trykt bagved Rimbegla Hafn. 1780 s. 572^ men dog i en fi*a den noeet forskellig redaktion. Tro små afhandlinger af rent komputiBtisk indhold findes på for- ■r9"^ r* .M» J. !&orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 225 Om prasterncs oegteskab findes på bl. 30 b-32 b en afhancUing, som er maerkvaerdig derved at den er nedskreven i solve reformations- tiden da dette spörgsm&let just var brasndende så vel som at for- fatteren citerer nogle isländske oldskrifter, livad man ellers ikke trsBffer på så tidlig som c. 1550. Håndskriftet er meget beskadiget på dette sted og överskriften kan kun gengives ved gisning: "[Vm prestannja giptingar'^ Forfatteren, der sandsynbgvis er bi- skop Gizur Einarsson og som holder på at praesteme skal have lov til at gifte sig, henviser til de aeldre isländske biskoppers exempler som f. ex. Isleifr, Jon Ögmundarson, porldkr^ samt ci- terer Ärna saga. For uden en masse optegnelser om vserdiberegning på Island findes her i håndskriftet en masngdo mindre afhandlinger og små- stykker henhörende til den kirkelige literatur. Således finder vi ber bl. 60 b -61 a de ti bad (tiv laga bodord) i en gammel isländsk oversaBttelse tilligemed en kort förklaring, et kort men gamnielt tiddrag på isländsk af cpistlerne (bl. 47 b; jfr. Galat. I, 11—12; Rom. XIII, 6^ 7; Efes. V— VI; Jakob I, V), to gamle afhandlinger om messens kraft (bl. lla-b, bl. 69 b), samt et lille stykke om '^vij scelfujr himirikis" (bl. 69 b). Bl. 52 a findes der et stykke om Sctning af skaktafli, som af Finnur Magnusson betegnes som ^'interpretatio antiquissima ludi scacchici^' (jfr. ovenfor). Dette stykke förekommer mig efter dets boskaffenhed at dömme at have udgjort en dol af en gammel homilie. Således som det foreligger hor tör man dog vel ikke tillaBgge det nogen overvaettes höj ålder. Her findes f. ex. ord som sker (en j)at er oriett sem an riettinda skier), réftfcrdugr o. s. v. Dog kunde dette, navnlig det förste ord, taenkes at vaere en afskriftforvanskning, som man så ofte traeffer på i de senere handskrifter, og det er jeg naer ved at tro, for stykket ser ellers ret gammelt ud. Ganske interessante er fire formtdarer fra pavedömmets tids- ålder, som findes i håndskriftet, og som, så vidt mig bekendt, er enestående i literaturen, ni. 1. En formulär for en pr tests skriftetal e, når han bliver hcntct til at meddele en syg sakramentet (bl. 43 b, 45 a). 2. 'formali yfer hionum nockur^^ eller formulär for praöstens bön for nygifte aegtefolk, hvor til slutning det fromme önske ud- tales, at aögtefolkene lever ''svo leng^ at l)au megi sia sono sina oc daatur allt til |)ridiv oc fiordv aettkvislar oc [til] aeskiligrar elli kome |)au" (bl. 47 a). 3. "formale yfer skipi^' d. e. formulär for en sömands bön, hvor slutningen lyder således: '^Elskvm gud yfer alla hlvti fram oc hanz saBtu mod[u]r jvngfrv sancte mario oc ollum gudz helgum monnum j himinrikisdyrd vtan enda. amen. Syng[i]vm pater noster oc ave maria oss til velferdar". 4. En frugtsommelig kvindes bön til gud og vor frue, lige- som nasstforegående med temmelig udpraBgede katholske anråbelser^ 228 J. forkelsspri: Isl. h&nAskrifter. firemmest skindbogen AM. 624. 4:to s. 143 '), livor der at&r: heims stigäi Steminulr prestr at sol nynlöpuå rynni upp i anslri niiJji en tungl fult d aptrn". Denne akindbog er akreven i det 15. &r- hundrt>de. Det atidet vidneebyrd er det lige oventbr nievmte, Bom findos i akindbogen AM. 764, 4;to, der er akreveu i det 14. år- hiiodredfl og indeholdor en garomel verdensbiatorie pk islanåsk. Her sttir der nemlig: Harm {o: Adam) var LX at h(E(J ejdir iÖi/u Stemtitular ; Aann var skapad^r eptir Uhieskjii sjdl/s f/uSs at likania formi, hafanili CCXL ok dttn bvin ok CCC ok LX a'Sa" (jfr. Dipl. Tsl. I, 5Ö3; Edda Ssemandar bins trutta Hafn. 1787 I. XXVII, 87). Arni Magnusson bemierker hortil, idet han mener, at Siemundi Frödi ikke var euföldig nok til at kiinae akrive s&dant noget ; "/ ergo nugator hioce impie credidit, Deum tot oesibus et venis C( stare, et humana forma prsaditum esse, .Sfetiiundum certe sacen _ tern saniores de immenso et Betemo Bpiritu opiniones fovisse indu- bitauter credimua, incredibile (scilicet) eet Ssemnndum ita rudem Inisse, nt hane stnltitiam assereret; potius statuendum orit coui- pendii hnjus scriptorem (Stemundi noinine) niigis anis auctoritatcm addere volnisse". Denfie udtalelse bliver nu imödeg&et af Jon Si- gurdesun (Dipl- lal. I. c), hvor lian med retto bemtBrker at det ofter de kundskabcr, Stemunds samtid sad inde med, aldeles ikko röl)er nogen uvidenhed at akrive p& denne via, for det stemmed» jo fnldBttendig med middelaldercuB liBrdcste forfattero (jfr. De n tivitate infantium. Opern Bedte venerab. Basileae 1563 I, 471 Det nogeniunde tilsvarendo stykke hos GottakÄlk hidsEettes ' saramenUgning med det oveofor anforte: "Tv»r Bro tonnr j hnerium nwnne oo KXX. en boin KJiij oo ij". oa i horundi mauz er[u] iiij'^ oc XY. Nam er i euiie huerium mBime. en mltiue j hoilft. con eyndor aJl4C lifr. CD avfvnd j gallo, en lo.'>tAaoini J len-lam kalla öu j nixlla konu cda kuir eon j hiurtta bv^Bkot. ann j livgskoti jiinan or trua. han er niesl godi Adnni tiar LX at hted on ovr L. 8vo soig'iE Bt af kiarltaiiT fanfce vt uiskiui. Enn mal af Ivnganv. »f gftlleiiv. hUtr ftf milltiuv. En HkaniE fj-ano af lifriiie." Vel stenimer diese stykker ikke helt overena med him men nir den fribed tagea i betragtning, hvormed man ulejede udskrive og excerpfre leldre skrifter og hvor let et tal gennt flere afskrifter kan forvanakes, sA kan det ikke sigea at vtere holfc urimeligt at antage at begge stämmor fra samme fsllea kitde, tig dersom dette var tilfteldet. s^ \ft. det ogg& teramelig nssr at antnge den nyaneevnte afliaiidliiig, hvori "ysodonis" bliver piberAbt, for et stykke af Sffiinunds af handling om menneskets skabelse og natnr. Det kendskah man nu h:ir til .Saamunds forfattervirksombed er i det hole taget megot mangeifuldt. Vi ved at han var med til at Rl tiendeloven 10Ö6 vedtaget ligesum den seldre kristenret, sami at han antogea at sidde inde med al sin snmtids viden og a for en sfc Iwrd mand ut han benved Är 1200 allercdo havde ') Jfr. Dipl, Isl, 1, 240, 5W J. I^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 229 tilnavnet "hinn froäi". Selv Ari hinn fröcti skrev sin Islendinga- bok efter hans tilskyndelse og forelaffde ham siden sit udkast til gennemsyn. Hans skrifter, som nu itke haves, p&beråbes idelig i oldskrifterne, og man naörer en så ubetinget tillid til Seemunds efterrettelighed og historiske omdömme, at man Hgefrem henviser til hans mundtlige udsagn, således ved &r 1118 i Kristnisaga kap. 14 (Bps I, 67): ^^au misseri hafdi svå mikill manndaudi verit, at Söemundr prestr enn frödi sagdi sva & l)ingi, at eigi mundi feorri menn hafa andazt af sött enn \iå, voru til l)ings komnir^\ I middelalderen har man også haft travlt med Saömundr. Derom vidner de talrige sägn om ham. Han betragtedes som et slags mester Virgilius, der sad inde med al verdens klögt og visdom og derfor var man tilböjelig til at tillsegge ham adskiUige eldskrifter, der syntes at udmaerke sig i en eller anden retning. I det 17. århundredes förste halvdel finder vi först spor til at man tillasgger ham eddakvadene, hvoraf samlingen s& har fiet navnet Samundarcdda. Dog ser vi at man långt fra har vaeret klar över, om han blöt skuldo have samlet kvadene eller virkelig digtet dem selv. F. ex. Björn å Skardså vakler i så henseende og läder på det ene sted Saemund samle og på det andet digte kvadene ^). Hvorgammel den tradition ellers er, som knytter Saemunds navn til kvadene er ikke muligt at sige. Den kan vaere meget gammcl, men den kan også vaere opstået i begyndeisen af det 17. århun- drede. Dog synes jeg det sidste er mindre rimeligt. For resten er dette edda-spörgsmål et af dem, som det aldrig vil vaere muligt at löse tilfulde. Vi kender kun så meget at sagnet vil vide at digtsamlingen (Eddakvadene) hidrörer på en eller anden made fra Saemund, mens oldskrifterne ikke melder nogetsomhelst derom. Sägen vil altså fremtidig, ligesom hidtil, stille sig således, at bo- visene for at Saemundr har samlet kvadene såvel som for det mod- satte stadig vil udeblive, om man anstraenger sig nok så meget for at ik dem frem. Ikke desto mindre har navnet Sitmundar-Edda nu gennem flere århundreders tradition (siden samlingen först blev frem- dragen i det 17. århundrede) vundet en så stor haövd, at de forsög man har gjort på at göre navnet "den celdre jErfda^^gffildende synes i enhver henseende at vaere överflödige, da benaevnelsen Saemundar- Edda aldeles ikke kan givo nogen anledning til at samlingon bliver forvexlet med et andet eldskrift. Et enkelt digt, Solarljöä, der rigtignok ikke findes i Codex regins af Saomundar-Edda, men som derimod i det 17. århundredes papirshåndskrifter plejer at fölgo med Eddakvadene, tillaegges endvidere Saemundr froai. Han siges nemlig at have digtet dette kvad efteråt han i tre dage havde ligget död på ligbåren. Et af de skrifter, som man endvidere i det 17. århundrede har tillagt Saemundr frödi, er Njdla ^^hverja hann saman skrifad hefir *) Gudbr. Vigfusson. Corpus poet. boreale 1, intr. XXXIV, note 8, XXXV, note 1. 280 J. Porkelsson: Is!. Uindafcrifter. med störnm candore", B&ledes som Björn h Skardså udtiykk* sig '), og detto viser sig at have vteret on almindelig antÄgelse blandt Björns Gamtidige, eftersom vi i afakrifter af sclvesagaen fra den tid netop moder det SDlvsamme, sMedes bagved sagaeu i papics- hindskriflet AM. 405. 4:to (se NjAla II, 736). Men hverken selve aagaen ellor andre oldskrifter indeholdi nogetsomhelst, der hjemler denne antagelae. Ed anden sag er i" at der er meget som tyder p& at sagaen må vaere nedskreven steds i de egne, hvor begiven hedern o gir for sig. Boraserkes ksi det at Oddaverjaffitten findea i NjÄla kap. 25 forfulgt pS en andi ro&do end i Starlungemes stamtavla fra c. 1230, der findes brykb x'| Dipl. lal. I, Nr. 127, og som Jon Sigurdsson mener at mnligvia oprindelig knnde hidröre fra Stemundr fi'ödi. Det er klart der- som Sfflmundr aknlde bftde vasre Njäla's og stamtavlens oiirindelige forfatter, s& skalde da Oddaverjasetten stemme overens i begge, ojj, da den nu ikke gör det, (blgor det af sig selv at SEemnndr koq kan VBBre forfatter til den ene, og da förekommer det mig sand' synligere at det er til stamtavlen, han er forfatter. Der er en om^-j Btasndighed, der efter min mening gör det lidet sandaynligt, at Sbb- mundr eller i det hele taget noget medlem af Oddaverjafetten er Njålas oprindeligo forfatter, nemlig ilen hvor uKympathetisk sagaeo netop omtaler den med Oddaverjar sä naerbcslsegtede Dalverjatet, Den vise og lovkjndige Mördr Valgardsson står eåledes efter sa- gaens skildring som en underfnndig skurk og af Runölfr go3i i Dal för man ogsÄ kun et skumraelt indtryk. At Saemundr frödi virkelig tendensiöst vilde have stillet sin egen sliegt i et s& skccvt lys er nteppe antagoligt. P&faldende er det unmgtelig ot Flosi Jiordarson, som begir den udåd at indebrtendo selve sagaens hett, derimod överalt frcmstilles som den sedle og gceve. Dwaf 1& det meget naer at antaga at forfatteren netop var en Syinfellingr (Prcysgydlingr), og da, fiirs&vidt sagaen ikke var långt teldre, vilde der nffirmest viere at ttenke p& biskop Brandr Jönsson (d. 12C4). Men alt dotte bliver dog kun en hypothese og man m& sik sig til t&ls med aldrig at (k at vide hvem der or forfatter til Njäla, De s&kaldte Oddaantialer er et af do skrifter, inan i det IV. århondröde mente at Siemundr hinn frödi var forfatter tilj mei disse annaler i virkeligheden ikke er reldre end fra det 16. hundrodcs aidste irtier, a& behöver man ikke at vffire i tvivl hvorvidt dette kan forholde sig rigtig. 1 det hele taget oA ogs4 betragtes som meget tvivlsomt om mnn pk Island virkelig oS tidlig som i Sffimunda dage var begyndt pä at nedskrive annaler, cflersoTn ingen af vore opbevarede annalh&ndskrifter gftr laingero tilbage end til c. ä.r 1300. Dr. Gustav Storm har derfor ment at don isländske annalskrivning foi-st er opatiet henvcd år 1280, akönt der i og for sig selv ikke kan viera noget imod at don er opst&et i det 12. Arhundredo, for pi freramede forbilleder mangleae det IV. m ') Corpus poot. boreal. I, iutr. XXSV, 1. .T. torkelasoii: Isl. handskrifter. 231 feke. I tvende af de gamle isländske annaler (Ännalea regii og I Flateyjaninnäll) finder vi en henvisning til Seomunda udsagn, nem- I lig ved år 1047, hvor der stilr ; I "Svd segir SBemundr prestr hinn frMi ab & [lessu äri vom sv& Imikil frost, at vargar runnn ä isi milli Norega ok Danmarkar". I Dette stykke gör nbetinget indtryk af at vtere udskrpvet af et I skrift og ikke at vfere tf^et efter eo mundtlig overlevering, men llivorfra det er taget vides ikke. Tnrde man fomdatette at Sa9- Ijnundr moligvis havde skrevet en annal, sh. vilde notitsen notop der I Iwve vssret p& sin pläds. Som der strax nedenfor vil blive be- T mEerket, s& har Sfflmundr netop skrevet en udsigt över de norsks I konger indtil Magnaa den gode'8 dÖd 1047, Her kunde dette I Btykke ogsA uncegtelig have st&et, skönt det vilde bedre have passet I I en annal. Endelig kunde det vajre g&et över i Ännales regii og Plateyjarannal fra et leldre skrift af en anden og yngre forfatter [ end SiEmundr, og altsä pft anden eller tredje h&nd stammo fra ham. I De skrifter, som man ifölge oidskrifternes vidnesbyrd er be- I rettiget til at tilltegge S^mundr frödi er fölgeode: I 1. Noregs konungotdi eller L-n hortfatkt norsk kongrhislorie lindtil Magnus den gode's död 1047, s&ledes som det fremgir af et lanonyrat kvad om Jon Loptsson i Oddi. Kvadet, som rigtignok i T Flateyjarbék (II, 520-28) tilltegges Saemundr fi-odi selv ("er Ste- I mundr frödi orti"), m& vsere digtet i Ärene U84 — 1197, eftersom I det nsevner Sverrir som konge över hele Norge og beretter samti- I dig ora Magnus Erlingssons död, mens Jon Loptsson pä, den anden e först döde i iret 1197. Efteråt digteren har opregnet konge- I nekken indtil Magnus den gode, samt anfört deres regorings&r og Ii korte triek lierettet det vigtigate om enhver af dem, sä fortssetter I ban i vers 40 s&ledes: [ inta ee «ua afui ptirra sem .'iifmvndr I Baifdx hinn frödi. Her siges altsiV ligefrem at digtet grunder sig tA onton et \ konnngatal eller en kortfattet kongehistorie af Stemuna hin frode. Kongortekken her folger en sieregen tidsregning idet don for- uden Hakon jarls regering ') regner Harald grifelds regering 9 Är, Eirik blodöx regering 5 &r og Sveinn og Häkons regering 2 Ar, Men det mi vist v^re en fejl med Sveinn og Häkona regering; Ide regerade jo faktisk i tre og ikke to &r, for regner man med to, s& falder kong Olaf den helliges död i ftret 1029, Men dette m& have stÄet sMedcs i Saemnnds Konungatal, idet der i digtet ikke kan st& anderledcs end tvd: I Nn Lpf ek Ult tiu laudreka pa. er hnerr var fra Harnlldi. Bed tolf vetr | tiri gaufgadr Eirekr jarl | fyrir Tggs mani . Tttldi Iftund I ok lausafc sina eigu | Sveinn ok Hakon. '] Jfr. Odd munkB saga Chria 1 I. 81 ff. 3N J. ^orkelsBou; läl. hfindäkriftor. ok tua VQtr { at lali fyrdn. Eireka arf ( iailitr hofdu. 2. Et andot skrift, som man efler oldskriftorno er borettii at tillseggo Saamandr, er en 0'lujs saga IVj/j/f/vasonar. All frödi pibor&bor sig Steniuiids autoritet med hensyn til Olafs död: "lieitiia atburp &»g|)i Teitr osti at pvt es crietni com ä Islaud. En 0'lHrr Tryggvaeon full et sama sumar at sögo StFtntintlar prests" (Isleudiugiib. k. 7), men heraf kan dog i og for sig selv ikke af- göres om Äri fÖlger Ssemutida raundtlige raeddelelse eller om luui har haft for aig et skritt uf Uiuu. Öette bliver derimod aldelea klart af Odd munks Olafssaga, dog navnlig af den bearbojdelse, som findes i AM. 310. 4:to og er trykt i Fornmannaaögnr X, hvor dor iblandt andet står: ''[)essa Jiings getr S^niwndr prestr hinn fröåt, er ågetr var at speki oo ma^lti svä . . . Svå hefir Ssemnndr ritad um 0'laf konung i sinni Uk" (Fms. X, 289; jfr. udg. Cbria 1853 s. 30), hvoreftier der folger et Isngere stykke, som man antager at er udskrcvet af Sssmunds bog, Tidligere i bogen stAr der end- ridere: "Ed t)essir menn samjiyckia [letta med pessnm hetti Så^ muvdr hinn fråvti oc Ari hinn frödi, er hvaratveggja sögn er trdlig, at Unkon liafi stjrt rikiuu xxxi» vetr sitian er Ull Haralldr gra- felldr" (Pms. X,276; jfr. Udg. Christiania 1853 s. 22—23). Denne tidaregning bölder imidlertid ikke etik, men Oddr munbr ses bi at have haft for sig Stemunds Olafssaga og Ari hin frode'8 i nungaeBfi. Ssemuods bog synes bau dog neeppe at have benytl ndtomiuende. I de vidtlöftigere receusioner af Ö'la/s saga Trygyt sonar findes der indskudt et helt afsoit om Islands förste be- byggelse i det vsBseutlige overenssteramende med begyndelseo af LandaäToabäk: om Tile eft<?r Beda, om Naddod, om Gardarr, om Fléki Vilgerdarson, om Ingolf og Hjörleif (Fras. I, 233 Bl; Flat I, 2i7— 48). Nu atemmer Iiundnitmah&ndskriftenie ikke överens med bensyn til bvem af de to, Naddodr eller Gardarr, var den förste, der besejlede Island. Hauksbok bölder p& at det var Gard- arr, medons Sturlubök stiller Naddod i spidsen og pÄber&ber sig samtidig Ssemnsd hin frode'8 antoritet {"svä sagdi S^mundr prestr enu frödi") '). Da der nu savnes enhver efterretning om at S»- mandr virkelig sknldo have gmndlngt Lundn&mabök og da tilai rende stykke 6ndes i den vidtlöftigere bearbejdelse af Olafe Tryggvasonar, s& rejaer der sig unfegtelig meget naturlig spörgsmSh hvor andet steds skulde vel S»mundr have kommet _ at udtale sig om dette asmne end i sin Clafs saga og hvor andet Bteds fra skulde I»Lndnäma'B compilatores have taget det? At be- arbojderen af den vidllöftigere Olafs saga akulde have l&nt disse stykker fra Landnäma förekommer mig ikke meget snndsyndligt, for hi havde jo i grunden ikke noget brug for dem, idet de aldeles ikl passer ind i sagaen, hvor de nu står. Det synes derfor at det antageligate, at stykkernc fra Stemunds saga havde stftet >b&di^^ ') IslendingasSgur Kh, 1343 1, 36-27. J. l>o]'kelsi}c>u: Is!, h&ndakrifter. -233 msion, som den vidtlulli^ sagas bearbejder bar Iiafb for äg, og at han, som Abcnhart mero har lagt; an p& stofVets fylde end fin fljearbojdelsQ, ikko )iar villet udakyde dom, da de jo stod i sa^iwtn "~ . Med audre ord, jeg mener ut sti/lkcmc i den atore 0'lafs sag» /gevasonar om Islands lamlnam sfnmnwr /ra Sretiiumir hin fro- I 4e'M Ola/s saga og ikko er litite fra Landnåmabök, for Landnäina I Belv erkiajrer, at deu benytter et Skrift af Sieinandr boiu kilde. En Isiiden sag er det, hvorvidb den 0'larsBaga, som Sasmundr har ski-e- bvet, har udgjurt et solvstsendigt skrift eller den muligvis skulds |>lin.ve dannet et afsnit af haiis konuiigasögnr. 3. ÅfhandUng om jorJens ög mmncskets shabclse. Jfr. ovenfor. 4. fö» afhandlintf om arjliskab, som man ikke tidligere haf 1 plkendt. Den findes, for sfl, vidt den nu haves, netop i den om- ' ' tandledo Gottsk&lk Jonssons syrpa i British Musenm Ädd. 11,2^ 4;to bl. 42a, og er Bkreven 1543. Stykket lyder s&ledos: Anllani fieiiii sr htou cro {ero] [icssar tidor skylldaztar til JijrmElu m hveriti are. Lsngafoatu. Paskaviku. en |iyi TisstA er iol avndverd oc ofanverd oo vpp- ati^ingardagr drotMns oo ca bolga vica oc xl dugar hiner naestu btedi ^rir banihvrd oo eptir ae. blodsottartid konv. {lad or oc [iviligc skjUd at madr faorfi ei epter kunn til Baranedis. Enn er lidr [lossnr tider (a ero drottenB dagar. Mcssudagar helger oc jmbrmla^r oo iij da^ar ena nffistu adr madr takr corpuB domini '} i>c sto epter. en sidan ero fostudagar. en (la midvikndagar. jafuskylldar ero fostonntr til pyrmaln i gagndognm ollum sem dagumer Jiesser oe |io xt dagar sio hafdor til [ifrmsla ann neeato firer banibvHl \a er po betr at t>rir maniidir aie ef m(<Dn vilia sif; vel vardoeita oc betitr at hcldr 'k Iiadau fra or barn or kvikt. En [<n beat at aull tid sa au er koita ueit ab m,er oliptt. ]>at er betur oc at broinlifiz menn haG til |«S8 ^y^mzlu ann- Wva åa.g vilcu oo lavgardag. I>at er ou skyllt at bafa tyrmzlu j gogn ollum T ioetntidar dogum oc [arf at vita at ofseg er fasta sv er ratigri loata fram- I ning er savrgvd. Enn ef bion skilr ta vm hivskap |i& sa konau at bafa I teuer vm bouda ainn helldr en bagborit *) logbrot. Enn ]>oti hionum aie I abjllt at t>7nnaz nid hiuskaparfare |ia er avallt [lo meir en vij hintuu l'akylld[ara] at sia nid allri loetai^omi j ådra stadi cun manuligt gegner at I giora af |iTi enn meire aynder at hann sim vid kinno liettare. uo''(!) I Hi vaka par {lattr aia or hior most aagdr m, vora tungu fr StsmutxdT I nalide bmkr til oc skri/aäe fur aa latimi tunffu. Af dette atykke fremgSr at Ssemnndr har skrevet, muligvis en I MlvBÉEBndig afhandling, om aagteskab, samt at han har skrevet på I ietin. Dog er det et spörgsm&l, hvor stor vaagt man med hensyn 1 til hane övrige forfattervirkaorabed bör tillEeggo den omsteendighed, l»t dette Btykke netop or skrevet p& latin, men mnligheden for at han Ii större omfång har benyttet dette sprog er der unsegtolig tilstede. I S&ledes er det ikke nsandsynligt at hans 0'lafésaga netop har veeret I I akrevet på, latin, da Oddr mnnkr, som grunder sin saga pH denna, ljust benytter sig af det latinske sprog. Ordene "er Sannundr mwllde bahr til" hentyder p& at auiandlingen er baseret pi ot I flscerptmateriale mnligvia fi-a flere forfattere. Men efter indholdet SM a. torkelsBoni Isl. hfendskriftor. meget nnturlig til fbrst at teenke pA om der ikke ekiilde findes DOget tils våren de i Corpus Juris Canonioi. Imidlertid vil man htirtig göre den erltiring, at Jus Canonicum eom helhed, a&Iedea som den nn foreligger, er yngre end ovenaniorte atykko, idet netn- 1ig samlingens teldste del först er bragt i etand af Magister Gra- tianus benved 1150, medens Saamnndr allerede er död som en al- derategen mand i Aret 1138. Ikke desto mindre findea der oj långt seldre beatemmelBer i Jus Canonicum, tneu et sidestykki nservterende afhandling vil man förgäves söge der, Ugesom det det hele taget, trods adskillige anEtnimgelaer, aldeles ikke er lyk- kedefi mig at udBnde dets kilde; hvorvidt den nu akidde existero oa VEere tilgsengelig kan jeg derfor for tiden ikko ae mig i stånd til at afgöre '), og videre aög^n i a& henseende kan henstilles til dem, som finder lyst hos sig til at tbretagf 5, JönisviHngasaga? 1 don redaktion af sagaen, som for»»] ligger i akindbogen AM. 510. 4;to (fra c, 1500), udg. Lund 187aj af Carl af Petersens, står der i kap. XXXII a. 54 folgende Jom a vikingemes beaög til arveölet hoa Danskerkongen Sveinn Ht sldsson: Ji&r ^einazt maiiii at. hae mikit lid lomsaikingar hafa heift nr lom»*. borg at [léttsu siDiie; segia j>at marger, at t)eir bafi hnft hälft anaal .0, skips og haH haft hallaim almenniug af borgiune; eoji smner segia, at t«ir hafi haft .LX. langskip og ull akailiga ator; og »o seger SiemMjdur hinn frödi, at {leir hafi ao haft, og hafl fictta lid mio^ iialit Tiefit, ^at sem elnna ^otte I>eitn bsRt til oruittu. Hertil bemärker udgiveren (_forord 8, XVII): "Huru vida bearbetaren hemtat denna upp^ft direkte fr&n nägot verk af Sämund, (ur hvilket han då möjligen lånat äfven andra uppgifter,) eller nr någon sekundär källa, Hr omöjligt att af- göra i anseende till det mörker, som omgifver Snmun^ forfattaiy. skåp." 1 Dette er fuldkommen rigtigt, men ikke destomindro kan man festholde at dette vidnesbyrd oprindetig stämmer fra et siri/t af Sfflmnndr frödi. Nu ved m.in med bcstemthod at Oddr munkr har, da han i slutningen af det 12. &rhundrede nedskrev sin 0'la^ saga Tryggvasonar, benyttet og udskrevet en bog af ösemundr frocBc, hvori der berettedes om kong Olaf Tryggvason, Endvidere ira- ') Jeg skal i forbindeUo bermed bomieTke, at det Ungt &b er udettfl exempel nt man p& islaadsk har opbovaret en overstettclso i bvort fald ■ enkelte stykker af middelalderenE författare, hvilke man har grund til i Mitage at nu or table. S&ledes kan jog nu ikke i Ooffridus AndegavenalL grindocinensi», endnu i livc U29) udgivne skrifter (Udg. Veaetiis 1727 i TILi ind af Jacobi Sirmondi Soc. Jesu Presbyteri Opera, varia t. 401 — 657) flnd« det stykke om band (de anatheniato), som biskop Arni ^orldkason anlagei at have p&ber&bt sig pi althinget 1241 og iom foreligger t Éere ialanilBke membranor samt er trykt i Jus EoolesiaBticum aovuin sive ArneBBnum ed. Tborkolin Hafn, 1777, og Dipl. Isl. II, Nr. 94, bvorfor det må antagea at J tiave hSrt til ot nn ikke mere existeiende skrift, .T. I^orkelsBon: Isl. bändaknfter. 235 Oddr i samme skrift at benytfce en skreven beretniDg om Jöms- vikingeme, altsA en Jåras vikingasaga '). Nu grunder niörvierende bearbeidelse af Jömsvikingaaaga, som selv er forhokkvis ny toen ikke destomindre hviler på grundlag Hf en »eldre reduktion, sig ifolge Carl af Peteraens for en del på Odd munks 0'lars saga s&ledes som denne foreligger i AM. 310. lito. Man skulde derfor vente at det af Siemundr ovenfor anförto vidneabyrd netop genfaudtea i Odd munks saga, sÄ Jömavikinga- Eaga's bearbejder havde bentet det derfra. Men dette forholder sig dog ikke sWedes. Enten den sidsto eller en tidligere bearbejder — hvad der ogsA er det rimeligste — m& derfor antagea at have haft adgang til en kilde om Jömavikingeroe stammende fra Sfflmnndr frödi, som enten Oddr munkr eller de isländske overssettere at hans 0'lara saga ikke har kendt eller ikke udtömmende har be- nyttet. SEemnndr må have akrevet noget om Jömsvikingeme, vsere aig enten på latin eller isländsk. Hvorvidt dette dog har vasret et selvstsendigt skrift eller kun bar udgjort et afsnit i et större va3rk läder sig ikke afgiire. Usandsynligt er det imidlcrtid ikke at hans beretning om Jömsvikingeme jnat har dannet en epiaode i hans ovenom handleds Clafs saga Tryggvaaonar, der igen mubgvis ikkun har ud^ort et afanit af hans kongesagaer. Hvad British Museum har RLet af handskrifter aiden Finnur Magnussons tid er meget ubetydeligt, for den lille samling aom i 1868 köbtea af Mr. Burring Gould best&r udelukkende af nye saga- afskrifter, som er fuldkommen Vfördilöse. Af större interesse der- iraod er nogle originale pergamentsbrev o, der i året 18Ö2 blev köbt af Charles Devon, hvoraf det teldsto er fra år 1418- Imidlertid har Ami Magnusson i sin tid Rtet finger i dem, s^ at der findcs nu af- skrifter af alle disse dokumonter iblandt hans isländske diplora- ftfskrifter. Dengang tilhörte originaleme prajsten Siemundur Hrölfs- son i Staerriärskögur (f. 1645, å. 1738). Mr. F. Tork Powell og Mr. Poole i Oxford gjorde mig opmserk- som pÄ at der i en privat samling i Cheltenham, Phillipps Col- lection, der er grundlagt i tredverno, skulde findes et isländsk pergamentshandskrift af meget betydelig selde, om hvis indhold de ikke viste rigtig besked. Jeg mente derfor jeg gjorde rigtig i at se til at få noget naermere at vide om dette eemne. Efteråt jeg b& i Bodleiana havde fiet at se et gammelt trykt katalog över aam- lingea og den under Nr. 8317 fundet anfört Ämgrimr Jönssona Edda (— Lauiäs-EddaT) tilligemed Björn & Skardaå's kommentar til Egill Skal lagri rasson a kvad, samt under Nr, 16504 en membran "sec. xij. v. xiij." iodeholdende "acta of the apostles", så be- 1 ff. JömsvikingasaKa udg. af 286 J. I>orkelssoii : Isl. li&nd skrifter. slnttede jeg at söge at sktifTe mig niermero oplysninger navnnlig om' det aidste hAndskrift, da dot efter katalogeta ordljd knnde sntages at indeholde enten actua apostolornm Biler endog evangelienie pÄ isländsk, hvilket vilde have vterct si meget mere niierkvfBrdigt BOm detta da havde vteret den seldate overerettelse af det Ny testa- ment efter Ulfilas, som i det hele tiiget existerede på aoget som helst aprog. Imidlertid crfarede jeg nt man havde at erltegge t 1 (— 18 kr.) for hver dag, man benyttede samlingen, og foretrak derfor at skrin til bibliotekaron Mr. John K. A, Fenwiche og bede ham om niermei oplysninger om h&ndskrifteb. I et brev af 8. Sept. 90 meddell han mig b& at det indeholdt "the kistory of thc acts or Uves o/ " aposttes IM IceJandiif, samt at det af "Professor Thorkclin of Coj ha^n" ') heniortes til det 13. Arhundredo. Då jeg na tA at dette kun var et bAndskrift af 'BiSfulasÖgur, bröd jeg mig ikke videro om det og forlod sAledes Rngland nden at se det, men havde pÄ fornemmelsen at dette sandsynligvia var Codex ScardcHsis, Ä'rni Magnösson i sin tid lod afskrive (AM. 628, 631, 636. ved pneaten Eyj61fr Bjömsson p& Sntefuglstadir, men som sii var forsvunden, uden dog at have noget bevis for det og nden teenke nsermore över det. I marts 1891 modtog jeg sk et brev fra bibliotekiir Eirikr Magnusson i Cambridge, hvor han meddelte mig at han netop havde opdagot at der i et privat bibliotek i England fandtoa en membran, der, s& vidt man af vedkommende eani- linga katalog kunde se, indeholdt evangelieme p& isländsk, Jeg tvivlede ikke et öjeblik om at dette måtte vtere den selvsamme bog som jeg var bleveu var, og dette viste si" ogsi at viere til- faaldet, samt at Magntissons undersögetse af h&ndskriftet netop förte til det resultat at skindbogen var identisk med ovenomtalte Codex Scardensis. Foruden at denne membran er en af de vigtigste Po-, stulaaaga-codices har den ogs& en scerlig interesae derved at d< i originalafskrifer indeholder trende vigtige aktstykker, ni. 1. mdldoffi SkarSskirlcju 1401, et moget vigtigt doknmenl hvori der blandt andet stAr at lagmand Orrar Snorraaon skeenke bogen til kirken p& Sk»rd. Af denne, mlldage findes der imid- lertid en egenhfondig afskrift blandt Ami Magnvissons diplom- afekrifter. 2. Tienderegnskaher på Skardsstrand i årenc 1507—1533. 3. E» måidage af 1533. De to aidste aktstykker öndea ikke iblandt Arni Magniissons apographa, men Eirikr Magnusson har haft den godhed at meddsl mig en afskrift af alle disae doknmenter. Relv vil han vistnok eller andet sted offentHggöro en beskrivelse af haodskriflet og fald henviaes dertil. Andre isländske hfindskrifter findes der il i denne samling, men Codex Scardensis antorea to gange i biblii tekskataloget, ni. som Nr. 16504 og eom Nr. 1044'2. ') — GoheiinarkivBr Orimnr ThorkaUn (d, 1829). Jkr.) ipen- H lette idere e dog[^^J en aé^^^^ rev .Ite t i eg me til- rte lez J. I^orkelsson: Isl. h&ndskrifter. 237 I förbindelse hermed kände passende meddeles hvad Eirlkr Magndsson har fortalt mig om et isländsk handskrift i England. For ikko läng tid (to &r?) siden traf han p& et pergamentshand- skrift af Rimbegla hos en antikvar i London. H&ndskrifbet stam- medo efter hans mening fra det 14. århundrede og var ganske godt konserveret. Boghandleron forlangte for det £ 24 (— c. 432 kr.). Uheldigvis tog Magnusson ikke strax h&ndskriftet med sig, men lod sig nöje med boghandlerens SBresord p& ikke at sadlge det nden hans vidende. Imiolertid glemte an ti k våren sit löfte og nsBste gäng, da Magnusson kom^ havde han soigt hftndskriftet og kunde ikko give den mindste besked om hvorhen det var gäet. Dette er s& meget mere at bekL\ge som der ikke er kommet noget perga- mentshandskrift af Rimbegla ned til os. Kun har vi efterretninger om at biskop Brynjölfr Sveinsson var i besiddelse af et sådant, og fra hans h&ndskrift stämmer p& en eller anden m&de alle de papirs- afskrifter, som vi nu har. Om disse to h&ndskrifter skulde vaere identiske eller hvorledes denne Rlmbeglacodex er kommet över til England, derom vides ikke noget. Men dette tilfsBlde viser at man med hensyn til oldliteraturen endnu m& vaere opmasrksom p& ad- landets bogmarked *). I Advocates Library i Edinburgh findes der 99 isl. h&ndskr. I Bibliotheca Bodleiana i Oxford 153 „ I British Museum i London c. 481 }9 Tilsammen 733 Af disse c. 733 isländske h&ndskrifter, der nu findes i oiTent- lige samlinger i England, er ikke faerre end c. 680 komne fra Fmnur Magnusson. Ikko destomindre opregnee der 329 h&nd- skriftnummre i Catalogus Librorum, quos reliquit Finn Magnussen Haunias 1857, s& han, dersom han ikke allerede havde udplyndret sit bibliotek, havde ved sin död (1847) veeret i besiddelse af godt og vel 1000 h&ndskrifter. *) S&ledes har Quarritch og m&ske flere antikvarer i London for ikke IsBnge siden hafb til salg porgamontsh&ndskrifbor af J6nsb6k. Jön Porkelsson. Kodex Skardensis af poslulasögup. Ved i fior forår at gennemgå katalogen til Öir Thomaai Phillipps umåJelige häudakrifttiamliuger i Tliirlestaine Houa^V Cheltenham, blev jeg opmarksom på at der iblandt disse un-l der no. 10,442 opbevaredes også en isländsk membran derJ af den overraakende titel: "Evangelia Islandiee s. xiij" dömme, sikkert måtte vsere et af de mierkvserdigstc sprog--' mindesmterker den isländske literatur havde at opvise. En rejse ril Island under den päfolgende sommerferie, samt for- skellige andre omsbEndigheder bevirkede, at jeg först sidste . marts måned fik lejlighed til at undersöge selve håndskrifte Det viste sig imidlertid snart, at man ber ikke havde med'! nogen evangeliebog fra trettende århnndredc at göre, menl netop med den selvsamme kodex der senere hen i kat under titel "Lives of the Apostles" findes anfört som no. I 16,504 — den Isngst forsvundne Kodex Skardensis af po- I stulasögur. {Et sterkende ved denne katalog er, at den samme . bog i visse tilfa?lde findes indskreven med forandret titel flere end et sted). Ved den nuvterende ejer af Thirlestaine House, hr Tifl Fitz-Roy Fenwicks godhed har jeg fået händskriftet efterset 1 ved to forskellige lejligheder; men på grund af den knappe 1 tid jeg i begge tilfaelde havde at disponere över, måtte redo- I görelsen for dets palseogratiske karakter op8a'ttes indtil vi- \ dero. Alt hvad jeg i den hcnseende kunde udrette var i E. Magntisson: Kodex Skardensis. 289 tage den hosfölgende bogstavtro afskrift af prologen til Petrs saga. Håndskriftets format er störste folio, 16 VaXc. 12 en- gelske tömmer. Det har tvende gange v»ret pagineret; först, tidlig i det syttende århundrede, da det endnu var fuldstsendigt og bestod af 95 blade, og har den, der företog pagineringen, skrevet lidt nedenfor midten af sidste blads sidste spalte: ^folia 95 Bokarintiar^; sidst i slutet af det syttende eller tidlig i det attende århundrede med de ny sidetal tilföjede under texten, da allerede det 64de blad (ss. 127 — 128) var bortkommet. Hele håndskriftet består nu af löse blade med undta- gelse, om jeg erindrer rigtig, af et eneste par, og i den til- stand er det uden tvivl kommet fra Island. Arsagen hertil er tydelig den, at bogen i länge tider har ligget urört med ryggen stödende op til en fugtig törvvseg, så at bladenes hensmuldren i enkelte tilfeelde er gået helt op igennem den brede rygrand og har endog beskadiget selve skriften på sine steder. Så skör er rygranden, i de fleste tilfeelde, at bogen ikke läder sig indbinde på ssedvanlig made. I meget fä til- feelde har forrådnelsen angrebet bladenes top, dog er de to blade 88 og 89 her temmelig svsert medtagne. Den yderste og nederste margen har forrådnelsen ladet uberört. For nser- vfierende er bladene, dog med enkelte få undtagelser, ved sy- tråd omvendt heftede til karduspapir, hvilket synes at vsere foretaget, med en del af bogen i det mindste, allerede inden den forlod Island, idet nemlig Arne Magnusson på en i AM. 628 4: to indlagt seddel anmserker at ''Thomas saga med samt alt det övrige ud til enden, skal stå på nyt papir, o. s. v." *) Kodex er beskreven med to spalter på siden, hver spalte gennemsnitlig bestående af 38 linier. Enhver af de större *) "Thomas saga og allt hitt ut til endans skal standa a nyium pappir, og |»ad continuerast hvert epter annad |>6 Sögomar sieu ymsar. Er [lad til samans 18 blöd allt ad maldaganum.'' Denne sidste bemssrkning er, s&ledes som indholdsfortegnelsen udviser, aldeles rigtig. — A. M^s notitaer er mig meddelte af Dr. J6n ^rkelsson. 240 E. Mftgmisaon; Kodax SkardeneU. sagaer begynder med en stor initial i rödt, blät og gult, hvi tcgning rober en övet hand. De kortere sagaer nd-ityrcs mod mia dre initialer, kapitleme med de mindste. Hvert kapitel bur foi överskrift "Capitulum", for det meste i rödt eller blåt, der i c overvojonde antal af tilFselde står i den samme linie der slutt det nEPrmest foregäende kapitel, dog således, at hvis dett slutningaord udgör f. e. '/, af en linie, får de pläds i liniei yderet mod höjre efter Capitiilura, medens det ny kapiteln begyndelsesord optager hvad der således bliver til övers af linien til venstré föran Capitulum. På lignende made omgä» skriveren for resten med eelve sagaernes overBkrifter, og sån j ledes läder han aldrig en åben pläds for en linie eller i del deraf stå ubeskreven. Til denne ejendommelighed sigi Arne Magnusson ved en anden pä för omtalte seddel tilföjet bemterkning; "I membrana skal der ikke vsere nogen större plada imellem disse små historier end her, eller större end , der er imellem kapitler i almindighed" '), der stötter til en ikke fuldt nöjagtig beskrivclse han har fået af bogonl fra Island. Efter mit skön er kodex skreveo helt igennem med t og samme händ. Ved förste Öjekast förekommer det rigtip-^ nok som om med "Joannis ok Jacobi" saga, der begynder med side 79, en ny händ aflöser den foregående. Bogsta- vemee form bliver mindre og for forkortelsestegn anvendea en del snirkler og kröller som ikke förekommer i hånd- skriftets föregående afsnit. Men Iffgger man vel mterke til, ligner bogstavemes trsk og dannelse så fuldsttendig den före- gående hands, at der knap er nogen grund til at antage, at man her har med en forskellig afskriver at göre. Dette be- styrkes endvidere derved, at efter de tre förste spalter be- gjTider skriften efterhånden at antage den samme karakter den har i skindbogens förste afsnit, hvormed den snart igen g ^^^^ er R^^H Töjet torre ') "Eckert bil skal i brann, ednr meira enn in TO. milli [leBaara smisagna meira e r capita almoDnilega*. £. Magn^isson: Kodex Skardensis. 241 bliver fuldsteendig identisk og vedbliver således uforandret til bogens slutning. Heraf kan man slutte, at håndsforandringen kun hidrörer fra afekriverens strceben i förstningen at efter- ligne det handskrift der indeholdt den länge ''Joannis ok Ja- cobi" saga, som han altså indlemmede i Skardsbogens saga- samling fra en seerskilt original. . Handen, der er ret smuk og meget tydelig, henföres i Sir Th. Philipps' katalog til tolvte eller trettende århundrede, men hidrörer i virkeHgheden utvivlsomt fra fjortende århun- dredes förste halvdel. På håndskriftets förste, oprindelig blanke side findes der tvende hidtil ukendte dokumenter: 1. Fortegnelse över belöbet af lösöretiende på Skards- strand for hvert år fra 1507 — 1523, sluttende med: ^ ftod eg reiknlgfkap. 2. Et dokument der indeholder bestemmelser om prse- stelig forretning i Skards kirkesogn, m. m., dateret 1533. Derpå, side 2 — 189 a, fölger apostlemes sagaer, fordelte på sider og spalter (ifölge den seldre paginering) som folger. Side 2 — 54 a Petrs saga ok Päls. — 54 a — 71 Päls saga postola. — 72 — 78 Andreas saga. — 79—80 a Prologus. — 80 a — Her hefr upp sogu ij ipostolsL ok blezadra breedra Joannis ok Jacobi. — 163 — Her hefr Thomas sogu po^fola — 170 a — Her hefr upp sogu philippi poafola — 176 a — 177 b Matthias saga — 177 b— 183 a Simon ok Judas — 183 a — 189 a Saga Matthei, der slutter lidt ovenfor midten af spalten. På den tilovers blevne pläds står med afvexlende mellemrum folgende linier: 244 E. Magnusson: KoAex Skardensis. Magnusson, men til hvad tid hitr min hjcmmelemand tJcfci opgivet. Samme liPrde melder også at bogen endnu ' 1800 befaudt sig på Vesterlandet idet Magnun Kotileeon i ved den tid affattet men endnu utrykt afhandling, der ojib* vares blandt Raska samlinger på univeraitctsbiblinteket KÖbenhavn, no. GG 4:to, skal have citoret Orms "måldagi*^ ikke efter Arni Magnussons eller en anden lignendo afskriftÄ men efter solve originalen. På håndekriftete iÖrste sido, noget ncdenfor de för ooi'^ talte der optegnede diplomer fra 16de århundrede, står dei en notits på engelsk, hvoraf man nu kan laisc: "Thorkelia professor of Copen" . . . (resten ulffiselig og, som det synefln udvasket), der tyder hen til at dets OTerkomst til England ' pä en eller anden made stod i förbindelse med den höjt bc- gavede editor princeps af Beowulf, Grlmr Jönsson ThorkeKn (1752 — 1829). Muligvia kunde han vtere kommen i besid-J delse af håndskriftet gennem sin ven Magnus Ketilsson^f eller også gennem aine indflydelsesrige slsegtninge på Vester-^J landet; nok er det, at ligeaom en hel del af hans bibliotek gifc över til England og Skotland (British Museum, Advo^J cates Library), således synes også Kodex Skardensis, på enl eller anden made. at have taget del i hans bogsamlingsi exodus. Sikkert, i alt fald, i denne henseende, er, at Siri Thomas Phillipps, som hans katalog bevidner, erhvervede I håndskriftet i året 183G fra den i de tider vidt bekendt»| Piccadilly antikvar, Thomas Thoqie. i Sluttelig tiliojes med oplösfe forkortniugstegn en bog-' stavret afskrift af fortalen til "Petrs saga ok Päls" for at I give sagkyndige et nogenlunde klart begreb om håudskriftets ] ökrivemåde. I [lann tima fem fialf rettlsetif folin skein ihc xpc hafdi huldan fm« haleitazta guddom mji ^vi skyi manwligs li kama fem h«wn tok af hm"i alskiruztu jungf*y man E. Magnåsson: Kodex Skardensis. 245 e til ]^e8S at hinn vleynihgi msetti monnum birta^ ok gr^da allt mannkyn. ^eir fem hatts kenmng uilldo hafa. e. luttakarar Yeråa cihfs lifs fyrir ftundligan daud. at rikiandi i h mwi heeftu höfud borg heimfms. tib^io cefare en aa 102 fala landi hetode tetrarcha ok bjopwr haws philippo. ok |)ar mj pon CIO pilato. Sva ok hit farna ^eim er igwpfpiallinu ero nefnd^r fsedduz brsedr ij andreas ok Simon 1 ^etn horg er caphar naum. h. fadir ^etra het phannes. fatsekr at femunum en f/Ygr at godum uerkuw. ^etr yoro fifkimenn at idn ok fylgdu ftun dum fsBlum phanne baptj/Va heyrandi hans haleitar ken»- ingar. Simon feck sua fem fannr vmr laganna en vvm faurlif fs eigmkonu. ho^a nefner fu bok fem heittr eccle^taftica hyft orwi perpetuam hun \ar »ttbo2in af ^ezn horg er b hfania. h. ok ))a^an af er hun kollut borg andreas ok pet/^ peir ho fdu t>^r ftundum at fetu. ^at fmnz ok ntat at fu mser fem petro mlla er nefnd hafi uerit dottir Simonif ^essa, fama km nv fA^al fra fegia Cambridge, 15. okt. 1891. Eirikr Magniisson. Weiteres zur Qrvar-Odds saga I. Zu Odds reise nach dem riesenlande. Es wurde oben b. 99 bemerkt, das die erzählung von Odds reise nach dem riesenlande unter dem einflusse der Ke- tils saga hseings entstanden ist. Das manuscript war schon bei der redaction dieser zeitschrift, als es mir klar wurde, dass diese episode noch ein ganz anderes element enthält, welches aus einem fremden sagenkreise stammt, aber vöUig nach nordischen anschauungen umgestaltet worden ist, ni. die bekannte sage von Odusseus besuch bei Poluphemos. Eine vergleichimg beider erzählungen gehe voran. Oddr wird vom sturm nach dem riesenlande verschlagen. Er geht mit seinen genossen ans land, entdeckt aber bald, dass er sich auf einer dem festlande vorgelagerten insel be- findet. Die insel ist unbewohnt, aber reich an wäldem und tieren: Q. O. s. 39: petta muni ver a Bisaland .... Sjd peir på brättj at petta var eyland mikit ok gagnav^igt ok ubygt. par våru dyr mgrg å skégum en hvalr ok selr margr vicf eyna ok fugl. Man vergleiche Od. IX, 116 ff.: Nfjoog äTtetva Ådxsiu TtaQÉK Åcjuévog rexåwövai yalrjs KvHÅcojrcjv, odre oxsööv odr' åjtorrjÅod, iÅrjsöo'' év ö> alye^^ åTtecQéouii yeydaoiv åxQuic ov fiév yåg jrdrog åvOQCOJtcjv åjtSQUKSt, ovöé fÅiv slöotxyeOöt nwrjyéxai, otve icad' vXrfv åXyea nåoxovotv u. s. w. AftKIV FÖS »OftDI» riLOLOGI YUI, MT rÖLJD IV. Boer: Zor Qrvar-Odds saga. 247 åXX f(y åojtaQTos nal åvi^Qoros ijjuara nåvra åvÖQöv xVQ^^h fidOHBi dé re jurpcådas alyag. Die griechische tierwelt ist also durch die nordische er- setzt Oddr geht auf die jagd, s. 41: Vér skulum toka qf vei&iskap til vista oss ok krossa ytfr^ sem vér megum. Vgl. Od. IX, 156 fF.: avrlna najuTrvÅa vö^a Tcal alyavéas öoÅixavÅovs eUöjueiy éu vrjöv, öiå öé tqLxol noö/irfdévre^ jSåÅÅojusv' altpa d' éöcone deo^ fievoeiuéa 'åi^Qijv. Oddr nimmt die riesen auf dem festlande wahr: sä peir folk d land ok po fått nypkj en stort var patj sva at peir skil&Uy at pat väru risar. Odusseus sieht den rauch ihrer hiitten und hört tier- Btimmen, z. 166 — 7: KvHÅcjTTOv d' ég yatav éÅevooojuev éyyvg éovrov, KOJtvöv r' avTöv re (pdoyyrfif dtcov re Tcal alyöv. Eines abends, als die riesen sich versammeln (dicser zug ist nordisch), lässt Oddr seine genossen auf der insel zuruck und rudert mit Åsmundr nach dem festlande: Oddr mcelti på: '[forvitni er niér a, Jwat folk petta it störa herz fyrir^ ok vil ekj Asmundrj at vit röim inn um sundit å båti sem hljotligastJ^ peir gera svå. Odusseus, welcher zwölf schifFe hat, lässt deren elf zu- röck, z. 172—4: åXXoi juév vOv /Ål/jvet', éjuol égltjges ératgor airråg éy6) ovv vrjt € éjufj val éjuotg érågoiöiv éXdcöv rövd' åvÖQöv Ttstgrjoojucu, otviveg dölv. Von hier an weichen die beiden erzählungen von einan- der ab. Oddr und Asmundr belauschen, wie der riesenkönig Badi Gneip aufFordei^t, die skeggb^m zu töten — ein nordi- scher zug, was schon der name Gneip (8n. E. I, 288, 90, 551) und die Gusisnautar beweisen — in der Odussea aber folgt der besuch bei Poluphemos, seine blendung — ohne zwei- fel der merkwfirdigste teil dieser episode, den die Q. O. s. in AJtXIY rÖS XOSOMK ni.OI.OQI VUI, XT FÖLJD IT. 1-1 348 Boer: Zur Qrvar-Odda aaga. dieser form nicht keiint; docli beachte man, åa&å anch 8. 49 den Jgtunn blendet. Alt; mm Badi der Gneip ihren auftrag erteilt hat, sagt er plötzlich: "en hvårt sjåi pér, hér eru tvau skcggbgrn d håti undir herginu ok hlySa iais vdrs? Nu skal ek senda peim sending". Diese sendi iat ein Bchwerer stein. / pvi hUi sjd peir Oddr, at steii Jlygr ok sicfnir ä på. Oddr »keUi, at peir skyldu hregi undan hdtinum sem ttäasf, ok svd göra peir. Litlu ai&t ferr annarr ok får å ai>mu leicf. Inn pri&i får svd mil at peim pötti undr at, ok (f pcim feitgu peir mikit åfaU. Der hier dreimal -wiederholte Yorsiioh, don in einem' boote befindlichen foind durch eineii stemwurf zu schadon, wird von Poluphemos zweimal gemacht Od. IX, 537 (vgl. 481 ff.): aircaQ dy' é^Ortg 7i:oÅ,v f/el^ova Åäav åeigag ipC émdiv^öag, éjréQnaE öä Iv åjtéXedQov, jtåö ö' äpaXEv fiSTÖmade veög Kvavo7TQ<^Qoto ruriJdv, éöevrjOev ö' olijtov äuQov luéodai.- éKÅioårj (ie dåÅaaoa KazEQXofiéfijC, v7w nézQTjg rifv de JTQÖoci q>éQE kO/io, u. s. w. Wie diese vergleichung zeigt, existiert zwischen beidon erzählungen, eine so grosse iilmlichkeit, daas mau so- fort an eine mögliche bceinflussung' der nordiachen durch die homerische sage denkt. Es fragt sich nur, ob die geachicl Ton Poluphemos auch wirklich in der zeit, da die 9- O. geechrieben wurde, in Norwegen bekaniit war. Denn sich dieses nicht auch auf anderem wege nachwclsen lii wäre eine hypothese, welche aich nur auf dieser epieode Q. O. s. atutzte, doch fäet zu kiihn. Wenn aber Odussei abenteuer auch in anderen sagas mitgeteilt wird, so ist flbertragung einzelner ziige auf Oddr nicht schwieriger erklären als die l>eeinflus3ung der Q. O. a. durch irgend eii andere miindlich öder scbriftlich iiberlieferte saga. Es gil nun in den Fae. noch zwei andere sygur, welche etwas Boer: Zur Qr var-Odds saga. 249 richten, was Odusseus begegnimg mit Poluphemos durchaus ähnlich ist. Die eine ist die mit der Q. O. 8. sehr nahe ver- wante Egils saga ok Asmundar (Fas. III, 365 — 407). Diese saga, welche sich mit der Q. O. s. an mehreren stellen, welche ich in meiner neuen ausgabe sämmtlich anfuhren werde (vgl. die einl. zur Leidener ausgabe s. XXXV), beriihrt, erzählt s. 382 fF. das folgende: Egill, der sohn des könig Hringr aus Smål9nd, ist einmal weit ins meer hinaus* geschwommen und erreicht zuletzt eine ihm vöUig fremde kuste. Bei einem riesen, der ihn mit sich ftihrt, damit er seine geisse höte, verweilt er acht jahre. Als er eines tages spät heimkommt, und der riese ihn fragt, wie er im dunkel den weg gefunden habe, sagt er, das verdanke er seinen gol- denen augen (pvi valda gullaugu minjj und zeigt ihm im dun- kel eine am selben tage von ihm gefangene katze, deren augen wie sterne glänzen, während sie selbst nicht gesehen wird. Der riese bittet Egill, ihm die augen zu geben, was dieser verspricht unter der bedingung, dass er die freiheit wiederbekommen wird. Unter dem vorwande, dass er die stelle, wo die neuen augen angebracht werden sollen, dazu bereitcn muss, bindet er darauf den riesen und blendet ihn. Der jgtunn aber läuft zur tär, wo er sich hinsetzt und die wache halt, damit Egill nicht entkoinme. Am vierten morgen darauf treibt Egill, nachdem er den grössten getötet und dessen haut um sich genäht hat, die böcke zur tiir hinaus; als er schliesslich selbst bei der tur kommt, wo der riese alle an ihm vorbeikommenden böcke betastet, sagt dieser, indem er mit beiden handen die haut, welche Egill um sich genäht hat, ergreift: jetzt kriechest du hoch Homskeggi (hatt hokrar pu nti, H.). Egill aber reisst sich los und entkommt. — Es ist kaum nötig, hier auf Od. IX, 413-463 zu verweisen. Die von Egill angewendete list ist eine nur wenig abweichende wiederholung von dem, was dort von Odusseus erzählt wird. Die andere saga, welche ziige aus der sage von Odus- 250 Boer: Zur Qrvar-Odds saga. seus und Poluphemos enthält, ist die Hrolfs saga Gautreks- sonar, Fas. III, 57 — 190. Diese stimmt hauptsächlich in der blendungsscene mit der Odussea Uberein. Sie berichtet s. 120 ff. das folgende: Hrolfr wird mit éinem schiffe vom sturm nach einer fernen insel getrieben. Er geht mit seinem freunde Åsraundr Olafsson und 10 anderen männern ans land und kommt bald zu einem skéli^ in dem ein riese wohnt. Einen teil der männer sendet er zurllck, mit den iibrigen erwartet er den riesen. Als dieser heim kommt, beantwortet er Hrölfs gruss nicht, teilt ihm aber mit, dass er ihn durch zauber zu seiner insel geflihrt hat, um seinen bruder, den der könig getötet hat, zu rächen. Nachdem er vier von Hrölfs genos- sen mit einer eisenstange durchbohrt und sie tot aufs feuer geworfen, darauf den könig mit einem viel schlimmeren tode gedroht hat, zeigt er ihm einige tierhäute, auf denen er ihm erlaubt, die nacht zuzubringen. Bald darauf schläft der riese fest ein; die ge fangenen aber fiihren sofort einen von Hrolfr ausgedachten plan aus. Sie machen des riesen eisenstange gliihend und entblösscn seinen körper; darauf bohrt Asmundr das eison in des jgtuus beide augen, während Hrolfr ihn mit seinem eigonen schwerte unter dem arm verwundet. Im sel- ben augenblick wirft der könig ein stilck holz gegen die tiir; der riese springt sofort auf und läuft schnell dahin, woher er den laut vernommen, in der hoffnung dort seine feinde zu er^reifen; er ftillt aber zur tur hinaus, wo die beiden ge- nossen ihn mit keulen tot schlagen *). Zu dieser erzählung ver- gleiehe man Poluphems blendung Od. IX, 371 — 93; dazu die rohe weise, wie Poluphemos Odusscus genossen tötet und — wa^ freilieh in der llrolfs s. nicht geschieht — isst (z. 289—90). ') Correcturnote. Nach absondung mcincs mscrs. orschien Dettcr's aus- ■''W Hr. 8. <Zwoi fornaldarsögur, HaUe 1891). in doroii cinleitung kurz Mer ausgefiihrtc ähulicbkeit dor Hr. s. mit dor saga von Poluphom d auch die y. O. s. und Eg. s. angefiihrt werden. Boer: Zur Qrvar-Odds saga. 261 Aus diesen erörterungen ergibt sich: dass einige stellen der Q. O. s. mit der sage von Odusseus und Poluphemos eine sehr grosse ähnlichkeit aufweisen, welche kaum zufåUig sein känn. dass die sage von Poluphemos im 12:en und 13:en jahrh. in Norwegen bekannt war. dass reminiscenzen an diese sage in spgur bewahrt sind, welche zur selben gattung wie die Q. O. s. gehö- ren, und deren eine, die Egils s. ok Asm., der Q. O. s. sehr nahe steht. Daraus lässt sich mit ziemlich grosser sicherheit folgem, dass die in frage stehenden stellen der Q. O. s. wirklich aus der sage von Odusseus und Poluphemos stammen. Auf welchem wege die sage nach Skandinavien gekom- men ist, untersuche ich hier nicht. Der umstand, dass ver- schiedene zuge in verschiedene sfigur aufgenommen sind, nir- gends aber die ganze geschichte von éinem helden erzählt wird, scheint darauf zu deuten, dass diese nicht von einem gelehrten verfasser, der sie in irgend einem in einer fremden sprache geschriebenen buche vorfand, absichtlich auf Oddr öder Egill öder Hrölfr ubertragen wurde, sondem dass sie in Skandinavien eine zeit läng, wie andere einheimische sa- gas, im volksmunde gelebt hat. Darauf deutet auch die um- bildung des stoffes nach nordischen verhältnissen und an- schauungen, vgl. z. b. das s. 247 iiber die natur des riesen- landes gesagte, weiter solche mitteilungen wie die, dass Egill die haut des bockes um sich näht, statt sich wie Odusseus von dem tiere zur tär hinaustragen zu lassen, der umstand, dass die riesen stets zwei augen haben, u. s. w. Hingegen scheint aus der an einigen stellen zu tage tretenden genauen iibereinstimmung im einzelnen hervorzugehen, dass die nordi- sche iiberlieferung von der griechischen doch nicht so weit absteht, als der fall sein wftrde, wenn sie durch eine jahr- hunderte läng fortgesetzte milndliche tradition von dieser ge- 262 Boer: Znr Qrvar-OddB sagm. Bchieden wäre. Es ist daher nicht unmöglieh, dass sie zuerst auf gelehrtem wege nach Norwegen gelangt ist; allein dieses näher zu untersuchen, wurde zu weit fOhren, weshalb ich hier davon abeehe. n. Zu OddB BAdlandsreiae. Durch ein versehen, welches die angabe der saga, dass Oddr nach dem mittelländischen meere segelt, veranlasste, wurde oben s. 132 das ganze siidliche Frankreich, also auch die sQdkQste unter dem namen Aqnitanien zusammengefasst. Da dieser namen zu Odds zeiten und später nur den land- schaften nördlich von Narbonne und Gascognej westlich von Burgund zukommt, muss meinen erorterungen uber Odds reise die bemerkung hinzugefiigt werden, dass Oddr nach der ältesten iiberlieferung gar nicht im mittelländischen meere gewesen ist, sondem nur die westkiiste Frankreichs besucht hat Von Aquitanien sudwärts segelnd, kam er nach Gas- cogne, wo also seine fussreise nach Hunaland anfangt. Dar- aus erklärt es sich, dass wir nirgends etwas uber die Alpen vemehmen, iiber die er hatte steigen mUssen, wenn er von Italien nach Ungam gereist wäre. m. Das yerhältniss der Q. O. s. zur Magus saga. Bekänn tlich sind God. Holm. 7, 4:o, welche S der Q. O. s., und AM. 580 B, 4:o, welche A der Magus saga enthält, teile einer noch im 17:en jahrh. zusammenhängenden hs. An einigen stellen nun findet sich zwischen der Q. O. s. und der M. s. eine Ubereinstimmung, welche nicht zufallig sein känn. Es fragt sich, welche saga die andere copiert hat. Die stellen sind von G. Cederschiöld (Einleitung zu Forns, sudrl. XCIV) gesammelt; es sind die folgenden: Oddr nennt sich in Htinaland ViS/prull s. 139 ff. Ebenso Magus an des Boer: Zur Qrvar-Odds saga, 2B3 kaisers hofe s. 27 ff. Oddr fragt: '^hvar skal ek sitja?'' Herraudr svarar: ^Sittu par^ sem mcetaz hir& vår ok gestir^y vgl. Mag. 8. 27*'"*; s. 197 wird berichtet, dass Oddr sieben ellen läng gewesen sei, vgl. Mag. s. 28'®. Ans dem umstande, dass die längere redaction der Q. O. s. an allén diesen stellen andere angaben hat, schliesst Ceder- schiöld, dass der schreiber der Q- O. s. die Magus saga co- piert hat. Zu diesem schlusse scheint er auch durch die er- wägung gelangt zu sein, dass in der hs. die Mag. s. ur- spriinglich vor der Q. O. s. (obgleich durch andere sggur von ihr getrennt) stånd. Doch fiihrt eine nähere betrachtung beider saga's zu einem anderen resultate. Die oben erwähnte iibereinstimmung geht ni. öber die hss. S und A hinaus. Dass nicht A der Mag. s. die Q. O. s. copiert hat, erhellt aus der iibereinstimmung dieser hs. mit anderen von ihr un- abhängigen hss. (vgl. die varianten in CederschiöWs ausgabe); aber auch in der Q. O. s. sind die betrefFenden lesarten älter als die hs. S, was sich daraus ergibt, das die Mag. s. sich nicht nur mit S, sondem auch, und zwar gerade im selben zusammenhang mit der längeren redaction der Q. O. s. be- riihrt. Es kommen namentlich die folgenden stellen in be- tracht: Mag. s. 27'^ wird von Magus gesagt er sei: hvitr fyrir hcerum. Dasselbe von Jölfr, s. 128, dagegen hat S, s. 139: gr är fyrir haru. Mag. s. 27*'"* fragt Magus, wo er sitzen soU. Die antwort des kaisers stimmt, wie schon bemerkt wurde, wört- lich mit S (s. 143) iiberein. Aber die frage stimmt wört- lich zu den hss. der längeren redaction (s. 144), während S abweicht: Mag. 8.: Hvar visi pér mér til sess? Q. O. s. (längere red.): hvar visar pu mér til scetis? 0. O. s. (klirzere red.): hvar skal ek sitja. Es wurde bemerkt, dass Mag. s. 34*^' mit S 143 uberein- 254 Boer: Zar Qrv r-Od(ls atimint, wäbrend die längere red. cinfin anderen ausdruck ■ hat. Äber unmittelbar vorher antwortet Magus auf die frage des kaiscrs, wer er aei: "ek lietti hinn IIAlfliti Madr; hefi ek aldri ä a!vi minni annat nafn haft. Eit brétf erti brau-J titigja orendi herraf" segir haiHi "vtVt pér at ek dveJjume iiér I npkkura lirit?'^ Dasselbe sprichwort fuhrt Oddr im selbeoj ziisammenhang an (s. 142): "en hruä eru hrautitufja jsrcwdi, ] ek vil biffja pik vetrvistar". S hat nur: "en ek era pvi hérj kominn, at bidja ydr vetrvistar". Diese stcllen beweisen, dass der umBtand, dass S deri 9. O. s. und A der Mag. s. urspriinglich teile derselben hand-, echrift eind, ziir erklärung der libereinstinimung beider BagasI nicht ausreicht; dass vielmchr eine hs. von der alle bewahr-J ten iiberlicferungen der Q. O. s. stammen, vielleicht das ori-I ginal der saga, einigca mit ciner hs. der Mag. s. gemein hatte,J von der ein teil der bewahrten hss. (öder alle? nm dies za ' ermitteln, reicht das gedrucktc material nicht aus) stammen. Da nun das alter Iwider spgur sich nur ungefähr bestimmea lässt, läast sich darans iiber den ursprung jener stellen nichtaj ableiten. Doch weist dme. stello iiber die Bchriftliche tra- j dition hinaus; es ist die schon genannt*, wo sowohl Oddr als,] Magus sich Vi&fQndl nennt. Oddr heisst nämlich nicht nur in S I Vi^prull, Bondern die Herv. s. (Bugge 302) nennt ihn: "Oddr-^ inn Vidf9rli, er kalhidr var Qrvar-Oddr". Wer also be- hauptet, dass der schreiber der Q. O. s. die Magus s. copiert hat, muss beweisen, dass die Herr. s. die hs. S der Q. O. s. öder gar die Magus e. nachgeschrieben hat. Dagegen ist hier die 1 lesart der längeren redaction, nc^rama^r^ entschiedcn unecht; dieser namen verdankt seiner ursprung dem von einem um- I arbeiter ersonnenen berichte (b. 118): nmfrum spennir hannl sik uppi ok nidri; was in den jiingsten hss., wie bekannt, zu einer langen beachreibung von Odds äusserem auagearbeitet j wurde (s. 138). Boer: Zur Qrvar-Odds saga. 255 Fur den namen Vi(ffpruU steht es daher wol fest, dass er urspriinglich zu Oddr gehört ^). Wenn dieses aber för diese eine stelle gilt, so wird dasselbe flir alle die in frage stehenden stellen gelten, und die Mag. s., öder eine redaction dieser saga wird eine ältere, jetzt verlorene hs. der Q. O. s. nachgeschrieben haben. Es folgt daraus, dass die längere redaction der Q. O. s. da, wo sie mit der Mag. s. iiberein- stimmt, was wol nur an den oben besprochenen stellen der fall ist, eine urspriinglichere lesart als S hat. Flir die Mag. s. folgt aus diesem verhältnisse, dass ihre berichte, wo sie denen der Q. O. s. ähnlich sind, sehr verdächtig, und da, wo eine gemeinsame quelle sicher ist, auch sicher unurspriing- lich sind. Verdächtig scheint aus diesem grunde Mag. s. 2768-66. Yiiiijalnir hét gndugisma^r keisara^ ok var liann rå^- gjafi hans fne& Ubba^ sidan J^lfr for i brott; hann frétti VtdfpruU märgs ok svå hirdin; vgl. die roUe, welche Q. O. s. 145 Ingjaldr und Ottar spielen. Verdächtig ist auch die angabe Uber Magus' alter 28* ^• ^hafda ek ccc vetra^ ok [)å kastada ek ellibelginum", vgl. Q. O. s. 14, 197. ') Gederschiölds bemerkang (a. a. o. IH, anm. 8) uber den ursprung des namens Vidfprtdl und dessen anwendung in Mag. s. muss also in dor weise geändert werden, dass eine etwaigo remin iscenz an den Odinsmythus auf Oddr, nicht auf Magus angewendet wurde. Leeuwarden, März 1891. R. O. Boer. i"^^^^* il^'-«%^ — --—1^1^-4 - :^ £ = ? ^- it ^ . ^!L ^rirrr -Hina. >'^'>i :rr:*rT!in^r- -fter itru^ "m -a: "sL å :iaii xzzi jta*^ :*j^ n -•:n::i'*:r^-r:'.«L. :3i- UDoet A' '^ -fc. -Hot rfr" «^ •"■"» ""»^ ■••f^' 1 Kock: Spr&khiflt. bidrag. 257 synes icke hava vunnit anhängare, och enligt min åsikt på goda grunder. Med denna uppfattning blir det nämligen, åtskilligt annat att förtiga, obegripligt, hvarfor man icke ofta anträffar t-omljud t. ex. i de talrika maskulina aH9tammama och i nom. sg. av i^stammar. I en nominativ sådan som d(igr (av ^dagan > dagR\ eller sådan som vgllr (av *vaUuR > vqUr) borde t-omljud Ijudlagsenligt hava inträtt. Emellertid finnas i de nordiska språken åtskilliga former med kort rotstavelse, hvilkas konstanta t-omljud icke kan £5r- klaras på det sätt, som man hittills försökt. Former med t-omljud i kort rotstavelse äro: 1)2. och 3. sg. pres. av starka verb: isl. kemr (av koma\ 80fr (av 8ofä)y tr0pr (av tropa)\ ferr (bly fara) j gell (av gala\ gr ef T ^ hlepr^ sk^r^ vepr etc.; ékr (av aka\ dregr (av draga\ gnegr^ tekr etc. etc. 2) 2. och 3. sg. pres. av vokalfbrändrande svaga verb: isl. berr (av beria : pret. barpa\ blepr (av blepia : pret. bladda\ etr (av etia : pret. atta\ fremr^ glepr^ gremr^ hvetr^ kreftj temr etc. etc.; flytr (av flytia : pret. flutta)^ glymr (av glymia : pret. glumpa\ hlymr^ ^Vp^j spyrr etc. etc. 3) Nom. och ack. pl. av konsonantiska stammar: isl. hnetr (av hnot\ stepr (av 8top\ dyrr (pl. tantum; gen. dura). Så ock i fsv. nyter^ neter; dyr {stop böjes i fsv. såsom t-stam liksom i den något senare isl.). 4) Eomparat. och superL av adjektiv: isl. betrij beztr (av L. Larssons Ordförrådet i de älsta isl. handskr. framgår, att under den älsta tiden användes i superi, baztr jämte beztr j under det att i komparat. formen betri är enrådande); fremri^ fremstr; fyrri *), fyrstr; efri, efstr. Härmed över- ') J&mte de i de älsta handskrifterna vanliga formerna fyrre, fyrra möter enligt L. Larssons anf. skrift i Placitus-dråpa en gång furra. P& denna enstaka form kan ingen vikt läggas, eftersom man i samma skrift även finner t. ex. fuftefc i st. f. fy/tefc. Handskriften till Placitus-dr&pa är för övrigt relativt ang: enligt L. Larsson är den den näst yngsta bland de av honom i anf. skrift använda handskrifterna. <i^ fEf^. h4Str^^ hégzfr 'jpr^m. imtr^^ imder^ m Koek i Arki^ 9. F. EL .^3 anan. : ff^emhr*. frmmgUT i«aiiiec S iMttM. Rj^^^itc IL i4«y. 4hr itfcT^ itil. biljet i<ir. ou^il i4L^ ^öuns^ h^jst: jiii£ LaraEOflB mH 5kknf:« : fiTf, finni: fremr. fri^msi^ I fer. icter. itfBi<; har^mhr^, fr^tmt ijrrritjm JL/mprii^iriiiiL med wkt ^ bfc)cc /ig» ftmmmti^^ fram me^; ir^^ fram tmera «(e.]^ bildar ar poä- K) r^KWi. A7 RULtknlinA t-^cammar. hrilka sakna pfaDaBs» f^ it4Wkii ^J kanna hava erfaiUit omljikiet firån denna no- Ajjf/r Tcyla*, y*J Tarro*- ^^t "nimmer ' > etc. Man hiar förakt ^enom analoig-i-påTärkan forklan om- Ijrj/kff i vi^^A biand AfimA ordformer: det påfallande MMnljndet i ^rtr {>^r av ord^jppema Tijneä man daremoi icke haTa be- aktar. (l/:dan förklaringen av omljudet i kompararirenia i^/n\ jtf-mri fU:, ^kf^tui inffirt genom analojBri är mycket osannoUk. (M f/ifUi nämnt d^;n äkta isL alltid använder omljud i hetri^ hdr^ uuiu hlott fakultativt i superlativen bojtr (och beztryy hazl (fi^:\\ Uzt), Hå är det tydligt, att omljudet urspnmgligen tillJi/irt korn|iarativen éfch väsentligen från denna inträngt i HU],frUiUv('!\. I det något yngre språket finner man ', h,U't oxi'.nii>"\ )A pl. Aufnro.^ for glymr, gnypr, gyss, kylr i Fritroer* ''\U^T U,i 1/^M, Ip^fHH i ()%tm'\ori\\f**Voxx; ej häller för glymr, ^w "stn^pitns" hos Kj(iUM/,ri Miuii »j/,piar irVt- ynypr, kylr, yiin). Av vissa andra ord med likartad ^f*y)ui\m \i,rt'V<imiui'T 'läremot, H&Hom Wirnmer: Fomnord. fonnl. § 41 b u^tuum. iihiraliN, faMUri man till fJJlje av deras betydelse ej väntar denna liiifiifini*. Kock: Spr&khist. bidrag. 259 emellertid (liksom i fsv.) även batriy hvilken form omvänt erhållit omljudd vokal från superlativen. I överensstämmelse härmed bör utan tvivel den omljudda vok-alen i superlativerna fremstr (fremst)^ fyrstr (fyrst)^ efstr och så kan den oomljudda vokalen i det sällsynta i^.framhre förklaras: omljudet tillhörde urspr. komparativen, under det att superi, i de flästa former (baztuniy haztir etc.) Ijudlagsenligt saknade, i några få former (såsom nom. sg. ^hetistr) Ijudlagsenligt hade omljud; genom analogi-påvärkan uppstodo dubbelformer. Dock har framhre troligen erhållit a från fram *). Noreen söker i Pauls Grundriss I, s. 454, § 49, 2 för- klara omljudet i helri^ betr etc. såsom inträngt i hela kom- parativen från femin. sg. och från pl., hvilka former sedan gammalt hade ändeisen -i, så att vi i betri etc. skulle hava det yngre i-omljudet, som på analogisk väg spritt sig till mask. och neutr. sg. Denna förklaring är icke sannolik. Även adverbet betr har omljud, och med Noreens förklaring nödgades man antaga, att det på analogisk väg införts även här från blott vissa former i adjektivets komparat. Men be- tänkligare är det att, då som nämnt den älsta isL har blott mask. betri^ neutr. betra och som adv. betr (först det något yngre språket batrij bcUra^ batr\ detta bestämt talar för att även i mask. och neutrum och i adverbets komparat formerna med omljud äro de äldre (d. v. s. de Ijudlagsenliga), och att vokalen a i bairi^ batra^ batr först senare införts från superlativen. Värre ställer det sig emellertid med andra former. No- reen vill i anf. skr. s. 514 § 229 förklara omljudet i 2. och 3. sg. pres. av starka verb med kort rotstavelse såsom på analogisk väg infört från motsvarande former av ord med lång rotstavelse. Detta synes mig icke vara görligt. Åven *) Den oomljudda vokaleu i fsv. forater, förre har väl snarast överförts från for, före och i offro trkn ovan (s&vida offro ej är skrivfel for 0ffro). 360 Kock; Sprikhiat. bidrag. om man möjligen på denna väg Bkulle kunna på ett n&( lunda tillfredsställande sätt tyda c i ti^kr etc, så blir dot I genom omljud av kort o ujipkomna i kemr^ s0/r, tr0pr I oförklarligt. Det finnes nämligen icke något isl. starkt verb { med lång rotstavelse och kort c-ljud, från hvilket 0-ljudot I i dessa presenaformer skulle kunna hava införts, och att an- ] taga, att det korta e-ljudet i de mycket vanliga kmnr "kom- mer", SBfr "sover", trepr "trampar" skulle hava införts genom ] påvärkan från det enda och dessutom jämförelsevis ovanliga I verbet hlåta, går naturligtvis icke för sig. Ty dels har detta ] verb långt (ej kort) o-ljud, och utan tvivel voro kort och \ långt o-ljud hvarandra olika även till kvaliteten, så att ] Aftwo, sSfa, irXtpa å ena sidan och hWa å den andra hade i rotstavelsen olika ej blott vokalkvantitet utan ock vokalkva- 1 litet; dela tillhör det urspr. reduplieerande hUta med pret. }AH en helt annan avljudsklaas än ftffma, s$/>i, ir^pa med pret. hvam {och Aom), svttf^ irap. Men det är icke häller troligt, att i /fjr, gdl etc. av fara, gala etc. e inkommit genom analogi. Till denna verbalgrupp höra nämligen 16 1 verb med ö i kort rotstavelae (jmf. Wimmers Fomnord. forml. §§ 120, 121) och oj mera än eii (växa) med o i lång rotstavelse, och en ombildning av ferr, gdl etc. efter I vez är således omöjlig. Icke häller hava de sex urspr. r&- I duplicerande blautla, fahia, falla, halda, hänga, gänga kunnat j omgestalta ferr etc, i synnerhet då böjningen av blanda meå'* pret. bldt, falla med pret. felt etc. var en helt annan än böjningen av fara med pret. för, gala med pret. gål etc. Härtill kommer att ifall fatT etc. vore de ljudenliga gamla fonnerna, man skulle vänta att i den älsta isl. finna excm-< pel på dylika, men en granskning av L. Larasons OrdfÖrrå-J det visar, att i de älsta isl. handskriftenia ingen dylik form anh-äffats. Vid sidan av Imot, stop med kort o-ljud i kort rotsta-J velse har man ingen konsonantst^m med kort o-ljud i låujf Kock: Spr&khist. bidrag. 261 rotstavelse, från hvilken 0-ljudet i pl. hnetry stepr med lätt- het kunnat överföras; en påvärkan från hok^ rot etc. med långt o-ljud är foga trolig. Förhållandet är detsamma med pl. dyrr^ hvars y svårligen överförts från m^ss^ lyss^ hynn med långt y-ljud. Det har redan ovan framhållits, att sådana maskulina t- stammar som glymr^ gv^yp'^ etc. ej hava kunnat få omljud från nom. och ack. pl., eftersom denna numerus saknas av dessa ord, och även om man möjligen skulle vilja antaga, att t. ex. glymr erhållit sitt y från verbet glymia^ så kan en dylik nödfallsutväg ej användas till förklaringen av y i alla orden. Så hava gyss^ kylr^ yss intet dylikt verb vid sin sida ^). Härav torde hava framgått, att man i åtskilliga böj- ningsformer har i-omljud i kort rotstavelse, hvilket omljud dels icke, dels blott med stor svårighet kan förklaras såsom infört på analogisk väg. Men en blick på dessa former vi- sar, att för dem alla ge^lensamt är, att rotstavelsen på ett äldre språkstadium efterföljts ej blott av f, utan ock av r. Detta kan icke vara tillfälligt, och jag anser det därför be- rättigat antaga, att även i kort rotstavelse i-omljud Ijudlagsenligt inträdde, när den efterföljdes av ljud- förbindelsen -iÄ-. En dylik ljudlag är även lätt begriplig. Som bekant hade r ett palatalt uttal; detta förklarar, att r värkar i-om- ljud på en omedelbart föregående vokal: paR>pcéR^ 9,r> yR etc. När en konsonant skilde Ä-ljudet från vokalen, kunde det i vanliga fall icke värka omljud, utan nom. sg. dagR (av *dagaR)^ uJ/r (av *wuJfaR\ vqUr (av *valluR) etc. bibehöUo sin vokal utan t-omljud {dagr^ ulfr^ vpllr etc). Under vanliga förhållanden värkade ej häller i omljud i ord med kort rotstavelse, emedan detta i bortföll mellan de två omljudsperiodema {*taliåö > talpay ack. sg. *sta&i > stop etc). *) S&som ökDamn och namn samt s&som poetisk benämning p& elden förekommer ysia. 262 Kock: Sjrtikhiöt.. bidrag. När åter en kort rotstavelse åtföljdes så vjil av ( som av } värkades omljuii genom båda dessa faktorer i förening, j Man bör vä! tänka sig detta på så sätt, att i i. ex. i *komiitj I 3. sg. pres. av fcoma, före sitt bortfallande så förstärkt dcnl i-klang (= det palatala uttal), som r redan i och fÖr sigj hade, att ett dylikt sålunda särskilt starkt palataliserat s\ värkade omljiid på föregåendp vokal, även när ?f-ljudet skil-1 des från vokalen av en mellanstående konsonant {*komiR : *kom*R :> kem]-). I många isv. skrifter representeras som be- J kant isl. -r av -ir: kombir "kommer" etc, vare sig att i häri blott angiver Mdang hos r, eller att ett (flyktigt) t-ljnd ut- | vecklats framför -r. Uttalet av *kom'R har under en äldre 1 språkperiod varit ett delvis liknande. — Måhända skulle i man också kunna sålunda uppfatta forhållandet, att i t. ex. *komiR ft-ljudets palatala natur så invärkade på föregående (-ljud, att detta kvarstod längre än andra i efter kort rot- stavelse och bortföll först, sedan den yngre i-omljudsperindim ] inträtt. Dessa förklaringssätt äro för övrigt nära besläktade. Möjligen bör med den här framställda uppfattningen sam-- manställas, att roan ännu i den poetiska avdelningen av Rök- stens-hiekriftcn finner sitiR 'sitter" med kvarstående i framför I Ä, vare eig att -is här betecknar ett särskilt atarkt palata-J liaerat s, eller att i alltjämt ännu kvarstod framför det pa- I latala e. Genom den här framställda ljudlagen liliva de ovan f förda formerna lätt begripliga: ^komiR > k0nir, *barin > 6err,,l *knotiR > Att»(r, Hatina > heiri^ HatiR :> Icfr, nom. mtR > ffb/mr (från nom. infördes y sedan även till andraJ kasus: i/hjm, f/hjms). Även i en sådan form som fgutn.*J stefir "plats" (jraf. isl. stapr) är således i-omljudet Ijudlags-l enligt, oeli det har blivit enrådande i alla kasus av dettal fgutn. ord genom intlytande icke blott från nom. och ack.4 pl. (siefiir, stepi), utan ock från nom. sg. Kock: Spr&khist. bidrag. 268 Med min uppfattning äro även presensformerna i sg. av vokalförändrande svaga verb Ijudlagsenliga: isl. herr^ fsv. h(Br (av heria^ pret. harpa\ isL hrtfr^ fsv. krcBver (av krefia^ pret. hrqfpä)] isl. flytr^ fsv. flyter (av ^yfe*a, pret. flutta\ isL %/r, fsv. %/ (av hylia^ pret. hulpa) etc. etc., och man har intet skäl att med Noreen i Pauls Grundriss Is. 514 §229 fatta dylika normala former såsom senare analogi-bildningar efter pl. berium^ beria etc. och däremot de sällsynta fsv. kväver (av kvafia\ Ictgger (av l(Bggia\ dval (av dvcelia) så- som uråldriga Ijudlagsenliga former. Att en dylik mening ej är hållbar, torde framgå av förhållandet i den älsta isl. Vore dessa former gamla, borde man vänta, att särskilt i det älsta språket möta dem, och således särskilt i den älsta isl., hvilken i allmänhet har en ålderdomligare prägel än fsv. Emellertid visar en granskning av L. Larssons Ordförrådet, att från den älsta isl. ingen dylik omljudd form med säker- het påvisats. Alla de talrika verben med e i infinitivus {fremia^ glepia^ gremia^ leggia etc. etc.) hava alltid e även i sing. presens: fremr^ glepr^ gremr^ leggr etc. etc., och på ena- handa sätt hava verben med y i infinitivus (rymia^ spyria^ stypiGj hyggiaj y även i sing. pres.: rymry spyRy stypr^ ^Wff^* Då Elucidarius mycket ofta såsom en grafisk variant till y använder v (t. ex. levsa för leysa^ stvrer fÖr stifter^ bvggver för byggvery dvrp för d^rp etc.; jmf. Aarboger 1858 s. 54 noten 2), så äro naturligtvis de hvardera en gång i denna skrift mötande spvrky stvpr att uppfatta i överensstämmelse härmed. Och då även i andra gamla isl. handskrifter t;, såsom det vill synas, stundom användes såsom en mindre noggrann beteckning för t/-ljud, så t. ex. i Stockh. Hom. naupsvn (1 gång) för naupsyn etc. (Wisén: Homiliubok s. Vni); i God. AM. 645 svnde f. s^de^ oskvnseme f. oskyip- seme etc. (L. Larsson: Isl. handskriften n:o 645 4:o s. L); så torde det vara otvivelaktigt, att det en gång i Stockh. Hom. mötande hvoR och det en gång i Cod. 645 anträffade ABXIT VÖK XOEPIfX yiLOLOai Vm, HT 9ÖLJD IT. 18 264 Kook: Spr&khist. bidng. koo (b&da presens av kifggia) hava t; i st. f. y ay samma anledning, som framkallat t; i st. f. y i de nyss från dessa skrifter anförda orden, och detta så mycket snarare, som Stockh. Hom. använder sing. pres. av detta verb 10 ggr med y {hyggj hyggr etc.), och även Cod. 645 uppvisar 10 ggr former med y av denna sing. pres. ind. {hycnr^ hyö^ hyqfc; 88 L. Larssons Ordförrådet ^). Under dessa förhållanden hava tydligen de sällsynta fsv. kvaveTj lägger^ dval erhållit sitt a-ljud genom analogi-påvär- kan från pret. och part. pret. {kvqfpe^ part. pl. kvqffrir\ i hvilka former den oomljudda vokalen är Ijudlagsenlig. Att denna uppfattning är den riktiga, bekräftas av förhållandet i Södermanna-lagen. Här anträffas av verbet qumlia infin. qualim (1 gång) och pres. sg. qual (1 gång), men dessutom part. quéldcj oqwBlty oqu(Blda jämte aquaider (R. Larsson: Södermanna- lagens språk 8. 7 ; L. uppfattar qual liksom Noreen). I st. f. den relativt äldre böjningen quélia^ qu€ely part quälder^ hvilken isl. använder, hava i denna skrift hade (B och a inträngt på hvarandras äldre områden, så att man fått ej blott pres. qual^ qunHuy utan ock pret. qwBlde. Förhållandet är det- samma t. ex. med verbet krafia. Jämte de normala for- merna krcejiaj kr(Bvery pret. krqfpe^ part. krqfper anträffas även någon gång kraffia^ kraffwer (under 1400-talet), men omvänt också krceffclhe^ krtefft (beläggställen i Söderwalls ordl>ok), och redan under förra hälften av 1300-talet möter i Söderraannalagen ocrtBjd (anfört i R Larssons skrift anf. st.). Vi hava här tydligen på analogisk väg alstrade former. Som l)ekant har i de östnordiska språken (med imdan- tag av jutländskan) sing. pres. av starka verb vanligen an- taj^it oomljudd vokal från pluralis pres. ind., pres. konjunkt., infinit. etc, t. ex. faller (av falla\ far (av fara). Orden *) SkuUo mot formodan t; i de anförda tv&, i skilda skrifter antrfiffade formerna av hyggia beteckna u-ljud, s& är det att förklara liksom a-ljndet i do fsv. qual f[>r qual etc; so straxt nedan. Kock: Spr&khist. bidrag. 265 med lång och orden med kort rotstavelse hava således varit utsatta för samma analogi-påvärkan, och de senare behöva alltså icke särskilt belysas. n. Till uppkomsten av medial-märket -xt^ -st i isländskan. Friedrich Specht har i sin nyligen utkomna, på nog- grann undersökning av källskrifterna grundade avhandling "Das Verbum reflexivum und die Superlative im Westnordi- schen" granskat och sökt historiskt förklara de olika formerna av medialmärket i isländskan. S. 27 söker han på följande sätt tyda medial-märket zf: "Das ScJduss-t der Mediopassiv- formen auf zt verdankt seine Einfiihrung augenscheinlich der Einwurkung der Endung -zt des Superlativs und der 2. S. Prt. Ind. Act. stärker Verben mit Dentalstämmen". Han • tänker sig saken på följande sätt. T. ex. léz (av lata) kunde, menar han, uppfattas dels såsom 2. sg. pret. i akti- vum (uppkommet av lézt genom dissimilatorisk förlust av -<), dels såsom motsvarande form i medium ("gleich lézfc) + pu^)] vidare kunde t. ex. liellz vara dels 3. sg. pres. ind. i me- dium av tialday dels superlativ till komparativen Ä€/dr, och på liknande sätt kunde lettaZy likaz etc. både vara superla- tiver och representera verbala medialformer. Men jämte Uz (2. sg. pret. i aktivum) hade man även lézt; jämte super- lativformerna lettaz^ likaz etc. hade man även lettaztj likazt etc. Då man nu vant sig vid att superlativformema och medialformema skulle vara lika, samt att 2. sg. pret. av verb med dentalstammar borde vara lika i medium och i aktivum, så lät man även medialformema fä -zt i st. f. blott "Z. Denna förklaring är av flera skäl otillfredsställande; jag nämner blott följande. Superlativen är en grammatisk form, som för den omedelbara språkkänslan ligger allt för avlägset från verbens medialformer, för att man skulle kunna tänka 266 Kock: Spr&khist. bidrag. sig en påvärkan av den förra formen på de senare, och det är lika litet troligt, att det av alla former i alla verb, obe- roende av deras bildning, allmänt antagna medialmärket zt (st) skulle kunna förskriva sig från en art sammanblandning av den aktiva och mediala formens 2. sg. pret. i en enda relativt liten verbalgrupp: man kan ej förutsätta, att denna enda form i denna verbalgrupp ensamt kunnat utöva ett på verbalböjningen i dess helhet så omgestaltande inflytande. Jag ser i ombildningen av det äldre medialmärket z till zt påvärkan av enklitiska, på p (^) börjande pronominal- former, eller antar att åtminstone dylika pronominalformor därvid spelat en viktig roll. I Arkiv N. F. III, 342 ff. torde det ha lyckats mig visa, att det långa /-ljudet i sådana former som 2. sg. pret. • ind. hiott (jämte hiot; av hia) etc. samt i sådana imperativ- former som grått (jämte (jrdt; 2. sg. av gråta) etc. förskri- ver sig från ett enklitiwkt tillfogat pii: av biot-pu blev biottUj och man uppfattade sedan tt såsom hörande till verballxij- ningen. Förhållandet har varit ett liknande i medial formerna. I t. ex. 2. sg. pres. i medium av kalla^ d. v. s. i formen kallaz^ sanimanviixte pii med verbet, så att man fick kallaz-pu > kal- lazfu (.9^, sp > st som vanligt), hvarefter -zt^ uppfattades såsom utgiirande medialmärkot, och man böjde kallazt pu^ pu kallazt. Men dot var ingalunda blott i 2. pers. sg., som på detta sätt 'Zt uj)pstod, utan förhållandet var detsamma även i föl- jande former. Av 2. pl. kalUz-pér uppstod kalUzter (senare kallizt ptr\ när pron. för andra pers. pl. efterföljde verbal- forinen; av 2. pl. kalliz-pit blev kalUztit (senare kallizt pit)^ när pron. för andra pers. dualis tillfogades vertet. I 3. pl. utvecklades av kallaz-peir kallazteir (senare kallazt pcir\ av kaUaz-pcer kaUaztcer (senare kallazt p(fr\ av kallaz-pau kaU lazfau (senare kallazt pau). I 3. sg. gav kallaz-pat upphov åt kaltaztat (senare kallazt pat). Förhållandet var detsamma imperat., där kallaz-pu gav kallaztu (senare även kallazt pu\ Kock: Spr&kliist. bidi-ag. 267 kalUz-pér kallizter (senare kcdlizt pér), kcUliz-pit kalliztit (senare kallizt pH). Även i andra och tredje sing. och pl. av konjunkt. pres. och av indik. och konjunkt. pret. var ut- vecklingen alldeles densamma: kalliz-pu blev kalliztu (senare kallizt pu) etc; kcdlaifiz-pu blev kdllå^iztu (senare kalla^izt pu) etc. etc. Redan i Arkiv N. F. IH, 342 f. har jag framhållit, huru i isl. subjektet, och särskilt även personliga pronomina såsom subjekt, mycket ofta följde omedelbart efter verbet, och den nyisl. imperativformen i medium utgör här- till en god illustration. Carpenter: Grundriss der neuisl. Grammatik s. 90 upptager såsom imperativformer för 2. sg. blott låztu (av Uta\ herstti (av herja) och kallastu (av kaUa\ således uteslutande former med fastvuxet -pu (-tu). Från andra och tredje personen i sing. och pl. överfördes på ana- logisk väg -t även till den första, så att 1. sg. i stället för kcdlaz antog formen för 2. och 3. pera. i sg. kalhzt^ och 1. pl. kgUumz förändrades till kpUumzt. På enahanda sätt utvecklades av medialmärket -s ett stj men när i den senare isl. -st blev enrådande (Specht anf. skrift s. 26 anser, att uttalet -st genomförts omkring år 1450), så är detta yngre -st att uppfatta icke blott såsom kvarstående från gammal tid, utan ock såsom utvecklat ur ett äldre zt (d. v. s. -tst) genom assimilation av fs till ss. Riktigheten av den här givna förklaringen av medial- märket zt^ st bekräftas delvis därav, att (såsom redan Munch och Unger: Norrona Sprogets grammatik § 127 och L. Lars- son: Studier över den stockholmska homilieboken s. 76 an- märkt och Specht i anf. skrift s. 20 utförligt visat) förlusten av k i medialmärket zk och sk väsentligen sammanhänger med tillfogandet av enklitiska ord, särskilt pronomina, till vcrbalformen. Av iprask-pu blev genom förlust av k mellan två konsonanter iprastUj av segsk-pu blev segstu etc. Liksom de pronominella orden i den älsta isl. vållade förlust av k i medialmärket -zk^ -sky så att man fick -Zy -5, så meddelade ffe gmmindmiht oniim ^nL féf^ f^, f^. p0iBr, pmk. mmmi^ hifarpA, oär <»cc pmnnouiKQr ori ^i ;| dn^ '»Kifiet fA fippiiiäflL aa ^f^Nsfonr-^^M zl^ c^ffitfyt-pm z> o/n^Mbmå^ kvar- MmmA 'fckftfr ^)#;icf4 M&riaL ttkärri Éaip«!cu: äMipvL foii^ ^ftr livf pif. tet fm;^ ferw^r 'y^ii p^ryjnHcr^ proiu^miiiA p&Tirfcac krsaifin^ Jbf på- Mmiu»r KlTiCr ^iOi 'ippk6g»D^a it ayrr. 3^: ^ fbsarie hk i Twfai^i: ^'ii^tr^f* / 'iO'... har oT^rftns oli pcoaiTaiziii!& i^Mnnr. fhii\k\ kroji^K (rry.K och häniKii fcöra r-irr.:. •• . f ;ri:i',<^fi •ajra •- XV. an i den ar honoBi ■ if.iÅ ;.-;€•. fr;ir: -'jTTikrir^ 4r I3^>> -r bnxkas rr.A\<': 'X vi. .':f>r vvicil -^iXL. efwr b'^-^onaiit. amjier dffc att ->*. '->.: './rr. ^rv:/ /. r idiuUt, z^nt etr.iL fjck den smare rV^.rr,:..^..'-:* Z^r>.-*.f. rif: för fifinrjir}^ Phii*>loeie AllL ?33l, r. .r . '^ Uw.:/: \:Å^.z h*rU cr«:troii4^ irkan*ir»iec «rh ännu ./«'.;'••■: 'j :.• 'vr./r ^iK-^hoilr ^<ni medialmlrke. c«:Ii Moa ^ :f*y ; . .'..:;?- ^ r. y-i m-viialm^rk*:? -*/ anTände». men 'f'.* 'J^-rr;* jC'.ri.-^/fiAr*:^r -5/ tämliz^rQ ri-lizt kommer i (a • if'^u//kT :rk': ar ^lifr^hr- i^lk-r av de andra for- f;j";j.'rj>,-: : rar/i -.Uhfiin:^. hunj de tänkt si^ atbrtet ar -si ^'-r^ ::. * -:;/ ' fv:f '»i^-;! kon^i^/nanter hava för&is^ån: hnnnida » m » . t Kock: Spr&khist. bidrag. 269 här en Ijudlagsenlig utveckling föreligger eller icke, och de draga ej några konsekvenser av det tidiga bruket av -st i dessa ord. Icke häller jag vågar uttala någon mening om, hvarför -st användes tidigare i former sådana som duelst^ verst etc. än i andra medialformer. I fall här i stavelser med fortis en Ijudlagsenlig utveckling från -sk till -st inträtt efter vissa konsonanter (liquidse), så synes den ha egt rum, endast när -sk stod slutljudande, eftersom man fortfarande har irskry irskir etc. (med -sky ej -st; och i så fall har nom. sg. fem., nom. ack. pl. neutr. irsk sk genom anslutning till irshj irskir etc). Här kan påminnas om att enligt Hofforys mening i Arkiv N. F. II, 83 noten ks i isl. dialektiskt skall ha övergått till ts^ t. ex. 0zn (<0xn)y avaztar (<: avaxtar)^ heilaz (<z Jieilax^ heilags). I fall vidare -st i duelsty verst etc. har detta ursprung, så hava naturligtvis dylika former bidragit till att införa -t i övriga medialformer, hvilka senare erhöllo detta slutljud, så att t. ex. 2. sg. pres. ind. pti kallazt erhållit sitt -t icke blott från 2. sg. pres. kallaziu (kallazt pu)^ utan ock under på- värkan av pu duelst etc. Uppkomsten av st i dtielsty verst etc. är emellertid dunkel. III. Nysvenskans behandling av o i stavelser med levis och levissimus. Ljudet o användes i nysv. i stavelser med levis och le- vissimus dels såsom öppet, dels såsom slutet enligt följande regel: o är öppet i sluten, slutet i öppen stavelse (om förbindelsen -m- se nedan). Exempel på öppet o i sluten stavelse: morgon^ cftofty syskon, hälgoUy 6V/ow, örm, ostron^ nypotiy pärotij hjortrmi^ ollon, någon etc. — låtom oss, sägom och andra 1. pl. im- perat., enkmn, dryckjom, gefiom, lagom, sinom, i handom, (icke) allom (givet), i himlom, småningom, ömsom, ällqfte *), något, * ) Utvecklingen ei >'a (e) i fsv. (ellivOy isl. elUfu ( jmf. got. ainlif) sam- inauhänger åtminstone delvis därmed, att ordet (emedan urapr. sammansatt 270 Eock: Sjirfikhiet. bJdmg. (lAhot). Hit hör ock enligt uttalet i vissa trakter (i Göta borg; enligt Lyttkens-WulfF: Ljudlära § 214) Ijudförbimlelw •or: flaskor, människor, gator etc. I avnorJunda, annorletU någorlunda har -or- väl vanligen detta uttal '). Exempel på slutet o i öppen stavelse: sågo, drogo, i girtgo, iiro etc. etc.; i godo, från ondo, å nyo, å sido, i alh i (någons) ego, till spillo. Ull fullo, för visso, samvaro, (i t ffons) övervaro, närvaro, frånvaro, nio, tio, ^ugo, trettio, fyr tio etc, ällova, tuJctomästare, syssloman, gåvobrev, lärospånÅ plågoris ete. Slutet o-ljud brukas även i de arkaistiska formerna % nisJcones sött, dat. pl. best. form människomen, och den ovaa^ uppställda regeln bekräftas särskilt därav, att t. ex. dat. pl. obest. form i handom, lagom etc. uttalas med Öppet o i mot- sats till månniskomen; ögon, öron etc. med öppet o i motsats , till mSmniskones. Det är självklart, att hvarandra närstående former stui dom kunnat invärka på hvarandra. Så har den vanligare aktiva formen av pret. ind. pl, sågo, droyo ete. meddelat sitt slutna o-ljud åt motsvarande form i paseivum sågos, drogos etc., och omvänt har den mindre vanliga bestämda formntJ av ord på -on {päronet, morgonen, Öronen etc.) antagit öpp o-ljud efter den brukligare obestämda formen {päron, morgm öron etc.). mod flina-) hade akc, 1 (a&som ilialfiktiskt aiinu i dag ä'lva). Liksom i kalforkortuingen framfor tv& kunaonanter torde bero p& akc. 1: ätiänxUtd otfl. (Kock i Arkiv N. P. m, 371 noten), synoa även öTerglngen n fn-mSör tv& konsonanter inträda i ord med akc. 1: *fitistir>'is\. fittt *Bi«*(ir >■ ial. mtetir lännn de Jiästa, det rnnsta med akc. 1 i srensku men däremot pt. beiekir etc. med ei {bhka med ack. 3 i avooBkan); *ne-»rfC4i heerr (med akc. 1 pä eeiTk; jmf. nysv. uft) >■ nekkverT, veitka r> cetka {"ju vot icke"); *eildr > eldi; *fleiskz=-fie^k, *heil(a)gi>helgi (med akc. 1 q den av mig i Arkiv N. F. m, 854 framstäUda regel»), eingi':>^aigi, eitki^ tkki (med akc, 1 aäsom sammiinsatta med cinn, (itt). Däremot tUta t etc. med ei och aka. 2. ') I Lyttkens-Wulfis uttalaordhok angivoa blott öppet uttal (6r -« amiorluRrfa, annorleäea, b&de öppet och slutet för -or- i nagerlwid». Knck: Sprftkhist. bidrag. 271 Stundom har en Ijudlagsenlig växling av öppet och slutet o i skilda kasus givit upphov åt dubbelformer i det nuva- rande språket. Ävog, idog, biltoi/, älskog hava vanligen slutet, men n%on gäng öppet o-ljud (jmf. Lyttkens-Wulfts Ljudlära § 220). Adjektiven avog, idog^ billog voro under en något tidigare språkperiod i de allra flöBta kasus i positiven samt i hela komparativen och superlativen trestaviga med o i Öppen stavelse (nom. pl. mask. avoghe, fem. avogha, ack. sg. mask. avoghan, fem. avogha etc.). Det är därför fullkomligt i sin ordning, att ändeisen og i dessa ord merendels har slutet o-ljud. Det någon gång hörda öppna, o-ljudet förskrivcr sig från de få tvåstaviga formerna (nom. sg. fem. och nom. ack. pl. neutr. avogh^ nom. ack. eg. neutr. avoght). Då (elskoghe är den normala fsv. formen, är det naturligt, att det nysv. älskog merendels har slutet o-ljud. Emellertid förekommer i fsv. även en tvåstavig form av ordet, åtminstone i kompo- situm mhhoghs braghd (anfört i Rydqvist III), och i Gustav 1:6 bibel möter man elskog (Rydqvist II, 190). Förkort- ningen av mlskofihe till älskog eller åtminstone stadgandet av denna kortare form är att uppfatta liksom fsv. valmoghe : nysv. valmog, fev. hmpgumi : nysv. hrmlgum etc., d. v. s. att i best. formen (etskoghin -in (ej -n) uppfattades såsom ar- tikehi, hvarefter man till {Blskogk-in nybildade den obest. formen (elakogli (jmf. Svensk akcent II, 393). Det sällsynta uttalet av älskog med Öppet o-ljud förskriver sig frän den tvåataviga formen eelskogh. Orden i försimie, på sistone, åt minstone uttalas sä väl med slutet som med öppet o-ljud (jmf. Lyttkens-WulfFs ut- talsordbok och Ljudlära § 207). Fsv. har fyrstiinni, f&r- stonttc, i farstonne och ännu i Gystav I;s Bibel j förstonm (jmf. Rydqvist V, 136; Bib. Apostl. U, 15), Karl XII:s Bit)el i förstone (ib.); Gustav La Bibel på sidstunne (jmf. Rydq\-iBt ib.; Job 28, 3), Karl XHis Bibel på sidsfone (ib.). Det nysv. uttalet av i förstone, på sistone med Öppet o-ljud 274 Kock: Spr&khist. bidrag. Ögon etc. bevarat det äldre ljudet, som förändrats i sågo et<?., eller att på ett äldre språkstadium sågo^ ögoii hade samma o-ljud, hvilket utgjorde ett mellanstadium mellan de nysv. o-ljuden i såqo och i ögon^). Om Falu med slutet men Falun med öppet w-ljud fram- för konsonant se Kock i Arkiv IV, 93 noten 1. *) Det är mig ett nöje att nämna, att, enligt livad kand. Nat. Beckman enskilt meddelat mig, han gjort samma iakttagelse som jag beträffande o-lju- dets olika uttal i nysv. ändelser. Göteborg. Axel Kock. BibUografi för år 1890. Upprättad av £. H. Lind. I. Bibliografi, literaturhistoria oclc biografi. Bartsch, K, éb Q. Ehrismann. Bibliographische iibersicht der erschei- nungen aof dem gebiete der germanischen philologie im jahre 1885. Germania. N. R. XXIII b. 69—127 ock 218— 2B6. Bibliotheca Danica. Systematisk Fortegnelse över den danske Litera- tur fra 1482—1830, efter Samlingerne i det store kongel. Biblio- thek i Kjobenhavn. Med Supplementer fra Universitetsbibliotheket i Kjebenhavn og Karen Brahes Bibliothek i Odense. Udg. fra det st. kgl. Bibi. ved C. V. Bruun. H. 7. (III, 1). Historie. II. Forts.: Danmarks Historie. Kebenh. 4:o. 603 s. Kr. 3,25. Christensefij W, Fortegnelse över dansk historisk Litteratur fra A aret 1889 vedrerende Danmarks Historie. Hist. Tidsskr. (dansk) R. 6, II s. 443—461. — Fortegnelse över fremmed historisk Litteratur fra Aaret 1889 vedrerende Danmarks historie. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 683-705. Qrovc, O, L, Erik Lambs Gavebrev af 1140 til Naestved Kloster. Et Bidrag til Aktstykkets Historie. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 287-294. Jahresbericht Uber die erscheinungen auf dem gebiete der germani- sehen philologie herausgegeben von der gesellschaft fiir deutsche philologie in Berlin. 11. Jahrg. 1889. Leipzig. 8:o. 2 -{- 396 s. Kr. 8. Klmming, Q. E, Sveriges bibliografi 1481-1600. H. 2. 1501- 1518. Ups. 8:o. S. 81—120. Tillhör Skrifter utgf. af sv. lit. sällsk. Lchvnanny K. Verzeichniss der von 1887—1888 erschienenen Litera- tur der älteren skandinavischen Rechtsgeschichte. Zeitschr. der Savigny-Stift. X. Germ. Abth. s. 246. Lind, E, U, Svensk literaturhistorisk bibliografi. X. 1889. Bilaga till Samlaren 1890. Paludan, J, Gammel dansk literatur i Upsala Universitetsbibliothek. Bland. udg. af Univ.-jubihs danske samf. II s. 1—16. Rydberg^ O. S. Ett inlägg i frågan om unionsdokumentet af år 1397. Hiflt. tidskr. (sv.) 1890 s. 313—339. AKXIT ro» ROBDUS ntOLOOl Tin. VT VÖLJO IT. 27G Lind: Bibliografi för &r 1890. It0rdam, Erl. Lidt om retskrivningslitteraturen. Kort uds. över det philol.-hist. samf;s virks. 1887 — 89. S. 176-177. Baunigartner, Ä, Ein protestantischer Mariendichter. Bischof Bryn- jolfr Sveinsson von Skalholt. Stimmen aus Maria-Laach 1890. BoltCj J. Deutsche Volkslieder in Schweden. Zeitschr. f. vergl. Lit. gesch. N. F. III s. 275—302. Buggc^ S. Harpens Kraft. Et Bidrag til den nordiske Balladedigt- niugs Historie, forfattet under Medvirkning af Professor Moltke Moe. Arkiv f. nord. filol. VII s. 97—141. Ccderschiöld, O, Kalfdråpet och vänpröfningen. Ett bidrag till kri- tiken af de isländska sagornas trovärdighet. Lund. 8:o. 41 s. Kr. 0,75. Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 667, av K. M[aure]r. — Literaturbi. f. germ. u. rom. Philol. 1891, sp. 73, av W. Golther. -. Finsk tidskr. 1890, 1 s. 469, av H. Vendell. Gol/her, W, Die Sage von Tristan und Isoide. Le mojen age III. Ibsetiy H. Skandinavische Heldenlieder und ihre Bedeutung fur die Kunstpoesie. Vossische Zeit. 1890. Sonntagsbeil. nr. 27, 28. (Övers, av en art. i Illustr. nyhedsblad. Kra 1857 nr. 19.) 3Iorgcnstern, G, Oddr Fagrskinna Snorre. Inaug. dissert. Leipzig. 8.0. IV 4-57 s. Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 386, av H. Gering. OlriJc, A, Lavrits Kok som sprogmand og digter. Kort udsigt över det philol.-hist. samfis virks. 1888 — 89. S. 155—157. Schack, U. Svensk literaturhistoria. H. 8—10. Sthm. 8:o. S. 449 —648 + 8 s. Kr. 0,90 för häfte. Storm, G. Om biskop Gisle Oddssöns Annaler. Arkiv f. nord. filol. VI s. 351-357. VcfidcU, H. Om hufvudmotivet i Nylands äldre riddarevisor och ro- manser. Finsk tidskr. 1890, 1 s. 371—383. Wiesclgrcn, H. Krönikorna om Gustaf Wasa. Ilist. tidskr. (sv.) 1800 s. 41—60. — Reconditi labores. Otryckta böcker af svenska författare från 15- Och 16-hundratalen. IL Samlaren 1890 s. 27-42. Hyltén-Cavallins^ Gunnar Olof. Arkiv f. nord. filol. VI s. 288-290, av Axel Bamm. Lind: Bibliografi för kr 1890. 277 Möbius, Theodor. Arkiv f. nord. filol. VII 8. 191-195, av K. Maurer. — Zeitschr. f. deut. Philol. XXIII 8. 457, av JT. Maurer ock H. Gering. Schlyter, Carl Johan. Nouv. revne hist. de droit fran^ais et étr. 1890, av L, Beau- chet. — Zeitschr. der Savigny-Stift. f. Rechtsgesch. XIII. Germ. Abth. — Krit. Vierteljahrsschr. f. Gesetzgeb. N. R. XII, av ^, Maurer. Minnesteckning öfver Carl Johan Schlyter af 27». Wiséft, Sthm. 8.0. 266 8. (Särtr. ur Sv. akad:s handl. IV. 1889). II. Tidskrifter oclc I8rda sSllslcaps sicrifter. Arkiv för nordisk filologi utgivet under medvärkan av Sophus Bugge, Finnur Jönsson, Kr. Kålund, Nils Linder, Ad. Noreen, Gustav Storm, L. F. A. Wimmer, Th. Wisén genom Axel Kork. Bd. 6 (N. F. 2), h. 3, 4. Lund. 8:o. S. 225-391. — Bd. 7 (N. F. 3), h. 1, 2. Lund. 8:o. S. 1-204. Kr. 6 för band. Blandinger til oplysning om dansk sprog i seldre og nyere tid. Ud- givne af universitetsjubilseets danske samfund ved samfundets se- kretfier. Bd. 2, h. 1. Kebenh. 8:o. 46 + XVI s. Kr. 1,26. Dania. Tidsskrift for folkemål og folkeminder udgivet for universitets- jubilseets danske samfund af Otto Jespersen og Kristofer Nyrop. Bd. 1, h. 1. Kebenh. 8:o. 80 s. Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde I s. 112. Huld. Safn alji^dlegra frseda islenzkra. Utgefendur: Hannes por- sleiiisson, Jön porkelsson, 0'lafur Davictsson, Pälmi Pdlsson, Val- dimar Äsmundsson. I. Reykjavik. 8:o. 80 s. Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde. I s. 112. — Li- teraturbi, f. germ. u. roman. Philol. 1891. sp. 225, av B. Kahlo. Kort Udsigt över det philologisk-historiske Samfunds Virksomhed Octbr. 1887-Octbr. 1889. (34de og 35te Aargang). Trykt som Manu- skript for Samfundets Medlemmer. Udgivet af Samfundets Be- styrelse ved C. Jergensen. Kabenh. 8:o. S. 151—185. Nordisk tidskrift for filologi. Ny rsekke, IX, h. 4, X, h. 2. Kebenh. 8:o. Nyare bidrag till kännedom om de svenska landsmålen ock svenskt folklif. Tidskrift utgifven på uppdrag af landsmålsföreningarna i Upsala, Helsingfors ock Lund genom J. A. Lundell. 1890. A— B. Sthm. 8:o. Anm.: Liter. Centralbl. 1891 sp. 887, av [E. Mo]gk. Nystavaren. Tidskrift för rättskrivningsfrågor på uppdrag av rätt- stavningssällskapet utjiven av Otto Hoppe, Bd. 3, h. 3. Ups. 8:o. S. 85-112. Kr. 2,50 för band. 27B Lind: Bibliografi för kr 1890. Sraästykker 15 adgivno nf Srtmfuud til udgivelse af gammel nort litteratur. Kobenh. 8:0. S. 297-344. Kr. 1,25. Öfversigt af filoiogiska sällskapets i Lund förhandlingar 1881-18 Lund. 4:o. 103 b. Ur Lunda univ:s ärssfcr. XXV. Aarbogcr for nordisk Oldkjndighed og Uistorie. Udgivne af det kon gelige nordiske Oldskriftaelskab. 1890. IL Rrekke. 6. Bitti, Kobenh. 8:0. 4 + 388 s. Kr. 4. Äntiqvarisk tidskrift för Sverige utgifven af kongL vitterhets hiatoriq och antiqvitetB akademien genom Hans BUdcbrand. Sthm. 8:0. 141 fl. Kr. 2. Bidrag till kännedom om Göteborgs och nohuBlänB fornminnen c historia utgifna pft föranstaltande nf länets fornminneBförenin((. 17:de häftet (4;de bandetB 6:6 häfte). 1890. Gbg. -523 + 4S. + 2 kartor. Kr. 5. Föreningen til norske Fortids mindesmerkers Beväring, ÄarsberetDing for 1889. Kra. 8:0. 169 + XIII a. + 4 pl. Kongl. vitterhets historie och antiijvitcts akademiens månadsblad. 18:d« &rg. 1890. Jan.— sept. Sthm. 1890, 91. 8:0. 144 s. " Meddelanden af Gestriklands fornminnesförening. Gefle. 8:c Ménioircs de la Bociété royalc des antiquaires du Nord. Nonv. sérioj 1889, Kobenh. 8:0. 88 s. + 1 p!. Kr. 1. Samfundet till nordiska mnsects främjande. 1888. Meddelanden i gifna af Artur Hazelius. Sthm. 8:0. 148 a. Svenska fornminnesföreningens tidskrift, Bd. 7, h. 3. Sthm. S. 21B-29G + 20 + 4 s. Kr. 3. Anm.: Äntikv. akad:s månadsbl. 1890 s. 47 ock 93, a H[ildebrand]. Upplands fornminnesföreningB tidskrift. Utgifven af C. A. Elingapor, \ XV. (Andro bandets tionde häfte). Sthm. 8:0. S. 353-374] ock CCCV-CCCCXLL Kr. 1,50. Danske Magazin, indeholdende Bidrag til den danske Historics og det danske Sprogs Oplyaning. 5. Rtekke. Udg. af det k. danaka Selskab for Fiedrelandets Uistorie og Sprog. Bd. 2, h. 1, 2. Kflbenh. 1889, 90. 4:o. 192 b. Siatorisk Tidsakrift, ajette Itskke, udg. af den danske historiake För- ening ved dens Bestyrelse, Redigeret af C. F. Bricka. Bd. i h. 2, 3. Kebeiih, 8:0. S. 219—791. Kr. 4 för årg. Historisk Tidsskrift udgivet af den norske hiatoriske Förening, i Kiekke, 2. Bd. 1. H. Kra. 8:0. 100 a. -f 1 karta. Historisk tidskrift utgifven af svenska historiska fi3reningen genom 1 miilebratid. 10:de ktg. 1890. Sthm. 8;o, Litteraturblatt fur germauische und romanische Philologie. Herausgeg. j von Otto Behaghel und Frlts Neutiiann. 11. Jahrg. 1890. Donust, ] 4:o. XXIV +472 sp. M. 10. Samlaren. Tidskrift utgifven af svenska literatnrsällskapeta arbeta- i utskott. Ärg.U. 1890. Ups. 1891. 8:0. 4 + 89 + 12b. Kr. 2,&0, j Lind: Bibliografi för &r 1890. 279 M. Nordisk språkvetenskap. 1. Allmänt. Bugge^ S. Bidrag til nordiske Navnes Historie. Arkiv f. nord. filol. VI s. 225—245. Ehrisfnanrij Q. Ags. twégen, hégen und einige germanisclie Verwandt- schaftsbegriffe. Germania. N. R. XXIII s. 168—169. Erdmannj Ä, Bidrag till fnt-Btammarnes historia i fornnordiskan. Arkiv f. nord. filol. VII s. 75—85. Grundriss der germanischen Philologie . . . herausgeg. von Herm, Paul, Bd. 1, h. 3, 4. Bd. 2, Abth. 1, h. 2, 3, 4, Abth. 2, h. 2. Darmst. 8:o. Anm.: Literaturbi, fiir germ. u. rom. Philol. 1891 sp. 41, av L. Tobler. — The archseol. review IV, av Xutt. — Zeitschr. f. d. Realschulw. XV, av G. Burghauser. — Zeitschr. f. deut. Phil. XXIII s. 365 ock XXIV s. 221, av E. Martin. Hellquisfj E, Bidrag till läran om den nordiska nominalbildningen. Akad. af h. Lund. 8:o. 2-1-94 s. Särtr. ur Arkiv f. nord. filol. VII. Holz^ Q. Urgermanisches gesch lossenes é und verwandtes. Beitrag zur laut- und flexionslehre des germanischen. Inaug. diss. Leipz. 8:o. 4-1-49 s. M. 1,50. Anm.: Liter. Centrabl. 1891 sp. 145, av O. Bremer. Jellinekj M. H. Das suffix -to-. Beitr. zur gesch. d. deut. spr. u. lit. XV s. 287 — 297 ock XVI 8. 318 - 335. Johansson i K. F. Gotische etymologien. Beitr. zur gesch. der deut. spr. u. lit. XV s. 223 — 242. Kock, A, Några etymologiska anmärkningar. Arkiv f. nord. filol. VII s. 175—191. — Zur laut- und formenlehre der altnordischen sprachen. Beitr. zur gesch. der deut. spr. u. lit. XV s. 244—267. Noreen, Ad, Några fornnordiska judlagar. Arkiv f. nord. filol. VI s. 303—339. — Etymologier. Arkiv f. nord. filol. VI s. 358—384. — Utkast till föreläsningar i urgermansk judlära med huvudsakligt avseende på de nordiska språken. Till den studerande ungdo- mens tjänst. II. 2. Ups. 8:o. S. 66—143. Kr. 3 (för hela arb.). Anm.: Literär. Centralbl. 1890 sp. 561. — Deutsche Lit. zeit. 1891 sp. 952, av Fr. Burg. Ottmanny E. E. Die reduplicierten präterita in den germanischen sprachen. Halle. 4:o. 12 s. AHKIT WÖtt »OBOIOK riLOLOOI VIII, KT PÖL^O IV. 1^ 280 Lind: Bibliografi for ftr 1890. Streitbcrfi, W. Dio germanisuben compnrdtive saf -oz- eine aprx wisBenachaftliche untersuohung. Freibui-g. 4:o. 43 s. M. 8,40J Särtr. ur Ind. leot. Frelb. Soramer 1890. Anm.: Literuturlil. f. ^,erm. u. roman. Pliilol. 1891 ap. 185,^ av F. Kauftinanii. Wiklund, K. B. VerzeichnisB der nordiBoheti Lehnwörter im Lule-lap-l Lule-Iappiaclies Wörterbuch b. 179 — 187. 2. iBländska ock fornnoraka. a. Qramm&tik ock lUsikogrofi. FriSrikBSOn, H. Kr. (sleuzk rjeltrituu. [Reykjavik]. 4:o. 7 + 7 + 38-1 Siirtr. ur Isafold 1889, 90. Frllzner, J. Ordbog över det gamle uorske Sprog. Omarbeidet, for- I egot og forbedret udgave. 17dfl, 18de Hefte. MiahHaiB-Ofst^ri. < Kra. 8:o. S. 689—880. Kr. 1,B0 för häfte. ' Jlcuslcr, Ä. Der Lju[)aliuttr. Eine metriaehe Unteranchuiig. Berlin,! 8:o. 84 B. Särtryck ur Acta germanica I, 2. Anm : Literaturbl. f. germ. u. rom. Philol. 1891 sp. 76, af.fl B. Kalile. — Deutaclie Lit. zeit. 1891 sp. 92, av W. RaniBch.f _ Arkiv f. nord. filol. VIII s. 183, av Tb. Wiséti. Kahk, B. Die altnordiache Sprache im Dienste dos CbriBtontliuma, I I. Die Prosa. Acta germanica I, 4 t. 307—441. Anm.: Anz. f. deut. Altert. 1891 b. B, av R. Heiniel. Liter. Centralbl. 1891 sp. 888, av [E. Mo]gk. 0'lscn, Bj. M- Uni fltafaetning. Firirlestur, fluttur f „binu islenskn | kennarafjelagl". Reykjavik 1889. 8:o. 24 s. Sörtr, nr „Timarit um uppeldi og mentamal" II. porMsson, J. Beyging aterkrn sagnorda i ialonzku. H. 3, Reyhj^ vik. 8:o. S. 161—240. (Skolprogr.) Anm.: Arkiv f. nord. filol. Vill b. 83-92. av E. Wadstein.! Tliorkelsson, J. Supplement till ialandake Ordbeger. Sami. 3, H, 1. ' ReykjaWk. 8:o, IV + 80 a. Kr. l.BO. Wadstein, E. Foruuoraka liomiliebokens ljudlära. Ups. 8:o, XII -f-, I 160 8. Kr. 3,50. Särtr. ur Ups. umv;s årsskr. 1890. Anm.: Deut. Lit. zeit. 1890 ap. 1883, av B. Kahle, - Liter. I Centralbl. 1890 sp. 1137, av M-rn. b. TKkster, Övers Ittningar ock kommentarer. Diplomatarium islandicum. [»tJcnzkt furubréiasaru, aem bcfir inni a^M halda Ijréf og gjömiuga, döma og mdldaga, og ådrar skrär, or | sncrta laland eda ialeuzka mcnn. Gefiå lit af hinu islenaka bÖk-l mentafélagi. II, 3, 4. III, 1. Kebenh. 8:o. 8. 385-860 ook 192 B.i Lind: BibHografi för &r 1890. 281 Fornaldarsögur Nor3urlanda. Buict hefir til prentunar Valdimar As- mundarson. III. Reykjavik 1889. 8:o. IV + 527 s. Fserosk anthologi med litterärhistorisk og grammatisk indledniug samt glossar ved F. U. Uammtrshaimb. H. 6. På Carlsbergfondets bekostning. Kobenh. 8:o. S. 241—384. Rr. 8. Samf. t. udg. af gammel nord. lit. Håttalykill Löpts rika Guttormssonar hinn meiri (udg. af Jon par- kclsson,) Småstykker udg. af Samf. t. udgivelse af gammel nord. litt. S. 297—344. Ilellismannasaga. KostnaSarmenn prentfjelag Heimskringlu. Winnipeg 1889. 8:o. IX + 64 8. Laxdoela saga udgiven for Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur ved Kr. Kålund» 2. hsefbe. Kebenb. 8:o. S. 193 — 320. Kr. 3. Norges gamle Love indtil 1387. Bd. 5, b. 1, iodeboldende Supple- ment til foregaaende Bind, udgivet paa offentlig foranstaltning af G, Storm, Kra. 4:o. 56 s. -f 6 faksim. Anm.: Deutsche Lit. zeit. 1891 sp. 1421, av K. Lehmann. Oldnorsk Isesebog for latin- og realgymnasier udg. af H. 8. Falk. Kra. 1889. 8:o. XXXXII + 170 s. Kr. 2,50. Sagan af Hålfdani Barkarsyni. porleif ur Jdfisson gaf ut. Reykjavik 1889. 8:o. IV +16 b. Saga Håvardar Isfirdings. Texta-iitgåfa. IsafjorSr 1889. 8:o. 41 s. Saga Hellismanna, gefin ut af Birni gullsmid Arnastfni. Fyrsta pren- tun. Isafjördr 1889. 8:o. 56 s. llafliäason, Einar. The life of Laurence, bishop of Holar in Ice- land. (Laurentius saga). Translated by O. Elton. London. 16:0. 140 s. Viglund und Ketilrid. Eine altisl&ndische Novelle. Aus dem Urtext frei und verkurzt ilbertragen von F, Khull. Graz. 8:o. 22 s. M. 1,50. (Skolprogram). Gerififff H. Textkritische studien zu skaldischen dichtnngen. Arkiv för nord. filol. VII s. 63—74. Ilertzhcrffj E. Endnu lidt om Tabingerfragmenteme af Frostathings- loven. Tidsskr. f. Retsvid. 1889 s. 520—521. — Efterskrifb angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love. Arkiv f. nord. filol. VI s. 262—271. lljelmqvist, Th. Några anmärkningar till en vers i Heimskriogla. Arkiv f. nord. filol. VI s. 285—287. Jansson j Finnur. Fomyrdadråpa (Målshåttakviedi). Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 253-266. Wl linfi: Bihiiocraii mr k- l^S/^, 3 — .\f.nrtr* ianH* rnr ••/l.i-r» rr^ iti-r:ä»^:e r^ur. M*5<I -ien p«a2iiiitt<? H^in--^^^ . O^. "(t A. P. I^r^*n^-n. Liiärniicii hee tammum Sprmcixis. iSiif/^. c li.-»r*,rV.ri»i: .'jpnqL.-Fr'* r':r -Unneakj Ler. 3. \I*hZ' ExiiMim. ^■ö I^; 1. Kr. 0. 10. ^icrmincr- 2l. <">p!. K/*h«nh- ^:.-i. 4»J s. Kr. ».'.tL^. fkfy'ji^f9k, H. Dansk ^rotzi-sr» til Ecm Te«i Cmierriffoizitfcn. r 6«7rg«r« "V^ Almn^^k^ior. ^. ri^r. ini*ii d«^a paaboihe Recskrimiiig. Kl^- '^^u. '^/r^. \*-'t », Kr. ^'i:3i. k^md^3ttn^ S. y/. T. F.k.!»^nip-»UAmiijiir o-z Gnmdridj til Brrzz Ted ''Iäti f.T^tA, 7r*rrjr.-.Äri»icr rnd^rri.ar.ing i XoiersnAalet. 7. ^!)pL Kt^^^^tih. 8:o 'j'; a. Kr. ».'.'>•. fi&ffn^.n. A. \)%Ti^kf. R^^t-^icHTninjr^t^v^la^ijr. 4. ooukrb. »^pL I Orer- ^ri^^t^rnm^ils!^ rr.^! Mir;i'r^riet3 Tirknljere af 7. Jnni 18S9. K*- h^T.K. ^y*. Tffr'; ». Kr '•/,<». //<iA/. //. Alv.r-»- O'/ y\or*'<hh<:f^.T.in2 om Mt/dersmalet. H. 2. 3. KdK^rnh, 8:0. ?/> - ?,2 3. Kr. 1.' D^h TftiriKt^yifAlf, lie*.'''\cnvTilnirH vijrtigste Be^tenimelser samt dens Af- '/'li/f^^^r ffft. .Sv (irrurifhviifi Ilaandordbog. K*^beiih. 8:o. 12 s. Gram, // ft^t^lcrivnins^-^^jvilter for vntrre B*7m. 3. Opl. Kobenh. 8x>. 18 H. Kr. 0/;H. Grurifltriff, V Noj^U; (}T\fAits%\i\Vft ord i vört sprog med indledende be- w,fTVu\uu,*ir OTTI Äpro;r^:tj< betydnini/ for kulturhistorien. Kort. udnij^f, owrr dftt philol.-List. samf:s virks. 1887 — 89. H. 158 171. Hnjhfrff, N. //. r.fttfatt^jlig rlaiisk Sprog- og Stillaere til Brug i Skole oj< ffjftrn. Kohrrnh. 8:o. 8^> h. Kr. 0,50. — 2. Opl. Dst. 8:o. 80 «. Kr. 0,r>0 Juitfhiirn, A. 7'. l^rtrtkrivninjrnbog for Folkfskolen. Fremadskridende \uVitiU^wt*.\^\*'.r OJ/ Siilopj^aver «amt Sproglwrens Hovedpunkter til rniindtlii^ oj/ ^kri^ili(( Indnvelse af Modcrsmaalet. 5. omarb. og rr,r»»prM/h, f)|,|. KtilM-nli. 8:o. 96 r. Kr. 0,50. Jftrffifiurn, A. If. Om tilnavnet Menvait (Menved). lliMf. TmUhVv. Mansk). «. K. II s. 706-708. Kft/hir, O. Onlliog til det ajldre danske sprog (1300—1700). Trykt \u\ CarlMborgfoiideiH bekostuing ifolgo foranledning af universitets- Lind: Bibliografi för &r 1890. 283 jubilaeets danske samfund. H. 17. Kebenh. 8:o. S. 577—656. Kr. 2,50. Knorr^ W. tJber besonders benierkenswerthe Personen- und Ge- schlechtsnamen in Schleswig-Holstein. Zeitschr. der Ges. f. schlesw.-holst.-lauenb. Gesch. XIX. S. 185 —200. Krisiettsen, M. Mindre meddelelser. 1. Saellands nayn. 2. Nör og sender. Kort uds. över det philol.-hist. samf:s virks. 1887 — 89. S. 182-183. Krohn, J. Lidt dansk Grammatik til at begynde med. 2. Udg. Ke- benh. 8:o. 12 s. Kr. 0,25. Lundc-Nielsen, K. Dansk-norsk Sprog-Analyse. Haandbog for den hejere Skoleunderrisning og til Selvstudium. 1. Del: Setnings- analyse. Kebenh. 8:o. 114 s. Kr. 1,75. Möller, Ä. C C» Oversigt över den danske Sproglsere. 8. Opl. Ke- benh. 8:o. 32 s. Kr. 0,60. — Kortfattet dansk Sproglsere. 4. Opl. Kebenh. 8:o. 16. s. Kr. 0,25. Nielsen j O. Bidrag til Fortolkning af danske Stedsnavne. (Forts.) Bland. udg. af univ. jubihs danske samf. II. s. 17—88. Pedersen, K, Dansk Sproglaere. 6. Opl. Kebenh. 8:o. 24 s. Kr. 0,10. Rastnussen, H. Kortfattet dansk Sproglsere. 8. Opl. Kebenh. 8:o. 16 s. Kr. 0,08. SchncekMh, K, Ä, Dansk Sproglsere til Skolebrug. 4. Udg. Med den befalede Retskrivning. Kebenh. 8:o. 88 s. Kr. 1. Simonsenj M, D. Lehrbuch der dänischen Sprache. FCir die Schole und den Selbstunterricht. Flcnsb. 8:o. 184 s. M. 1,80. Svendsenj A. Danske Retskrivningsevelser til Brug i Latinskoler, Real- skolor og hejere Borgerskoler. Uelsinger. 8:o. 96 s. Kr. 0,90. WasserzieheTy E. Die Sprachgrenze in Nordschleswig. Berichte des freien deutschen Hochstiftes 2. Vodskov, H, S. Dr. E. Jessens ^forsmedelige Skandale". Et lidet Indlseg for den nye Retskrivning. Kebenh. 8:o. 101 s. Kr. 1. Wulff y D. H. Dansk Sprogl«re. 7. gennemsete Udg. Kebenh. 8:o. 32 8. Kr. 0,35. WörnieTj J. E, Sproglserens Grundtrsek i Dansk. Kebenh. 8:o. 28 8. Kr. 0,40. b. Tlkster. Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stsendermedernes Hi- storie i Kristian IVrs Tid, udgivne ved Kr. Erslev af Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Bd. 8, h. 2. Kebenh. 8:o. S. 257—600 + IV s. Kr. 8,50. Aktstykker vedrerende Helligaandsklostret i Aalborg. Meddelte af Carl Neergaard. Danske Magasin. 5. R. II s. 180—192. I Lind: Bibliografi for ^^ 1890. AlrtBtykker til U ni ver Bite tets Historie i Tidaruinmet 1621—60. Ved | llolgir Fr. Rar dam. Dansko Magazio, 5. H. 11. Et Brudstykke uf en gamniBl Skolebog meddelt af O. Wccke. ~' ind. ndg. af iiniv. jubilrs dftnske Baraf. II a. 89 — 46. Forordninger, Recesser og andre kongelige Brevo, Danmarks Lovgiv- uing vedkommeiide, 15&&— 1660. Udgivne Ted V. Å. Stt^Jur af Sehkabet for Udgivahe af Kilder til dansk HiBtorie. Bd. 2, h, 2— B. Kobeuh. 8:o. S. 161—780. Kr. 2 för häfte. Anm.: Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. H b. 666, av Kr. Er»- 1 lev. — Tidsskr. f. Retavidenakab 1890 e. 126, Hegclund, P. Susanna og Cnlumuia Udg. for universitets-jubila^tB ] danske samfund af S. Birkel Smilh. 11. 3. Kebenh. 8:o. S. I9r — 263 + XLIX B. 9 Skoder paa afliKcdet og erhvervet Jordegods i Danmark fra .1 Reformationen til Nutiden. I Uddrag udg. ved Z. Laursen af I BigsarkivBt. Dd. 1, b, 1. 1B35— 1581. Kobonh. 8:o. 240 t Laurtmberg, H. W. Fire skomtedigte i dansk oversiettelae fra 16B2. I ed indledning og noter udgivet for un i vers itets-ju bilsets danske 1 mfund af J. I^ludan. H. 2. Kebenh. 8;o. S. 97— 136 + LVnft Kr. 2,2B. I.aurenlscti, P. En atnkket Undervisning iniod Påvens, Hispera og de- J res Disciplea Statuter, Love, Bud og Skikkelser. Pa» ny udgi- | vet af H. F. Rerdam. Köbenh. 8:o. 2+76 8. Kr. 1,50. Skrifter fra Reformationstiden nr. B. Levninger af Stubbergaards Arkiv. Meddelte af O. Nklsm. Danske Magazin. 6. R. II b. 28—38. Xorske Rigsregistranter, tildeels i Uddrag. Udgivet for det norske bietoriske Klldeskriftfond. Bd. 11, h. 2. 1655—1656. Udg. ved E. Å. Thomh: Ki " " " Optegnelaer om de fyenske Len 1473. Meddelt af A. TAiAt. I Danske Magazin. B. R. Il b. 119—126. ^ Östnordiska och latinska niedeltidsordHprAk. Peder Läles ordspråk och en motsvarande svensk namling utgivna för „Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur". I. Texter utgivna av Åjxl Kock och Carl af Pekrsem. H. 2. Lund. 8;o, S. 97— 250 + 2 a. (kar- tong). Kl-. 4. 4. Norska. Bavg, n. FielleBsproget. (Nogie Bemccrkni Tilakueren 1890 a. 398-405. BjUraet, K. Norsk grammatik for middolskolen. Kra. 1889. 48 B. Kr. O.BO. Anm.: Vor Ungdom 1890 a. 376, £ förf. dat. 8. 584—587). ■BwWi -S- Om Förändring af Genus i norske Stedanavne. Arkiv r. nord. filol. VII s. 262—264. D anm ark-Norge) . m Lind: Bibliografi för &r 1890. 285 Knudsen, K. Skal vi saa skrive norsk eller dansk i Norge? Tillsegs- haefbe til „Vor Ungdom". Kebenh. 8:0. 4 + 55 s. Munthe-Kaas, L, Norsk mållaere (^grammatik") nsermest for folke- skolen. Kra. 12:o. 15 s. Kr. 0,10. Bibi. f. de tusen hjem n:o 170. Nygaardj M, Sprogene i Norge i fortid og nutid. Tillag til Old- norsk grammatik til Skolebrug. 3. udg. Bergen. 8:0. 15 s. Kr. 0,20. Poestion, I, C. Lehrbuch der norwegischen Sprache för den Selbst- unterricht. Mit zahlreichen Beispielen unter den Regeln, den ge- bräuchlichsten Redensarten, sowie Lesestiicken. Wien. 12:o. 183 s. Die Kunst der Polyglottie n:r 28. JRichter, J. Grammatik og Logik. (Nsermest i Anledning af Adj. Björsets Norske Grammatik for Middelskolen). Vor Ungdom 1890 s. 330—337. R08S, IL Norsk Ordbog. Tillaeg til Norsk Ordbog af Ivar Aasen. H. 1 — 4. Kra. 8:0. 256 s. Kr. 0,70 för häfte. Anm.: Finsk tidskr. 1890, 1 s. 395, av A. O. F[reuden- thal]. Smithf M, <t H, Uornctnan. Norwegische grammatik nebst einem glossar fiir touriston. Kra. 8:0. III + 60 s. M. 1,50. 6. Svenska. a. Grammatik ock Iftksikografi. Ändresen, J. H. Der perfekte Schwede öder praktischer Unterricht in der schwedischen Umgangssprache fur jedermann auch ohne Yorkenntnis des Schwedischen. Berlin 1887. 16:o. XL + 230 s. M. 2,25. Auréfij J, A. Svenska akademiens omarbetade ordlista, kritiskt skär- skådad. Norrköp. 8:0. 34 s. BratCj E. Svenska akademiens ordlista. Sjätte upplagan. Nystavaren III s. 90—108. — Dalalagens böjningslära. Sthm. 4:o. 44 s. Kr. 1,50. Högre latinlärovis å Södermalm årsredog. 1889—90. Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 303, av A. Kock. B(h'jes80nj Q. O, Folkskolans hemläxor. Modersmålet. Räkning. Gbg. 8:0. 19 8. Kr. 0,12. — öfningar i svensk språklära. Gbg. 8:0. IV + 92 s. Kr. 0,50. Christensen^ Js Talar ni svenska? Schwedisch-deutsches Gespräch- buch. £in Handbuch der nothwendigsten schwedisch-deutschen Ge- spräche. 2 verbesserte Aufl. Leipz. 1889. 8:0. VI + 154 s. Helms, 8. H. Neues vollständiges schwedisch-deutsches und deutsch- schwedisches Wörterbuch nebst einem kurzen Abrisse der Formen- lehre beider Sprachen. 3. Aufl. Th. 1, 2. Leipz. 1887. 8:0. Kabner, H. Svensk språklära utgifven i fem årskurser. 1 — 3. Gbg. 8:0. 29, 36 o. 32 B. Lund. 8:0. -.. -p:- .-• k^ . .1^^ ■*^ Tlhps" Till- — • « b» i »J .:» ■-■^ T..T:-. .2-j» ■ '— .— _^ I • . ji.:^ .A» »A^ '■-i*'^»*;— _v''-. ■- k 1 i. •*.. _^ ••* ■ "^ * ,_■■.» i^'..^ ■ .,'• •■ .^s.; Lind: Bibliografi för &r 1890. 287 öfningar i enlighet med folkskolelärobokskommitténB grundsatser. 2. uppl. Sthm 1890. 8:o. S. 29—108. SoUaUy E Lehrbuch der schwedischen Sprache nebst einem Anhang speciell fur Kaofleute. 2. vermehrte Aufl. durchgesehen von Bud, Ehrcnhcrg, Rostock 1888. 8:o. Sundén, D. Å, Svensk språklära för fölkskolan. 14 uppl. Sthm. 8:o. 4 + 107 s. Kr. 0,50. — Svensk språklära i sammandrag för de allmänna läroverken. 10 uppl. Sthm. 8:o. 4 + 228 s. Kr. 1,50. — Kort lärokurs i modersmålet för fölkskolan. I. Rättskrifningslära jämte skriföfningar. II. Ord- och satslära. 7 uppl. Sthm. 8:o. 4 + 80 s. Kr. 0,25. Svahn, O. Det muntliga föredragets konst i tal och sång. I. Sthm. 8;o. XI + 368 s. Kr. 4,50. Anm.: Pedag. tidskr. 1891 s. 222, av I. Fehr. Svensson, A. Echo der schwedischen Umgangssprache. Mit einem vollständigen Wortregister von Dr. F, Booch-Arkossy, Leipz. 8:o. 162 s. M. 2,50. Söderwall, K, F. Ordbok öfver svenska medeltidsspråket. H. 10, 11. Lund. 4:o. S. 665—831. Kr. 9,50. Sv. förnskriftsällskapets samlingar. H. 98, 99. Tamm, Fr, Om lånord i svenskan af blandat ursprung. Ups. 8:o. 8 s. Särtr. ur språkvet. sällskrs förhandl. 1888-91. — Etymologisk svensk ordbok. H. 1. Ups. 8:o. 80 s. Kr. 1,25. y ariarum rerum vocabula cum sueca interpretatione. Stockholm 1538. Med inledning, anmärkningar och alfabetisk index över de svenska orden utgiven av Äksel Andersson, I. Täkst. Ups. 8:o. 74 s. Kr. 3. b. RåttstaTning. Andersson, L. F. dt K. Petterson, Exempel- och öfningsbok i moders- målet, utarbetad i enlighet med 6:te upplagan af svenska akade- miens ordlista och folkskolelärobokskommitténs grundsatser för folkskolor med flera årsklasser samtidigt undervisade af en lärare, innehållande rättskrifnings-, form- och satsöfningar. Visby. 8:o. 49 8. Kr. 0,25. Aurén, J, A. Svensk bokstafveringslära. 7. uppl. Utarbetad i öfver- ensstämmelse med sjette^ omarbetade upplagan af svenska akade- miens ordlista, Sthm. 8:o. 39 s. Kr. 0,40. — Svenska rättskrifningsöfningar. 3 uppl. Sthm. 8:o. 94 s. Kr. 0,90. Börjesson, O. O. Rättskrifningslära enligt svenska akademiens ord- lista sjette upplagan — Ijudenligaste beteckningen — . 6bg. 8:o. 4 + 60 8. Kr. 0,50. — Förkortad upplaga. Gbg. 8:o. 32 s. Kr. 0,25. Anm.: Sv. läraretidn. 1890 s. 93, av Frv B[e]rg. 288 Lind: Bibliografi för fi,r 1890. Börjesson, G, O. Rättskrifningsöfningar enligt svenska akndem: orilHstn ejette upplagan — Ijudenlignate beteckningen — , 2;a 6f- versedda uppl. I. Gbg. 8:0. 48 a. Kr. 0,20. — Rätts krifningsöfnlngar enligt svenska akadeniiena ordlista BJett« uppl. — Ijudenligaate beteckningen. 2:a öfversedda uppl. I, ~~ Gbg. 8:0. 72 8. Kr. 0,&0. Anm.: Sv. Iftraretidn. 1890 s. 93, av Frv B[e]rg. Ek, L. R. Svensk rättskrifningfilära utarbetad pä grundvalen af f upplagan af svenska akaderaieua Ordlista. Mariestad 1889. I 24 B. Kr. 0,30. — Rättskrifningsöfningar till svenska ruttskrifningsläran Mariesti 8:0. 31 a. Kr. 0,20. E[ngbla]dh [J. L.] Sammandrag af svenska språkets ljudlära barnen i smi- ocb folkskolan. Utgifven af E — dh. 3:a fSrbJ rade upplagan efter „riksst af ningen". Karlskr. Kdbner, H. Svenska rättskrifningsöfningar efter sjotte omarbetade upplagan af svenska akademiens ordlista. 2 genomsedda och till- ökade uppl. Gbg. 8:0. 64 8. Kr. 0,75. Karlsson, J. A. Lärokura i svenska apräket och geometrien fär fal skolans barn. 5 uppl. Omarbetad i enlighet med den nya listan och lärobokskommitténs utl&tande. H, 1. Rättstafi: Jank. 16:o. 32 8. Kr. 0,15. Krok, N. Folkskolans öfningsbok i moderani&let med särskild bi till rättskrifningen. Helsingb. 8:0. B9 s. Kr. 0,25. [Lagus, EJ Den svenska rättstavningsrefiirmen av Dargar, Verdandi, strödda blad utg. af Rren. Yerdandi S. 38—54. Landlmanson, C. Öfningsbok för den första undervisningen i svent sprfikets rättskrifning och satslära. 2 uppl. Ups. 8:0. 4 -)- 101 Kr. 0,75. Lundberg, A. V. Staflista Öfver svenska språket. Ups. 8:0- 4 4- 85 8. Kr. 1. Anm.: Sv. Ifiraretidn. 1890 s. 73, av Frv B[e]rg. Lundblad, P. S. W. Öfningar i svensk rSttgkrifning jilmte rättsl ningsliLra. 9 uppl. reviderad i enlighet med svenska aksdomit ordlista — sjette omarbetade upplagan. Sthm. 8:0. 4 -{-87 B. Kr. 1. Nordlander, J. öfningar öch regler för svensk rättskrifning i öfrer- ensstiimmelse med svenska akademiens Ijudenligaate stafning. Sthm. 8.0. 92-1-44 B. Kr. 0,7B. — Svensk rättskrifningslära i öfverennstämmelse med svenska akade- miens Ijudenligaate stafning. Sthm. S:a. 4 -|- 44 a. Kr. 0,25. — Svenska rättskrifningsöfningar i öfverenBstämmelse med svenska akademiens Ijudenligaste stafning. Sthm. 8:0. 4 -|- 92 a. Kr. 0,50. — Ordbok för rättskrifning enligt svenska akademiens Ijudenligastfi stafningsaätt. Stbm. 8:0. 4 + 128 a. Kr. 0,60. 15 s. j 7 «. ' ienligaiita j Lind: BibUografi för &r 1890. 291 Feilberg^ H, F. Bidrag till en ordbog över jyske almuesmål. Udgi- vet af universitetsjubilseets danske samfund. H. 6. Kebenh. 8:o. S. 401—480. ilasSy H. E, Lidt om falstersk landsmål. Kort uds. över det philol.-hist. samf:s virks. 1887— 89. S. 179-180. Jespersefif O. Danias lydskrift. Dania I s. 33—80. . Kristensenj M. Selvlydsforlsengelse og nogle dermed forbundne lyd- sendringer i nörrejyske landsmål. Kort uds. över det philol.-hist. 8amf:s virks. 1887 — 89. S. 171—173. — Om udsagnsordenes bejning i egnen nord for Århus. ■ Kort uds. över det philol.-hist. samf:s virks. 1887 — 89. S. 179. Lindgren y J, F. Burträskmålets grammatik. Ljudfysiologisk över- sikt, aksentlagar, vokallagar. Akad. avh. Sthm. 8:o. 165 s. Särtr. ur Sv. landsmålen (XII, 1). Lundellj J. A, Skandinavische Mundarten. Grundriss der germ. Philol. herausgeg. .von U, PatU. I s. 945—959. Pipping, H, Om Hensens fonautograf som ett hjälpmedel för språk* vetenskapen. Ufrs. 8:o. 32 s. S. 27—29: „Helsingforsmålet«, s. 30—32: „Nedervitelmålet". Vendell, U. Ordlista öfver det svenska allmogemålet i Finnby kapell af Bjärnå socken i Åbo län. Hfrs. 8:o. 2 + 214 s. — Östsvenska monografier sammanstälda. Sfrs. 8:o. X-f 118 s. Kr. 1,60. b. TIkster. Gått homör. Jämtmål på vars och prosa af Acke. II, III. Östersund 1889, 90. 8:o. 32 + 32 s. Historien om Oxenstjerna eller kalfven som skulle bli student. Humo- ristisk folksägen från Yestergötland af A. L — m. Gbg. 12:o. 18 s. Kr. 0,25. Mikkel Skrsedders Historier. Udgivne af Evald Tång Kristcnscn. Viborg. 8:o. 72 s. Kr. 0,65. Nygren, A, J, Byyrallor. Humoristiska historier på österbottniskt bygdemål. Med silhouetteckningar. Borgå 1889. 8:o. 53 s. Kr. 0,75. Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 146, av £. Ls. Slesvigske Folkesagn. Udgivne til Fordel for Fester Fischer. 3. gjen- nemsete Udg. Aabenraa. 8:o. 416 s. Ej*. 4. Wigcrt, Iniz. Bryngel. Skizz. Svea 1891 s. 138-148. — Delvis på landsmål. 292 Lind: Bibliografi för kr 1890. IV. Runkunskap ock mytologi. Braie, E. Tyska runinskrifter. Sv. fornm. förenis tidskr. VII s. 247 — 262. — Referat av B, Henning y Die deut schen Runendenkmäler. KöbJcCy r. Om Runerne i Norden. Almenfattelig Fremstilling. 2 me- get aendrede Udgave. Kebenh. 8:o. 4 + 94 s. Kr. 2. Skcafj W. W. The order of letters in the runic „Futhork". The Academy 1890, 2 s. 477, 530. Jfr. s. 605 ock 566. Söderberg, Si\ Eine neu entdeckte alemannische Runeninschrift. 8:o. 8 s. Särtr. ur Prähist. Blätter. II. Jahrg. Undsct, L Schlussbemerkungen uber die Runenspeerspitze von Tor- cello. Verhandl. der Berl. Gesellsch. f. anthropol. 1890 s. 83. Bergstrlhn, L, Germanernas eskatologi. I ^Mensklighetens mål. I. Eskatologiens historia". Gefle. 4:o. S. 29—36. Golther, W, Les mythes et les contes des germains du Nord. Le moyen age III. — Deutscher und nordischer Götterglaube. Nord und Sud 1890 s. 40—54. — Deutsche Mythologie in neuer Beleuchtung. Bayreuth. 8:o. 18 b. Särtr. ur Bayrische Blätter 1890. JönssoHy Finnur, Vingolf. Arkiv f. nord. filol. VI s. 280-284. — Völuspa. Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 504-514. — Kritik av E, U, Meyer, Völuspa. Kauffmann^ F, Deutsche Mythologie. Stuttgart. 8:o. 4 -f 107 s. M. 0,80. Sammlung Göschen n:o 15. Anm.: Liter. Centralbl. 1891 sp. 892, av [E. Mo]gk. Deut- sche Lit. zeit. 1891 sp. 1050, av M. Roediger. Lä/fler, L. Fr. En förbisedd Sigurdsristning. Antikv. akad:s månadsbl. 1890 s. S6 — 86. Noreen, Ad. Ett nytt uppslag i fråga om den nordiska mytologien. Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 201—212. — Referat av E, H, Meyer, Völuspa. Rydberg, F. Germanisk mythologi. Bd. 2. H. 5. Sthm. 8:o. S. 513 —628 + XXXVIII 8. Kr. 2,50. Anm.: Nord. tidskr. (Letterst.) 1891 s. 68, av A. U. Bååth. Schwartz, W. Noch einmal der himmlische Licht-(oder Sonnen-)Baum, eine prähistorische Weltanschauung. Zeitschr. f. Völkerpsykologie XX s. 89 — 118. Steffen^ B, De nyaste forskningarna i nordisk mytologi. Ny bV. tidskr. 1890 s. 117—136. Lind: Bibliografi för &r 1890. 293 Storm, Gr. Ginnungagap i Mythologien og i Geografien. Arkiv f. nord. filol. VI b. 340—350. Szczcpanéki, P, v, Die Esche Yggdrasil. Am Urquell 1890 b. 77. Weinhold^ K. tJber den Mythus vom Wanenkrieg. Sitzungsber. der preuss. Ak. der WisB. 1890 s. 611—625. Wessclofskij Ä. Yggdrasill. Archiv f. Blav. Philol. XIII b. 149—153. Vodskov, H, S» Rig-Veda og Edda eller den komparative Mytologie. Bidrag til BeBtemmelsen af den mytologiske Metode. Kobenh. 8:o. 4 + CXLIX + 80 s. Utgör Bd. 1, h. 1, 2 av ett större arbete: Sjseledyrkelse og Naturdyrkelse. Bidrag til den mytologiske metode. Anm.: Finsk tidskr. 1891, 1 s. 138, av !{. Yendell. V. Arkeologi ock kulturhistoria. Baltzer, X. Hällristningar från Bohuslän. H. 14, 15. Gbg. Fol. 8 s. täkst + pl. 53—58. Bendixcn^ B, E, Fornlevninger i Hardanger. Foren. t. norske fortidsmindesmis bevar. Aarsberetn. 1889 s. 12-62. BcehrcndtZj F. J. Fynd från den äldre jernåldern i Kalmar län. Sv. fornm. förenis tidskr. VII s. 215—237. Ekhoff^ E. Bohusläns fasta fornlemningar från hednatiden. 6. Inlands och Fräkne härad. Bidr. t. känned. om Gbgs o. Bohuslts fornminnen o. hist. IV s. 443—490. En antiqvarisk beskrifning öfver Gestrikland från Karl XI:b tider. Meddel. af Gestriklrs fornm. fören. s. 13 — 22. Fortegnolse över oldsager indkomne i 1889 til Stavanger museum. Foren. t. norske Fortidsm. bevar. Aarsberetn. 1889 s. 94 —96. Fynd af fornsaker i Hille socken. Meddel. af Gestrikl:s fornm. fören. s. 23 — 25. Gustafson, 6. Fortegnelse över de i 1889 til Bergens Museum ind- komne oldsager »Idre end reformationen. Foren. t. norske fortidsmindesm:B bevar. Aarsberetn. 1889 B. 67-81. — Evebefundet og nogle andre nye gravfund fra Gloppen. Med 3 plancher og 11 figurer i teksten. Bergen. 8:o. 36 s. Särtryck ur Bergens Museums Aarsberetning for 1889. Hildcbrand, H. Fyndet i Hagby kyrka. Antikv. akad:B månadsbl. 1890 s. 26—40. — Sturköfyndet. Sthm. 8:o. 11 s. Särtr. ur Antikv.s akad:B månadsbl. 1890. y^rf.iigyqr jr ,r ii9l*_ I^jL^j^f^a/Tff ^Jl -V 1 ^:.', i f^i. ^j-'.i«i*, '. i* .-L-rir. -»rnrr. ^l-'"l^V_ ,^-., :-*?""-*E . "^rfe* T. — .r' X. ^1A" »»ii 4 >J^ JA^ur^ ZiiJETnUfc- "LL —T .>—- fi .--,--- r .na»» ^s^, t*',f^^-ri ,/ !*•• ■ i: .tffii ' "j:— ■»! i. — i.-rii^.^^r-ato- a-*.i#-r' tfiltti ii : ,r i;;..i»iii'ri •I* 1*1.11 't iiiii»-i*?f»kr.i ^raiiiiir»»n l8ti*K •. .if.if ■ iK,Ul. ..;ilwi<I.-)ii. l*^^; . JJ*'— 11.1. I.' .... r.f Ti . .rl.-ki- 'ir •. -i:-»'? -AJi. .il'- .»■ r III! .:; ir.o- . i -r**^j. A. . t * Il rti', \\ ,< . t iifM.- k.iij-«»*i:'.K:.-. rVii"iii[nil. 1-*'Mk t!.i lii ;.!• A é' t "f'.» ^ '. - . )i. •:ir'i ir ii/.i ''lii|.|iijk4iiJMfW?laKaiiy Hirriuuitl. L"»W. Lind: BibUografi för &r 1890. 295 Vedelj E. Bornholmske Undersögelser med sserligt Hensyn til den se- nere Jernalder. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 1-104. Wiberffj C. F. Antikvariska undersökningar. (Forts.) Meddel. af Gestrikhs fornm:8 fören. s. 1 — 9. Wisiröm, J, A. Ur Helsinglands fornminnessällskaps årsberättelse för 1889. Antikv. akad:s månadsbl. 1890 s. 68—66. Zinck^ L, Nordisk Archseologi. Stenaldersstudier. Kebenh. 8:o. 10 + 105 8. Kr. 1,50. K[arlsson]^ K. H, Erengisle Tyrgilssons sigill. Antikv. akad:s månadsbl. 1890 s. 12 — 13. Myntfyndet i Storsjön. Meddel. af Gestriklis fornm. fören. s. 9 — 12 ock 32—33. Thisett A. Lidt om gamle danske signeter og signetstikkere. Tidsskr. f. Kunstindustri 1890 s. 127-138. Stenersen, L, B, Om et myntfund fra Imsland i Ryfylke. Med en planche. Kra 1889. 8:o. 13 s. Kr. 0,50. Särtr. ur Videnskabsselskis i Kra forhandl. 1889. Af bildningar af föremål i Nordiska museet, äfvensom af nordiska an- siktstyper, klädedräkter och byggnader, af hvilka teckningar för- varas i Nordiska museets arkiv, utgifna af Artur Hazelius. 2 och 3. Island. Sthm. 4:o. 4 s. -|- 20 pl. -^ 8 s. täkst (av B, Arpi). Kr. 3. Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 376, av F. G[ustafssonJ. Ätter lin ff, H. Fellingsbrodräkten. Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 26—27. B[crgman], E. W. Strödda bidrag till Västerbottens äldre kultur- historia af E. W. B. ffist. tidskr. (sv.) 1890 s. 23—40 ock 107—136. Brockf P, Minderne om Seslaget paa Kolberger Heide den 1. Juli 1644 i de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg. Med 6 Afbildninger. Kebenh. 8:o. 88 s. Kr. 0,75. Bååth, A. U. Nordiskt forntidslif. Sthm. 8:o. 2 + IV + 242 s. Kr. 3,25. Anm.: Verdandi 1891 s. 114, av E. H. Lind. Danske Nationaldragter. Tegnede af F. C. Lund. Med Text af V, Bergs0€. 2. Opl. H. 1 — 8. Kebenh. 4:o. 16 pl. m. text. å kr 1. Ett bondbröllop på Gotland för 50 år sedan. Skildradt af ett ögon- vittne. Ny illustr. tidn. 1890 s. 129. Falkman, L. B, Ett bröllop i Järna socken i Dalarna midsommar- dagen år 1851. Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 20—25. ▲ftKIV rOR MUSDISK FILOLOOI VUI, MT FÖLJD IV. 20 296 UmaLz Bibliografi tär år 189a Fdrteckning på de af X. M. Maiwlelgrcn »amlaii^ stvdio'. terkniiurmr odi utkast till Atlas till Srerigcs odlingshistoria, so» — enHgi testamente af den 12 dot. 1881 — skänkts till Lands kongl. nnirersitet. Trrckt aon manuskript. Stkm 1889. 8». 6 4- 312 s. Guldberg, G. Om skandinaTeraes bralfuigst. Xord. Hdskr. Letterst.^ 1890 s. 251 -271. Gölz, W. Das nordis<^e Wotmhaos väkrend des 16. JakrhiuidertSw Neoe Zöricher Zeit. 1890 nr. 77, 133, 135, 138. Kålund. Kr. Sitte. Skandinarische Verhältnisse. Gmndr. d. gcrm. Philol. Il, 2 s. 208-252. Landsbjskomageren Jonas Stolts Optegnelser. Frit eAer et Haand- skrift i gordiska Mnseef*. Af H. Mejlorg. Kobenb. 8:o. lt>6 s. Kr. 1. Ud valget til Folkeoplysnrs Fremme. X:o 174. Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 376, av F. G[iistafsson]. Lund, T. Danmarks og Norges Historie i Siat oingen af det 16de Aarbandrede. I. Indre Historie. lOrde Bog. Dagligt Liv: För- beredelse till Bryllap. Kobenb. 8:o. 400 s. Kr. 6,25. Mfjbcrg, R. Böndergaarde i Eidersted. Museum 1890 s. 375-392. Ossbahr, C. A. Studier i Nordiska iruseets rustkammare. Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meildel. s. 32—40. TscniuSj M. Iakttagelser öfver julens firande i södra Halland på 1860.talet. Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 8 — 19. Öberg. Sv. Några bilder från Härjedalens fäbodar. Stbm. 8:o. 19 s. Svenska landsmålen VII. 11. Ctdf rsfrötn, C. Om träsniderier från äldre tid. Ny följd. Bidr. t. känned. om Gbgs ocb Bobusl:s forum. o. bist. IV s. 401—523. CoUhi, M. Skaansk Kunstvjevning i Almuestil med talrige Monstre i Farvetryk samt fuldstaendig Beskri velse af Rosengång, Skal- blada- og Snärvaevninger, Rödlakan og Flossa. Autoriseret Udg. for Danmark. Ki»l)enh. St. 8:o. 38 s. -f- 5 pl. Kr. 2. Ekhnff^ E. Tvenne sköldar från slutet af medeltiden. Sv. fornm. forcn-.s tidskr. VII s. 203 — 285. [Ilibhhrand^ II.J (Totlands medeltidskonst. 2. Fattigbössor. Antikvrs akadis mäDadsbl. 1890 s. 13G--138. IJfildebrapidJ^ II. Pilgrimsmärke från Vadstena. .Vntikv. akad.s månadsbl. 1890 s. 84—85. Jjuujp, J. Benia?rknin|Lror om Roskildc Dorakirkos Ålder og Stil. i^Ef- U'X ot Foredrag i det kgl. Oldskriftselskab d. 28. Jan. 1890). Aarb. f. nord. oldkyud. 1890 s. 105-184. Lind: BibUografi för &r 1890. 297 Lindtnan, A. Anteckningar om Åbo domkyrka och dess fornminnen. 3. uppL, delvis omredigerad och försedd med nödiga tillägg af F. Lindman. Hfrs. 8:o. Anm.: Finsk tidskr. 1890, 1 s. 470, av G. Granfelt. Lohmann, «/. J. Kalkmalerier i Skive Kirke, et Mindesmserke for dansk Aandsliv i gamle Dage. Skive. 8:o. 92 s. Kr. 1. Jj0ffier., J. B. Et Par Ord i Anledning af Prof. Jul. Langes „Be- maerkninger om Roskilde Domkirkes Ålder og Stil". Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 365—375. Salin^ B. Ur djur- och växtmotivens utvecklingshistoria. Studier i ornamentik. Sthm. 8:o. 2 -f 1^1 s* Särtr. ur Antiqvarisk tidskr. för Sverige. XI. Anm.: Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 523, av O. Montelius. Storck. Om den buede Tagform i nogle jydske Landsbykirker. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 376—388. Tegninger af aeldre nordisk Architektur. Udg. af O. F. Kochj F. J". M0rk-Hansen og E, Schiedtc. 2. Sami. 3. Rsekke. H. 4—6. — 4. Raekke. H. 1. Kebenh. 1889—90. Fol. Anm.: Antikv. akad:8 månadsbl. 1890 s. 46, av H. H[ilde- brand]. Upmarkj G. En svensk hofkopparstickare på 1600-talet. Nord. tidskr. (Letterst.) 1890 s. 122-130. Wibling, C. Tvänne medeltidsgrafvar i Lunds domkyrka. Antikv:s akad:s månadsbl. 1890 s. 116 — 124. Wisfrönfj J. A, Beskrifvande katalog of ver fornminnen i Enångers gamla kyrka i Hälsingland. Sthm. 8:o. 36 s. Kr. 0,50. Ballingj C. Ordsprogslserdom. Eebenh. 8:o. 219 s. Kr. 2. Danske ordsprog og mundheld, skjsemtesprog, stedlige talemåder, slag- ord og samtalsord. Samlede af Evald Tång Kristensen. H. 1 o. 2. Kobenh. 8:o. 656 + 18 s. Kr. 7. llvnzen^ TF. t)ber die Träume in der altnordischen Sagalitteratur. Inaug. diss. lieipz. 8:o. 2 + 91 s. M. 2. Anm.: Zeitschr. f, die österr. Gymnas. 1890, äv R. Heinzel. — Anz. f. deut. altert. 1891 s. 168, av F. Detter. — Liter. Cen- tralbl. 1890 sp. 1221, av [E. Mo]gk. Islenzkar gåtur, t)ulur og skemtanir gefnar ut af hinu islenzka b6k- mcntafjelagi. IIL Kebenh. 8:o. S. 118-224. Liten Kersti. Folkvisa från Dalsland. Samf. t. Nord. mus. främj. 1888. Meddel. s. 28—30. Nkolaissen^ O. Fra Nordlands Fortid. Sägn og Historie. Kra 1889. 8:o. VI + 91 s. Kr. 1. Anm.: Liter. Ceptralbl. 1890 sp. 1223, av [E. Mo]gk. Nyrop ^ Kr, Klndetrseet. En sammenlignende undersegelse. Dania. I s. 1 — 31. lUiUL "tia. 41 H L. J. 7 TV ■ • XIS*. K* nr^TT sr iJ - Urs inrraiifei. irtnuuf tf vjicé a xest Lni£ tf ¥ i.Ti,. J^:3iMst? L*r. a±r, 1?*'-^L 9. 1-*»:''^ ■jtj. HZ — j :-5 t. ir. l.-:5- Zrrirsfinr. . Taiifitr!g*icar, c x x v ^ *». ^ — ,*'« — IrTBk ir A. .l^a^ Hr/må. 't 'WrTuerrxmme^ "ii iir ]i«jra^» zaoue L-^ve 5:3? 3iii Lind: BibUografi ftr &r 1890. 299 eingefährt werden konnten. Inaug. Dissert. (Ziirich). Mönchen. 8:0. 32 8. Anm.: Deat. Lit. zeit. 1891 sp. 207, av £. Hertzberg. Wergeland, Maihilde. ^ttleiding. En Maade at indfere usegte Barn i Slaegten i gammelnorsk Ret. Tidsskr. for Retsvidenskab 1890 8. 267—280. x Winroth, Ä. Ur mina f5relä8ningar. I. Offentlig rätt. Familjerätt: Äktenskapshindren. Lund. 8:0. XXVIII + 836 s. Kr. 5,50. (Även enl. gammalnordisk rätt). Anm.: Tid88kr. for Ret8yid. 1891 s. 121. av I. Landtman88on. Bang^ F. Ben danske Kirkes Historie i Kristian den Tredjes Tid. Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. Kebenh. 8:0. 127 s. Kr. 0,80. FolkelsBsning 171. Bormans, 8. Les wallons en Suéde. Liége 1889. 8:0. 11 g. Särtr. ur Bullet. de Tinst. archéol. liégeoie. XXI. Clausen, J. db P. Jjevin. Island i Fristatstiden. Kebenh. 8:0. 46 s. Kr. 0,20. Studentersamf:s Smaaskrifter n:o 107 — 108. Cookj Ä. 8. Germans in England in the eighth century. Mod. läng. notes lY. Banmarks Tilblivelse og Udvikling samt Kjebenhavns Historie i kro- nologisk Orden af G. H — e. Trykt som Manuskript. Kebenh. 1889. 8:0. Be rige Bender i Kordsjaelland i Kristiem den Andens Tid. Meddelt af O. Nielsen. Banske Magazin 5. R. II s. 88 — 52. DjurklaUj Q, Arfstvisten mellan Kils Kilssons till Traneberg och fru Ingegerds till öja afkomlingar. Hist. tidskr. (sv.) 1890 s. J~-22. Även i särtryck. Er slev j Kr, Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier över segte og uaegte Kilder. til Banmarks Historie. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 859—442. Fridericia, J. A. Studier över Kjebenhavns Befolkningsforhold i det 17. Aarhundrede, sserlig omkring Aaret 1660. Hist. Tidskr. (dansk). 6. R. II s. 219—268. — Historisk-statistiske Undersegelser över Banmarks Landboforhold i det 17:de Aarhundrede. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 469-622. Jönsson, J. Ranns6knir i fornsögu Kordrlanda II. Timarit 1890 s. 1—87. J0rgensenj A. D. Kampen mellem Kongerne Sven og Valdemar 1157. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 628 - 683. — Sognetallet i JvUand i middelalderen. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 684—648. dOO Lind: Bibliografi för år 1890. Kåhle, B, Die Wikinger anf Helgoland. Voss. Zeit. 1890. Soniitagsbeil. nr. 8-10. Keary^ C. F. The vikings in western christendom a. d. 789 to a. d. 888. London. 8:o. XV + 511 s. Leinberg, K. G. De finska klostrens historia. Hfrs. 8:o. VIII + 509 s. Skrifter utg. af sv. Ht. sällsk. i Finl. XIV. Lönnberg, K, J. I östervåg. Förr och nu 1890 s. 125-127, 134-135 ock 161-162. Mankell, J. Ofversigt af svenska krigens och krigsinrättningames historia. D. 1. Hednatiden och medeltiden. Sthm. 8:o. XIV -|- 578 s. + 9 kartor. Kr. 6. Militärlit. fören:8 förlag. 61, 1. Moe, J. Ä. De angelsaksiske Missionserers Missionspraxis i Norge og den förste norske Kristendom. Folkevennen. N. R. XIV a. 20-38. Scharling, W. Kirketallet og Folketallet i Danmark i det 13. Aar- hundrede. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 264-318. Srhmidi, J. Die nrheimath der indogermanen nnd das enropuische zahlsystem. Berlin. 4:o. 56 s. Ahhandl. der Akad. der Wisscnsch. zu Berlin 1890. Storm, Gr. Om Krigen mellcm Sven Estridssen og Olaf Kyrrc. Hist. TidsHkr. (norsk;. 3. K. II s. 95-99. — Om den saakaldtc „Dronning" Eldrid. Hist. Tidsskr. rnorsk;. 3. R. II s. 99-100. Tnrnngcr, A. Don nngolsaksiske Kirkes Indflydelse paa den norske. Udgivet af den norske historiske Förening. H. 1. Kra. 8:o. 160 s. Bidrn^ till Uplands bcskrifning. (Slutet). rppl:H fornm:8 fören:8 tidskr. II s. 353 — 374. liinsvvufz, (t. Historiska anteckningar rörande sateriet Jonsercd, be- ]}\ffoi i pHrtillcds socken, Säfvedals härad af Göteborgs och Bo- lins lilii, från år 1545 till närvarande tid. Gbg. 8:o. 30 s. iJauf, Jj. l)(ft ^umlc Cliristiania. Ny udg. H. 1 — 4. Kra. 4:o. 256 s. Kr. 0,H() för liiifte. Khrsfrönfj Ii. Helsingfors stads historia från 1640 till stora ofreden. Hfrs. H:o. O -f- 111 + 171 s. + 5 kartor. SkriftiT llt^^ nf sv. lit. sällsk. i Finl. XV. Anm.: Finsk tidskr. 1890, 2 s. 141, av R. Hfau8e]n. JIrrf::l'n'f/y It. II<'lsingfor8 för trehundra år sedan och i våra dagar. M<'(i 1crkninf(iir af A. Fcdrrley, Hfrs. 1888. 8:o. KrvfttiKj^ O. rndersogoiscT i Throndhjem. Indbcretning. Med 5 plan- clicr. rdg. af foren. til norske fortidsmindesmaTkcrs beväring. Krji. Fol. H B. -j- 5 pl. Suppl. I til „Kun8t og haandverk fra Norges fortid." Lind: Bibliografi för &r 1890. 801 Mathiesen, H. Throndhjems seldre Topografi. Hist. Tidsskr. (norsk). 3. R. II s. 1-81+1 karta. Nccrgaard, C, Grundlseggelsen af Maribo Kloster. (Med et Tillseg om Stiftelsen af Mariager). Aarb. f. nord. Oldkynd. 1890 s. 267-286. Nicolayscnj N. Om Lysekloster og dets ruiner. Med titolbillede og 8 plancher. Udg. af foren. til norske fortidsmindesmserkers be- väring. Kra. Fol. 11 s. + 9 pl. Suppl. II til ,,Kun8t og haandverk fra Norges fortid". Noraskogs arkiv. Bergshistoriska samlingar och anteckningar [av Joh. Johansson]. II. 1, 2. Sthm 1889, 90. 8:o. 400 s. Om Gostriklands äldsta bygder och dess forna Wibol eller kungsgårdar. Meddel. af Gcstrikl:s fornmrs fören. s. 25 — 31. Pctcrsen, H, Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde? Et antikvarisk-topo- grafisk Bidrag til Byens Historie. Hist. Tidsskr. (dansk). 6. R. II s. 319-358. lieeves, Ä, M, The finding of Wineland the good, the history of the icelandic discovery of America. Editcd and translated from the earliost records. With phototype plates of the vellum Mss. of the sagas. London. 4:o. VIII + 205 s. + 56 faksim. 2 guin. Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 383, av Kr. Kålund. — Zeitschr. f. deut. philol. XXIV s. 84-89, av H. Gering. Sellin^ Er, Vadstena, Omberg och Alvastra. Historiska och topogra- fiska anteckningar. Sthm. 8:o. 110 s. -f 1 karta. Kr. 1,25. Siorm, 6. To Klosterstiftelser fra Kong Sverres Tid. Hist. Tidsskr. (norsk). 3. R. II s. 82—94. Thor oddsen, Th. Oversigt över de geografiske Kundskabcr om Island for Reformationen. Geogr. Tidsskr. X s. 103—136. Bihang. Anmälningar av tidigare utkomna arbeten. Akademiske Afhandlinger til Prof. S. Buggc. Kra 1889. 8:o. Anm.: Deut. lit. zeit. 1890 sp. 1645, av Fr. Burg. Buggt'<f S, Studien uber die Entstehung der nordischen Götter- und Heldensagen. H. 3. Munchen 1889. 8:o. Anm.; Le moyen age III, av W. Golther. — Zeitschr. f. d. österr. Gymnas. XLI, av F. Detter. — Am Urquell 1890 s. 116, av P. v. Szczepanski. Carmina norroena. Ed. Th, Wisén, II. Glossarium. Lund 1889. 8:o. Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 1648. — Deutsche lit. zeit. 1891 sp. 1235, av B. Kahle. du Chaillu, P. B, The viking age. Lond. 1889. Anm.: Nord. tidskr. 1860 8. 598, av J. Stefansson ock O. Montelius. — Modem language notes IV, 2, av D. K. Dodge. — Church quart. Review 1890 nr. 60. sm Lindt Bibliografi för Sa- 1890. EdditUeder. Ileraasgeg. von. F. Jönsson. 11. Ualle 1889. Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 1745, Finscn, V. Om den opriudelige Ordning af nogle af don islitncldi Fristats Institutioner. KebenJi. 1888. 4:o. Änm.: Zeitschr. der Sa vi gny-Stift, f RacKtageHch. Germu Abth. XI, av K. Lehmann. — Andvari 1889, av P. Briein. Quämundsson, V. Privatbo] i gen p& Island i sagatideii. K»bet 1889. 8:o. Anm.: Le moyen age. III, av W. Golther. — Tfmarit 1891 B. 88-99, av K. O'. Brim. Henning, B. Die deutschen Runeudcnkmäler. Straseb. 1889. FoL Anm.: Archiv f. Anthopol. XIX a. 279, av O. Brenner. — Hist. aeitachr. 6&, s. 324, av F, Wrede. — Ana. f. deut. altert. 1890 B. 366, av F. Holthausen. - Zeitschr. f. deut. philol. XXUl B. 354, av H. Gering. — Zeitachr. f. EthnoL XXII b. 76, av E.m Bråte (iibera. v. J. Meatorf). jM Uirschfelft, M. Untereuchungen zur Lokaaenna. Berlin 1889. 8:o. I Anm.; Gött. gel. Anz. 1890 s. 867, av A. Heiisler. - Lit«^ raturbl. f. germ. u. roman. Philol. 1891 ap. 1, av W. Golther. Hoffory. J. Eddastudien. I. Berlin 1889. 8:o. Anm.: Le moyen age IV. — Revne de l'liistoire des relig. XXIII B. 64, av E. Monseur. Hotberg, L. Dansk Rigslovgivning. Kebenh. 1889. 8:o. Anm.: Tldaakr. f. Retsvid. 1891, s. 115, av J. C. H. Steenatrup. Icelandic Sagaa. 1. Orkneyinga Saga etc. II. Iläkonar Saga. Ed. QuSbr. Yig/iissoti. London 1887. 8:o. Anm.: The engl. hirt. review V. 1890. 8. 127—132, av C F. Koary. laländische VolksBageo. Aub der Sammlnng von Jon Arnaaon Boagi wäblt uiid aus dem Isländiachen Qbersetzt von M, XcAmantij Filhés. Berlin 1889, 8:o. Anm.: Deutsche Ht. zeit. 1891 sp. 857, av W. GoHher. Eålund, Kr. Katalog över den amamagnRanske b&ndskriftsamling. Kobenh. 1888, 89. 8:o. Anm.: Anz. f. deut. altert. 1890 s. 349, av Fr. Burg. Liter. Centralbl. 1890 sp. 1036, av [E. Mojgk. Matzen, H. Danske Kongera Haandf»atninger. Kebeuh. 1889. 4:o<| Anm.: Tidaskr. f Retavid. 1891 a. I1&, av J. Steenstrup. Mcycr, E. II. Völuapa. Eino Unterauchung. Berlin 1889. Anm.: Nord. tidakr. (Letterat.) 1890 s. 604, av Finnai JfinsBon. — Le moyen age IV, — Revue de l'hist. dea relig XXIII B. 64, »v I-:. Monseur. ~ Anz. f. deut. alterth. 1890 i 341, av R. Ileinzol. — Wiener Zeitung 1890 nr. &] . . Sdiönbadi. — Zeitschr. f. deut. philol. XXIV s. 96-114. av 1 KauiTmann, Lind: Bibliografi för &r 1890. 308 Meyer, B. M, Die altgermanische Poesie nach ihren formelhaften Ele- menten beschrieben. Berlin 1889. 8:o. Anm.: Lit. bl. f. germ. a. roman. Philol. 1891 sp. 44, av Fr. KauSmann. — Anz. f. dent. alterth. 1890 b. 358, av A. E. Schönbach. — Dent. lit. zeit. 1890 sp. 1310, av W. Wilmanns. Nyrop j Kr. Navnets Magt. Kebenh. 1887. 8:o. Anm.: Zeitschr. des Vereins f. Volkskunde 1891 8. 109 — 112, av E. Maurer. Schierenherg^ Q. Ä. B, Der Ariadnefaden fiir das Labyrinth der Edda. Frankf. 1889. 8:o. Anm.: Liter. Centralbl. 1891 sp. 623, av [E. Mojgk. Schweizer, Ph. Geschichte der skandinav. Literatnr. III. Leips. 1889. 8:o. Anm.: Liter. Centralbl. 1890 sp. 1378, av [E. Mo]gk. Stenkula j Ä, O. Modersmålets form- ocb satslära för folkskolan. Malmö. 1889. 8:o. Anm.: Tidskr. f. folkunderv. 1890 s. 25, av C. K[astma]n. Qrvar-Odds Saga, herausgeg. von B. C, Boer. Leiden 1888. 8:o. Anm.: Arkiv f. nord. filol. VII s. 198, av O. Gederschiöld. ▲Rxiv röR xoBDMK riLOLooi vni, VT röLiD nr. 21 Dk Eddische Kosmogoniv, em Beitrag zur Gescktchle der KosmO' gotiic des Allertuiiis u»d des Mittelalters von D:r Elard Hugo Meyer. Freibiirg i. B. 1891, Aiadeniische Vcrlagshnch- handhing von I. C. B. Mohr (Biitl Siebeck). 118 S. H:o. Wir liaben es hier uur mit einer breitereo Äusfiihrung Theilea von M;h Völnapa zu thun, und so bleJbt nach der Änzei] Arkiv f. nord, fil. VII, 89 fl', wenig zu si^en iibrig. Dass Verfeaser der Völuapå, der Vat't)rui3nisiiiål und GrimDismM acbulte Theologen waren, die ihr reiches Fachwissen in einem my- thologischcn Rotwelsch zutn besten gaben, iat auch jetzt nicht wahrscLeinlicb geworden und wird es wol niemals werden. Aucb Snorri gebörtc nach M. zu dieaer Gemeinde, obwobl er im For- måli seinen Ståndpunkt gegeniiber dera biblischen Bericbte ganz genau angibb und im Eptirmäli es sogar fur notwendig fiudet, seine christlichen Leser davor zu wamen, dass sie die erzählten Götter- märcben tVir wahr halten: en eigi skulu iristnir menn trua å heiSm god ok eigi d satmindi fiessar sagnar annann veg en sva sitti hér fitmst i upphaji hakar, er sagt er frå atbur3itm pc-im, er mann/olkii villtist frå. réttri tni, S. E. I, '224. Der Coninientar der VöIuspA-Strophen iat im wesentlichen tm- verändert geblieben und die geringen Zuthaten sind wenig erfrsQ- lich: nach S. 88 ist die Kub Audhamla das Urwcib der Ophitao- Lehre und die aus ihr tropfeude FeucbtigkeitsgÖttin Sopbia nnd Bnorri sab sich zu dieaem wenig poetiachen Biide veranlaast, weil er im 13, Jlid, uoch wuaste, dnsa die Kub den Gerinauen wie anch Bcbon den Indogermanen ein Sinnbild der aHemährenden, frucht- baren Wolke war. S. 8G balt es M. fiir möglich, dass der Uiese Bergelmir seinen Namen davou erhalten habe, dåsa NoBb auf dem Berge Ararat landeto, M. scheint also Berg-elmir zu trennen und -ehnir fur eiue ^ndung zu halten. S. 105 werden die Namen der Sonnenhengste Arvakr und Alsvidr ala "hiibacbe, gelebrte Ober- Betznngc^tt" der hyginJschen Sonnenrosse Eous und Aethiops er- klärt. Arvakr ist dio Ubersetaiiug von Eous — das gienge noch — aber Alsviär ist "offenbar von svidra brenneii abzoreiten". Der Name iat doch so klar, als man es nur irgond wnnschen känn, er bedentet der "sehr klnge", öder vielleicht hat bier svidr, Stfimtr wie im siidgerm. die Bedeutuug acbnell, alao der "sehr schnelle^* S. 104 werden die Söhne der Nött, Andr und Dagr, mit Aithi und Hemera identificiert. Hemera ist wörtlich iibersetzt, Aithi aber zu Andr nmgebildet. Man sollte docb denken, dass wi Hemera verstandlicb war, auch der Name Aithor keine Schwiei keit mschte. 4 Detter: Anmälan. 805 M. hat diesmal seinem Commentar eine Entwicklungsgeschichte (ler bekannten Kosmogonien und allgemeine Bemerkungen voraus- geschickt. Die erstere zu beurtheilen, fuhle ich mich nicht compe- tent. Wenn M. die tJbereinstimmungen der einsselnen Kosmogo- nien dadarch erklärt, dass sie alle ans der babyloniscbon geflossen seien, so erinnert das an den jiingst von Joh. Schmidt gemacbten Versuch die tJbereinstimmungen in den enropäischen Zahlsystemen auf die alte Nachbarschafb der Indogermanen und Babylonier zu- ruckzufuhren, so dass also das indogermanische XTrvolk diese Zahl- metbode von den babyloniscben Nachbam entlehnt bätte, Abb. d. kgl. pr. Akad. d. Wiss. 1890. M. spricht den Indogermanen jede Fäbigkeit ab kosmogoni- sche Vorstellungen zu bilden. Das ist oine ganz vage Behauptung. Wenn die Germanen zu Tacitus' Zeit von einem Mannus erzäblten, ibn von einem Zwitterwesen Tuisto abstammen liessen, dessen Ur- sprung sie wieder aus der Erde ableiteten, so zeigt das wol, dass ihnen derartige Speculation durcbaus nicbt fremd war. Waren sie so weit dariiber nachzudenken^ woher der Mensch gekommen sei, 80 konnten sie doch ebenso gut nacb dem Ursprung des Himmels- gewölbes fragen. S. C 7 nennt M. die Namen Borr und Buri ''un- beidnisch farblos", aber Mannus ist gewiss nicbt rainder "unheid- nisch farblos''. Bedenkt man die cbristliche Färbung des Scblusses der Vö- luspd, wo von dem mächtigen die Rede ist, der am Ende der Tage erscheint zum gewaltigen Gericbte, so wird man auch geneigt sein die tJbereinstimmungen zwischen dem Scböpfungsberichte der Ge- nesis und den Eingangsstrophen der Völuspa durcb christlichen Einfluss zu erklären. Aber die Verbindung der christlichen und beidniscben Vorstellungen liegt ge^nss scbon vor der Abfassungs- zeit des Gedicbtes. In dem Vorwort verspricht M. nocli weitere Specialuntersu- cbungen iiber Heidr und den Vanenkrieg, 0'din und Mimir, Him- mel und HöUe, und so trage ich hier nocb etwas iiber M:s Grull- veig-Hypothese nacb. GuUveig ist bekanntlicb nacb M. die baby- lonische Hure, der Name selbst eine tJbersetzung von calix aureus. Das ist scbon deshalb unwahrscheinlich, weil -^eig als zweiter Bestandtbeil von Frauennamen auch sonst vorkommt in Solveig^ Bdäveig und in den norw. Frauennamen Gudveiff, Oddveig, Sigveig, vgl. Aasen. Bei Förstemann Ad. Namenbuch I, 465 ist neben GcHd- run^ Goldi€\f auch der Name Cholduuaih aus dem 8. Jhd. belegt. Miillenboff DA. V, 95 Anm. erwähnt dieses ChMuuaih, glaubt aber an keine Beziehung zu GuUveig, denn ^um Cholduuaih mit Entschiedenheit der nord. Gtdlveig gleicbznstellen, öder gar auf einen ähnlicben deutschen Mythus zu scbliessen, miisste we- nigstens Cholduuaig geschrieben stehen." Das ist nicht richtig. h ist hier wie auch sonst Schreibun^ för g, vgl. Braune Ahd. Gr. 109; dass es nicht altes h sein känn, zeigt der Diphthong a/, denn man 1806 Dotter: Amnälu .jniiaste sonst -uuék erwarten. ChdduaaUi stebt also hier gcmrs ^ för CI'Olduvaiff imd ist die genaue dentsche Entaprechnng des nortl. t Gnllveig. Das berechtigt uds noch dorcfasas nicht zar Annahote I ejnes Guilveig-Mythus in Deutschiand, aber von einer Öberaetzang I des catix aurtvs känn knum nic-Ur die Bede sein, vgl. jetzt aach f Meringer, Mittheilnngen dpr Anttiropologiscben Gesellschaft in [ ■Wien XXI, S. 121. Wien, December 1891. Ferdinand Detter. > Navnet Ljö^ahdttr og andre versarters navne, samt rettelser i texten i Codex regius af Snorres Edda. 1. Ljödahåttr. Det er en ejendommelig sksebne, dette navn har haft. I den trykte litteratur optrseder det, så vidt vides, ferste gäng i R Rasks udgave af Snorres edda, s. 269; det skrives her Ljopa-håttr^ og udgiveren har ingen anmserk- ning til eller i anledning af dette navn. Kun kan man for mode, at han har taget det fra den afskrift af cod. reg. [dette handskrift var dengang, som man mente sporlest, for- svundet], som han lagde til grund for sin udgave (se fortalen 8. -8 överst), ti hvor skulde han ellers have haft det fra? I den Arna-Magnseanske udgave af Snorres vserk hentes navnet åbenbart fra Rasks udgave ("sic Rask. inscripsit" lyder noten til navnet, s. 714); også G. Vigfusson mener i sit Icel.-engl. Diet., at navnet skyldes Rask. Som felge heraf har man i den nyeste tid ment, at denne bensevnelse stod på meget svage fedder, idet den ikke berode på en gammel overleve- ring; jfr Th. Möbius' udtalelse (Arkiv I, 293): ""'{jöifahåttr' .... scheint der alten Literatur völlig fremd zu sein''. Sam- tidig hermed fremdrog Möbius med sin s»dvanlige grundig- hed den form, som navnet har i Jön Rägmanns afskrift af R9gnvaldr jarls og Hallr |>6rarinssons bekendte Håttalykill; her findes navnet skrevet: lAods-hattur. Her havde man da, 22 ARKIV tom MOSDMX FIt.OI.OOI Vm, «T fOUD IT. m 308 F, JAnsaon: Navnet LjåSahåItr m. m. meute man, en respektabel kilde og man antog, att LjÖ^a~ hdttr var det rette navn, ialfald det eneste, som virkelig var overleveret. Specielt havde Möbius grund til — i den cil rede afhandling — at fremhieve dette, ng han fremsatte spörsmålet: "SoUte, wie fornyrdfölag vor foi-nyrä«lag, so ai IjödshAttr vor IjödnhÄttr den Vorzug verdienen?" og han mente, at Jjå^ i denne sammensEetning havde samme betyd- ning som visa 'strophe'. Wisén bruger udelukkende navni ijåäshåttr (Carm. Norr. I, 172, 185, 186, 188, 189); ligel E. Mogk (Grundriss der germ. Philol. n, 77), og Fril opforer i sin ordbog (2. udg. II, 544) kun denne form. Ti slutning skal det bemBPrkee, at A. Heusler i sin afhandling om Lj6liahÄttr ikke indlader sig på at behandle navnet. Hermed ekulde det da synes, at denne form engang alle var fastslået, men jeg skal nu godtgöre, at den er långt fra at vare sikker, at det meget mere må aiges, (jödahdttr er det eneste rigtige navn. Jeg har allerede i fortalen til SnE. Kl (a. VIII) ytret, at navnene starkapar lay^ liopahatfr og f/alldralag alle findes i aelve cod. regius ude i margen. Men denne oplysning synes at vtere gået upåagtet hen, og dog er den uomstodel På side 105 er der nemlig uden for Håttat. v. 100 tviers af bladet skrevet bopahnir; skriften er meget fin, nu aå fuldötffindig tydelig, at der ikke er den mindsts tvivl et eneste tnek, og hvad mere er, både skrifttegnene og bl ket viser, at navnet er tilfojet af den, som har skrevet håndskriftet. Hermed er sägen afgjort. l)et er for det fai klart, at navnet herfra er gået över i den afekrift, hvore! Rask trykte sin udgave, og det er som folge heraf let ståeligt, hvorfor. han ikke har gjort nogen eom helst mterkning angående dette navn. Derntest er der ingen ora, at denne la'8e- eller skrivemåde fortJEener at sattes be- tydelig höjere end liesemåden i Jön Rugmanns afekrift af^ HÄttalykill. Deime afskrift viser nemlig pä mange st< F. Jönsson: Navnot Ljöäahdttr m. m. 309 klart og utvetydigt, at originalen var slidt og vanskelig at Ifiese; derfor har den ofte lakuner, antydede ved prikker. Originalens ferste side har åbenbart vaeret slemt medtaget, ti en del af det 2. vers og så godt som hele 3., 4. og 5. vers har Rugmann ikke kunnet Icese. Herved bliver det let för- ståeligt, at han ikke rigtig har kunnet Isese överskriften över 1. vers og urigtig har gengivet den ved liods i steden for ved lioda. Så meget er ialfald sikkert, at cod. reg.'s utvivl- somme hesemåde fortjeener större tiltro end J6n Riigmanns gengivelse af en nu tabt original af den beskrevne art. Hertil kan jeg föje, at vil man anstille undersogelser af eller opstille formodninger om navnets betydning, så vil ^jöda- hdttr give en ulige bedre og mere förståelig mening end Ijo^shättTj hvilket sidste ord er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt blöt nogenlunde tilfredsstillende at forklare. Men dette spörsmål skal jeg dog ikke nsermere behandle her. 2. Andre versarters navne i den sidste del af Håtta- tal. Vi vil her se bort fra de navne, som ligefrem findes i texten og som ikke kan give nogen anledning til tvivl. K. Gfslason har for Icenge siden oplyst om (Aarb. 1884, s. 157, jfr 1881, s. 188 not. 1), at överskriften över v. 96 (SnE. I, 712) bör Is^ses fomyrpis lag; til denne överskrift gör han (på sidst anferte sted) yderligere folgende bemeerk- ning: "så vidt jeg kan se, skrevet: ikke "alia manu", men med samme hand som det ovrige, kun med noget finere trsek og mattere blsek". På samme made, o: med samme hand og samme bleek, som dette ord er felgende överskrifter endvidere skrevne: hiq/tcellt över v. 13, langhk.j hvilket sikkert bör Iseses langlokum [o: ari]j över v. 14, jfr överskriften Lang- locum över v. 30*** i R9gn valds og Halls Håttal.; tilteMt över v. 15, rfro^ur til v. 16 ude i margen, dvnhenda över v. 24, mala h'. över v. 95, balkax lag över v. 97 og, til slutning, //ar/rapar /ag, skrevet i margen, uden for v. 98 og parallelt med linjen. Om alle disse överskrifter er det i udgaven be- tfn 1C luCL- D^^ ^ JKÉHML Bl hl I oÄ* aun. -iairnnffiiigaer lOe äas nnn» indbfids c^ il Kt n a tx 3IM håmiHL i ^tML ixs. sit. vä ann. imcfpit ^9!il riiTsre •ijecHr siäMce js^it ^fn» jr vzfe gy MmJip^ stor liMSGivenie er i iiaie •nd me» aoEL mae EBcdnaeaB^ teg^ neffi^ -Mid äläeitiec (^ med -iiaL '^▼cg!» jfczx& Xen det ataork- ^!M^ 'te. -^Aht min mtHiing, nsorv^iiie ber» fiic» ac aHe cfiaae wri •>r älfi)jede meti •m <uid»^ii händ. ar äriceade ombIs»- 7!nm ovonror b^mäBrkec ^ 'iidK ^fmkmUr (på sl 105) riUojpt: i ten y*ire mar^<Hi på ttsis of oexBeoi BKd fine bog*- ^ttav^^r •itf' iiT'>L4«>inTr <<iikmme hämi tHr ^umiie bisk aom. arire h^Hki". Xi^n •W dntiet? '^luiiLa der^ nuTiie jkrevne på m:i«V. r>r *^r 'irig* f^frsr pa :^. 10 L ac jeir lur kjmet ^tii.vr.K. Ffr^r ^rir adearr>r t. »}:> aillec "Zn/"' «)g der fia r.t-r '/;/; .i^- avåt. Siiie 10- IdEses aden&r ▼- 73 tmUet ' /'•' >/ '.-r-r ietse luiTaec »y» h^ wientbr ▼. 7-4 tallet *'/';>, er ."-rjT-r •ierr'^ nATaec j